Helt almindelige hverdags ting

Er en slut det samme som en luder?

19145813_10211517448744341_5957107080988384677_n

Hov for søren da. Jeg fik jokket i spinaten på min instagram i torsdags. Det var der i hvert fald nogen af jer som mente. For jeg lavede en fake-snap-chat-story midt i Normal på Vesterbrogade. Som jeg jo gør så tit. Altså laver fake-snapchat-stories. Så tit befinder jeg mig ikke i Normal. Anyways. Hvis du ikke så den, så vil jeg lynhurtigt guide dig igennem den og så kan du tage stilling til, om du bliver forarget over mit ordvalg:

Min veninde P og jeg fandt en smart,lille, to-go æske som indeholdt barberskum, vådserviet, barberskraber, tandpasta og vist mintpastiller (vi husker ikke helt den sidste genstand) og den grinede vi lidt af og spøgte med at jeg kunne tage sådan en med, på min næste tinder date (tinder i øvrigt slettet hos undertegnede pt., men alligevel) og jeg kalder pakken for et tinderkit og et slut-kit.

Så gik min direct i selvsving. Fordi jeg brugte ordet slut. Jeg har googlet definitionen af slut og ét af stederne stod det forklaret som: “a woman with the morals of a man“. Undskyld, hvad? Hvad fanden er det for noget at skrive? Det er da både tarveligt at skrive på kvinders, men også mænds vegne! Og hvilken morale har mænd? Og hvorfor må de, når vi ikke må? Nårh ja, forklaringen af en slut blev understøttet af dette billede:

slut

I min verden er slut ikke et negativt ord. Eller et spydigt ord. Eller et ord som jeg ikke vil have på mig. Er vi ikke alle sammen lidt slut-agtige fra tid til anden? Er en slut ikke bare en kvinde som godt kan lide at have sex og som gerne vil eksperimentere lidt og som (måske) er single? Og måske er slut også en kvinde som har sex uden at have følelser for manden/kvinden – og hvad så? Hvad er i grunden ordet hvis det er en mand, som godt kan lide sex og har flere partnere? Man-slut? Og hvad er der i øvrigt galt med at kunne lide sex? Antallet af sexpartnere og hvor meget man giver den gas, om man så må sige – er det ikke din egen sag? Skal man have en mærkat og sættes i slut-bås, hvis man har kysset med et par frøer på kort tid? For mig er ordet slut ordet for en pige/kvinde, som har det sjovt – og det kommer ikke an på antallet af sexpartnere. Og vigtigst af alt – det var ment i sjov. Jeg ligger i altid så meget mening i mine ord. Jeg siger også kræft-edeme. Uden at jeg nødvendigvis ønsker mig kræft.

Men på instagram-fake-snapchat-story måtte jeg ikke sige slut (mente nogen af jer). Det var nedsættende og et grimt ord – og jeg gav singlepiger et stempel. Et luder stempel. Nogen mente at jeg påstod, at alle singlekvinder bollede på kryds og tværs. Hov hov hov. Det er måske lige i overkanten at påstå – og jeg må da indrømme at jeg blev en kende overrasket over de beskeder, som jeg fik på direct. Overrasket over at nogen af jer har så meget tid. Tid til at blive forargede og til at skrive lange beskeder til mig. Torsdag blev jeg også kaldt for tynd og en parodi på et forbillede. Fordi jeg lagde en video ud, på min instagram. Og senere torsdag kom der så flere directs. Fordi jeg sagde slut. Og fordi jeg kæmpede imod feminisme. Dén vidste jeg i øvrigt slet ikke, at jeg berørte på min fake-snapchat-story.

Bliver du ikke træt af folk på dine sociale medier?“, spørger mine veninder. Jo. I torsdags var jeg træt. Men så lader jeg bare instagram være lidt. Og laver noget andet. Og det er nok også ganske sundt. Men lige for at gøre det klart: en slut er ikke en luder. Jeg har i hvert fald aldrig fået penge for sex.

8 kommentarer

  • Kiki

    Ja, jeg ser personligt slut som et grimt og nedladende ord, som jeg ikke selv kunne finde på at bruge om mig selv eller andre.
    Så nej, jeg synes ikke at en kvinde der kan lide at have sex og eksperimenterer og måske har sex med en del, er en slut.

    Når det så er sagt, blev jeg ikke forarget over dit ordvalg. Jeg vil bare personligt ikke brug det, fordi jeg synes det er nedsættende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Altså, vi kan jo diskutere om du re-claim’er begrebet “slut “ved at bruge det som du gør… men ellers er det vel et meget nedsættende begreb om skal fastlåse kvinden i rollen som dydig og anstændig for IKKE at være en slut… jeg ville personligt aldrig brug det om mig selv eller andre kvinder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg synes også slut er meget negativt ladet. Jeg ville bruge det om en, jeg synes der var billig. Da jeg hørte din story syntes jeg heller ikke at det lød som om du mente det positivt men nærmere lidt dømmende,men mine tolkninger af hvad du siger står jo for min egen regning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Slut har alle dage været et nedsættende ord om en kvinde, som har mange sexpartnere og er “let tilgængelig”. Den danske ækvivalent er vel “tøjte” eller “rundetrunte”, og jeg ville personligt aldrig kalde mig selv eller andre det.
    Jeg lagde dog heller ikke mærke til, at du sagde “slut” i din instavideo, så vigtigere er det heller ikke for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Niels nørgaard

    Kære Mathilde. Hvor er det utroligt dejligt og opløftende at du gør op med visse ord som jeg også som mand finder virkelig nedgørende omkring jer som kvinder👍Og tak iøvrigt for dine mange indlæg i forskellige sociale medier.
    Burde næsten være tvungen læsning for mange mænd. God aften. Knus Niels

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LP

      Ej… hvad? Jeg er sådan set græsk katolsk over, hvad hun har sagt. Men du har da misforstået eg ord eller to… Hun gør da ikke op med ordet på nogen, hun bruger det da nærmere, og retfærdiggører brugen af den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Hun gør da netop op med det, ved at ændre den måde ordet ellers opfattes på, og derved giver det en ny betydning

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Det kunne være at alle dem, som fik ordet slut galt i halsen skulle høre podcasten “luder-manifestet” – omend du skriver at luder og slut ikke er det samme 🙂 god fornøjelse – det er virkelig spændende lytning!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helt almindelige hverdags ting