Narrøvsnabo

Op i bøjlerne

Gynækolog. Gynækologisk undersøgelse. Hver gang de ord står i min kalender, så bliver jeg lidt.. udfordret. Jeg har det svært med nåle. Og jeg har det svært med, at smide bukserne og få diverse redskaber op i mit indre. Efterhånden har jeg haft en del undersøgelser – det samme har mine veninder. Vi taler sommetider om det. Og om hvor akavet, det nemt kan blive. F.eks. da min veninde var til gynækolog, og det der andenæb satte sig fast. Og ikke nok med dét. Lægen gik lidt i panik, åbnede døren ud til venteværelset for at hente hjælp. Uden at lukke døren efter sig. Jeg var taget med, som moralsk støtte og jeg sad i venteværelset. Sammen med en del andre. Da døren gik op, kiggede vi alle automatisk op. Som i op i min veninde. Dét var akavet. Andre oplevelser har også været akavet. Og i har delt jeres med mig. Tak. Tak for at få mig til, at krumme tæerne og for, at få mig til at grine. Jeg deler dem nedenfor – tilføj endelig flere akavede oplevelser i kommentarfeltet:

  • efter SMUKfest og en hel del glimmer, var jeg til lægen. Jeg smed bukserne og han sagde: “nå man har nok pyntet sig…”.
  • “Har jeg ikke set dig før?”.
  • “Er du ridepige? Du er så stram!”.
  • “Jeg har fundet sæd. Er det noget du kender til?”.
  • Min gynækolog har et barn i den klasse, hvor jeg underviser. Efter et celleskrab var det akavet.
  • Dengang min læge pillede en hel del toiletpapir, væk mellem benene på mig. Og jeg havde endda været i bad.
  • Dengang min læge grinede under undersøgelsen og fik spyttet direkte op i mig.
  • “Er du forstoppet?”.
  • “Det var noget af en hæmoride!”.
  • “Hov jeg glemte at tage handsker på. Giv mig lige et øjeblik!”.
  • “Har du haft sex før? Så burde der været godt med plads” efterfulgt af et blink.
  • Til 8 ugers check efter baby knækkede andenæbbet, da jeg skulle tjekke min skedemuskel.
  • “Hvor dejligt at du har kjole på. Ellers er det så akavet for mig!”.
  • “Jeg tager lige pandelampen på, nu hvor jeg skal grave guld” efterfulgt af akavet blink.
  • “Jeg tror den cyste er sprunget under sex. Det er jo så voldsomt nu om dage!”.
  • Dengang jeg slog ikke bare én, men to gedigne prutter i hovedet på min læge.
  • “Ej hvor er det dejligt, du har kun det nødvendige antal huller!”.
  • Jeg fik en henvisning til en specialist. Da jeg møder op, er det en mand som jeg har haft et one night stand med. Vi gennemførte undersøgelsen og jeg græd i bussen på vej hjem.
  • Jeg besvimede under undersøgelsen og pissede lægen i hovedet.
  • “Jeg har lige et par studerende med…”.
  • “Jeg tager lige telefonen, du bliver bare hængende”.
  • Da jeg havde glemt at tage en tampon ud.
  • “Din livmoderhalsmund ligner kys-munden, på den der kysse emoji, står der i min journal”.
  • “Ja vi store piger må jo sørge for, at holde os godt tørre dernede. Ellers får vi svamp”.
  • “Ej hvor er du flot lyserød!”.
  • “Du er lige så smuk indvendigt, som du er udvendigt!”.
  • Da min læge, efter undersøgelsen, smækkede mig i min bare numse og sagde: “kom så op med dig!”.
  • “Nå du har kun én æggestok?”. Jeg har to.
  • “Ej hvor barberer du dig flot! Du har jo ingen skægpest!”.
  • “Må jeg lige tage et billede?”.
  • Dengang jeg i min kæmpe brandert havde stukket to tamponer op. Lægen måtte fjerne dem med en stor pincet. Han sagde: “næste gang skal du måske drikke lidt mindre. Altså i hvert fald når du har din menstruation”.
  • Dengang de ikke kunne finde min spiral. Der stod på et tidspunkt 4 læger og 1 studerende og gloede op i mig.
  • “Jeg har ikke prøvet det så mange gange”, sagde lægen og tog 2 andenæb frem.
  • “Sikke noget flot udflåd!”.
  • Da jeg skulle have biopsi og sparkede min læge hårdt i ansigtet. Jeg så ham aldrig igen.
  • Da jeg, uden varsel, fik en finger op i numsen.
  • Min gynækolog har et spejl i loftet…
  • Læge prøvede at være sjov: “Jeg forstår ikke mænd som har problemer med piger, de smider altid trusserne første gang hos mig”.

Det er vigtigt for mig at skrive, at det jo ikke skal afskrække dig. Det er super vigtigt, at blive tjekket. Ofte! Jeg får gerne et undervognstjek en gang, hvert halve år. Det kan være akavet – men det kan altså også, være en rigtig god oplevelse. De fleste læger er søde og dygtige – og jeg har været igennem en del, så jeg lover det! Jeg kan bedst lide at blive undersøgt af mænd, da jeg synes de er mere blide. Det kan være, at det bare er mig. Tag en veninde eller din mor med, hvis du er nervøs. De kan sagtens være med dig, uden at skulle kigge op i dig. Det er rart, at have en at holde i hånden, hvis du synes at det er ubehageligt. Hvis du ikke har været til gynækolog i år, så book et tid. Det er noget som skal overståes – men det er godt, at få tjekket.

