Blender chefen

10 ting jeg skal denne sommer

Reklame for P20

34016180_10214394745834970_5590055404970180608_n

Sommeren har ramt landet og sommeren har ramt mig. Jeg er så afsindig glad for tiden, jeg nyder hver en dag. Min moster skrev forleden: “endelig er du glad, sådan rigtigt“. Og hun har ret. Jeg er så glad. Mine tætteste veninder siger, at de ikke har set mig være så glad, som før at jeg mistede min lillebror. Jeg har tænkt mig at nyde det – selvom at jeg også kan blive ramt af “nu skal du ikke læne dig for meget tilbage, hvem ved hvornår det går galt igen“-mode og tage sorgerne på forskud. Jeg vil så gerne nyde dét her. Og sommeren bliver god, det kan jeg mærke. Helt ud i fingrespidserne. Derfor en liste med ting, som jeg gerne vil denne sommer:

  1. Ligge i Frederiksberg Have, slikke sol, drikke kølig rosé med pigerne og bare være. Høre musik og cykle hjem uden jakke på, mens solen går ned.
  2. Spise is. Der er så mange gode steder i København efterhånden og jeg agter at spise flere is, end jeg gjorde sidste år.
  3. Have bikini på, så ofte som muligt. I min lejlighed, i min have, i Frederiksberg Have, på stranden, på ferien (har bestilt ferie med Vibe!) og i Svendborg hos min elskede Maja.
  4. Være flittig med solcreme, som jeg altså virkelig gerne vil blive bedre til. Jeg vil så gerne passe godt på min hud. Den bliver jo ikke yngre og solen er skarp. Jeg bruger faktor 30 fra P20, som holder i op til 10 timer. Læs mere om produkterne her!
  5. Spise aftensmad udenfor. Enten i min egen have, i parker, på cafeer eller hos mine forældre, som har den dejligste have. Og spise små, asparges kartofler, som jeg elsker! Og jordbær. Og ærter!
  6. Gå senere i seng, fordi dagen bliver længere og det vil jeg udnytte. Jeg har brug for mindre søvn for tiden og det er så dejligt. Det føles som om at jeg får flere timer i døgnet foræret, på denne årstid.
  7. Kysse mere. Og længere.
  8. Sove med åbent vindue, mærke solen prikke på mine fregner og stoppe tiden, lidt.
  9. Have bare ben og skuldre, trække i fine kjoler og nyde at jeg ikke behøver så meget sminke, på denne årstid. Mascara er nok når fregner og lidt tan blomstrer.
  10. Skrive mere, fordi det er min yndlings beskæftigelse.

Hvad skal du, denne sommer? Del gerne i kommentarfeltet, jeg elsker at få inspiration!

8 kommentarer

  • Ditte

    Så fine og gode ting!☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Gå i Open-air bio! Og skaffe en hængekøje. Evt overnatte i den i nat, hvor der er chance for nordlys!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Er det med Morten Svane du skal kysse lidt mere og længere med 😉?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Drikke vin og bade og kysse og danse grimt, også når folk kigger. Kigge på verdens flotteste mand og nyde, at mit hjerte er blevet helet efter 7 måneder med de værste kærestesorger. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Forhåbentlig bestå min svendeprøve om 14 dage, holde den fedeste svendegilde sammen med mine absolut yndlings mennesker. håbe på regnvejr så min allergi er så invaliderende som den er nu, ride en masse lækre ture på min dejligste hest, gå lange ture med min hund, ooog så skuæle jeg gerne have mig et arbejde efter endt svendeprøve 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg tror, at jeg vil øve mig i, at nyde mere. Nyde min kæreste, nyde vores søn, nyde solen, nyde smil, nyde vin, nyde venner og nyde en kop the og en god bog. Sidst, men ikke mindst – nyde at hjælpe de ældre, og de handicappede på mit arbejde. Jeg vil sgu nyde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Uh, det var gode bud, og især til en der konmer fra Frederiksberg 😊
    Men jeg vil nu også spise vandmelon i lange baner, det hører sommeren til 🙂
    Nyde svalerne der snakker, og glæde sig til sommerferie 😊 og bare nyde at have kjoler og nederdele på så ofte som muligt 😀😀
    Rigtig god sommer ☀️☀️☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg vil give den gas og nyde min studenteruge, bage i solen i Kroatien, flyttehjemmefra og falde til i København☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blender chefen