Svigermonstre - jeres historier

Babyalarm + 3 gode bud

Det er jo ikke bare en babyalarm. Det kan virke skørt, særligt hvis du ikke selv har skulle tage beslutningen om en babyalarm nogensinde. Men det er ikke bare en babyalarm. Der er mange ting, som man skal tage stilling til. Og det har jeg forsøgt at gøre, den sidste uges tid. Jeg har også spurgt jer – og som altid har i hjulpet vildt meget. Jeg føler mig så privilegeret over, at jeg altid kan spørge jer til råds. For i er eksperter! Også når det kommer til babyalarmer. Jeg aner nemlig ikke særlig meget, men lidt mere end udgangspunktet. Jeg har altid tænkt, at en babyalarm er en babyalarm. Det er det IKKE!

Før at jeg skal købe babyalarm, så skal vi (Kristian skal jo også bruge den) tage stilling til følgende:

  • stråling
  • videoovervågning
  • lydkvalitet og rækkevidde (hvis du nu f.eks. skal have baby stående i gården og du bor på 4.sal)
  • pris (selvfølgelig)
  • læse diverse anmelder
  • brugervenlighed (fordi jeg ikke er så god til, at der er alt for mange funktioner)
  • om babyalarmen skal være koblet op til en app, på din telefon. Jeg var ret hooked på dén løsning, men har efterfølgende hørt at den tager al min strøm på telefonen, og det er jo ikke praktisk.
  • om du skal kunne tale til din baby, igennem alarmen. Det virker ret smart, men jeg tror at jeg gerne vil hen og tale direkte til mit barn, men måske er det meget smart, det kan jeg ikke rigtig finde ud af.

Udover det er der funktioner på en babyalarm, som jeg ret godt kan lide, og som jeg nok gerne vil have i en babyalarm:

  • natlampe (ja den er god nok!)
  • ECO funktion (en funktion, som automatisk mindsker din sendestyrke, hvis du er tæt på baby og derved forøges batteriets levetid. Skulle du bevæge dig for langt væk fra dit barn og derved uden for senderens rækkevidde, så sørger alarmen for at give dig besked. Også hvis batteriet er ved at være dødt.
  • hårdfør – da jeg er ret så klodset og dagligt sandsynligvis vil tabe lortet.
  • den skal være privat, så der ikke kan komme andre babyalarmer (eller andet) ind og genere signalet eller lytte med, når jeg står og “dikke-dikker”.

Jeg er nok sådan sat sammen, at jeg bare gerne vil have den krydset af den uendelig lange liste, som vi har lavet i forbindelse med udvidelsen af familien. Men jeg bliver altså nødt til, at sætte mig ind i babyalarmer. Og det vil jeg så forsøge at gøre i indlægget her, uden at det bliver alt for kedeligt. Det kan det nemt blive, i min optik.

  • stråling: ja, det er en ting. Jeg har ikke fuldkommen styr på tallene, men har læst og spurgt mig frem til, at der er alarmer med helt ned til en maximum stråling på 20mW. Så jeg går efter dét tal efter grundig research og mavefornemmelse.
  • videoovervågning. INDRØMMET: først tænkte jeg: “nu stopper i med det der overvågningssamfund“. Men jeg har ændret komplet mening. Det sker ellers ikke så tit. Men det skete her. Jeg delte nemlig min undren på instagram, og mange skrev at det altså var smart hvis du f.eks. har et barn der syg, befinder dig langt fra barnevognen (så du sparer et par gåture hen til barnevognen, hvis barnet ikke er vågnet, men bare rykker på sig og siger lidt lyde) eller hvis du er bekymret som mor og får ro ved, at have overvågning. Generelt synes jeg at du skal købe det, som giver dig ro. Skidt pyt med hvad andre må mene om de ting, som du køber. Og jeg vil gerne have videoovervågning. Måske bliver det ligegyldigt, men det vil jeg erfare selv. Derfor tror jeg, at jeg gerne vil have en babyalarm, som kan dét.
  • lydkvalitet og rækkevidde. Ret vigtigt. Vi bor i stuen, så der er grænser for, hvor langt væk baby kommer fra os, men hvis vi nu skal andre steder hen. Jeg vil også gerne have at lydkvaliteten er god og solid og ikke kratter. Jeg har set flere babyalarmer have en rækkevidde på op imod 800 meter. Jeg tænker at 3-400 meter er rigeligt.
  • pris. Jeg gider ikke at bruge flere 1000-kroner på den. For der er masser af bruge penge på, når du skal være mor.
  • læse anmeldelser. Google og der kommer MANGE frem. Jeg har læst og brugt et par stykker i indlægget her, find dem her, her og her.
  • brugervenlighed. Fordi jeg ikke er så teknisk anlagt og fordi det skal være nemt. Jeg skal kunne lytte til min baby, eventuelt se baby og finde ud af at skrue op og ned.

