Op i bøjlerne

Ikke flere indlæg

Jeg er uddannet pædagog. Det var meningen, at jeg skulle være sammen med mennesker. Det er det bedste jeg ved. Særligt børn. Jeg arbejdede på en skole i 6 år, havde bloggen ved siden af. Efter at kunne leve af bloggen i et par år, sagde jeg op. Kastede mig ud i det selvstændige liv. Jeg elsker det. Men jeg savner ungerne. Jeg savner at være noget for nogen – hvor læsertal, følgere og salg ikke betyder noget. Hvor de kan lide mig – fordi jeg er mig. Det er måske lidt at sætte det på spidsen, men jeg kan godt have dage, hvor jeg savner at sidde med børn på skødet, sætte plaster på små, bitte knæ og drikke skod, filterkaffe. Jeg skal tilbage en dag. Det har jeg hele tiden vidst.

Det var aldrig meningen at jeg skulle leve af, at skrive. Jeg er ikke uddannet journalist eller forfatter. Jeg sætter kommaerne, som jeg lige synes. Det har jeg fået kritik for, flere gange i min karriere som blogger. Det gør ikke så meget. Jeg er god til, at sætte ord på mine følelser. Derfor betyder kommatering ikke så meget for mig. Jeg kunne tage et kursus. Men jeg tror at det ville sætte en stopper for, netop det at sætte ord på mine følelser. De som synes jeg er irriterende til grammatik, opgiver nok alligevel at læse med herinde. Jeg kan stave, men tegnsætning er jeg en hat til. Man kan ikke være god til det hele. Skidt pyt.

Siden jeg mødte Kristian, har det været sløvt med indlæg. Mange af jer skriver til mig, og efterspørger dem. Jeg kan godt forstå det. Det er ikke fordi, at jeg har mistet lysten. Men jeg har svært ved, at skrive noget til dig. Mit liv er noget helt andet. Jeg gik fra at være single, semi bitter, løs på tråden og en festabe – til at være hende som kigger på sofa i IKEA, spiser brunch klokken 10 (uden tømmermænd) og som igen tror på kærligheden. Det skammer jeg mig bestemt ikke over – men det er jo noget HELT andet, end det jeg tidligere skrev om. Den jeg tidligere var.

Derfor er det svært for mig, at finde ud af, hvem jeg nu er. Som blogger, altså. Jeg elsker at skrive. Det er mit frirum. Lige nu er det stadig mørkt, klokken er ikke særlig mange. Kristian sover, jeg drikker kaffe og sidder og skriver. Og det er næsten det bedste, jeg ved.

Jeg tror at manglen på indlæg skyldes, at jeg får dårlig samvittighed. Overfor dig – som så trofast har fulgt med og måske endda identificeret dig med mig – nu er jeg videre, i en anden båd, nu er jeg i en hel anden verden. Jeg har fundet kærligheden, jeg skal lave en familie, jeg får ny, stor sofa på søndag og det værste skænderi Kristian og jeg har haft, handlede om hvem der skulle hente mælk i kiosken. Actionpræget. Jeg føler at jeg svigter dig. Jeg har i så mange år skrevet om, det at føle sig alene. Det at føle sig ensom. Jeg er ked af, hvis du føler dig endnu mere ensom, fordi jeg er videre fra ensomheden. Jeg kan stadig føle ensomhed, ofte endda – men på en hel anden måde. Ensomhed føles, i hvert fald for mig, meget anderledes nu – hvor jeg har en kæreste. Det er bare ikke helt det samme.

Derfor har jeg svært ved, at skrive indlæg. Fordi jeg føler, at jeg svigter dig. Måske endda gør dig ked af det. Det mest irriterende for mig, da jeg var single og semi hadede mænd var, når andre levede i et velfungerende parforhold. Ikke at jeg ikke var glad på deres vegne, undede dem det – men jeg syntes også, at det var træls at glo på. Og nu er jeg én af dem. Fuck.

Måske det hele ændrer sig, når forelskelsen har lagt sig lidt. Lige nu føler jeg mig så heldig og så glad – at jeg har svært ved at dele det. Fordi jeg føler, at jeg svigter dig. Dig som har fulgt mig igennem de sidste par år, som har været de hårdeste i mit liv. Jeg ved godt, at du kan unde mig det. Men jeg føler at jeg sidder i en anden båd nu, langt væk fra dig – langt væk fra alt det, jeg kendte. Alt det jeg skrev om.

