Fra 2 til 4

Om et stødarmbånd

Jeg er afsat. Jeg har på 11 måneder fået en kæreste, flyttet sammen, blevet gift og om 3 måneder skal jeg være mor. Bum. Det var så det. Eller hvad? Næ. Men jeg er altså ikke single mere. Men mange af jer skriver til mig, spørger mig om dating relaterede spørgsmål. Og det har undret mig, i et stykke tid. For hvad skal jeg dog kunne hjælpe med? Min veninde sagde: “Øh. Har du glemt de 4 år som single, eller hvad? Du er ekspert, selvom du er gift nu. Du har meget erfaring, del dog ud af det!“. Og det er jo sådan set rigtigt. Jeg var single i 4 år – med alt hvad det indebærer. Og jeg vil jo rigtig gerne hjælpe og støtte, hvis jeg på nogen måde kan dét.

Så jeg stod i bussen tidligere i dag. Vi sad fast i trafikken, fordi der åbenbart er spærret på noget af Vesterbrogade. Det stod ned i stænger, jeg svedte i min regnfrakke og jeg var stresset, fordi jeg kom for sent til et møde. Men jeg fik så god tid til, at tænke over de beskeder jeg har fået, med dating relaterede spørgsmål, frustrationer og undren. Og pludselig kom jeg i tanke om en speciel episode, som jeg havde glemt. En episode i mit datingliv, som på det tidspunkt hvor det skete, ikke rørte mig – men som har (be)rørt mig efterfølgende. Fordi jeg simpelthen fandt mig i alt for meget. Og noget af det jeg lærte, da jeg mødte Kristian var, at jeg generelt enten: 1) havde fundet mig i for meget, 2) var gået alt for meget på kompromis, 3) havde glemt mig selv i visse relationer.

Denne relation var heldigvis kortvarig, dog stormfuld. Jeg troede faktisk at jeg var forelsket, da jeg var i det. Da jeg kom væk fra det, kunne jeg godt se, at jeg nok mest af betaget. Fysisk tiltrukket. Jeg ville det så gerne, at jeg lavede rigtig meget om på mig selv. Pludselig fandt jeg kun fejl ved mig selv, følte mig forkert og jeg ville så gerne lave om på mig selv. Det ser nu – hvor jeg ikke længere er i den relation. Lad mig komme med et eksempel på, hvor vidt jeg gik. I min optik, var det i hvert fald alt for vidt.

Jeg sov med et stødarmbånd. Fordi jeg snorker. Og jeg snorker – dét kan jeg ikke løbe fra. Maja, som nok er den veninde jeg har sovet mest sammen med, bekræfter det. Hun skubber til mig, så plejer jeg at stoppe. Nu er Kristian den, som jeg sover mest sammen med. Han har hørt det få gange, men kan altså sagtens sove fra det, og han sover endda let. Det er derfor ikke en voldsom og unormal snorken, men den er der. Nuvel. Ham som jeg datede dengang – han vågnede af det, skubbede til mig, vækkede mig for at fortælle mig, at jeg snorkede. Vækkede mig for at fortælle mig, at han sov i det tilstødende rum, fordi jeg snorkede så meget. Jeg optog min egen nattesøvn flere nætter i træk, når jeg sov alene, så jeg kunne høre hvor højt det var. Det var ret fredeligt, i mine ører.

Det stressede mig voldsomt. Jeg forsøgte altid at sove på forskud, når jeg skulle se ham. Så jeg måske ikke var så træt, og derfor ikke snorkede så meget og sov så tungt. Jeg forsøgte at holde mig vågen, så han sov først, så jeg ikke holdt ham vågen med min snorken, og forhåbentlig ikke vækkede ham. Hvis han vækkede mig, fordi jeg havde vækket ham, så satte jeg mig op i sengen – så jeg ikke faldt i søvn igen. Det var ret hårdt. Mest fordi jeg havde så dårlig samvittighed, følte mig forkert og fordi han gav mig en følelse af skyld. Jeg er med på at snorken er fucking irriterende. Men så højt snorker jeg altså ikke – jeg hørte det selv. Jeg har faktisk talt med to andre, som han også har datet – som oplevede det samme. Måske en måde, at kontrollere på?

Jeg endte i hvert fald med, at sove med et stødarmbånd. Sådan et som reagerer, når man snorker. Det gør mega nas. Der er fra 1-10 på stød-styrken. Han skruede op for armbåndet, når jeg sov. Det gjorde ondt på 5. Ofte var det skruet længere op, end det, når jeg vågnede. Det hjalp, for jeg snorkede kun i kort tid, så vågnede jeg med et sæt. Og med en smerte i håndleddet.

