5 ting du skal hvis du skal til Rom

Veninde i krise

Hvad gør du? Du kan måske genkende det: en af dine veninder (eller venner), går igennem noget pis. Hun eller han er udfordret af det ene eller det andet, og lige nu sidder hun/han overfor dig. Måske grædende. Nedtrykt. Forvirret. Fortvivlet. I krise og på dybt vand. Hvad skal du sige? Hvad skal du gøre? Hvad kan du gøre?

Jeg har mange veninder og de betyder meget for mig. Jeg har skabt mig en stor venindegruppe, men engang havde jeg ikke rigtig nogen. De er den familie, som jeg selv har skabt – de elsker mig som jeg er og omvendt. Fordi jeg deler meget af mit liv – så deler jeg også mine veninder. Nogen mere end andre. Nogen vil mere end andre vil. Det har jeg respekt for og jeg respekterer det. Fordi jeg så ofte deler mine elskede veninder, så får jeg tit spørgsmål omhandlende veninder. Og mit forhold til dem. Hvordan jeg tackler diverse problematikker og dilemmaer. Hvordan jeg er en god veninde. Og det er jo et svært spørgsmål. For mine veninder er meget forskellige. Jeg har en veninde som altid husker, når jeg f.eks. skal til lægen og som husker vigtige mindedage. Derfor forsøger jeg også at huske hendes. Men jeg har andre, hvor det ikke betyder nær så meget. Jeg har veninder, som jeg træner sammen med, jeg har veninder jeg drikker kaffe og ser film med. Jeg har veninder jeg ringer til, når jeg har brug for en snak. Og jeg har veninde,r som jeg skriver til. Jeg har veninder som jeg taler med dagligt. Og jeg har veninder, som jeg måske ikke ser nær så tit, men som jeg alligevel ved, at jeg altid kan ringe til. Du har garanteret samme form for venindegruppe.

Men hvad jeg gør, når en af mine veninder har krise – det er noget, som jeg ofte bliver spurgt ind til. Fordi i selv sidder med jeres veninder, som er kede af det og har brug for hjælp – men hvordan hjælper man sin veninde? Du har jo også dit eget liv, måske kan du ikke sætte dig ind i, hvad hun går igennem. Måske kan du slet ikke forstå, hvorfor hun har så dårligt selvtillid. Måske aner du ikke, hvordan det er at blive skilt. Måske har du aldrig prøvet, at blive forladt. Blive fyret. At slå op. At flytte til udlandet eller opgive drømmeuddannelsen. Så hvordan hjælper du, når du ikke kan redde hende, tage problemerne fra hende og måske slet ikke kan sætte dig ind i, hvordan hun har det?

Det er nemmere, end du måske tror. For du skal netop ikke redde hende. Det er ikke din opgave. Det er ikke nogens opgave. Det er hendes egen. Sådan er det, at blive voksen. Og sådan er det, at være voksen. Men det er din opgave – som veninde – at lytte. Og det er også din eneste opgave. Lytte og være til stede. Måske tilbyde at gå en tur, drikke en kaffe, se en ligegyldig film, drikke en flaske vin (eller to, tre flasker). Måske hun skal have en besked hver dag, du behøver ikke at skrive så meget. Måske et hjerte er nok. Hun skal egentlig bare mærke, at du er der. Du har dit eget liv og det skal ikke gå i stå, fordi din veninde er i krise. Hun skal nok finde ud af det, de fleste ting løser sig – mange løser sig, af sig selv. Men du skal være der for hende. Som hun vil være der for dig, når du en dag får brug for det.

Det kommer selvfølgelig an på situationen. For skal din veninde f.eks. have en abort, så kan du tilbyde at tage med. Passe hende efterfølgende. Har din veninde kærestesorg, så tilbyd mere selskab, for ensomheden kan være overrumlende efter et brud (og tilbyd også vin. Det hjælper i øjeblikket og kan være tiltrængt med en pause fra hovedet). Har hun en depression, så skal hun måske tilbydes en gåtur. Er hun stresset, så lyt til hendes tankemylder. Det værste du kan sige er, hvis du ikke siger noget. Eller gemmer dig. Det værste du kan gøre er at sige, at hun bare kan sige til, hvis hun har brug for noget. Når man er i krise, er det ikke muligt at bede om hjælp. Man skal, som pårørende, bare dukke op. Måske lige ringe først, hvis din veninde ikke er typen som elsker uanmeldt besøg. Men pres på. Man kan, som udgangspunkt ikke, bede om hjælpen, når man er i knæ. Det er min erfaring.