Pointen med indlægget skal man muligvis, lede længe efter. Jeg havde brug for, at sætte ord på tankerne, som flyver rundt i hovedet på mig. Jeg vil ikke stoppe med at skrive, for det er dét som driver mig. Driver tanken om, at være selvstændig og leve af det her. Ellers giver det ikke mening for mig. I det lange løb. Jeg tror, helt kliché agtigt, at jeg lige skal finde mig selv – efter at mit liv har ændret sig markant. Og jeg skal både finde mig selv, sådan rent personligt. Men også blog-wise. Det er nok dét, som er pointen med dette indlæg.

Jeg håber at du forstår. Og skriv endelig en kommentar, hvis du har sådan en. Det bliver jeg så glad for og det kan jeg ofte bruge til noget konstruktivt. Og rigtig god dag!

36 kommentarer

  • Ida

    Pyha! Troede lige, du ville skrive, at du ville stoppe med at skrive indlæg. Det ville jeg blive ked af.
    Jeg kan godt forstå dine tanker, men jeg synes slet ikke, du skal tænke så meget over det. Som du siger, vi har fulgt dig i nogle hårde år – og lige præcis derfor er det fantastisk også at følge dig nu, hvor dit liv har vendt. Det beviser jo, at der er håb for alle os andre også 😉
    Du skal ikke have dårlig samvittighed. Vi følger dig. Både når du flyver, og når du falder lidt længere ned. Vi er her uanset. Eller det er jeg i hvert fald <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Hej Mathilde ❤️
    Jamen, hvad så med mig? Mig, der ligesom dig var lidt bitter, lidt ensom og lidt løs på tråden? Mig, der nu har fundet min k og skal lave en familie og køber store sofaer? Vi er jo nogen der e er fulgt med udviklingen. Og selv da jeg ikke var, og selvom jeg ikke kunne identificere mig så meget, da fulgte jeg stadig med – pga dig! Det føles jo som at have en veninde, bare på internettet. Jeg håber at du finder dig selv, men jeg håber også, at vi følger med pga DIG og ikke pga single-bitterheden eller store sofaer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Altså jeg har været rasende lykkeligt gift i al den tid jeg har fulgt dig. Jeg følger dig fordi du er fantastisk, og ikke fordi du var en single festabe.

    Bliv endelig ved med at være dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Hej Matilde,
    Som læser er jeg først kommet til efter Kristian – jeg kan selvfølgelig kun snakke ud fra mig selv og på hvilke blogs jeg ellers selv læser med. Jeg er ikke mere trofast, end jeg læser “ud fra hvor min verden går” og hvem der skriver noget jeg kan relatere til i øjeblikket. Da jeg selv var gravid, læste jeg en del mommyblogs, da vi flyttede læste jeg en del indretningsblogs. Jeg begyndte at læse med hos dig, da jeg selv aborterede – jeg læser fx. Ikke indlæg om træning 🙈 ligesom jeg læser ud fra hvor min verden går og hvad der fylder noget hos mig, så kan du heller ikke skrive ud fra hvor andres verden går og hvad folket MÅSKE vil have. Det er langt bedre læsning, hvad der fylder for DIG i øjeblikket – for måske nogle gamle læsere falder fra, men nye kommer til – fordi du er DIG og fordi man kan relatere til det og dig ♥️ Så tak for dig og for alt det du sætter fokus på – det er herligt forfriskende, at møde et rigtigt menneske ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Nu fulgte jeg med for mange år siden og er begyndt at følge med igen for nylig. Jeg tror du skal huske dig selv på, hvem du er som person og ikke hvad du plejede at blogge om, single, bitterhed og fester. Du er jo stadig skønne helse Mathilde der har en rygsæk fyldt med sorg og åbner op for nogle emner der for os mennesker er rigtig svære at snakke om. Ikke at det altid skal handle om at bryde tabuer, men det handler også for dig om at opleve livet fra sin hårdeste side af og faktisk turde lukke nogen ind i sit lille sårede hjerte igen ♥️ Du er sej! Om folk så kan unde dig det eller ej, så er de ikke dine følgere mere og du tiltrækker andre med dit nye liv med Kristian og dit mod til at lukke andre ind igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Kære Matilde – uden h (!) 😉
    Jeg synes om “den gamle” og “den nye” Matilde. Du skal ikke undskylde eller føle at du svigter dine følgere. Du er bare et andet sted end du var for 8-9 måneder siden, hvilket jo et skønt for dig!
    Mange bloggere ændre sig over tid og ændre deres “image”, når de f.eks stifter familie eller skifter karriere. Det betyder også, at de muligvis også får nye følgere – og nogle ryger fra i svinget…. Det er lidt lige som venner… Nogle kommer og går og andre bliver…. Jeg ønsker dig knæk og bræk/held og lykke med kærligheden. Alle fortjener den. Og fuck da om du er udd. journalist. Journalist er ikke en beskyttet titel. Jeg er dansklærer og ordblind… Det kan man sagtens… 😀 Jeg følger videre – for det handler ikke om det grammatiske… Ord kan noget – dine ord kan noget, fordi du kan sætte ord på svære følelser (selvom du bilder dig selv og andre ind, at du ikke er særlig god)! Jo du er så! Du kunne skrive bøger og burde skrive bøger… Knæk og bræk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg stemmer i koret, alle Matild’er du har inden i dig selv, bør skrive💪🏻! Både den med helse, den ensomme, den stjernelykkelige, den sure og den sjove.
    Hver ting til sin tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniel

    Du er så fin, kærlig og betænksom. Husk på folk klikker ind på dit domæne, fordi de er vilde med dig – og det er jeg sikker på alle fortsat vil være, selvom du har fundet lykken! Du har stadig erfaringer og oplevelser i bagagen, som du kan dele ud af implicit. Du er sej, dygtig og en vanvittig god formidler – det talent må ikke gå tabt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg ELSKER nye Matilde. Nye Matilde stråler, er smukkere end aldrig før, har smag for livet, griner som aldrig før. Nye Matilde må du aldrig pakke væk eller prøve at gøre mindre.
    Du svigter os ikke. Du har hjulpet mig igennem den sværeste tid i mit liv sidste år, hvor jeg mistede min far. Alle dine blogindlæg hjalp SÅ SINDSSYGT – men det var faktisk dine gamle indlæg, alle dem om din kære bror. Så dem søgte jeg bare frem fra din blog og læste – og læste igen og igen. Jeg fulgte stadig med dig og de nye indlæg, der hvor du var. Hvor du selvfølgelig stadig og altid vil mangle din lillebror, men hvor indlæggene ikke handlede om ham hver gang.
    Det, jeg vil sige med det, er, at folk i ensomhed altid kan søge dine gamle indlæg om ensomhed frem, når de har brug for at læse sådan nogle trøstende ord. Og så kan de vælge, om de vil følge med den nye dig eller ej. Men jeg synes, du giver håb. Det har du altid gjort, men med den nye Matilde viser du alle, at selvom du har gennemgået det VÆRSTE lort i dit liv op til flere gange – så har du rejst dig op hver eneste gang, børstet støvet af dig. Og nu er du lykkelig helt ind til knoglerne. Og det kan alle blive, hvis de bliver ved med at kæmpe for livet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Matilde, vi udvikler os alle sammen og møder nye udfordringer. Det gør du selvfølgelig osse ❤ Nye kommer til og nogle gamle smutter måske, men det er helt ok og du har ikke ansvar for, hvor de læsere er i deres liv. Om du gør dem kede af det eller glade. Jeg er sikker på at mange af dine læsere inkl. Mig selv, gerne vil følge dit liv og udvikling. Det er jo inspiration i sig selv 😉💐 Hav en fantastisk dag ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg har fulgt med i flere år og i al den tid – og mere til – har jeg selv haft en kæreste. Jeg er derfor nok ikke indenfor den målgruppe, som du er bange at svigte. Men jeg synes det er interessant at følge med i dit liv. Jeg synes noget af det positive som blogs og instagram kan bidrage med er, at man får er indblik i hvad livet kan gøre ved og kan være for forskellige mennesker – og hvad det gør ved de mennesker og hvordan de lever livet, når det er svært eller når det gør en glad. Før fyldte ensomhed, sorg og singelliv og nu får vi et så et indblik i hvad kærligheden har gjort ved dig og dit liv – og hvilke glæder og sorger, der følger med når man ønsker at skabe en familie – og det er lige så smukt og livsbekræftende. Jeg håber du finder din vej med bloggen og når til et punkt hvor følelsen af at svigte forsvinder – det bør ikke være en bivirkning til at have fundet kærligheden og være glad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg tror sådan set, at samtlige af dine følgere (inklusiv mig selv) er himmelhenrykte over, at du har fundet Kristian, og at I er så glade for hinanden. Det behøver ikke at være et svigt for følgere, der kæmper endnu, men kan også tjene som et håb for andre i samme situation <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg har fulgt med i flere år efterhånden, sådan lidt løst og alligevel ok trofast. Du er faktisk en af de bloggere, hvor jeg kan finde på at søge