Budget deo test

Ting der ikke må ske, når du dater

Dater du? Hvis du nu er afsat, så kan du måske huske de svedige håndflader, at du forerede toilettet med papir, når du skulle tisse hos din date og hvor meget tid du brugte på, at barbere hår fra kroppen? Hvis ikke, så læs nedenfor. Og pris dig lykkelig for, at du har en kæreste.

Jeg dater. Og jeg er elendig, til det. Jeg både hader og elsker dating. Det hele er nyt og der er måske sommerfugle i maven, men samtidig sveder jeg (mere end normalt), jeg bliver usikker på alting og meget mere bevidst omkring, hvordan jeg taler, hvad jeg mener og hvordan jeg ser ud. Faktisk er jeg nok mere, en parforholdspige. Selvom at det er snart fire år siden, at jeg har været i et forhold.

Kropslyde er klart nummer et, når vi kommer til listen over ting, vi ikke vil have sker, når vi er sammen med en ny relation. Jeg efterlyste flere ting, som helst ikke må ske, når du forsøger at charmere en mand. Eller en kvinde, for den sags skyld. Jeg efterlyste ting du har oplevet på dates, som du gerne ville have været fri for. Jeg har grint og græmmet mig – jeg er virkelig ikke alene om, at lave pinlige ting, når jeg dater.

Tak for jeres inputs. Jeg føler mig aldrig alene, når jeg har jer. Tak for det. Alle er, som altid, anonyme. Det er du i øvrigt altid, når du skriver til mig. Det er kun mig, som læser din besked. Here it goes:

  • At nyse på en date. Altså ikke bare nyse, men nyse med lyd på. Fra bagdelen. Og med fyld. I hvide shorts.
  • Og apropos at nyse. Snot. Ikke ud af næsen, men ud af munden. Mens man snaver med ham den flotte.
  • Den første mega brandert, hvor du intet husker. Og hvor din date ikke var nær så fuld, som du var. Udover det faktum, at det ikke er særlig charmerende at spise tre cheeseburgere, på vejen hjem fra byen, så er det ikke prinsessagtigt at glemme at trække ud, når du har lavet stort på hans toilet, fordi du var så stiv. Og det ikke er dig selv, som opdager det.
  • Når du ikke kan gennemføre et måltid, uden at spilde på dig selv.
  • At snorke, når du sover sammen med ham/hende de første par gange.
  • At prutte i søvne. Og selv vågne af lyden/lugten.
  • Sved der løber ukontrolleret ned af kroppen. Og laver pletter på tøjet.
  • Bløde igennem i hans seng. Første gang man sover hos ham.
  • Den der store prut, som altid kommer, når jeg skal tisse om morgenen. Og som jeg altid, formår at glemme. Fedt når hans toilet ligger klods op, af soveværelset og væggene er som papir.
  • Når jeg taler i søvne. Fordi jeg siger totalt skøre ting og fordi, at det er et kontroltab.
  • Skedeprutter. Vi behøver ikke en uddybning.
  • At jeg sover med åben mund og ligner en idiot!
  • Kropslugte. Pinligt at ligge og snave og finde ud af, at man lugter af sved under armene. Eller endnu værre – lugter af sved i lysken. Ja, den lugt findes. Åbenbart.
  • Det værste, der er hændt mig på en date var, da jeg i søvne pissede i hele hans seng. Og vækkede ham med min tsunami af tis. Vi er dog forlovede i dag.
  • Prut under oralsex. På mig, altså.
  • Pruttede mens vi lå i ske. Vågnede ved sætningen “pruttede du seriøst lige på mig?”. Pis.
  • Jeg skulle bukke mig ned, fordi jeg havde tabt min telefon. Da jeg bukkede mig, sprækkede min bukser. Lige op i hovedet på ham. Jeg havde bind på, som tydelig kunne ses. Vi sås ikke igen.
  • Jeg slår ud efter ting, når jeg sover. Da jeg sov hos min date, slog jeg ham på næsen så han fik næseblod. Jeg sov videre og opdagede først blodet næste dag.
  • Roskildesyge. Som kommer, mens man er på date. Hjemme hos ham. Og hans vægge er så tynde, at man kan høre når han trækker vejret, på den anden side.
  • Menstruation. Under første samleje.
  • Maven der larmer (læs: fordøjer).
  • Kondomet sad fast, første gang vi havde sex. Jeg kunne ikke få det ud selv og jeg gik i panik. Han prøvede. Det kunne han. Det var voldsomt akavet.
  • Jeg vågnede efter en bytur. Jeg var taget med en mand hjem. Jeg vågnede smurt i tyndskid. Mit eget. Jeg løb ud af lejligheden og jeg frygter at støde ind i ham, en dag.
  • Mad mellem tænderne. Som daten ikke kommenterer. Og som du først opdager, efter at have grint højt i flere timer.

Har du flere? Skriv dem endelig i kommentarfeltet – det er sgu så rart at læse, at man ikke er alene om sine pinligheder!

9 kommentarer

  • Nete

    At være på date med en mand der til min store overraskelse kun havde få tænder i munden!!! Det var min aller første Tinder date og han havde kun billeder med lukket mund på sin profil (men det er der rigtig mange der har!) Han havde ikke nævnt det forinden og ingen af os kommenterede det i løbet af daten, overhovedet. Men altså, det var da mega akavet. Big pink elephant in the room?! Så tror da pokker at han skrev: jeg elsker dit smil! Ha ha haaa….det er der mange der skriver men ham her var jo klart misundelig 😉 😉
    Jeg har nu tilføjet i min profiltekst at mit eneste krav er: tænder i munden…det er en sjov icebreaker og kan gøre de indledende beskeder sjovere og der er tydeligvis mange mænd der ikke ved hvor mange tænder man har hvis man har dem alle (hint… 32 stk) 👍 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Bare af nysgerrighed … ville du afvise en mand uden visdomstænder? 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Da jeg var på første date med min mand, nikkede jeg ham en skalle så han fik næseblod. Ups!

      5,5 år efter blev vi gift, i dag har vi været gift i 3,5 år. 🤷🏼‍♀️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Apropos pinlige dates.. Jeg har engang gået lidt for meget til rødvinsflasken på en date med en sød fyr, hvilket resulterede i, at jeg, i søvne, har kastet ud over mig selv og den hovedpude,jeg lå på… Jeg vågnede derfor med indtørret bræk ud over mit ansigt og puden – har aldrig skyndt mig så hurtigt ud af en dates hjem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    menstruation under foerste samleje boer fjernes, det er normalt. vi skal ikke vaere bange for det og stoette mange maends frygt for det ved at have det med i saadan et opslag, som om det er forkert og man skal vaere pinlig over det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Mette

      Det er mig, der har sendt det ind. Der var ingen, der var bange. Men det satte en dæmper på akten, og JEG synes det var mega pinligt. Og vi snakker jo ikke at min mødom blev taget. Synes den passer fint her.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt grin til weekenden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Den der grumme tømmermændsbæ man altid skal lægge morgenen efter en bytur er generelt uheldig hvis man har overnattet hos en ny fyr

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Guggi88

    Det kan IKKE anbefales at få et epileptisk anfald under sex – og så allerførste gang. Endnu mindre lige i det øjeblik fyren kommer. Mens man selv tisser og efterfølgende rager rundt i ens egne våde sager og tørrer det af på ham. Det er slet ikke så frækt, som det lyder🙈😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Budget deo test