Når sommeren engang får fingeren ud

Hvordan jeg dog bærer mig ad med, at forelske mig

broken

Jeg talte forleden med en klog kvinde. Jeg beklagede mig over mænd, hvilket jeg ofte gør. Fordi jeg gang på gang støder ind i mænd som ikke er gode for mig og som ikke vil mig det bedste. Dem er der mange af. Kvinder er også lede overfor mænd, nuvel. Men nu har jeg kun erfaring indenfor mande-området. Læs bare her og her.

Jeg ævlede og hældte vand ud af ørerne og sagde noget i retningen af “hvorfor er mænd så tarvelige overfor mig?“. Hun lyttede til mine ord og klager og sagde: “Hvordan bærer du dig ad med, at finde sådanne mænd? Det er dét spørgsmål, du skal stille dig selv“. Shit. Hun er klog og jeg har tænkt over den sætning mange gange siden. Hver eneste dag.

For hvordan kan det være, at jeg finder mænd, som kun er ude på at knalde og/eller gøre mig ked af det? Jeg forstår ikke hvordan jeg er kommet ind i det mønster, for jeg bliver jo ked af det, når det sker. For i virkeligheden vil jeg jo gerne have en kæreste. En som kan lide mig uden sminke på, med dårlig ånde og hår på benene. Det finder jeg ikke lige nu, for jeg leder efter røvhullerne. For så er det nemmere – så skal jeg ikke involvere mig og så kan jeg passe på mig selv. Smart taktik Helse. Ikke i længden, Helse.

Jeg har et svagt punkt for en bestemt mand. Det har jeg haft længe. Han er ikke god for mig, han vil mig ikke helt, det bliver aldrig nogensinde os to. Jeg er ved at fatte det. Efter alt, alt for lang tid. Jeg har virkelig prøvet at overbevise ham, jeg har lagt ham på is, jeg har datet andre. Ingen reaktion på nogen af delene. Jeg anser mig selv som værende en okay klog pige. Men på det her punkt, er jeg totalt idiot. Fat det nu for fanden. Vil han dig ikke nu, vil han dig aldrig. Sådan har jeg så tit sagt til mine veninder – men det er jo altid nemmere at sige til andre, end selv at efterleve.

Nu, når jeg tænker på ham, som jeg så ofte gør, så tænker jeg “hvorfor bliver du ved med, at behandle dig selv på den her måde?”. Så jeg påtager mig skylden. I stedet for at blaime ham. Jeg peger ikke fingre – det er hans tab. Men jeg skal pege fingre af mig selv – om man så må sige. Tage ansvar. Handle. Gøre noget anderledes, for at få det anderledes. For jeg er ikke glad lige nu, fordi han fylder alt for meget. Men hvem kan smide ham ud af hovedet? Det kan jeg og kun jeg. Så det prøver jeg. Tag ansvar – i alle aspekter i dit liv. Det er skide svært og jeg har nok ikke tænkt på ham for sidste gang i mit liv. Men jeg prøver. Og jeg tager et ansvar. For jeg vil ikke spilde mere tid på ham. Han smider guld på gaden hvis du spørger mig. Ja, dét skrev jeg.