Jeg har fundet 3 babyalarmer, som lever op til vores krav, og som jeg godt kan se os købe i nærmeste fremtid. Og alle 3 har fået rigtig gode anmeldelser – og dem vælger jeg at stole på:

NEONATE BC-8000 DV: Vi starter med den dyreste – men også den som kaldes rolls-roycen. Den er testvinder her. Den bedste pris jeg har fundet er til hele 1769 kroner (fuck) og du kan finde den her. Hvis du nu vil være sikker på, at du får den allerbedste alarm og har mange krav til den, så tror jeg den her er svaret. Jeg har fået den anbefalet utallige gange. Jeg har endnu ikke fået kritik af den. Hvis du har, så skriv dem endelig i kommentarfeltet. Du får:

  • overvågning af baby
  • 800 meters rækkevidde (audio) og 300 meter (video)
  • 100% digitalt signal, så ingen forstyrrelser eller andre alarmer på linjen (trygt, synes jeg)
  • du kan vælge om du vil have både lyd og video, eller kun lyd – så kan du ydermere aktivere at der kommer videoovervågning på, hvis baby siger noget.
  • du kan se baby i mørke med infrarøde lamper (ja, det findes)
  • 25 timers batteritid i standby, med video er det vist 6 timer (strålingen er også højere, når du vælger videofunktion)
  • talk-back funktion (så du kan tale med baby)
  • monteringskit, så du kan placere kameraet hvis du vil overvåge baby
  • mulighed for tilslutning af op til 4 babyenheder (smart hvis du har flere børn, tænker jeg)
  • trådløst
  • temperaturalarm

Der er nærmest ikke noget, som denne alarm ikke kan. Prisen er også derefter. Så hvis du bliver tryg af ovenstående, så er det nok Neonate BC-8000 DV du skal vælge! Neonate laver mange modeller, denne (Neonate BC-6500D) kan mindre men har også fået gode anmeldelser. Neonate virker generelt til at være solide, tillidsfulde og af god kvalitet. Som du også får lov til, at betale for, bevares.

Næste alarm koster mindre, men kan også mindre en banditten ovenfor.

Philips Avent SCD501 som jeg har fundet til 395 kroner lige her! En helt anderledes pris – men du får også lidt mindre. Den har vundet et par test, har jeg læst mig frem til og jeg har også hørt en sundhedsplejerske, som anbefalede denne. Den skulle være stærk på lydkvaliteten, dens pålidelige signal og dens brugervenlighed. Du får:

  • rækkevidde på 330 meter (udendørs) og 50 meter (indendørs)
  • ECO funktion (læs ovenfor for forklaring)
  • batterierne er ikke genopladelige, men du kan koble forældreenheden i stikkontakten (så sådan en skal du være i nærheden af, lidt upraktisk)
  • DECT teknologi – hvilket betyder at der ikke kan komme andre babyalarmer og mobiltelefoner indover din babyalarm, det er altså en privat forbindelse.
  • indbygget natlampe
  • den er hårdfør
  •  alarm ved lavt batteriniveau og hvis signalet er dårligt eller lavt.

Sidste alarm for denne gang: Philips Avent SCD506/01 (tallene fatter jeg ikke så meget af, men altså en anden model end den ovenfor). Jeg har fundet den på lager til 899 kroner her. Den er af forbrugerrådet Tænk blevet udnævnt til at være et godt køb, og de plejer sgu at have styr på tingene. Prisen er, i min optik, okay og til at overskue. Trods mange udgifter og indkøb, som jeg laver i denne tid. 4 måneder til baby, faktisk mindre, hvis jeg skal stole på min terminsdato. Anyways:

Alarmen får ros for:

  • brugervenligheden
  • prisen
  • dens funktioner

Det får du:

