Træt og forkælet

Status på bristede drømme

Foto af Emily Spiro, øreringene er udlånt af Jannie Baltzer.

Status pt. På bristede drømme, som jeg skrev om her.

Det skal ikke være tabu for mig, at tale om – det synes jeg heller ikke, at det skal være for dig. Jeg aborterede, det er 3.gang og det er noget pis og jeg har grædt og været vred, ked af det, befundet mig i offerrollen, smidt med noget tungt til træning og nu, er jeg nogenlunde igennem det. Det sker for 20-25% af alle graviditeter. Det vil sige at jeg:

  1. ikke er unormal,
  2. ikke er unik,
  3. ikke fejler noget (indtil videre, i hvert fald),
  4. er en del af en statistik.

Det trøster mig. Faktisk. Jeg deler gerne ud af processen. For jeg er ikke færdig med, at prøve at få børn. Tværtimod. Jeg har så meget lyst til, at få børn. Jeg har altid gerne ville have børn. Der var en længere periode, midt i sorgen, hvor jeg ikke ønskede børn. Eller det fortalte jeg mig selv, at jeg ikke ønskede mig. Men det var fordi, at jeg var bange. Bange for at miste. Jeg var tilskuer til mine forældres sorg, da min lillebror døde. Jeg fortalte mig selv, at jeg aldrig ville lade den sorg ramme mig. Og det kunne jeg undgå ved, ikke at få børn. Det har heldigvis ændres sig. Frygten vil altid bo i mig, for jeg ved at det ikke kun sker for naboen. Men lysten til at få børn, er stor og jeg har fundet den mand, som jeg vil have dem sammen med.

Du ved at jeg er ærlig, deler ud af mange ting og gerne vil aftabuisere diverse tabuer. Dette er ét af de, som jeg gerne vil tale højt om. For du er ikke alene hvis du, som jeg, har aborteret én eller flere gange. Det er normalt og det sker for mange – og flere end du sikkert ved.

Jeg var til lægen igår, for at blive tjekket efter min spontane abort. Jeg vil i øvrigt anbefale alle, som har en abort (provokeret eller spontan) at blive tjekket efterfølgende. Om alt er som det skal være. Pres på og kræv det. De tilbyder det ikke altid, af sig selv. Efter min 2.abort (som var en udskrabning), blødte jeg i flere måneder. De fortalte mig, at det var normalt. Til sidst sparkede min far døren ind hos overlægen og bad om, at jeg blev tjekket. Det viste sig, at graviditetsvæv var vokset fast. Jeg kom i narkose og fik det brændt væk. Det er ikke for, at male fanden på væggen – men vær bevidst om, at det er dig som skal presse på. Det er i hvert fald min oplevelse. De har pisse travlt og for dem er du, grundlæggene set, noget som skal så hurtigt ud af systemet, som muligt. Igen min oplevelse.

Få tjekket om dit HCG (graviditetshormon) er faldet. Det skal være under 2. Få en gynækologisk undersøgelse, bliv eventuelt scannet. Vær sikker på at alt er, som det skal være – så du kan klø på med babyprojekt (eller det modsatte).

Mit HCG er faldet til 0,8 hvilket anses, som værende godkendt. Alt ser ud som det skal, i underetagen. Jeg er klar til at genoptage projektet. Jeg er henvist til Hvidovre Hospital, hvor jeg skal udredes. Hvordan og hvorledes, ved jeg ikke endnu. Jeg formoder at det er en masse blodprøver, så de kan udelukke diverse ting. Når du har aborteret 3.gange i træk har du krav på, at blive udredt. Og det har jeg takket ja tak til. For måske skal vi have lidt hjælp til, at jeg kan blive gravid. Måske ikke. Men jeg vil gerne have det undersøgt.

Jeg forsøger at være afslappet, ikke tænke for meget på babydrømme, leve livet som jeg plejer og være i den naive tro, at jeg bliver gravid naturligt. Indtil jeg ved andet, så vil jeg befinde mig dér.

Husk at du aldrig er alene. Skriv hvis du har brug for, at jeg fortæller dig det igen.

