5 ting som jeg er bange for

Status: graviditet og træning.

Jeg vil gerne træne flere gange om ugen – hele graviditeten igennem, eller så længe jeg kan. Jeg vil gerne cykle til alle møder og events og venindeaftaler og jeg vil gerne dyrke yoga 3 gange om ugen. Jeg vil gerne spise sundt og jeg vil spise sundere, end jeg plejer.  

Sådan havde jeg tænkt det. Ak. Jeg blev klogere. For jeg gider faktisk ikke rigtig, at træne for tiden. Min motivation er, for første gang nogensinde, voldsomt udfordret. Og det ganske fint. Jeg har skrevet lidt om det før, men indlægget her handler kun om min træning.

Det er en blanding af, at jeg er enormt usikker og hurtigt bliver bekymret for, at jeg gør noget forkert. Jeg ved jo godt, sådan rent rationelt, at jeg ikke kan træne mig til en abort. Og det er som sådan ikke det, som jeg bekymrer mig for. Det er mere, om jeg gør skade på min egen krop. For min krop er under usandsynlig hårdt pres – et pres som den godt kan klare, men det er hårdt, at bygge en baby. Og det er hårdere, end jeg havde troet. Det må jeg indrømme. Det er jo heldigvis sådan med ting, som man aldrig har prøvet – at man ikke helt ved, hvad det betyder og hvad det har af indflydelse på ens liv. Babybyggeriet er hårdt, det er baby som afgør, hvad jeg kan og ikke kan – og det er lige præcis sådan, som det skal være.

Men det påvirker den måde, som jeg er vant til at træne på. Og jeg har virkelig måtte gøre op med mig selv, hvad der er vigtigst. Hvis jeg opretholder min træning, som jeg er vant til og som indebærer træning 5-6 gange om ugen, så betyder det også, at jeg ikke kan ret meget andet end det. Jeg er selvstændig og jeg skal selv sørge for, at jeg tjener mine penge. Hvis jeg er syg, så tjener jeg ikke penge. Hvis jeg ikke svarer på en mail, så er der ingen andre, som gør det for mig. Det er hårdt at være selvstændig – og endnu hårdere under en graviditet. Når jeg har trænet hårdt om morgenen, så påvirker det resten af min dag. Jeg er træt i kroppen, mit overskud er ikke så stort og jeg kan ikke både træne hårdt og tage til 2 møder og have 1 aftale med en veninde, senere på dagen. Jeg bliver nødt til, at rationere med min energi. Og der har jeg fundet ud af, at 3 (allerhøjst 4) træninger om ugen – det er rigeligt. Jeg har ikke lyst til mere – og jeg kan ikke mere. Jeg cykler hver eneste dag, det bliver til mindst 15 kilometer – og det er jo også bevægelse og motion. Det skal jeg ikke glemme.

Jeg laver Spir og det er hårdt – men det er også det vigtigste job, som jeg har lige nu. Den lille lort er så vigtig for mig (og for Kristian) og helt ærligt – 3 gange om ugen er RIGELIGT og sundt og godt og fornuftigt og så fint. Jeg supplere med cykel, gåture og yoga når jeg har tid og lyst.

Jeg skal lige vænne mig til, at jeg har sat kadencen ned. Jeg har identificeret mig enormt meget med min træning. Jeg elsker virkelig at træne. Det er mit frirum, og det har været min medicin. Men lige nu fungerer det bedst for mig, at træne 3 gange om ugen – måske 4 gange de uger, hvor jeg har energien og lysten til det.

Der er så mange forestillinger, som ikke bliver til noget. Jeg havde troet, at jeg skulle være sådan en overskuds-gravid. Sådan en, som aldrig beklagede sig, aldrig var utilfreds, aldrig var utilpas. Men jeg beklager mig lidt, jeg er lidt utilfreds sommetider og jeg er utilpas ofte. Sådan er den her graviditet – og det er okay. Jeg gør det så godt, som jeg kan. Og så kan jeg jo ikke gøre mere, end det. Jeg elsker også at være gravid, men ikke hele tiden.

Der er jo heldigvis andre ting i livet, end træning. Det er faktisk meget rart, at mine dage ikke koncentrerer sig om træning, men om Spir og Kristian i stedet. Det er nok meget sundt og dejligt, at man trods alt kan forandre sig.

8 kommentarer

  • Tina Erika

    Hej Matilde
    I mine øjne er du en kæmpe overskudsgravid. Her er hvorfor:
    – Du træner 3-4 gange i ugen.
    – Du cykler omkring 15 kilometer hver dag.
    – Du arbejder.
    – Vi ser dig grine hver eneste dag.
    – Du mærker din krop, lytter og handler derefter.
    – Du ses med dine veninder.
    – Du går til events.

