Latterlige ting som tilfredsstiller mig

5 om kærestesorg

For fanden. Mange af jeres hjerter knuses i disse dage. Er det hjertesorgs-højtid? Jeg husker at jeg sidste år, på dette tidspunkt af året, også modtog mange beskeder fra dig, som netop har fået knust dit hjerte. Det gør mig ondt. Hjertesorg er det værste der findes og der er desværre ingen recept på tid, som er det eneste der hjælper. Tiden er din ven. Det er en kliché. Men klicheer findes, fordi de er sande.

Jeg har svært ved at hjælpe jer alle. Måske er det i virkeligheden også naivt at tro, at jeg kan hjælpe dig. Men jeg ville ønske at jeg havde tid til, at lytte til jer alle. For man har sådan brug for, at tale og tale og tale om dét, når det brænder og svier i hjertet. Det har jeg desværre ikke altid mulighed for. Men jeg har mulighed for, at dele nogle af de tekster og indlæg som jeg har skrevet, under min kærestesorg. Som først endelig slap sit tag i mit hjerte sidste år. Som måske aldrig helt slipper, fordi jeg elskede så dybt og så højt. Som jeg skrev her, så efterlader kærlighed pile i hjertet. Nogle forsvinder med tiden, andre bliver for altid. Jeg har stadig pile i mit hjerte, som min ekskæreste efterlod. Jeg skal, som man skal med sorg, lære at bære dem med mig.

Jeg har fundet 5 indlæg frem, som du kan læse hvis du har lyst. Hvis du har brug for at læse, at du ikke er alene. Jeg oplevede at have brug for, ikke at være alene i verden, da min lillebror døde. Jeg gik i sorggruppe med andre søskende – og dét reddede mig. Du er aldrig alene – dét lærte jeg der. Og derfor er det så vigtigt for mig, at give dét videre. Jeg har været i stor sorg. En sorg som har lært mig meget, jeg er blevet et andet menneske og jeg ser anderledes på det meste – og de ting som jeg erfarede undervejs, vil jeg gerne give videre til dig.

Husk at du aldrig er alene. Der hvor du befinder dig lige nu – der er der mange der har været før dig. Og du er længere i processen end andre. Du er aldrig alene og intet varer evigt. Jeg lover dig det! Der er et liv, et godt liv, på den anden side af sorgen.

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Latterlige ting som tilfredsstiller mig