 

14 kommentarer

  • Louise

    😂 Er helt enig i din oplevelse med mandlige gynækologer og ligeledes med underlivsundersøgelser hos mandlige læger – de ved ikke at det ikke gør ondt (formoder jeg) og derfor er de mere blide ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanine

    Nogle af de kommentarer der er jo så hamrende uprofessionelle, at man væmmes. Nogle af dem burde indklages :/
    Jeg har kun haft fornuftige oplevelser med Gynækologisk.
    Urologisk ( hvis man har problemer med “vandværket”) derimod… kom engang ind til en ung reservelæge der skulle lave noget elektro stimulation (ja det er en ting) på mig i den region. Og jeg havde fået st vide at lægen var over 60. Den unge læge og Jeg kiggede på hinanden med et fælles “det her kommer ikke til at ske” og han hentede den ældre læge istedet. Dét er ordentligt håndteret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annesophie

    Dengang min læge sagde “Nå, har kæresten været dum?” og jeg måtte svare at det ikke var en kæreste og det nok mere var mig der havde været naiv, hvortil han tilføjer “Jamen hop du op. Det kan jo være svært at huske kondomet i kampens hede” Der var også en kommentar med at han godt kunne huske hvordan det var at være ung. Han havde praksis sammen med sin kone og jeg syntes at det blev mere og mere akavet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Kom til lægen med høj feber og kraftige smerter i underlivet. Jeg har haft underlivsbetændelse før. Jeg kender symptomerne. Men denne dag havde min sædvanlige læge fri, så jeg måtte ind til hendes mandlige kollega, der med det samme sagde, ja det er jo klamydia. (Øøøh nej! ) Hvorefter han ville undersøge mig, stak andenæbet op og slap det! Så hang det ligesom der, mens tårerne trillede ned af mine kinder. Da han kiggede efter, kunne han intet se og konstaterede igen, at det jo var klamydia, tog en prøve og sendte mig hjem med besked om at være ærlig næste gang, jeg kom til læge, for så var det nemmere at behandle mig.
    Næste dag, havde jeg endnu kraftigere smerter, fik fat i min normale læge, der med det samme kunne konstatere, at Jep, jeg havde underlivsbetændelse.
    To dage senere kom svaret på klamydiatesten: negativ.
    Ligesom min henvendelse til lægehuset om aldrig mere at komme ind til den første læge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michaela

    Det mest akavet jeg har prøvet, var da jeg var 15 år. Det var en ældre mand der skulle undersøge mig, og imens jeg ligger der med stængerne oppe siger han “Du ved godt jeg har undersøgt mange kvinder ikke? Men altså, du er den bedste” efterfulgt af et kram da jeg gik 😅
    Kan godt være jeg synes det var lidt mere akavet og lidt mere creepy end det var ment – meeeeen… 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Da jeg med benen i bøjlerne, fik smækket et strømafledende platser/klistermærke på mit inderlår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Mit første besøg hos en gynækolog var som 14-årig da jeg havde mange smerter i underlivet. Hun skulle ha’ en scanner op gennem numsen, som absurd meget ligner en stor dildo – da jeg synes det var møgubehageligt og gjorde hammer ondt, sagde hun grinende til mig og min mor ‘så ved vi da, at du ikke kommer til at være til analsex som ældre’….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Nu er jeg ansat i sundhedsvæsenet, og mange af de kommentarer og situationer er så afskyeligt uprofessionelle og deciderede klamme, at jeg håber vedkommende har anmeldt det. Det er da så langt over grænsen for hvad der er okay i en sundhedsprofessionel-patient-relation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Da jeg som 18 årig skulle have sat en spiral op og det er en mandlig læge på nogle af 60 år. Han blev ved med at kalde mig “lille pige” og endte med at rode rundt i mig i 45 min for at til sidst ikke at kunne lykkedes

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Min læge sagde til mig første gang jeg fik lavet en gynækologisk undersøgelse “det var sjovt, du ligner godt nok også din mor hernede”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Når egenlæge er ens mor 🙈 jo jeg kunne godt skifte læge eller vælge en af hendes kollegaer men jeg arbejder der også selv så er det bare chefen i stedet 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg var ved læge for at få en ny spiral sat op. Min læge er en mand og han er typen, som nærmest ligner en undskyldning for sig. Jeg tænkte, at det næsten var værst for ham , at skulle sætte den op fremfor mig, som ligger der total blottet.
    Men han trækker pandelampen op i panden og siger, “ja du må gerne samle benene og tage bukser på igen – jeg kan ikke sætte spiralen op”.. jeg ligge stadig med benene i bøjlerne og kan mærke, at noget fortsat strammer forneden. Jeg spørger ham, om han har taget metaltingen ud, som de spænder op i underlivet på patienten. Min læge triller tilbage på sin taburet med hjul, tager pandelampen på igen hvorefter han siger, at han har glemt at tage metaltingen ud, så han beklager SÅ meget. Han skruer den ud, og undskylder med , at det er fordi vi snakker sådan, så derfor blev han afledt. Jeg mindes dog ikke at have sagt et kvæk imens jeg lå deroppe.. rimelig akavet situation 🙈 Men nok mest træls for ham alligevel… 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Narrøvsnabo