    Og det er bare alt det vi ser. Så er der alt det andet du med garanti også gør! Du er da for vild! Det er skide hårdt arbejde at bygge sådan en baby der, og du får en meget bedre graviditet ved at gøre præcis som du gør – som du har lyst til og behov for. Så sej var jeg slet ikke første gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Helt enig! Alt det der kan jeg ikke lige nu og Mathilde og jeg er ca. Lige langt henne. Du har så meget overskud i forhold til mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Lige min tanke – overskudsgravid 🙂 Jeg er 23+2, og jeg havde også en idé om, at jeg kunne cykle til og fra arbejde (10 km hver vej), men realiteten er at jeg er blevet sygemeldt på fuldtid, da kroppen simpelthen ikke kan følge med. Hatten af for dig, Mathilde, vær glad for at du kan så meget i din graviditet, vi er mange, der misunder det. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Du er da mega sej fordi du netop lytter til din krop og tilpasser træning efter hvad du og Spir har det bedst med.
    Da jeg var gravid med min søn svømmede jeg 2-3 gange om ugen og så cyklede jeg til og fra arbejde. Det var fint for mig. I denne graviditet er jeg sendt i bil og på et minimum af aktivitet grundet plukkeveer, så jeg savner virkelig at kunne holde mig i gang. Men det vigtigste er jo at passe på vores guld i maven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det er flot og nyd det du kan! Jeg opretholdte en del træning i første graviditet og var glad for det, men som højgravid med nummer to (nr 1 er næsten 2 år), kan jeg fortælle at man kan nå til en accept af ingen træning under graviditet… Og være helt ok med det😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tone

    Kære Matilde
    Jeg har fulgt din blog fra starten af og har elsket at følge med i dit liv, i alle perioder! Lige nu står jeg i næsten præcis samme situation som dig, er 14 uger henne med mit første barn. Så er det bare virkelig dejligt at følge med på sidelinjen, på bloggen og podcast☺️ Jeg har det præcis som dig, troede også jeg ville være overskudsgravid og havde total planlagt min graviditetstræning, yoga, spinning, svømning og trx. At bygge et lille menneske er dog mere krævende end som så, men også virkelig fantastisk at prøve! Jeg forsøger at nyde de gode træninger jeg trods alt har 3-4 gange om ugen og hepper ekstra på min seje krop i denne tid. Glæder mig til at følge med de næste mange måneder 👶😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære Matilde
    Jeg vil skrive min første kommentar til dig, jeg har nemlig den sidste tid fuldt med her ved dig, og nu vil jeg give mig til kende ☺️
    Først et kæmpe tillykke med graviditeten. Hvor beskriver du det fint med din frygt for abort og længslen efter at komme til sådan rigtig at nyde graviditeten. Jeg har selv aborteret tre gange, hvor 4. Gang blev lykkens gang for os. Nu er vores dreng 1,5 år, og hold op hvor kan jeg huske frygten for at abortere. Jeg turde ikke købe noget til baby, for tænk hvis jeg aborterede og så stod med noget jeg havde købt til ham!? Til sidst i graviditeten lykkedes det at glædes rigtig over det og turde tro på det. Nu er jeg gravid igen, i uge 22-23 stykker 😅 det skete så nemt og uden alt det frygt som var koblet på min graviditet med min søn. Tænk, jeg kan næsten glemme jeg er gravid, fordi jeg ikke bekymrer mig i samme gad om det hele tiden. Vi er lykkelige for endnu en graviditet, som går planmæssigt, og nogle gange når jeg så bekymrer mig, så tænker jeg, at det her er da for nemt, fordi vi ikke skulle igennem alt det vi var inden vores søn. Ens hjerne og hjerte er på overarbejde sammen med resten af kroppen, det tror jeg ikke man skal glemme. Det bliver så hurtigt alt det fysiske, der gør ondt. Men der er også alt det andet, som kan gøre ondt, på en hel anden måde.

    Jeg underskylder den lange kommentar, men jeg håber du får oplevelsen af at nyde graviditeten så meget som muligt. Hvis ikke, så går det jo også. Når guldklumpen er ved jer, så mærker du jo den store kærlighed ❤️ Alt det bedste til jer tre.

    Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Først et kæmpe tillykke med baby!! Det er så mærkeligt pludselig at stå i det og ja! Nogle/mange/alle af de tanker man havde inden baby, de ændre sig.
    Jeg var igang med alt da jeg var gravid med min store søn (for vanvittige 11-12 år siden….WTF!!) og masede rundt. Sammenholdt med et massivt bekymret sind og frygt for at miste førte det til mange “strimler” på Gentofte sygehus (åhhh de dage se dage)
    En af de mange gange jeg lå der og bekymrede mig igen! Kom der er ældre jordemor ind. Hun snakkede lidt med mig om hvad jeg stressede over. Den gang var det eksamen..😎
    Lige så stille og roligt sagde hun “…man har 3 forsøg til en eksamen ik?!! For husk lige – du har et forsøg til at lave ham her i”
    Den sad 👌🏻💫
    Moralen var for mig – lyt bare til nuet og hvad du vil og kan dag for dag. Det er kun begyndelsen og der kommer masser af ændringer til den oprindelige plan når man laver og får baby. Det er fedt og jo hurtigere du omfavner det jo nemmere bliver det 🎈 held og lykke med alt sammen!
    Jeg har to unger nu (11 og 8) og begyndte at træne crossfit igen sådan koncentreret da min mindste var…..6 😂 så stand-by på 5 år for mig 💁🏼‍♀️💪🏻🕺🏼 #oppåhesten

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting som jeg er bange for