Om et stødarmbånd

Gerda og mig

Reklame for SCO cykler

Gerda. Jeg elsker hende. Jeg havde aldrig troet det – men hun er blevet et kært eje for mig. Gerda er min el-cykel. Jeg har det med at døbe mine ejendele. Jeg har en lampe som hedder Frank, bilen hedder Henning, Gerda står i kælderen og fragter mig rundt og så har jeg min kontorstol Tove. Helt skørt – og jeg er nok alt for gammel til, at gøre det. Men det har jeg altid gjort. Kristian har (af)fundet sig med det, han kalder også selv sin bil for Henning og vi kalder den aldrig andet. Selv vores forældre kalder den for Henning.

Men nu har jeg fået Gerda, som jeg er blevet usandsynlig glad for. Hun er drevet på el – og hun gør min hverdag nemmere. Jeg er jo gravid, hvis det skulle være gået din næse forbi – og den største forandring i den proces er, at jeg er voldsomt træt, meget af tiden. Jeg har god energi om morgenen og får gerne trænet, men så fiser energien også ud af mig, hurtigere end jeg kan nå at tage min svedige sports bh af.

Kristian og jeg havde en alvorlig samtale for nylig, og vi tog beslutningen om, at en el-cykel var en god ide for mig, særligt mens jeg er gravid. Jeg har haft rigtig svært ved, at skrue ned for tempoet, mine aftaler og mit ambitionsniveau. Og derfor gør Gerda livet nemmere for mig – og jeg kan stadig lave mange af de ting, som jeg gerne vil, men hvor det ikke koster særlig meget energi. Jeg elsker at cykle og jeg cykler til det meste. Jeg cykler nemt 12-15 kilometer om dagen, hvilket var ganske fint før jeg blev gravid. Men i takt med at jeg tager på, får en større mave og hurtigere bliver decideret udmattet, så hjælper el mig godt på vej. Jeg er så glad for hende – som jeg også flere har fortalt og vist på min instagram story.

Jeg bruger gerne Gerda de dage, hvor jeg træner. Så kan jeg træne og bruge min energi der, og så kan Gerda få mig fra A til B og videre til F og Q, uden at jeg skal bruge kræfter på det. Men jeg får stadig den friske luft og friheden, som jeg er så glad for, når jeg cykler.

Jeg bruger hende når jeg skal handle, hente pakker, når jeg skal til møder, events, besøge veninder og når Kristian og jeg skal cykel på caféer og restauranter de dage, hvor vi har trænet sammen først. Det overrasker mig, hvor glad jeg er blevet for min el-cykel. Jeg glæder mig helt til, at bruge den når Spir kommer til verden. Det bliver fedt at kunne cykle rundt med ham, give ham gode oplevelser og frisk luft – uden at mor her skal være helt udmattet. Og så kan jeg handle og hente, uden at cykle mig halvt ihjel. Det skal også testes, hvor mange bleer Gerda kan cykle op af bakken med..

Jeg havde jo egentlig en fordom omkring el-cykler. Måske du kender dem? At det er ældre damer, dem med de der cykelhjelme, som ligner en hat? (men som overhovedet og slet ikke ligner en hat!!). Dem som overhaler dig på cykelstien, men hvor du kigger på deres store batteri og tænker: “du snyder jo”. De fordomme havde jeg. Nu er jeg ligeglad. For det gør mit liv nemmere og lettere – og vigtigst af alt: så kan jeg stadigvæk træne tidligt om morgenen og stadig passe mine pligter rundt omkring i byen.

Du slipper i øvrigt også for svedig overlæbe og svedige armhuler, inden et vigtigt møde eller en vigtig date. Et hamrende godt alternativ til en bil! Et nemt og fleksibelt transportmiddel i byen.

SCO har samarbejdsaftale med BikeREP. Hvis du downloader APP’en Bikerep, så kan du få direkte kontakt til en cykelmekaniker, hvis der skulle opstå problemer eller du har spørgsmål.
Min cykel er en: SCO Premium E-Shopper og du kan tjekke den ud her! Den kan også test-køres i Bilka og altså købes online på Føtex.dk og Bilka.dk . Den er pt. sat ned til 7999 kroner (koster normalt 12.499 kroner), hvilket er en stor udgift! Men jeg synes virkelig at det er en god, kvalitetscykel. Og den gør det hele meget nemmere, hvilket er rart nu, hvor jeg er gravid og bliver mere og mere besværet.

Reklame for SCO cykler

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om et stødarmbånd