Føler du dig alene?

8 om Helse

dsc01752

Billedet har Morten Svane taget

Jeg har fået ryddet lidt op i min direct på instagram og jeg har samlet, nogle af de spørgsmål, som i har stillet. Jeg er i øvrigt vældig glad for, at i skriver til mig – både med spørgsmål men også med gode råd, tanker og når i deler jeres historier med mig. Det giver mening for mig – så tak.

  1. TØJ: Kjolen på billedet er fra Gina Tricot, koster 299 kroner og linket er her!
  2. TRÆNING: Jeg træner 4-6 gange om ugen, afhængig af hvor travlt jeg har og om jeg gider. Jeg træner helst crossfit, altid med Banden (pigerne), gerne lidt styrke kombineret med døds cardio. Udover crossfit løber jeg (ikke så meget pt, gik kold i frosten og er ikke kommet igang igen!) og så træner jeg engang imellem med Rasmus. Jeg deler altid mine programmet på insta story – spørg endelig ind, hvis du skal have forklaringer – meget af det er forkortelser og sommetider også internt sprog, så tøv ikke!
  3. KOST: Jeg spiser stort set, hvad jeg har lyst til – men jeg har ikke så meget appetit, for tiden. Når jeg er påvirket psykisk, går det ofte udover min appetit. Og min søvn. Men jeg ved at det bare er en periode, så det går nok. Jeg spiser næsten altid havregryn eller skyr med hasselnødder (dampede og ristede) til morgenmad, jeg spiser gerne rugbrød hver eneste dag, helst med en form for kødpålæg eller hytteost. Aftensmad kan være alt fra yoghurt til omelet til mors mad til restaurant. Jeg spiser når jeg er sulten og der er ikke noget, som er forbudt i min verden. Jeg træner meget og derfor skal der også brandstof på tanken. Kalorietælling er ikke noget, som jeg benytter mig af. Jeg spiser efter min fornuft, men forbyder ikke mig selv noget.
  4. STATUS: Jeg er single and not so ready to mingle. Nej, jeg er ikke på Tinder eller andre dating app’s og det har jeg ikke i sinde. Jeg har scrollet min del på Tinder, jeg gider ikke mere. Lige nu skal jeg finde mig selv igen og dating er totalt udelukket pt.
  5. DELE UD: Mange af jer spørger hvordan det er, at dele så meget ud. Jeg tænker faktisk ikke over det – hvilket jeg gjorde meget, de første par år. Særligt hvad folk tænkte om mig. Det er jeg ret afslappet omkring nu, fordi jeg ved at det er utopi at tro, at alle kan lide mig. Jeg deler fordi jeg ikke kan lade være – og fordi jeg i den grad brænder for, at bryde tabuer. Og jeg føler også, at jeg har et ansvar – når så mange følger med i mit liv. Og jeg ville lyve, hvis jeg udstillede mig selv som værende lykkelig – derfor deler jeg lidt af det hele. Sådan er livet nemlig.
  6. MUSIK: Jeg har desværre ikke Spotify, så jeg kan ikke dele mine playlister med jer – jeg har itunes music (tror jeg at det hedder). Jeg elsker virkelig 90’er musik, hardcore trance (Infected Mushrooms, Blastoyz og Neelix #trampertøz), men jeg elsker også Katinka, The Weeknd, Sia, Marie Key og Thomas Helmig. Så..en ret blandet smag. Når jeg træner er det dog altid til tramp!
  7. JOB: Jeg lever af bloggen, af foredrag, af workshops og af, at skrive alle mulige steder. Jeg er uddannet pædagog med speciale i idræt, jeg arbejdede på en skole i 6 år, før jeg sprang ud som fuldtidsblogger. Jeg savner børn omkring mig, men jeg elsker friheden ved, at være selvstændig. Men jeg er ikke færdig med, at være pædagog. Det skal bare ikke være lige nu.
  8. MERE TØJ: Jeg får så mange beskeder omkring mit valg af tøj. Fordi det tit er enormt farverigt og jeg kan ikke rigtig finde ud af, at følge regler og trends. Jeg vælger det, som jeg har lyst til – afhængig af dagsformen. Jeg kunne godt blive usikker på vej ud af døren – iklædt i pink sweater, gul nederdel og røde støvler. Jeg kunne også være ligeglad med, hvad andre eventuelt tænker. Det er jo mig, som skal have tøjet på. Og farver gør mig glad. Tag det tøj på, som du har lyst til. Livet er sgu for kort til andet!

Tak for alle spørgsmålene – og for omsorgen disse uger. Det er enormt værdsat! <3

3 kommentarer

  • Maja

    Kan ens yndlingsmenneske være en blogger man ikke kender? 😉 Du er bare så god!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg ELSKER at du hører hardcore trance, Helse!!!!!!! 😀 <3 Selvom det nu nævner rigtigt hedder Psychedelic Trance….. patato potato! 😛 Knus og Kærlighed fra en anden trance lover, der har fulgt dig mange år og elsker dine ærlige fortællinger om livet…. som virkelig hjælper en til at føle sig meget mindre alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    knus-ELSKER at du er tramper-tøs😍❤️🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Føler du dig alene?