Fra 1 til 2

Jalousi

Efter at jeg har slået pjalterne sammen med Kristian, så får jeg mange henvendelser omkring parforhold. Jeg er altså ingen ekspert og jeg sejler sommetider rundt i kærlighedens lumske farvand. Men mange af jer spørger ind til, hvordan jeg tackler jalousi. Og dét kan jeg godt svare på! Jeg har meget erfaring med jalousi og det grønne monster har ofte slået kløerne i mig. Men først! Jeg linker lige til de indlæg, hvor jeg har skrevet om parforhold. HUSK at jeg netop har været single i 4 år, så jeg har været igennem tinder-møllen (flere gange), jeg har grædt snot over en hel del mænd, jeg har elsket det og jeg har hadet det. Hvis du søger på single, så kommer der et hav af indlæg frem. Men parforholds-indlæg kommer her:

Men nu om jalousi. Som jo kan opstå – om du er single eller har en kæreste . Men indlægget her tager afsæt i, når du befinder dig i et parforhold. Jeg får mange henvendelser og efterspørgsler på et indlæg, hvor jeg skriver om netop jalousi. Og det skal du få! Jeg har nemlig brugt meget af mit liv på, at være jaloux.

Første gang jeg kan huske, at jeg var jaloux var, da min kæreste havde en stak M! blade på sit værelse. Jeg var 14-15 år gammel og jeg græd som pisket. Min far og jeg talte længe om det. Jeg følte mig tyk, at mine bryster var alt for små, mine hofter alt for brede og mit ansigt for grimt. Jeg sammenlignede mig totalt, med de kvinder i bladene. Jeg var jaloux på de kvinder – og på at de havde mulighed for at tage min daværende kærestes opmærksomhed. Min far sagde noget, som jeg aldrig har glemt siden. Og som jeg bruger i dag, når jeg bliver jaloux, hvis f.eks. Kristian kigger på en flot pige i udforsk på instagram (du kender det måske). Min far sagde:

Forestil dig at han  går på et museum og kigger på flotte skulpturer og vaser. Han kan synes at de er så smukke og flotte og beundre deres former og udseende – men det behøver jo ikke at betyde, at han vil have den med hjem og stå i stuen.

Jeg ved ikke, om du kan se det for dig – men det kan jeg. Og de ord har hjulpet mig efterfølgende. For det er jo sandt. Jeg kan sagtens kigge på en smuk mand i metroen, men det betyder jo ikke at jeg vil have ham med hjem. Jeg tænker faktisk: “ej han er flot, men godt nok ikke lige så dejlig som Kristian“. Sådan skal man jo helst tænke, når man er i et seriøst parforhold. Eller hvad mener du?

Jalousi har efterhånden, fået mindre og mindre energi og plads af og hos mig. Jeg gider simpelthen ikke, at bruge min energi på det. Det er spild af tid. Og spild af liv. Jeg tror at jeg er sådan her indstillet: hvis Kristian hellere vil have en anden, så skal have den anden. Det hænger nok sammen med, at jeg hviler meget i mig selv. Jeg synes at jeg er en god kæreste, jeg er sød, omsorgsfuld, opmærksom og sjov. Hvis det ikke er nok, så skal det jo bare ikke være mig. Men jeg bliver sjældent jaloux i øjeblikket. Jeg er selvfølgelig også nyforelsket – og Kristian ligeså, så måske vi alligevel mest har øjne for hinanden. Men jeg mærker sjældent det der stik i maven, som jalousi godt kan give. Jeg har, som så mange andre gange, i mit liv, taget en beslutning: jeg gider ikke at bruge mit liv på det. Det er lettere sagt end gjort, det kan du tro at jeg er bevidst omkring. Men i bund og grund kan du gøre det samme, som jeg har gjort.

Mange af de henvendelser jeg får, er fra piger og kvinder, som er jaloux fordi deres kærester kigger på andre på sociale medier, liker andre kvinders billeder, følger kvinder som er smukke, måske har en flirt med en nede i træningscenteret. Du skal selvfølgelig mærke efter, hvor din grænse går. For nogen er det jo okay at flirte med andre end sin kæreste, for andre er det totalt et no-go. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor din grænse går og hvad, du skal finde dig i. Du må mærke efter i maven – hvis det føles forkert, så ER det forkert for DIG. Og så må du handle. Husk at din kæreste ikke kan se hvad du tænker, føler og mærker. Sig det højt. Han/hun er din kæreste og derfor kan du sige alt til ham/hende, formoder jeg. Der er ingen skam i, at føle jalousi. Men du er nødt til, at sige det højt.

Men prøv også at tænke, at det ikke handler om dig, når han/hun kigger på andre. Prøv at vende den om: hvad tænker du selv, når du kigger på et flot menneske? At du vil knalde personen ASAP eller måske, er det bare en konstatering og så er du videre i teksten? Hvis det gør dig usikker, at din kæreste kigger på andre, på de sociale medier, så sig det. Så kan i tale om det, så han/hun ved, hvad det gør ved dig.

Har du indput, erfaringer eller kommentarer  – så skriv det endelig i kommentarfeltet. Jeg er vild med at læse jeres take på de ting, som jeg skriver om! Og jeg kan altid blive klogere!

 

6 kommentarer

  • Karoline

    Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jalousi = et udtryk for en form for indre usikkerhed på eget værd. Medmindre man er i et “usundt” forhold. Hvis man er tryg i sit forhold – hvorfor skulle man så blive jaloux?