  • DECT funktion (læs ovenfor hvad dét er for noget)
  • god lydkvalitet
  • rækkevidde på 50 meter (indendørs) og 0p til 330 meter (udendørs). Beton kan dæmpe signalet, har jeg hørt.
  • ECO indstilling som gør, at alarmen altid er aktiv og automatisk reducerer den strøm og radiotranmission, som to babyalarmer kræver for at arbejde sammen. Så jo tættere du er på dit barn og på alarmen, jo mindre strøm vil den bruge.
  • talk back funktion (så du kan sige “scchhhh” og “rolig lille musse” over alarmen).
  • op til 24 timers batterilevetid
  • alarm hvis batteriet er ved at løbe ud eller hvis signalet er lavt.
  • natlys/lampe
  • alarmen kan afspille vuggeviser (!)

Jeg synes at det virker til, at denne alarm er et godt bud på en god babyalarm. Og ret god til prisen, da den kan lidt mere end den anden Philips model, som er med i mit indlæg.

Har du input, erfaringer, kommentarer eller andet omhandlende babyalarmer – så skyd dem af i kommentarfeltet. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu, så det er rart med feedback og erfaringsdeling. Skriv også meget gerne hvilken babyalarm du har og hvorfor du valgte som du gjorde – gerne hvilke kriterier som du valgte udfra. På forhånd tak!

19 kommentarer

  • Louise

    Kan ikke anbefale Philips Avent SCD506/01. Den store babyenhed er svær at finde plads til i barnevognen og er bare generelt stor at have med på tur. Desuden skal den helst sidde til en stikkontakt ellers kører den på batterier der skal skiftes hele tiden (og de anbefaler ikke genopladelige batterier). Batterilevetiden er for forældreenheden også virkelig kort. Vi endte med at købe en Neonate bc5800d og den er vi meget mere glad for. Vi er begyndt at bruges Phillips som en babyalarm der står fast på værelset når han skal sove (så kan den sidde i stik). Natlampen er fin og de små vuggeviser. Talkback funktionen bruger vi ikke rigtig – og er også først relevant når de forstår hvad man siger til dem, ala “jeg er på vej op til dig nu” agtig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Kan godt anbefale den første med video. Altså den dyre. Den er guld værd især i København. Hvis du fx er ude på cafe, til en fødselsdag og baby sover ude i barnevognen. Så kan der godt være meget støj ift folk går forbi osv, men fordi du kan tjekke på video om det er baby, så spare det dig mange gåture. Hvis du skal ned med skrald eller noget og baby sover kan du sætte alarm til og gå ned med skrald 🙂 giver det mening?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hej Mathilde 🙂
    Vi har Philips Avent SCD506/01 og den er i grunden super fin, men vi er trætte af, at babydelen er så stor. Derudover bruger den batterier og kan ikke lades op som voksendelen. Den fungerer dog upåklageligt og til natten har vi bare babydelen i opladeren.
    Held og lykke med resten af graviditeten. Du ser så smuk ud med din gravide mave 😍
    Kh Laura.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Vi har Nabby alarmen. Den har vi brugt nu i 3 år. Den stjæler ikke strøm fra mobilen, har god rækkevidde, klar lyd og lav stråling. Vi er rigtig glade for den og skal bruge den til nr. 2 om lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josefine

      Vi brugte også Nabby og skal til at bruge den igen med bebs nummer 2, har kun været tilfreds. Jeg har ikke oplevet at den sluger batteri på telefonen, hvad angår rækkevidde har den fungeret fint på flere etager i vores hjem og barn kan stå i haven, mens vi kan være på første sal. Men den kan selvfølgelig ikke videoovervåge… så hvis det er et krav er den et no go.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    I min mødregruppe er erfaringerne her hvor børnene nærmer sig 2 år, at de genopladelige batterier ikke holder evigt. Hvis vores “kun” står på 50% strøm når vi går i seng om aftenen, bliver vi vækket af alarmen, når den når under 20% (eller hvad grænsen nu er) fordi batteriet er ved at være godt brugt. Nye batterier til vores model koster næsten lige så meget som et nyt sæt 👎 Så en anbefaling herfra er at undersøge prisen på nye batterier inden man køber. Jeg er i hvert fald for nærrig til at købe nye og samtidig virkelig træt af at skulle være så nazi omkring at få ladet senderen op hver dag. Og nej, den ligger helst ikke med strøm om natten af hensyn til brandfaren. Det sker med al sandsynlighed ikke, men tænk hvis det gjorde…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hej Matilde.
    Jeg købte selv Philips avent SCD506/01 og den vil jeg aldrig anbefale til andre. Jeg betalte prisen for babyalarmen, og efter 4 måneder havde jeg betalt nærmest samme pris for tilkøb af batterier, da de genopladelige var så upraktiske. Jeg endte med at købe en Neonate babyalarm BC-5700D og den er fantastisk. Den virker og prisen er meget overkommelig. Den er forresten på bud i Elgiganten til 799 lige nu 🙂
    Tak fordi jeg må følge med i jeres lille familie.
    – Mathilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har også den Philips Avent med den store babyenhed og det har aldrig været et problem.. Netop fordi den er så god og klar kan den bare ligges i fodenden af vognen og det går stadig fuldstændig klart igennem 🤷‍♀️
    Derudover er det med stråling fra alarmer også vigtigt at have dem så langt væk fra hovedet som muligt- hvilket man også lige skal overveje i forhold til kamera…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise Gregersen

