Du skal ikke bestemme hvor længe at jeg skal sørge

Skal du prøve crossfit sammen med mig?

jubilaeum

FØRSTE gang at jeg skulle prøve crossfit havde jeg ondt i maven. Sådan rigtigt. Jeg havde ondt i maven i timerne op til træningen. Jeg svedte ukontrolleret (hvornår er det egentlig til at kontrollerer?) og jeg havde slet ikke lyst. Jeg husker at første time var lang og at jeg ikke rigtig fattede hvad der foregik. Jeg skulle satme ikke være hende der rakte hånden op når træneren spurgte: “Er der nogen som ikke ved hvad swings er?”. Næ nej. Så hellere lave det forkert. Yes.

Siden har jeg fået det godt i træningen. Jeg elsker det. Jeg kender alle udtryk, jeg kender mit center, trænerne, jeg har fået en masse bekendtskaber og tilmed veninder og jeg er tryg. Nu er jeg tryg. Men det tog noget tid. Alle har været nye engang, husk altid det. Og crossfit er altså ikke en sportsgren hvor man griner af hinandens fejl. Crossfit er den mest sociale sport jeg kender til.

Men. Du er måske alligevel bange. Jeg forstår dig. Derfor har jeg sammen med Crossfit Copenhagen lavet 3 events for dig, som ikke tør at prøve crossfit af til en prøvetime i et center du ikke kender. Vi laver 3×60 minutters crossfit en lørdag, hvor du kan tage din veninde under armen og prøve det af.

LINK TIL EVENT HER

Vi får det skide sjovt, det er afslappet (jeg lover det) og der findes ingen dumme spørgsmål. Træneren hedder Christel og er virkelig sød og rar. Det er gratis og du skal naturligvis ikke være medlem af CFC for at deltage. Find linket her og find den tid på dagen som passer dig – jeg glæder mig helt vildt!

OG JO! DU KAN SAGTENS FØLGE MED, PROGRAMMET ER SJOVT OG FOREGÅR I TEAMS, SÅ DU ER IKKE ALENE!

 

2 kommentarer

  • Sabrina

    Hej Matilde.
    Så er jeg tilmeldt, men vil bare loge sige at den efter tilmelding skriver 100 kr trækkes fra dit medlemskab. Ved godt det er en fejl, men bare så du er opmærksom på det. Ser frem til at få sved på panden. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Matilde,
    Jeg kom ved en fejl til at melde mig til eventet både kl. 12 og 14. Jeg har prøvet at finde kontaktinformation til “Garagen”, men det er ikke rigtig lykkes mig. Jeg vil derfor lige høre, om du har mulighed for at fjerne mig fra eventet kl. 14, så jeg ikke tager pladsen fra en anden? 🙂

    Med venlig hilsen
    Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du skal ikke bestemme hvor længe at jeg skal sørge