Du er aldrig alene <3

9 kommentarer

  • Henriette

    Velkendt mønster. Super belastende og optager alt for meget tid der ellers kunne bruges på noget der er meget sjovere. Jeg kan sige og skrive alt det rigtige for jeg ved udemærket hvordan jeg saboterer mig selv og hvordan jeg skal holde op. Men jeg gør det ikke. Og hvor dumt er det lige!!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Alt for kendt mønster, desværre… Jeg ved godt det lyder lidt far out, men jeg har rigtig god erfaring med en terapeut der kan hypnose til at give mig selv et boost. Bagefter blev det så meget nemmere at droppe tankespind om “hvad-nu-hvis?” og “hvorfor?”😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i din situation søde Matilde. Kender det alt for godt. Men en dag læste jeg noget omkring, hvad der egentlig sker i hjernen når man forelsker sig. Og nu når jeg så skal komme over en fyr, så tænker jeg altid på at det bare er en kemisk reaktion i hjernen der får mig til at føle sådan. Super uromantisk, men hvis det netop var dit bevidste jeg, så ville du ikke blive ved, så ville du passe på dig selv. Såå han er bare en skør kemisk reaktion i dit hoved som snart vil aftage 😘 Håber det kan hjælpe lidt. Hav en dejlig dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg kender det. Jeg var single i 6 år, hvor jeg kun mødte den slags røvhuller, og det var så skidt for mig. Der var især en mand, som jeg brugte næsten 2 år på. Jeg er ikke stolt af mig selv. En veninde spurgte mig engang, hvor min stolthed dog var henne. Den fandtes slet ikke. Jeg kunne slet ikke lide mig selv. Det var en destruktiv adfærd. Jeg lod andre behandle mig som lort, fordi jeg ikke følte, jeg var mere værd. Jeg kunne dog sagtens tude over det og spørge, hvorfor andre ikke syntes, jeg var mere værd. I dag har jeg verdens sødeste kærest. En hypnoterapeut havde engang bedt mig nedskrive udseende og alle de karaktertræk, jeg ønskede mig hos en mand og så forestille mig den mand. Hun sagde, at når jeg fik ro på mig selv og kom til rette med mig selv, ville “min mand” være i stand til at finde mig, for på det tidspunkt gik jeg bare og sendte en masse dårlige signaler ud. Og det skete. Jeg fandt “min mand”. Han er stort set som beskrevet dengang men rigtig meget bedre i virkeligheden end på papir. Du skal nok finde din mand, men find dig ikke i mere pis. Det virker, som om du er godt på vej 🙂 Lykke til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender det mønster så godt, du er ikke alene <3 Det er virkelig interessant at lægge mærke til, hvad det er for en type mand man falder for.

    Jeg tror, at vi finder nogen som trigger nogle følelser i os, nogle følelser som vi må tage hånd om. Hvis falder jeg tit for mænd, hvor relationen kommer til at handle om ham og hans behov. Det er fordi jeg selv altid har været meget behovsløs – fordi jeg har oplevet mangel på spejling og mangel på at få lov at sætte mig selv først, og derfor er jeg gået over i den anden grøft. Så det vækker faktisk en enorm sorg, at møde en som minder mig om det svigt. Men jo mere jeg bliver klar over det, jo bedre kan jeg også tillade mig selv at f.eks. mærke mine behov og blive mere mig selv i relationen til en mand – men hvis han ikke har samme ønske om selvudvikling, så ender det med at det ikke kan gå mellem os – og sådan er det jo oftest.
    Det er "nemt" nok at have en kæreste, fordi det handler om at man begge to forbliver i det samme mønster man hele tiden har været i, så snart den ene begynder at udvikle sig, så vil der ske skred, hvis ikke den anden også udvikler sig. Selvindsigt synes jeg er uhyre vigtigt både for sig selv og for en relation, at kunne se sine egne og den andens mønstre – for vi har dem jo alle 🙂

    Tak for god læsning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Kære Mathilde.
    Argh !! Han burde komme ind i kampen og se hvad han går glip af. For han går jo glip af lige præcis DIG. Men hvis han ikke vil dig, så er han ikke dine tanker og tårer værd. Hvem vil egentlig også være sammen med én som ikke vil én… Sådan helt ind i hjertet. Jeg er sikker på du nok skal møde en sød, sjov og kærlig fyr som er den helt rigtige for DIG.
    Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mig

    Hmm ja Matilde, men du ville jo aldrig på date med mig. Selvom vi endda talte om det, så nu har jeg ventet i 2 år. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg har altid sagt: gider han ikke kæmpe for det, er han ikke det værd.
    Dermed mener jeg ikke, at han skal stå på hovedet for mig,men han skal tage inivativ! Han behøver ikke altid skrive først, men hvis en fyr virkelig vil have dig, så gør han noget for det! Også selvom han er den generete type.
    Det har virkelig sparet mig for maaaange røvhuller gennem tiden.
    Gør han ikke det mindste for at ses, så se du dig heller omkring for en anden 😀

    God jagt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der er bare alt for mange af den slags mænd …længere er den nok ikke….jeg har kammerater som er forlovede og gifte som knalder andre ved siden af …de er totalt ligeglade …men der er da en sød fyr til dig derude også 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når sommeren engang får fingeren ud