8 om Helse

Hende som kender mig bedst

Reklame for Nescafé

img_7322 img_7332

Maja. Hende har jeg kendt siden jeg var 17 år gammel. Vi startede i samme klasse på gymnasiet. Vores historie ligner mange andres – vi kunne ikke udstå hinanden i starten. Maja så mig som hende, der altid redte sit hår (jeg gik ingen steder uden en børste) og jeg så hende som værende snobbet og utilnærmelig. Og så røg hun med de seje nede i gården, svarede lærerne igen hvis de bød op til dans og var bare mega voksen. Hun boede også i sin egen lejlighed, jeg boede stadigvæk hjemme. Vi blev uvenner med den samme pige – og det bragte os sammen. Nu er vi i 30érne og vores venskab er stærkere end nogensinde. Hun er meget, meget vigtig for mig. Vi er begge singler og samme sted i livet – og jeg taler med Maja hver eneste dag, nærmest hele dagen lang. På snapchat, vi tagger hinanden på instagram, skriver sammen på beskeder og taler sammen næsten hver eneste aften. Hun er uundværlig.

Beklagevis bor vi 140 kilometer fra hinanden. Maja bor nemlig i Svendborg, fordi hun har et fantastisk arbejde dér. Derfor ses vi ikke så tit, som vi gerne vil. Vi forsøger at ses én weekend om måneden, men sommetider går der længere tid (mest fordi jeg har alt for mange planer).

I denne weekend er hun på besøg hos mig. Det er noget nær det bedste, jeg kan komme i tanke om. Jeg har ikke et tv, men det behøver vi heller ikke. Vi har vitterligt altid noget, som vi kan tale om. Vi griner meget af tiden, vi kan være os selv, lukker ikke døren når vi tisser (så går vi glip af taletid) og så drikker vi kaffe i spandevis. Også rødvin, nuvel. Men for det meste kaffe.

img_7329

I denne weekend tester vi den nye gold fra Nescafé, som er ny og forbedret. Der er tilføjet friskristede arabica bønner, som er dyrket i bjergene og de er malet ti gange finere, for at frigive en finere og fyldigere smag. Lige for øjeblikket, har jeg særlig meget brug for Maja. Jeg har hjertesorger og der er intet som trøster – men veninder lindrer, trøster og Maja får mig altid til at grine, selvom at jeg ikke engang har lyst til at smile. Jeg har ofte siddet og grædt ned i en kop kaffe, jeg har spild kaffe fordi jeg har været passioneret i en samtale, jeg har fået kaffe galt i halsen – fordi hun får mig til at grine. Kaffe er en del af vores samvær, kaffe er til de dybe samtaler, de lette, når vi forsøger at vågne op efter få timers søvn, når vi har spist en god middag sammen. Nescafé smager godt og jeg synes at kaffen har en særlig rund og mild smag, som jeg sætter pris på ved en kop kaffe. Jeg glæder mig til at drikke en kop kaffe med Maja, resten af vores liv.

Du kan vinde en middag for dig og 5 af dine veninder/venner – hvor der kommer en kok hjem til dig og kokkerere en gourmetmiddag! Deltag lige her!

Reklame for Nescafé

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 om Helse