Mine ferieplaner

Indlægget indeholder reklamelinks
Reklamelinks er markeret med *
Jeg plejer jo at holde 3 ugers sommerferie – men nu hvor jeg er selvstændig ville det være helt vanvittigt. Desuden har jeg ikke samme behov for ferie, som tidligere. Jeg arbejder mere end jeg har gjort før, men det føles ikke altid som arbejde, fordi jeg elsker det jeg laver. Jeg har dog fundet et arbejde henover sommeren, så jeg kan spare ekstra op – jeg vil nemlig gerne ud og rejse til næste år. Mere om det senere.
I år er der derfor kun en uges sommerferie* til mig – hvilket er ganske okay. Jeg tager til Grækenland, hvor mine forældre i forvejen holder ferie. Én uge med mine forældre, med solskin, varme, ingen planer, fetaost, brød med olie, dårlig rødvin, gode, lyse øl og dårligt wifi. Jeg glæder mig voldsomt. Jeg skal bo i en lejlighed for mig selv, 10 meter fra vandet – jeg glæder mig som et lille barn. Jeg smutter i uge 30 – men bloggen holder ikke helt ferie, men hyppigheden af indlæg vil nok falde lidt. Du er sikkert også selv på ferie og i offline humør.
Hvor skal du på ferie?
Åh, Grækenland lyder lækkert – det er et af de steder jeg gerne vil hen 😀 Skal ikke selv ud at rejse, men får helt sikkert en hyggelig ferie med min kæreste her i DK 🙂