Slut med #fuckidealet

Det ensomme, lille hjerte.

Foto: Emily

Hjertesorg? Måske har du netop fået knust dit hjerte? Måske heler det endnu? Måske har du knust et hjerte? Måske trænger du til at læse dette:

Du kommer igennem det.
Intet varer evigt, heller ikke hjertesorg.
Hver dag kommer du et skridt videre, selvom at det måske ikke kan mærkes eller ses.
Hvis du gik, så tilgiv dig selv.
Hvis du blev forladt, så forsøg at slippe vreden.
Tiden heler ikke alle sår, du skal også arbejde for det. Tale om det. Så meget så du er ved at kaste op.
Følelser er ikke facts.
Forsøg at undgå at blive hård. Du må gerne lære og du må gerne blive stærk, men ikke hård.
Vær alene.
Græd.
Grin.
Du vil elske igen.
Du vil elskes igen.
Hold ud.
Du er aldrig alene.

Der er så mange af jer, som skriver at i har ondt i hjertet. Det rammer mig hver eneste gang, fordi jeg tydeligt husker hvordan det føltes. Fordi jeg nemt kan komme ind i følelsen igen. Fordi jeg stadigvæk har et knust hjerte, men som jeg har lært at leve med og som langsomt heler. Håber jeg.

Med hjertesorg følger ensomheden. Eller det gjorde det for mig. Fordi det er så svært for andre at forstå og sætte sig ind i. Jeg drak i lange perioder, jeg festede hårdt med alt der følger med, jeg sov få timer og jeg trænede helt vildt. For at komme så langt væk fra mig selv, som muligt. Jeg troede at jeg var alene om, at sidde alene i min lejlighed med mit tomme hjerte og en flaske rødvin.

Så mødte jeg Anna. Anna har mistet sin søster, Anna har fået sit hjerte knust. Vi fandt hurtigt ud af, at vi delte de samme tanker. Og at vi begge følte os alene. Ensomhed er tabu og det gør at du føler dig mere ensom. Og den opfattelse vil Anna og jeg gerne rykke ved. Det skal ikke være tabu eller pinligt, at føle sig ensom. Vi vil hylde den. Vi vil samle mennesker og dele denne følelse. For når vi deler, så bliver følelsen mindre og den bliver nemmere at rumme. Derfor har vi sammen designet en t-shirt, som sætter fokus på ensomheden. Når jeg føler mig allermest ensom, så føles det som om at jeg sidder på en øde ø, i et mørkt hav. Alene, med rødvin og et knust hjerte. Men da jeg mødte Anna gik det op for mig, at jeg sad i et Ø-hav. Der var kvinder overalt, som følte som jeg.

På t-shirten er der to kvinder, som hver sidder på en ø, med rødvin og et knust hjerte i hånden. De sidder alene på en ø, men der er masser af øer og kvinder omkring dem. Ensomhed skal vi tale om – og det ønsker vi blandt andet at gøre med denne t-shirt. Forudbestil den her (du får den til august, hvor vi i øvrigt også holder et nede-på-jorden event hvor vi er sammen med ensomheden). Du kan bestille t-shirten to uger frem.

Husk at du aldrig er alene. Selvom at det kan føles sådan. Husk min venindegruppe på facebook “Find en veninde #dueraldrigalene“, som du er mere end velkommen til at melde dig ind i.

(søg eventuelt på “kærestesorg” her på bloggen, der er masser af materiale).

2 kommentarer

  • Anna

    Tusind tusind tak for at skrive de ord. Min kæreste og jeg gik fra hinanden for to dage siden, og jeg føler at jeg synker, drukner, forsvinder, brænder … det hele på en gang. Jeg er så ulykkelig og der er ingen ord. Tak for dine.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med #fuckidealet