Gratis babystuff

Ting jeg har grædt over den seneste uge

Graviditet. En hormon-fest uden sammenligning. Og jeg som troede, at de teenageår var udfordrende (både for dem omkring mig men også at være mig), men WAW. Det svinger noget i butikken synes jeg. Jeg bliver ikke sur, rasende og smider med tingene, men jeg er noget grådlabil og meget, meget følsom. Som da vi sad og så Prison Break igår, og jeg nærmest græd, da en vagt blev stukket ihjel. Og måtte gå ud af stuen. Med Louie som virker beroligende. Christ. Jeg syntes dog at de første 12 uger, var værst med det der græde-halløj, men jeg kan godt mærke, at vrangen er vendt noget ud. Det tager jeg med. Hellere dén, en den evindelige kvalme, forstoppelsen (!) og strækmærkerne (som ikke har henvendt sig endnu).

Så jeg kom til at tænke på, alle de græde-ture jeg har haft, den seneste uge. Og dem deler jeg her med dig. For måske sidder du også og er gravid, og tuder over Masterchef og over tanken om, at din kæreste skal dø nede i Netto. Måske er du et sted i dit liv, hvor du ikke er gravid, men hvor du er grådlabil. Måske har du PMS. Uanset hvad, så er du ikke alene. Heller ikke om hormon-ture. Man kan jo så småt gå, og glæde sig til overgangsalderen, som også lyder som en fest. Men én ting af gangen. Her er de tudeture jeg har taget, den seneste uge:

  • græd spontant igår fordi, at det pludselig ramte mig, at vi ikke har onkler eller mostre til Spir. Både Kristian og jeg er blevet enebørn, som voksne. Det havde jeg aldrig forestillet mig. Jeg kan huske at jeg tænkte over det, da jeg efter et par år efter Rasmus’ død, overvejede børn igen. Så slog det mig, at jeg ikke havde en onkel til mit kommende barn. Da jeg forelskede mig i Kristian tænkte jeg ikke over, at han jo heller ingen søskende har i live. Pludselig følte jeg mig så sårbar, snydt og særligt fik jeg ondt af de to dejlige drenge, som ville have elsket deres job som onkler og garanteret givet Spir en masse inspiration til ballade, numre og ikke mindst: elsket ligeså højt som vi kommer til, at elske Spir.
  • græd (med lyd) og sov dårligt natten til, vi skulle til jordemoder. Ikke fordi jeg var nervøs, for jeg ved at Spir har det godt, men jeg græd fordi at Louie skulle være alene, mens vi var afsted. Det drejede sig om højst to timer, men jeg kunne næsten ikke bære tanken om, at han skulle pive når vi gik. Han pev lidt, men sov tungt da vi kom hjem, så han havde ikke lidt overlast. Mange bekymringer bliver aldrig til noget, det lærer jeg gang på gang. Set i bakspejlet tillagde jeg ham nok også mere intelligens, end man kan tillægge et dyr på størrelse med en hamster.
  • græd stille (men med snot), da sur dame skrev lede ting, på min instagram. Det er ellers noget, som jeg igennem årene, har vænnet mig til. Ikke alle kan lide mig, og det er helt okay. Men jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man har behov for, at skrive grimme ting. Jeg har ikke lyst til at citere, men pointen med beskeden var, at jeg var irriterende, skulle holde kæft og lukke min instagram fordi jeg ikke kommer med noget godt til platformen. Normalt kan jeg smile lidt, sende et hjerte og tænke, at den kvinde er ked af et eller andet i sit liv, som hun bliver nødt til, at dele ud af, fordi hun ellers ikke kan rumme det. Men det lykkes mig ikke alle dage og forleden ramte det mig.
  • græd i morges, da Kristian og jeg så en graviditetsvideo, som vi ser hver gang, at jeg går ind i en ny uge. Jeg er 19+0 i dag og damen i videoen fortalte at baby nu ser ud som en rigtig baby og kan høre alle mine kropslyde. Ergo: jeg græd over, at den kan høre mine bøvser og prutter. Ikke fordi jeg er ked af det, på Spir’s vegne, men fordi jeg synes, at den er dygtig. WTF. Kristian kiggede forbavset på mig, men har vist vænnet sig til, at jeg udbryder i gråd over en reklame om mælkesnitter og støvsugere. Og nej, det er ikke et tilfælde, at jeg nævner mælkesnitter. Jeg elsker dem hårdt. Støvsugere har jeg et mindre intenst forhold til.
  • græd stille (uden snot), da jeg i weekenden havde afleveret de to havenisser (mine forældre) i lufthavnen. Vanen tro drog de til Kreta, hvor de skal spendere de næste 2 uger. Og jeg blev grebet af katastofetanker. Jeg er et meget følsomt sted, lige nu. Jeg er gravid, der er hormoner i hobetal og der må bare ikke ske noget dårligt lige nu. Og der må slet ikke ske mine forældre noget. Jeg har brug for dem. Måske mere end nogensinde før. Jeg har brug for min mor, når jeg skal føde. Jeg har brug for, at min far holder om mig og kommer ind og krammer mig, når jeg er træt af graviditet og træt af, at være træt. De tanker fik fat i mig, og jeg græd på vejen hjem. Mens jeg hørte høj musik, for at få slukket tankerne. Det hjalp ikke, men det gjorde det, da de ringede og berettede at de var trygt fremme.