efter et indlæg eller et emne. Og selvom man ikke lever livet 1:1 efter hinanden, så er du klart en af de bloggere, jeg kan identificere mig mest med! Jeg har også været ensom, og jeg bakser sådan set stadig indimellem med følelser i fht selvaccept, stå stærkt i mig selv osv. (Stopper det nogensinde helt?). Men jeg har fornylig fundet kærligheden, efter en længere pause, som gik med druk, knust hjerte, fest og ballade og følelser osv. Du kender det. Anywho, det jeg prøver at sige, er, at du er en af de få bloggere, som aldrig bliver rosenrød på den polerede måde, og derfor kan jeg godt lide at følge dig, også selvom du har det godt! 🙂 Haha. Andre bloggere bliver med tiden (læs: mand, børn, hus, alt det) så fandens polerede, at det hele næsten fremstår som reklamer i et dameblad. Når du savner Kristian på dine ferier, er det virkelig sukkersødt, men det er ÆGTE, og med bandeord, intet filter på dine udbrud eller ord osv. Og derfor kan jeg blive ved med at bruge dine ord og indlæg til noget. Både lige når de udgives, men også som opslagsværk (fx har jeg søgt på din blog for at mærke sister-hood, i de perioder, hvor jeg var knap så glad for min mega stærke krop med de lidt små bryster 😜 Haha.).
    Jeg stopper nu. Håber du fortsætter – men som en, der arbejder med unge mennesker, forstår jeg fandme også dit behov for at komme ud i felten igen! 😄
    Mvh Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Kære Matilde Jeg har selv fulgt med i en del år, og har aldrig befundet mig i din målgruppe om personer med ar på sjælen i alle livet forfærdelige afskygninger. Jeg er absolut det modsatte. Jeg fandt kærligheden i 10. klasse, sidste år købte vi hus, vi har købt en kat, en stationcar og til sommer skal vi giftes- i en alder af 25 år (godt jeg ikke er blogger, jeg vil på ingen måde kunne hjælpe knuste hjerter eller sætte forventningerne ned til dagens unge, hvis jeg selv skulle kigge på mit liv udefra). Det er ikke nødvendigvis pointen med din blog skal være “sort og mørkt”, eller at der ikke kommer mørke dage, selvom man er i et parforhold. Jeg har brugt din blog meget, ift. hvordan jeg kunne blive mere bevidst om hvordan mine singlevenider har det. Jeg har forsøgt altid at lytte, og anerkende, at singlelivet også er et liv, og tosomheden med et andet menneske sker, når det sker, og når den rigtige dukker op, og ikke nødvendigvis på jagt på tinder eller i nattelivet dullet helt op til ‘ukendelighed’. Et eller andet sted er det også rart, at du fandt kærligheden, og deler ud af din lykke – gør det virkeligt for alle singlefølgerne, at det sker og er helt fantastisk når det sker, det skal du ikke skamme dig over, det tror jeg alle kan unde dig. Det gør også en forlovetkvinde som mig tryg igen, jeg behøver ikke længere at skamme mig over mit eget ‘lyserødeliv’. Det kan være svært at dele sin glæde med nogle, man ved drømmer eller ønsker det samme.
    Nu ved jeg heller ikke, hvad pointen med den kommentar her er, men jeg glæder mig til, at du skriver indlæg igen, også gerne dem med sol og lyserød varme i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Uha du må endelig ikke tro, at dine indlæg giver en dårlig følelse hos os, der læser dem. Det ved mig hvertfald. Tvært imod. Sådan virkelig. Du er en af de få, hvis indlæg, jeg rent faktisk tvangsindlægger veninder til at høre på – fordi de giver så god mening. Inden og efter kæreste. Nu maler du nemlig et godt og sandt billede af, hvilket sundt forhold man rent faktisk kan være så heldig at ende i, og det er på INGEN MÅDE at svigte dine læsere.

