Du skal føde-tasken (del 1)

Status på Spir

Kan du ikke skrive om andet end din graviditet?“. Tjo, det kunne jeg godt. Det gør jeg også. Men graviditet, Spir og rejsen til at blive mor fylder alting lige nu. Og sådan skal det være. I hvert fald for mig, sådan er det for mig. Det er ikke mange af jer, som virker til at være utilfredse med, at jeg skriver meget om maven for tiden. Sådan er det jo, når man følger en blogger eller en influent eller en skuespillerinde, sangerinde eller har en veninde, som er gravid. Det sker, ligesom så mange andre ting sker i livet: kærestesorg, depression, fortvivlelse, nyforelskelse, familieudvidelse, krise i parforholdet, karriere forvirring og hvad ved jeg. Det fylder i og for de mennesker, som du enter følger på de sociale medier, eller som du omgiver dig med i din hverdag.

Jeg synes nu også, at jeg skriver om andre ting, end babystuff. Men det er jo op til dig at afgøre, jeg skriver om det som sker i mit liv lige nu. Engang var det tinder-dates (og hvis du godt kunne lide dem, så er der et her, her, her og her), men lige nu sker baby, og det er det største der er sket i mit liv, derfor skriver jeg så meget om baby.

Men der er mange af jer, som trods babyspam, efterspørger status på maven, graviditeten og mig. Tak fordi i spørger, det er så dejligt at i følger med og er glade på vores vegne. Jeg laver podcast hver eneste uge, hvor jeg taler om graviditet og alt hvad dét omhandler – den kan du lytte til her eller her.

Jeg er nu i uge 25 (man er gravid i 40 uger, hvis du ikke ved det, jeg havde glemt det, da jeg blev gravid). Jeg har været ret generet af forstoppelse (lyt til podcast og få mere info, hvis du skulle have dét behov eller problem selv!), træthed og svimmelhed. Lidt ørleri, men ikke noget at skrive hjem om. Jeg har haft mange perioder, hvor jeg ikke har kunne træne på den måde, som jeg har været vant til. Og fair nok. Jeg bygger en baby, dét er pisse hårdt (for mig, i hvert fald). De sidste par uger har jeg dog fået motivation men også energi til, at træne igen. Gerne 3-4 gange om ugen, plus lidt yoga og det fungerer rigtig godt. De dage jeg ikke træner, forsøger jeg at cykle omkring 10-15 kilometer i roligt tempo, så jeg får pulsen lidt op og får bevæget kroppen. Det hjælper så jeg kan sove bedre, ikke får ondt i lænden og får mere energi.

Vi er begyndt at købe ind til Spir, som du måske har set på min instagram. Kristian har desuden lavet geniale skemaer, som vi bruger og som du måske kan gøre brug af. De er at finde på hans instagram profil (@kristianhebsgaard). Vi har også styr på puslebord og seng, som jeg glæder mig så meget til at vise jer! Det er så fint og så vildt at tænke på, at der kommer til at være en baby i vores lejlighed om 4 måneder!

Status pt: Jeg er lykkelig. Stadig lidt træt, stadig behov for flere hvil, men jeg er så lykkelig som jeg aldrig troede, at jeg skulle blive. Det håber jeg kan give dig håb, dig som måske sidder et helt andet sted i livet, måske hvor livet gør ondt og virkelig uretfærdigt. Jeg forstår dig. Jeg har været der. Men der er håb. Du må ikke give op.

6 kommentarer

  • Mette

    Så dejligt at det går godt! Det er SÅ forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan graviditeten er.
    Jeg har været så heldig at have en nem graviditet indtil videre. Jeg har i perioder været meget træt, jeg havde lige 14 dage-3 uger hvor jeg i begyndelsen havde kvalme morgen og formiddag. Så havde jeg en periode på 1-2 uger hvor jeg døjede med hovedpine, så det har jo bare været småting. Jeg er i uge 33 nu og kan godt begynde at mærke at baby tynger i bækkenet og jeg sover dårligere, da jeg vågner hver gang jeg skal vende mig eller jeg får krampe i læggen. Men igen, det er småting!
    Jeg synes det er lidt vildt at der er lidt under 8 uger til at jeg rammer termonsdtoen 😍
    Så jeg forstår udemærket at mange af ens tanker hver dag omhandler baby! Sådan skal det være så man mentalt forbereder sig på at baby kommer 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Kære dig
    Jeg skal være mormor til december min datter er også i uge 25. Det er så inspirerende og følge dig og spir❤️ Som kommende mormor vil man gerne følge med i processen omkring dette ønske barn, jeg er mormor til 2 dejlige drenge og som sagt venter min yngste datter nu en pige🎀 det er fantastisk ❤️ Et længe ventet ønske barn og alle i familien følger spændt med. Som mormor kan jeg sige at se ens datter bære et lille barn under sit hjerte er så rørende og livsgivende, der er kærlighed, det barn man har båret på, givet kærlighed og omsorg skal selv være mor, det ubeskriveligt 🌸det er fantastisk at se på fra sidelinien, komme med råd og vejledning, når det ønskes og ikke mindst støtte og forkæle 🎀 jeg glæder mig til at læser mere af dine fantastiske fortællinger som er helt ned på jorden ❤️ Du bliver en fantastisk mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Bøttcher Larsen

    Kæreste, søde du ❤️
    Jeg tænker, hvis ikke man gider høre/se/læse om et emne, så swipe da videre, eller smut!.
    Altså, man, jeg personlig følger dig jo, fordi du er en fantastisk personlighed, fordi jeg elsker dine emner, din direkte og ligefremme måde at sige tingene på. Jeg føler mig så inspireret af det du deler, og selvom jeg har født mine 4 fantastiske børn, og ikke skal have flere, så elsker jeg at være med på jeres rejse frem mod drømme baby. ❤️ Tænker også, at vi alle har fulgt din kamp, sorg over at have mistet. Vi har fulgt glæden og kærligheden mellem jer to søde mennesker – og denne her lykkelige bobbel I befinder jer I lige nu sammen med lille spir, det sender mig bare i tankerne til bage til mine 4 graviditeter, samtidig med jeg inderligt glædes over jer og jeres lykke. ❤️ Af hjertet TAK for at dele – og lade os være en del af jeres rejse.
    Kram ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Mathilde. Ingen klager herfra 🙏🏻 Jeg er selv gravid i uge 25, og elsker virkelig at følge med. Det er så fedt at se dine tanker på skrift når man 100% selv kan relatere til det ☺️ Spam du bare løs! Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej Mathilde,
    Tak for opdate ❤️
    Jeg er pjattet med, at vi får lov at følge så meget med også i graviditeten.
    Keep up the good Work 😁
    Vh
    Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Dejlig update og vil give dig 100% ret, bare spam løs. Det er livsændrende stort at få et barn, det skal da fylde, alt andet ville være mærkeligt. Jeg er selv i uge 34 og alle omkring mig ved det 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du skal føde-tasken (del 1)