Hvornår græd du sidst? Og hvad græd du over?

37 kommentarer

  • Malou

    Jeg græd forleden over min kæreste ikke havde ryddet op i køkkenet, også græd jeg over at jeg den millshake jeg havde fået to dage inden samme sted, jeg nu fik igen, var lavet med isterninger så mælken var skilt og det kunne jeg slet ikke rumme da jeg i forvejen bare gerne ville have en drink med alkohol som de andre drak.. vi var på ferie…
    jeps jeg er også gravid – 17+1 i dag😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg græd i går fordi, at jeg havde mistet al energi efter en 4 km løbetur og derfor brugte resten af dagen på sofaen og følte, at jeg ikke kunne finde ud af at være gravid. Er 13+6

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Pt er min yndlingssang: “This is me” fra the greatest showman. Jeg græder HVERGANG, bare fordi jeg syntes det er så fantastisk et budskab at alle er forskellige og det er helt okay!
    Jeg er i uge 20. 🙏🏼💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg græd lidt i går over at min mand tager retur til Kina på søndag, mens jeg bliver herhjemme i dk højgravid og med vores to børn. Fordi jeg ikke har lyst til at undvære ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er 33+6 og jeg græd i morges (af glæde) fordi min veninde skrev hun ville tage hjemmebagt brownie med senere 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Raquel

    Jeg er ikke gravid, bare meget grådlabil i øjeblikket. I denne uge har jeg grædt over savnet af min mor da jeg gennemgik hendes breve gennem årene. Jeg har grædt over programmet den blå planet, både over hvor fantastisk vores verden er, og over den skade vi mennesker volder på den selvsamme vidunderlige jord.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh altså, jeg kommer bare lige og forstyrre emnet, sorry – vil bare virkelig gerne høre, hvor din fine kjole er fra? 🙂

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Hej A. Jeg er ret sikker på, at den er fra NA-KD 😀 Matilde viste den frem på sin instastory forleden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Det er nemlig rigtigt! Jeg laver et indlæg med link, da mange også har efterlyst det på insta 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Hvor kan jeg godt forstå, at det er hårdt, at lille spir ikke får glæden af jeres brødre som onkler!💔
    jeg har dog gennem årene haft mange tanter/onkler gennem mine forældres venner, som har været der for mig, præcis som en biologisk moster/onkel ville være.

    Selvom det er forfærdeligt at I begge er blevet enebørn, så er jeg sikker på at I har en masse venner og veninder som vil knus-elske jeres baby-Spir og agere de bedste onkler og tanter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er gravid – i uge 12. Jeg græd den anden dag, da min kæreste slukkede ovnen. Det giver ingen mening, når vi skal varme pitabrød nr. 2!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Det gik alvor på for mig, at jeg var gravid (min pige er nu lidt over 1 1/2 år), da jeg græd igennem en hel X-Factor finale, fordi den ene finalist bedstefar var kommet hele vejen fra Thailand for at støtte hende.
    Jeg troede egentlig at det ville gå over, men jeg græder skræmmende nok stadig ofte. Sidst var da vi fik ny regering, og man interviewede Mette Frederiksens far, som fortalte hvor stolt han var. De fleste hulkerier ender dog ud i grin, fordi jeg godt selv kan se hvor bizart det er😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg græde i forgårs fordi jeg synes jeg var en utilstrækkelig mor, og ikke havde overskud til det mine børn fortjener ❤ Det hjalp med en lur og min søde kæreste som heldigvis syntes noget andet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liva

    Jeg græd/hulkede hysterisk sidste fredag, fordi jeg blev bange for, at min 8 måneder gamle søn måske en dag vil bosætte sig i udlandet 🙈
    Derefter græd jeg af grin af absurditeten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hvor er kjolen på billede fra? 😇

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg græder over at mine kæreste har slået op, og at jeg ikke selv lige nu bestemmer over min lykke. Men at man blot må lade tiden gå ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg græd for et par dage siden (stille og med snot), da vi fik mail fra vuggestuen om, at én af børnenes mor, på den stue hvor mit barn går, døde i weekenden. Jeg græd over at det barn nu ikke har sin mor, så græd jeg videre over, at min far døde for et år siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariam

    Efter jeg var gravid første gang og efterfølgende blev mor er den der let-til-tårer-ting aldrig forsvundet. Jeg vil ikke engang sige den er særlig rationel, for jeg kan få klump i halsen og tårer i øjnene ved at min nu 3årige datter spørger om hvorfor noget sker i det hun ser i fjernsynet. Eller hvis jeg skal synge med på en tilfældig sang. Eller hvis jeg ser en YouTube video. Og sten sikkert jeg græder for fulde gardiner når der sker noget i film eller jeg læser/hører noget der giver anledning.. Jeg har bare accepteret det – prøver virkelig hårdt at skjule gråden i min stemme for mine børn, fordi de bliver så overrasket og undrende. Og hvad skal man lige sige? 🙄🤷🏻‍♀️😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Jeg græder hver dag, gerne flere gange om dagen. Sådan er det vel, når den man troede man skulle blive gammel med, pludseligt siger farvel. Sorg er kærlighedens pris, og jeg er så evigt taknemmelig for at have oplevet den. Men FUCK hvor har jeg aldrig haft det så skidt og følt mig så alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Hej Liv
      Gode tanker til dig. Det oplevede jeg også for 1,5 år siden. Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg græd også hver dag flere gange om dagen fra marts til oktober. MEN, du får det bedre – jeg lover. Jeg kan stadig græde over det i dag, men der går heldigvis længere og længere til imellem.
      Rigtig god bedring!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg græd igår, fordi jeg havde haft den mest forfærdelige drøm om at min bror døde. Bor pt på den anden side af jorden, og det er længe siden jeg sidst har givet ham et kram. Det savner jeg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Avi

    Jeg græd i tirsdags ( af glæde og overaskelse) da min kæreste havde købt en fin sten til mig med orden “ jeg elsker dig” – det er stort når man ved at han ikke er så god til at udtrykke følelser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg græder ofte flere gange om dagen, over babyer og runde maver.. jeg kan nemlig ikke selv på børn, og det rammer (af en eller anden årsag) mig pisse hårdt for tiden. #lortmedlort

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AK

    Under min første graviditet græd jeg næsten dagligt over tanken om, at vores hund måske ville komme til at føle sig glemt 😅
    Jeg græd i dag, fordi min lille datter på 9 måneder skal starte i vuggestue snart, og jeg så ikke skal være sammen med hende hele tiden mere 😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kan så godt lide dig!
    og det klæder dig virkelig at være gravid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kisser

    Jeg græd i Legoland til battle of the brick, fordi musikken var så episk. Her den anden dag var jeg lige ved at græde over, at jeg ikke fik nogen flæskesvær på mit stykke flæskesteg 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • marianne

    Jeg græd den anden dag, da jeg skrev dagbog, og så græd jeg også for nylig over en netflix-serie, hvor der blev sagt jeg elsker dig. Er ikke det, der ligner gravid..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorskja

    Vi er begyndt at se House på viaplay. Jeg er i uge 33 – jeg er ret sikker på at jeg har græd til hvert eneste afsnit – men altså – det ville jeg nok også gøre som ikke-gravid, da jeg er typen, der får alle følelser på bordet til en god/mindre god film…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg er i uge 27! Jeg har grædt 3 gange i denne uge. 2 gange fordi jeg oplevede øjeblikke, hvor jeg var så lykkelig at jeg begyndte at græde. Én gang fordi jeg fortrød så hårdt at jeg ikke købte romkugler, da jeg var oppe og handle.. Ha ha ha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg ved godt det måske stadig ikke er helt det samme, men tænk på alle dine skønne veninder som en helvedes masse tanter og mostre til Spir! Og alle Kristians venner og veninder, som onkler og fastre! Tænk på hvor mange mennesker Spir kommer til at have omkring sig, der vil elske ham/hende og elske at lege og passe på Spir! Spir kommer aldrig til at løbe tør for tanter, mostre, onkler osv. med alle jeres skønne venner omkring jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Åh, jeg husker tydeligt hormon gråden… Jeg græd konsekvent, hver gang min mand slog en prut (stakkels ham!), Jeg græd en aften, da vi var ude og gå tur, fordi jeg trådte på en lille snegl, jeg hulkede i flere minutter og da jeg endelig var kommet mig, og min mand troede vi var videre og i sjov sagde “når min søde lille snegle morder, er du klar til vi finder den is??”, brød jeg fuldstændig sammen og måtte hulkede gå hjem med snotten løbende ud af næsen… Da jeg ventede min datter, brød jeg hulkende sammen på McDonalds, fordi de havde puttet løg i min burger selvom jeg havde bestilt den uden… Det var ikke kun fordi der var løg i og jeg ikke kunne klare lugten eller smagen, men også fordi, at jeg synes det var SÅ skrækkeligt, at brugeren skulle kasseres, for det var jo madspild… Min mand var lidt flov…. 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg har under alle tre graviditeter været overdrevet følsom på den der hormonpåvirkede preggomåde, men noget af det mærkeligste jeg har grædt over, var nok da jeg i slutningen af min sidste graviditet græd over at min mand havde glemt at købe en Snickers til mig. ( Det var min ultimativt største craving, så i øjeblikket var det tæt på en dødssynd)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Fandeme også groft at han glemmer det 😉 Ej, tak for at dele. Jeg kender det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gratis babystuff