    Jeg har en neonate (kan ikke huske modelnavnet på stående fod – men den er uden kamera). Og de skriver godtnok op til 800 meters rækkevidde. Meeen det kan man ikke helt regne med. Jo måske på en åben mark, men ofte sidder man et sted med vægge, og andet som kan forstyrre signalet, og så er det væsenligt mindre den kan række. Bare at du har det i tankerne, hvis du køber én, som skriver den har 300 meter rækkevidde. Det kan meget vel være betydelig mindre, hvis baby står ude, og du sidder inde et sted 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Neonate er god!
    Lad være med at købe den helt dyre model, mindre kan sagtens gøre det. Holder strøm utrolig længe og virker selv på lang afstand -Eks. Hvis du sidder i lejlighed på 4. sal og baby står i gården.
    Jeg havde modellen 6900D. Koster ca 1300kr men kan findes på tilbud til 1000kr

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Vi har neonate med infrarød kamera. Den har holdt godt strøm i 2 år men så kunne den pludselig sige at der var masser af strøm på og alligevel gå ud. Det klagede vi over og fik gratis nye batterier. Ellers har vi bare været super glad for den 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Elgiganten har ofte Neonate på tilbud 😊👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mhm

    Phillips Avent har vi været glade for til vores to børn. Lyden er helt ren og klar. (Har aldrig forstået hvordan Neonate-forældre kunne høre om det var gråd eller en bil der kører forbi :P)
    Den store børneenhed har jeg syet en pose til som har hængt på barnevognen, og vi har brugt genopladelige batterier.
    Vil altid anbefale dem til andre 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    En ting jeg synes mangler på “listen” er at den skal kunne vise temperatur! Det kan vores ikke og jeg er SÅ ærgerlig over at jeg “sparede” den funktion væk. Det kan blive så varmt/koldt inde i den barnevognskasse og det er simpelthen så smart at man kan se temperaturen inde i vognen og derned klæde sit barn rigtigt på ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Neonate. Signalet er godt og den er lille og god

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Neonate Rolls Roycen har vi, og er SINDSSYGT glade for den! Vi bor i et stort hus, så bruger den også om natten.. og det er super fedt at kunne se om vores datter faktisk er vågen, eller blot drømmer.
    Noget andet (som faktisk var grund til at vi købte den) er, at jeg sover med ørepropper (yes, gammel vane fra indre Nørrebro og Distortion 😅🔫)… MEN! Alarmen kan også vibrere.. så jeg lagde den i sengen, og vågnede af vibrationen, hvis vores datter græd. Jeg ELSKER den alarm! Alle pengene værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har haft dem fra Phillips og blev skuffet: de er ikke særlig holdbare og bruger enormt mange batterier, medmindre man selvfølgelig har mulighed for bruge en stikkontakt hver gang…….🤷🏼‍♀️😬
    Neonaten dur og tåler en tur ned af trappen, fliserne ect … 💪🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sille

      Jeg er helt enig med den Philips avent med lys og lyde. Vi mistede vores baby unit til neonate på juleferien og måtte i panik købe en billig alarm som blev Philips. Den mistede signalet til baby unit uden at lave lyd om det, den døde efter få timers brug, og den kunne næsten ikke række. Vi købte ret hurtigt ny baby unit til neonate og går ALDRIG tilbage 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Neonate 6500 ❤️ Handy, viser temperatur, simpel, holder strøm.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svigermonstre - jeres historier