    Håber du kan bruge de her ord! God dag, og tillykke med kærligheden, den er så rar at følge med i (også for mig, der er single) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Du svigter ikke nogle, Mathilde. Så kort kan det siges. Det er forståeligt, at du har den følelse, men det er, synes jeg, en følelse du ikke behøver tage med dig. Det fede ved din blog er jo at følge dig. Dine opture og dine nedture. Dit liv, hvor du så fint sætter ord på følelser og det der sker.

    Du har tidligere skrevet meget om træning og sundhed (bare se på dit Bloggernavn, Helse), og så skiftede du retning og skrev meget om dating, singleliv osv. Svigtede du dine følgere dengang, som som fulgte dig pga dit fokus på træning?
    Næh. Og du svigter ikke nogle ved at skrive om andet end bitterhed, kærestesorg osv nu.
    Du har jo ikke indgået en livslang kontrakt med dine følgere om, hvad du skal fokusere på. Så drop den dårlige samvittighed og skriv om det, du vil. Hvis du vil.
    Du er ægte og du er ærlig – så det vil jo være i strid med dine værdier at skrive indlæg om situationer, som du ikke oplever længere (lidt firkantet sagt).

    Du svigter ikke nogle (og overvej lige hvor voldsomt et ord, det er at bruge i denne sammenhæng).. Du skuffer, irriterer, forvirrer måske nogle.. Men som du selv siger, så kan man ikke gøre alle tilfredse.

    Hold fast i dig, det er det fede ved din blog 🙌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Mathilde,
    Jeg har fulgt med i mange år efterhånden. Når jeg tænker efter, så tror jeg ikke at jeg var single i starten – altså har jeg hele tiden været kæreste med min kæreste 😉

    Og selvom du har gennemgået nogle vilde kriser, været single, drukket dig i hegnet og trænet betydeligt mere end jeg nogensinde kommer til, så har jeg fulgt med alligevel. Jeg har også fulgt mommy blogs, selvom jeg ikke var i nærheden af at planlægge at blive gravid, men pointen er, at bloggerne er nogle mennesker som jeg synes er inspirerende – også selvom vi ikke er det samme sted i livet. Så jeg vil glæde mig til at følge et nyt kapitel her hos dig. Du har virkelig fortjent at være lykkelig helt ned i storetåen, og jeg kan ikke forestille mig andet end at dem der læser med på din blog kun er glade på dine vegne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martha

    Hej Matilde, jeg har efterhånden fulgt din IG i et par år. Jeg faldt tilfældigt over din profil, men har fulgt trofast med siden. Grunden til, at jeg har fulgt med i så lang tid er fordi, at jeg godt kan lide hvor ægte du er. Jeg synes, at det er fedt at følge med i dit liv fordi du er så virkelighedsnær. Så derfor kommer min interesse ikke til at ændre sig selvom du måske gør, fordi at jeg elsker at forholde mig til lige præcis dit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine Lendal

    Søde Mathilde, jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil med den her kommentar.
    Jeg har trofast fulgt dig i mange år og ofte har du sat ord på de ting, som jeg selv har haft svært ved. Du har beskrevet nogle af de følelser jeg har haft indeni og fået mig til at føle, at jeg netop ikke var alene.
    Men din lykke med K, den smitter. Min egen kæreste hedder selv Kristian med K – også på min telefon. Vi har været sammen længe og forskellen på du og jeg er, at jeg har oplevet mange kriser imens jeg har haft K – dine oplevede du uden.
    Hvad vil jeg egentlig? Ingenting og alting. Du er så god til det, du gør. Du hjælper mange flere end du regner med! Aldrig stop med at sætte ord på det du føler, uanset hvad det er.
    Vi er aldrig alene, ingen af os.