Relationen var usund. Men jeg er glad for, at jeg har haft den. Den har lært mig så meget. Jeg er blevet så meget klogere på mig selv – og da det sluttede vidste jeg, hvad jeg ville have en anden gang. Og hvad jeg ikke ville have. Jeg vidste at jeg aldrig ville sove med stødarmbånd igen. Og forleden smed Kristian og jeg det ud. Han var rystet over, at jeg havde sovet med det. Og derfor giftede jeg mig med ham. Han elsker mig – præcis som jeg er. Også de nætter hvor jeg snorker.

11 kommentarer

  • Henriette

    Shit 😱😳
    Jeg har aldrig sovet med stødarmbånd, men gjort meget lignende fordi jeg blev gjort forkert…jeg skannede mig, blev stresset og tyk, vrissede af min børn (det er fanme et tegn på man er et sted der er usundt), gik på listefødder når mine børn var hos mig dengang vi boede hos ham, fordi han syntes at storesøster var hysterisk osv. Det har heldigvis også lært mig meget! Men fy for helvede…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg kan sagtens forstå at det er frustrerende med snorken. Jeg kan personligt ikke sove sammen med nogen, der snorker. Men det er jo ikke den snorkendes problem! Og de skal slet ikke straffes for det!! Jeg havde en kæreste gennem 2 år, hvor jeg sov på sofaen, hos ham, blandt andet fordi han snorker. Og fordi han gerne ville putte. Jeg vil sove alene, og jeg kan ikke sove med snork. Så går man for fanden på kompromis. Det andet er jo grotesk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg vågnede engang ved at jeg ikke kunne trække vejret, fordi min kæreste var blevet så gal over jeg snorkede at han blokerede min vejrtrækning helt. Super effektivt sådan set…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Liv

      Ej, jeg brød lige ud i latter da jeg læste din kommentar. Det er simpelthen det mest absurde jeg længe har hørt. Og jeg fornemmer (tror jeg…) din ironi i teksten, det er virkelig tragikomisk og sjovt. Han må da være helt idiot 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Kan så godt genkende følelsen…! Jeg kan stadig have det voldsomt ubehageligt ved at sove sammen med andre, fordi en enkelt fyr jeg sårede gjorde det så skamfuldt for mig, at jeg snorkede. Heldigvis har jeg mødt mere rummelige og kærlige mennesker efter, så følelsen har aftaget lidt. Men kan stadig huske følelsen af at få lyder i hovedet om natten og vågne til et bebrejdende blik og en kold ryg.. Vil ALDRIG finde mig i den slags igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kathrine

      Lidt autocorrect har sat forkerte ord ind, hehe.
      En fyr, jeg datede (ikke sårede). Og det var puder jeg fik i hovedet om natten 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    “Og da det sluttede ville keg hvad jeg vidste næste gang. Og hvad jeg ikke ville”
    …. så nu sover Kristian med stødarmbåndet 🙈😂😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Sikke en vanvittig situation. Og hvor er det utroligt man ikke kan se det når man står midt i det. Min kæreste gennem 12 år (!) var også en usund relation for mig. Nu har jeg heldigvis fundet en helt fantastisk mand, som jeg netop har fået barn med ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Vildt, hvad man finder sig i!!!
    Jeg er også i et forhold på 5 år, som jeg går og planlægger at komme ud af . Han fortæller aldrig noget og lyver, selvom han ved jeg finder ud af det. Så vi lever hver vores liv og taler ikke rigtig sammen. Jeg skal videre, ved bare ikke lige hvordan. Står i en øv situation, med ptsd, depressio og ressourceforløb og ingen famile udover min søn på 11 og heller ingen venner eller veninder, da de ikke har kunne håndtere jeg blev syg og sagde fra. Nogle gode råd🤔. Tak for god podcast og for at må følge din lille familie❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det er en vild historie. Shit at du har udsat dig selv for det. Godt du kom væk. Han lyder som et sygt menneske! Især at han har skruet op mens du sov velvidende at det gjorde mega ondt. Jeg kender en der har været ude for noget lignende. Hun sov på en tynd madras i stuen – i sit eget hus, som han var flyttet ind i, i flere år, fordi hun snorkede. Det tog hende næsten 9 år at slippe væk – godt du kom væk hurtigere ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Årh hvor gør det ondt i maven at læse din historie og hvad du følte dig nødt til at gøre. Det fik mig til at få øjnene på for min egen situation. Jeg dater en fyr som jeg så gerne vil, at jeg lyver om hvad jeg laver. Fx skriver jeg at jeg har trænet eller været sammen med en veninde, selvom jeg bare har set serier alene. For at imponere ham. Det stopper jeg med lige nu

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra 2 til 4