Hårfjerning hjemmefra

Der er ingen bind der binder mig

Annonce for Libresse

Læste du om tabu nummer et? Vi skal tale mere om det. Menstruation. Jep. Det skal ikke være tabu. For det er naturligt. Ligesom hår steder man ikke ønsker dem (!), toiletbesøg og hård hud på hælene. Alle kender til det, så hvorfor ikke tale mere om det?

Der er mange unge piger og kvinder som skriver til mig, at de er flove over deres menstruation. Jeg kan godt huske, at jeg også havde det sådan. Jeg er ret ligeglad, nu hvor jeg har ramt de 30 år. Jeg har haft menstruation siden jeg var 13-14 år. Jeg har ligesom indset, at det følger med, når man er kvinde. Jeg gemmer da stadigvæk bind og tampon, når jeg skal skifte, det er ikke sådan at jeg direkte flager med det – men det er ikke et tabu, for mig.

Én ting er, at mange anser det som værende et tabu. Men mange af de som skriver til mig, spørger også ind til, hvordan jeg kan være aktiv alle dage i måneden. Fordi der naturligt er dage, hvor menstruationen sætter lidt grænser for, hvad du kan. Jeg får rigtig ondt, når jeg har ægløsning, men udover dét, så kan jeg være lige så aktiv, som jeg plejer at være. Jeg kan nemlig sagtens træne med bind. Det har jeg ellers ikke gjort i mange år. Men det nye bind fra Libresse, som jeg også skrev om her, gør det muligt. Det er godkendt til crossfit. Og endnu vildere – til en aktiv dag i 15 meters højde.

Jeg lokkede Jeanne med (hvis du følger med her og på insta ved du, at hun er én af min allerkæreste veninder). Jeanne er en sej pige. Sejere, end hun selv ser. Hun er modig, stærk og et stort forbillede for mig. Jeg elsker hende, højere end træerne vi klatrede rundt i. Jeanne og jeg er begge i god form, men vi blev pressede. Dels fordi du hænger i en sele i 15 meters højde. Dels fordi du skal bruge en del kræfter på, at holde balancen og komme fra A til B. Jeg kan stadigvæk mærke mine arme, selvom det var i søndags. Og jeg bliver ellers meget sjældent øm, trods træning 5-6 gange om ugen.

Måske du synes det er træls, at træne/bevæge sig/svede med bind på? Det synes jeg. Det kan nærmest virke som om, at du har ble på (jeg håber vitterligt ikke, at der er nogle mænd som læser med!). Men dette bind føles slet ikke sådan. Det holder dig frisk, så du ikke får den følelse af, at være lukket inde. Puderne har en sikker pasform og et åndbart toplag.Det bliver altså hvor det er – selv i trækronerne og på en svævebane på 120 meter. Hvor Jeanne seriøst var tæt på, at græde. Hvilket jeg også var. Særligt fordi jeg fik så høj fart på, at jeg røg halvvejs tilbage. Og derfor måtte trække mig selv ind 70 meter. Måske derfor, at mine arme er så gedigen smadrede.

Der behøver således ikke at være dage, hver eneste måned, hvor du ikke kan gøre det, som du har lyst til. Du kan sagtens have et eventyr, selvom at det er den tid på måneden. Jeg kan gøre hvad jeg vil – og dét er ret fedt, nu hvor jeg nok skal have menstruation til jeg bliver 50-55 år gammel.. Alle skal føle sig godt tilpas med at leve det liv, de ønsker. Alle dage.

#bloodnormal

Annonce for Libresse

1 kommentar

  • Daniel Street

    Der er ihvertfald én mand her, der læser din blog. Du er fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hårfjerning hjemmefra