    Efter min mening er der ingen grund til at hverken kontrollere eller holde øje med sin partner. Hvis min kæreste tager ud og drikker kaffe med en god veninde, bliver jeg ikke det mindste jaloux, for jeg tvivler ikke et sekund på, at det er mig, han har dén slags følelser for (for det viser han mig jo gang på gang).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Det har helt klart noget med selvværd at gøre. Jeg har selv oplevet at det har været pga. lavt selvværd og at jeg ikke har følt mig som “nok” for min kæreste. Og det har intet haft med ham eller vores forhold at gøre, men bare mine indre følelser og tanker… Men så er det dejligt at have en kæreste som man kan fortælle alt til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    For mig i mit ægteskab er det vigtigt at jeg kan sige højt til min mand “han er da en flot fyr ham der” eller “fed stil ham der har”, uden at min mand pludselig skal føle sig truet af en fremmed på gaden. (Selvfølgelig ligeså vigtigt at han kan sige det samme). Synes for tit at jeg er i selskab med par hvor det mere hedder sig “ja hun er smuk, men du er meget smukkere”. Jeg går ud fra at min mand synes at jeg er den smukkeste og dejligste kvinde, men det betyder jo ikke at alle andre kvinder er blevet grimme og dumme, og at han er blevet blind! Ærlighed er alfa omega i et forhold – hvis min mand benægtede at en smuk kvinde var smuk, så ville han jo lyve for vildt 😀 og hvis der er noget der når ens grænse, så må man være ærlig som du siger.
    Som andre også skriver, så handler det om at hvile i sig selv. Og come on, selvom man er en afsat kvinde, så savler man sgu da stadig over en ung George Clooney og mr. Grey – afsatte kvinder er jo heller ikke blinde!!! ;P

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Uanset, hvor jalousien kommer fra, så synes jeg, at det der med st sige det højt, er den vigtigste pointe i hele dit indlæg. Også fordi det for mange kvinder er en smule skamfuldt – man vil måske ikke være den snerpede kæreste, men gerne virke lidt cool. Og det synes jeg er en skam, for selvom selvværd og utroværdige kærester kan have betydning, så kan alle blive jaloux. Måske har man mødt et virkeligt dejligt menneske, og vil bare for alt i verden ikke af med ham/hende. Men som du skriver Matilde, så bør man kunne tale om det. Og helst uden at bebrejde sin partner imens, for så går det jo i baglås, før man overhovedet fik startet. Det er så svært, fordi følelserne er så store, men måske det kunne vendes på et indlæg, hvordan man fortæller om svære følelser uden at bebrejde imens? Sådan ret konkret: ‘du kan sige sådan her i stedet for sådan her….’ Evt. Med hjælp fra læserne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussi

    Jeg er hamrende træt af at blive klandret som jaloux, når jeg på ingen måde føler det er det det drejer sig om. Fordi jeg har en lidt anderledes holdning i et forhold end mange andre måske har.
    Jo jeg kan godt blive jaloux, men i min verden er det frygten for at miste en man elsker. Og hvad er der nu galt i det? Men det er ikke derfor mit forhold er som det er.

    Jeg har i tidligere forhold været mega large. Mine eks kærester kunne tage til fester, skrive med veninder osv.. men det har resulteret i at mit hjerte gang på gang er blevet knust. Fordi jeg gik over MIN grænse, for at please dem..
    Det er jeg simpelthen blevet for gammel og egoistisk til nu.
    Jeg ELSKER min nuværende kæreste, gennem 1,5 år, mere end jeg troede muligt. Og han har aldrig knust mit hjerte. Fordi jeg lagde svesken på disken fra start. Min kæreste skal ikke skrive med andre kvinder end mig (familie undtaget, selvfølgelig), han skal ikke ses med andre kvinder. Går han i byen skal han ikke sidde sammen med en flok kvinder, og i den dur der. Jeg stoler fuldt ud på at min kæreste hverken har lyst til eller behov for at dyppe sin p** andet sted eller flirte med andre piger. Det praller fuldstændig af på ham når piger flirter med ham (jeps, det har jeg flere gange været vidne til)
    MEN, det eneste kvindelige selskab han skal ønske eller føle behov for, er mit. Ligesom jeg kun ønsker hans. Jeg/vi kan sagtens snakke med personer af modsatte køn når vi sammen er til fester fx, men så er vi sammen, og det er som oftest andre par fx.
    Vi går også 95% af tiden til fester sammen, frem for hver for sig. Selvfølgelig er der tøse aftener og herre frokoster, men så er der heller ikke selvskab af andet køn.
    Jeg har fået så mange negative kommentarer fordi det er sådan vores forhold er. “Hvad er der galt i din kæreste ses med en veninde fx?” Og mange mener det er årsagen til vores forhold en dag vil ende.
    Jamen heldigvis for mig, er min fantastiske mand slet ikke interesseret i det, og da jeg i starten gjorde klart hvor min grænse lå, var han helt med på den.
    Og det skal siges at han før virkelig var damernes ven, hvilket derfor også virkelig var en omvæltning for både hans venner og de piger der plejede at sværme om ham.
    Jeg er PISSE heldig og taknemmelig for at han elsker mig med alt det indebærer og aldrig har jeg haft så trygt og godt et forhold, som nu betyder at der kommer en lille pige til september❤️

    PS, du er hamrende sej Matilde❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kan ikke sige det nok. Jeg elsker dine indlæg. Du skriver simpelthen så skønt, og jeg elsker dine emner.Og wow et flot citat af din far! Jeg er vild med, at du var så tæt på ham som ung, at du kunne tale med ham om det. Jeg ville ønske, jeg havde et sådan forhold til mine forældre <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra 1 til 2