 

 

11 kommentarer

  • Maria

    Igen viser du hvor sej du er, ved at dele så personlig en oplevelse. Jeg har heldigvis ikke selv været igennem det mareridt du beskriver, men jeg kan forestille mig at de som har eller er i det lige nu, kan finde trøst, råd og håb i dit indlæg. Alt Held og lykke til dig og Kristian! Er sikker på at det nok skal lykkedes en dag! ❤️ Ligeså vel som deg lykkedes jer at finde hinanden, skal i nok også blive forældre en dag. Og jeg glæder mig til at følge med❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er så vigtigt et emne! Jeg følte mig SÅ alene da det skete for mig/os for 5 år siden.. Vi nåede at se hjerteblink i uge 6 men fosteret gik til omkring uge 11. Jeg var helt i kulkælderen og det føltes som om at alle andre bare blev gravide i første hug.. Jeg blev ret hurtigt gravid efter, og for nogle er det lykken – men det var det ikke for mig.. Jeg kunne slet ikke håndtere at jeg var blevet gravid så hurtigt og forholde mig til at der altså var et liv inde i min mave, når jeg nu ikke var færdig med at sørge. Jeg gik til psykolog over 6 mdr, og snakker nu om det så ofte som muligt, da det IKKE skal være tabu.
    Jeg er nu gravid med nr 2 og prøver at nyde det – men tankerne fra den første graviditet og tvivlen er der stadig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tak fordi du deler ting som dette! Vi står i modsatte lejr hvor vi simpelthen ikke kan blive gravide.. Jeg har svært ved at fortælle til det til mine forældre som virkelig ønsker et barnebarn, jeg har svært ved at fortælle mine veninder det.. I frygt for også at ligge et større pres på mig selv og kæresten. Min søster blev ved et uheld gravid i starten af året, det krævede lige præcis en kæreste i omkring 2 uger også skete det. Hun valgte at få det fjernet, da hun ikke er særlig gammel. Men det gjorde ondt på mig, det fik mig til at føle at jeg er forkert og at der er noget galt med mig. Så tak fordi du åbner op omkring de emner, emner hvor man kan få følelsen af at være forkert og i stykker.. Men egentligt bare ligesom mange andre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Til alle jer hvor det ikke har lykkes. Del det med jeres venner og familie. Det gjorde vi. Vi kæmpede i tre år og mistede også i processen. Det er så hårdt fysisk og psykisk, så man har behov for at få luft. Hvidovre Hospital er fantastisk gode ifht. Fertilitets udregning og evt behandling. De tager sig tid til mennesket og man er ikke kun et nummer i rækken ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har lige fået en abort så sent som uge 19. Det gjorde ondt og var den værste og hårdeste beslutning, jeg og vi nogensinde har skullet tage, men vi valgte det, da der var stor risiko for misdannelser og hjerneskader ved barnet. På trods af risikoen overvejede vi længe af fortsætte. Vi vidste, at det var en dreng, og vi glædede os vanvittigt til at blive forældre. Efter lang tids overvejelse kom vi frem til, at det bedste valg for både os og barnet var abort, selvom det føltes fuldstændig umenneskeligt at gå igennem. Vi er stadig sårede og græder, men prøver også at se fremad og glæde os til, at vi på et tidspunkt er mentalt klar til at prøve igen ❤️ Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dine drømme!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge

    Hej Matilde
    Ved du, hvor hurtigt det er meningen, at hcg-niveauet er under 2? Jeg aborterede i 12. uge forrige mandags, og i mandags, da jeg var til tjek på sygehuset, var det faldet fra 10.000 til 1000, og de sagde, det var rigtig fint. På mandag skal det tjekkes igen.
    Vh Inge

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Du er SÅ sej. Det er så vigtigt et emne, du tager op. Og du gør det også, når du selv er midt i det. Det har jeg stor respekt for! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Mathilde
    Har selv mistet 3 gang, men har idag 2 dejlige unger ❤️❤️❤️ De fandt ved mig udag at jeg har en streptokok i underlivet som skal behandles indtil uge 15 og derefter er uskadelig, men indtil uge 15 er den farlig for fosteret …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanela

    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg føler virkelig for dig, men vil sige, at Hvidovre hospital er et fantastisk sted. Er selv blevet gravid via icsi i første forsøg og har hele vejen igennem følt mig godt taget af. Jeg krydser fingre for at alt går som det skal! 🤞🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Søde Matilde, du er ikke alene. Vi mistede 2 gange (i uge 20 og uge 13) inden vores ældste kom. Hele graviditeten med ham, var jeg rystende nervøs for at miste. Men han kom ud efter 40 uger sund og rask.
    Jeg føler SÅ meget med jer, den smerte inden i én. Og det med at man ikke selv er herre over det er svært at deale med.
    Jeg ønsker og håber det bedste for jer, hold modet oppe (Ja det siger alle og man har til tider lyst til, at losse dem hårdt i røven)
    Pøj pøj❤💙

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træt og forkælet