Det er ikke din opgave at redde hende – men det er din opgave, som veninde, at være der. På den måde, som er bedst for hende og på den måde, som du selvfølgelig kan tilbyde hende. Jeg har endnu ikke haft en veninde – eller mødt et menneske, for den sags skyld, som ikke er kommet igennem en krise. Uanset hvad der er sket. Jeg kom igennem krisen og sorgen over, at miste min lillebror. Nogen af mine veninder kunne tackle den sorg, andre ikke. Det er en svær størrelse, når en du holder meget af, er ked af det. For der er sikkert intet i verden du hellere vil, end at fjerne smerten fra hende. Men vid, at det kan du ikke – og du skal ikke. Men du skal holde hende i hånden, mens hun går igennem det.

5 kommentarer

  • Louise Taarnhøj

    Hej Matilde
    Tak for et meget kærligt og sårbart indlæg – det er virkelig rørende at læse dine råd. Hvor er det vigtigt, at vi er der for hinanden. TAK!
    Keep up the good work.
    Kh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    ❤️
    Enig – det er ikke ens opgave som veninde at løse problemerne. Og personligt synes jeg også altid, man skal passe på med at udtrykke for stærke holdninger – fx “han var også et svin” eller “din chef var et røvhul, så skidt med, at du blev fyret”. Det gavner ikke i situationen og kan også ende med at “skade” én selv i sidste ende 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Nøj det rammer mig det indlæg…
    Står midt i det værste år nogensinde i mit liv. Først en stress sygemelding, så en kæmpe kærestesorg og en abort over det hele.
    Jeg prøvede, efter rådgivning af min psykolog, at skrive til 3 veninder, at jeg lige nu stod i en kæmpe livskrise, og jeg havde brug for dem. Jeg havde egentlig bare brug for, hjælp til at se lidt lysere på tingene, og ikke sidde og snakke om hvordan jeg har det. 2 af dem meddelte, at de ikke havde tid til at være der for mig eller besøge mig, fordi de havde travlt. Den 3. hører jeg bare ikke fra mere.
    Alt dette trods, at jeg skrev, at jeg har enormt svært ved at stole på andre, og derfor sjældent lader folk se mig når jeg er blottet/svag.
    Jeg har aldrig følt mig så ensom og alene, som efter deres reaktioner – eller mangel på samme.
    Det er SÅ vigtigt, bare at lade en person i krise vide, at man i det mindste tænker på dem!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Det er så rigtigt. Særligt den der “skriv, hvis du har brug for noget”. Jeg har været i gennem en svær periode i nogle måneder. Selvfølgelig har jeg forståelse for, at mine veninder også har deres problemer og ikke kan stå ved min dør fem sekunder efter jeg ringer eller skriver. Men jeg rakte ud og blev ignoreret af flere, få skrev “skriv hvis du har brug for noget”. Det gjorde så ondt. Jeg ved, at det er sagt i den bedste mening, men jeg brugte mine sidste kræfter på at række ud og havde brug for at de tilbød deres hjælp på den måde de kunne, om det var at bage nogle boller eller tage med mig på hospitalet, det var ligemeget, men jeg havde bare brug for, at de selv tilbød noget, fordi jeg heller ikke turde spørge om for meget og heller ikke havde energien til at sige: “Jeg har behov for at en af jer kommer og gør rent” eller sådan noget

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Læste dit opslag og tænkte det burde min mor læse. Går lige nu gennem skilsmisse efter 20 års samliv, børn mm. Det er mit livs krise, er på kanten af sammenbrud og har det så forfærdeligt. Min mor (ja det er godt nok ikke en veninde) sendte mig en SMS for over en måned siden om, at “jeg bare kan ringe” og hun har så hverken ringet eller skrevet til mig siden. Heldigvis har jeg mange veninder (kloge kvinder), som ved hvordan man skal være der for et menneske i krise. Tænker på at sende dit opslag til min mor, men ved ikke op jeg tør. Men tak fordi du satte ord på. Knus🙏🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting du skal hvis du skal til Rom