    Tak for dig, tak for K og det han gør for dig. ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hej Matilde😊
    Det er bare fedt at følge med i dit liv. Du skriver bare tingene lige ud af posen.
    Jeg følger dig jo uanset hvad. Så popper der lidt op om træning. Så er det lidt kæreste tid. Og så lidt af livet generelt som nu 😊
    Du er skøn 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Kære Mathilde
    Jeg læser netop med, fordi du har en fantastisk evne til at skrive og sætte ord på både lykkelige såvel som ulykkelige følelser. Det er kun dejligt for dig, at du fundet troen på kærligheden og ægte glæde igen, det under jeg dig så meget. Stort kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Livet er ikke statisk for nogen af os mennesker, og derfor kan vi, som læsere, heller ikke forvente at du er sorgfulde single Martilde resten af livet (… for det ønsker vi jo ikke for dig!) Husk vi følger dig, fordi vi kan lide din persona og fordi vi følger med i tematikkerne i dit liv. Nu skriver dit liv en ny historie og åbner for et nyt kapitel, med nye glæder, udfordringer og problemer. Det kan være om 1 år at du skriver om parforholdsproblemer, når K er irriterende og hverdagen sætter ind. Alle tematikker og virkeligheder er fantastiske at følge, fordi du er dig. Jeg forsætter med at følge og læse med 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg har læst med længe, både da jeg ikke havde en kæreste, og nu hvor jeg har en. For mig har det intet at gøre med at du udtrykte din ensomhed og bitterhed. Jeg læser med fordi jeg nyder at læse dine bundærlige tanker og holdninger uden filter, jeg savner generelt at folk er helt ærlige på de sociale medier, så det er derfor jeg fast følger med hos dig. Hos dig kommer alt lige ud af posen og jeg nyder at læse det gang på gang:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Som flere har været inde på – følger med fordi du fremstår ærlig og sårbar, og netop ikke er bange for at dele selvom det er grimt. Jeg har selv været i et lykkeligt forhold al den tid jeg har læst med, så jeg tænker bestemt ikke at det vil være mindre relevant og interessant hvis du deler ærligt ud af det liv du lever nu, også selvom det er godt og lækkert det hele❤️💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Åh Mathilde – ikke sig “løs på tråden”. Det er sådan en grim ting kvinder siger om sig selv, når de egentlig bare agerer helt naturligt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Kære Matilde.
    Vil bare sige, at jeg har fulgt med i nogle år nu, og det har ikke været fordi, jeg har været ensom, men fordi jeg faldt for din personligt. Jeg elsker dine indlæg og dine stores. Og selvom jeg ikke kan relatere personligt, har det alligevel været lærerigt og ikke mindst rørende at følge med.
    Selvom du har fundet kærligheden og ikke er ensom på samme måde som før, giver du mig stadig et smil på læben, når jeg ser dine stories og læser dine indlæg. Du har stadig en masse relevant på hjertet. Jeg nåede faktisk at blive helt nervøs, da jeg startede med at læse indlægget, for at du ville stoppe med at skrive. Jeg begyndte straks at frygte for at miste min yndlings person på Instagram.
    Tillykke med kærligheden og din nye tilværelse, du fortjener det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg synes det er et smukt og ærligt indlæg. Det er en flot måde, at beskrive dine tanker om den måde du udvikler dig på nu. Tak for dine tanker og din ærlighed ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Kære Matilde.
    Du må ikke have dårlig samvittighed over at føle du svigter. Du har allerede givet så meget af dig selv. Jeg nyder at følge dig og jeg kan identificere mig med mange af dine tanker selvom der er en del år imellem os. Synes du er så fantastisk livsbekræftende og du er med til at give mig mod. Mod til at give slip på tanken om hvad andre tænker. Der er stadig lidt vej endnu, men det går den rigtige vej.
    Tak for dig og for alt hvad du har givet. Nyd din kæreste, kærligheden og hvad han og den kan give tilbage til dig, for du har fortjent det hele.
    Knus Kristine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har fulgt dig i nogle år, og har ikke været single i dem. Jeg har haft kæreste i 4 år, hus i 3 og snart gift i ét. Det er gået hurtigt for os, ligesom dig og Kristian. Så den båd du skriver om, er du ikke alene i. Alle indlæggene om singlelivet og ensomheden har jeg kunne sætte mig ind i, fordi det var mit liv engang. Nu kæmper mig og min mand for at få børn, og vi har lige købt en hund. Mit liv ligner egentlig ret meget dit..! Du finder på nye emner til indlæg på et tidspunkt, og vi er her når du er klar. Kærlighed til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kære Mathilde
    Du skal bestemt ikke have dårlig samvittighed. Jeg elsker at følge med i dit liv uanset om det går op eller ned. Jeg synes både indlæg og lykkelig og ulykkelig kærlighed er interessante, så bliv endelig ved med at skrive. Skriv om det der interesserer dig nu. Mange af os læsere er også i et lykkeligt forhold, så det gør ikke noget at læse herom.
    Knus fra en trofast følger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Det gode ved dig og din blog er jo at du er ærlig og ikke prøver at leve op til noget andre definerer. For mig var det vigtige ikke at du var single, men at du var ærlig og åben. Og det kan man jo være gennem alle faser af livet. Så du må ikke føle du svigter. Jeg tror da ikke nogen ønsker at andre skal være bitre singler for evigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie F

