Kom og hils på mig, på lørdag!

Kan vi ikke tale lidt om øjenkontakt?

oejen

Okay – jeg har et forslag! Jeg er nemlig så træt af, at det nærmest er helt umuligt at opnå øjenkontakt med mennesker, som jeg støder på ude i offentligheden. Jeg vil sommetider gerne smile – både til mænd og kvinder og det er jo umuligt når deres øjne peger ned i en telefon. Nuvel, jeg skal ikke spille hellig. Jeg glor også meget ned på en skærm, men jeg foreslår at vi holder én skærmfri dag om ugen i offentligheden! Særligt i metroen, hvor jeg ofte gerne vil sende en sød, flot mand et smil. Eller når jeg cykler på Gammel Kongevej og spotter en lækker mand. Eller når jeg ser en pige, som måske ser lidt trist ud (klart min tolkning), når jeg ser veninder som går sammen, når jeg ser forældre med deres børn. Jeg kan godt lide at smile og jeg har åbenbart en eller anden fetish som handler om at smile til fremmede. Jeg øver mig – for jeg bliver selv så glad, når jeg får et smil fra et fremmed menneske. Det koster ikke noget!

Men det er altså en svær, hvis ikke umulig mission – når øjnene er rettet imod skærmen. Orj hvor jeg ærgrer mig. Tit går flot mand glip af mit, mere eller mindre heldige, forsøg på at flirte. Smile. Kigge ham i øjnene. Det sker altså tit.

Skal vi ikke holde én skærmfri dag, om ugen? Vi kan jo bare forsøge.. Og kigge på hinanden igen. Og hilse. Og smile. Og se, hvis vi går forbi et menneske, som ikke ser glad ud. Forleden cyklede jeg forbi en ung mand som sad på en bænk lige ved Nørreport. Han hørte ikke musik, han kiggede ikke på en skærm. Han kiggede ud i luften med et uendelighedsblik og han så vældig trist ud. Det kan være at han slet ikke var det. Men jeg fik det så dårligt med mig selv, fordi jeg ikke stoppede og spurgte ham. Men jeg havde “pisse travlt“.

Kig op. Og det skriver jeg mindst lige så meget til mig selv.

2 kommentarer

  • Min kæreste synes det er direkte uhøfligt ikke at have øjenkontakt med hver eneste person som f.eks. står på bussen. Jeg er derimod under den opfattelse af man ligner en ren psykopat hvis man stirer folk man ikke kender direkte i øjnene. Især fordi jeg ikke smiler af natur, og det derved hurtigt kan se direkte truende ud. Haha. Heldigvis er vi alle forskellige, men øjenkontakt går helt sikkert under min privat atmosfære, som jeg helst ikke ser brydes af fremmede mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hørt hørt! Lad os sile noget mere til hinanden. Det er helt utroligt, hvad det kan gøre at være modtager af en sødt smil (om det er fra en mand eller kvinde er sådan set underordnet for mig). Det gør i hvert fald meget for mig dag – og resten af dagen får diverse forbipasserende et ekstra smil med på vejen. Det kan sgu godt være, at de tror jeg jeg flirter. Det må de gerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom og hils på mig, på lørdag!