Svindel

Drømmen og realiteten

Frakken er efterspurgt, der er link i min story (et par timer endnu), men ellers kan du finde den her. Jeg har den i 38.

Overskriften er måske lidt voldsom. Jeg har muligvis malet fanden på væggen. Men altså. Jeg drømmer om mange ting, særligt lige nu – og måske bliver det noget helt andet. Lad mig forklare.

I fredags havde jeg fødselsdag (tak for alle jeres søde hilsner, de gjorde mig rigtig glad!), og jeg var på farten hele dagen. Jeg spiste morgenmad med Kristian og Maja (som kom hele vejen fra Svendborg), vi kiggede på seng (det tog tid! Shit der er mange valg som skal træffes!), vi spiste frokost med min far, nåede ned og træne og så tog vi ud og spiste med mine forældre og mine svigerforældre. På restauranten fik jeg det virkelig skidt. Hjertebanken, kvalme, ondt i hovedet, jeg blev svimmel og jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad der foregik. Jeg sagde ingenting, før Kristian og jeg sad i bilen. Da vi kom hjem ringede jeg til Hvidovre og talte med en sød jordemoder, som fik mig beroliget. Jeg havde voldsomme plukkeveer og jeg blev rigtig ked af det. Jeg forsøgte at sove og jeg faldt også i søvn. Lørdag skulle vi til fødselsforberedelse og det gik fint. Jeg var lidt mat i sokkeholderne, men glad og havde ikke plukkeveer. Efter kurset bad jeg om en scanning. Jeg kunne nemlig ikke helt fornemme, hvordan Spir havde det. Jeg skulle være lidt være sikker. Og ganske rigtig – han lå ikke som han plejede. Han har nemlig vendt sig, den lille slambert. Han har nu hovedet op under mine ribben (det er lige så rart, som det lyder), og altså modsat den vej, som jeg gerne vil have ham. Så længe er der trods alt ikke til, at han melder sin ankomst. Jeg er netop gået ind i uge 36 i dag.

Pis. Jeg stortudede og var noget slået ud, resten af dagen. Jeg ved godt at han kan nå at vende sig endnu. Der er alligevel et par uger til. Jeg ved også godt at det er helt normalt. Men jeg har været bekymret meget af min graviditet, fordi jeg har aborteret 3 gange – de sidste par uger har jeg dog virkelig slappet af. Og været helt rolig. Nu er jeg igen bekymret og jeg skal bruge kræfter og energi på, ikke at lade det fylde. For han kan sagtens nå at vende sig. Jeg har også en jordemodertid i næste uge og man får også to vendings-forsøg. Og man kan jo godt føde selvom han befinder sig i en sæde-position, men det er sgu ikke lysten der driver værket i dén sammenhæng. Det gør ikke mere ondt (har jeg hørt), men fødslen bliver bare mere overvåget og kompliceret – og jeg drømmer om en ukompliceret fødsel.

Jeg ved godt at fødslen på mange måder, er ude af mine hænder. Der kan jeg ikke have kontrol. Og det er okay. Det kan jeg godt rumme. Jeg ønsker mig ikke særlig meget, jeg har ikke en lang ønskeseddel. Jeg ønsker at det bliver en god oplevelse for os alle tre. Jeg ønsker mig at Kristian skal tage imod og at vi får ro til at han selv kan finde mit bryst. Det er de eneste ønsker, som jeg har. Sædefødsel, kejsersnit og kompliceret fødsel er ikke på min ønskeseddel. Det er de nok for de færreste. Jeg vil hamrende gerne føde vaginalt. Om jeg sprækker, skider på briksen, kaster op på Kristian, skriger i 7 timer og tigger om en epidural – dét betyder ikke så meget for mig. Skidt pyt. Jeg vil bare så gerne have ham ud af fødekanalen. Med hovedet først.

Gode råd til at få ham overtalt til, at vende sig om – modtages med mere end kyshånd. Gode erfaringer og historier med sædefødsler og komplicerede fødsler, modtages også. Jeg føler mig alene – og jeg er alene. For det er mig som skal føde ham. Uanset hvordan det så bliver. Og det er lidt hårdt. Det er lidt tæt på, pludseligt. Fordi den lille bandit har vendt sig. Han ligner sin mor. Hamrende stædig og gør hvad der passer ham. Men hvor jeg dog ønsker at han vender sig. Helt af sig selv.