    Hej Matilde, jeg har fuldt med længe – meget længe, helt tilbage til den gang du var rigtig helse 😉 Jeg kommenterer sjælendt, men elsker at følge dig gennem tykt og tyndt. Du virker så autentisk og ærlig. Min kæreste er fornyeligt gået fra mig, men det betyder ikke, at jeg ikke stadig elsker at læse dine indlæg også sem om Kristian og jeres liv, at læse om jeres forelskelse giver mig håb, så lav du endelig nogle flere indlæg om lige hvad der falder dig ind i din hverdag – også indlæg om Kristian. Jeg stopper i hvert fald ikke med at følge dig, hverken fordi jeg er blevet single eller fordi du er forelsket, det er bare dejligt at læse du er glad. Mange knus fra Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har fuldt dig længe, og som de andre skriver er det skæppe skønt at følge dig, også nu. Også med brunch billeder og kærligheds erklæringer. Hvad det perfekte foehold er for dig, og de mange facetter deraf. Jeg har læst med altid, som single, som forlovet og nu som kedelig gift kvinde, som stadig elskede hele pakken. Du svigter ingen, tværtimod er jeg sikker på at du har givet et håb til rigtig mange om, at kærligheden nok skal komme 💖

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har fulgt med i en del år efterhånden den… lever selv i det dejligste (13 år gamle, gisp) forhold, og tror såmænd nok du har mange følgere, der ligesom mig og dig ikke kam finde ud af kommaer, og som følger med, fordi det er hyggeligt… glæder mig til at se den nye sofa😜🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jeg forsøger selv at løfte mig op efter et brud – og har læst mange af dine indlæg om hvordan. Jeg ved, at de næste par år nok også bliver de hårdeste i mit liv. Jeg troede jeg var på vej til kernefamilie. Det var SÅ tæt på. Jeg var/er SÅ klar til det – men så gav han op… men du – dine tidligere indlæg – men også det du viser nu.. Giver mig håb om, at det nok skal blive godt engang.. Det tager (desværre) nok bare lang tid. Så tak fordi du bare deler den du er. Deler livet, både i op og nedture.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Livet har forskellige faser, og selvfølgelig ændrer det sig. Det er naturligt.

    Det er klart, at du ikke på helt samme måde som før kan blogge om singlelivet. Nu kan du om andre ting; fx det med at få børn. Hvis du tør og kan være helt åben om det – lige fra projektet går i gang til de to streger kommer og gennem graviditet, lægeundersøgelser og alt det gode og det dårlige – tror jeg, at det er en god platform. Mange kvinder har gennemgået spontane aborter, og det er fanme ensomt. Selv graviditeter, der går godt, kan være ensomme. Barslen kan være ensom og hård – også selvom man elsker sit barn mere end noget andet. På den måde kan du blive ved at skrive om ensomhed. Alt det med graviditet, fødsler og børn rummer nemlig alle tænkelige følelser – og det er evigt aktuelt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Op i bøjlerne