86 kommentarer

  • Klara

    Hej Matilde. Det er jeg rigtig ked af at høre, men husk det sagtens kan nå at vende. Jeg vil anbefale dig at se en af Christina Dueholms YouTube-videoer der netop handler om vendingsforsøg. Den beroligede i hvert fald mig og gav en masse tips til hvordan man selv kan hjælpe vendingen på vej. Held og lykke!!
    – Klara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Prøv at google spinning babies🧡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kære Mathilde. Ja du er alene fordi ingen andre end dig kan føde den lille fyr. Men din mand, jordemoder og andet sundhedspersonale vil bistå og støtte dig. Jeg tror du kommer til at føle dig alt andet end alene når du først er i det. Jeg havde ikke en drømmefødsel. Han lå forkert, men fik ham vendt med rebozo i min åbningsfase (så det kan altså ske indtil i sidste øjeblik) 6 timer før jeg fødte ham. Vores søn blev taget med det man kalder en hård kop og med de komplikationer der pludselig opstod til sidst er man ligeglad med hvad der kommer til at ske bare man får et sundt og raskt barn i armene . Jeg blev efterfølgende kørt direkte på operationsbordet og ja, mine eneste ønsker var også at føde vaginalt og give ham tid til at finde brystet, men det skete ikke. Det var så hårdt, men nu er jeg bare taknemmelig over at vi alle har det godt. Jeg følte mig også meget alene til sidst i min graviditet fordi jeg var så bekymret. Jeg håber du kan finde ro igen og glæde dig til fødslen. Det er fedt at føde – selvom der opstår komplikationer undervejs, du kommer til at føle dig så powerful (fødsel, kejsnersnit). Det blev vist lidt rodet, men du er sej og din lille fyr er sej. Du får lige præcis den fødsel der passer til dig og din lille fyr. Mange tanker herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kære Matilde. Jeg vil først og fremmest ønske jer stort tillykke med graviditeten, samt at I snart skal møde jeres lille Spir – og glæd jer, det er ikke mindre end FANTASTISK at blive forældre, hvad end det bliver ved kejsersnit eller vaginal fødsel.
    Vil blot dele mine erfaringer som jeg selv stod i for snart 4,5 måned siden, da min lille pige kom til verden. Hun havde vendt sig en lille månedstid til halvanden før termin, og jeg forsøgte at vende hende selv vha. øvelser, jeg havde fået af min jordemoder. Dette hjalp desværre ikke, så fik tilbudt vendingsforsøg på Riget. Men hun sad med numsen nedad og ikke ville vende sig, hvilket jeg havde forberedt mig på et par dage inden vendingsforsøget, så fik min kæreste og jeg talt fødselssituationen igennem. Her blev vi enige om, at uanset hvad så er det vigtigste barnets ve og vel. Er sikker på at du har det på samme måde, med dit kommende barn og det jeg vil frem til er, at vi valgte at få planlagt kejsersnit, da vendingsforsøget ikke fik vendt vores pige. Hvor meget jeg end gerne ville have født hende vaginalt så er jeg meget glad for den beslutning vi tog om planlagt kejsersnit den dag i dag. Der har intet været med hende ift. amning, vægten eller generel trivsel, hvilket man ofte hører om folk, der har fået kejsersnit. Så vil blot fortælle dig, at jeg sagtens kan sætte mig ind i følelsen af at du gerne vil føde vaginalt men for hvilken pris – hellere end mindre stresset fødsel ved et kejsersnit end måske en kaotisk sædefødel hvor det måske ender ud i akutkejsersnit (som vi fik at vide, at det ofte endte ud i). Alt det bedste til jer og husk: du er aldrig alene! Mvh. Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Min dreng lå også med numsen ned omkring uge 36, og vi fik derfor tilbudt vendingsforsøg på Hvidovre – hvor en dygtig læge fik ham vendt rundt med et snuptag. Så HVIS han ikke vender sig er de bare super dygtige ude på Hvidovre til det <3 krydser fingre for han vender sig rundt igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Vores datter vendte også med numsen nedad og blev ved med det lige indtil vi skulle til første vendingsforsøg. Jeg havde ikke lyst til at forsøge at føde hende vaginalt pga de risici det indebar, så hin SKULLE bare vendes. Op til vendingsforsøget havde jeg lavet sådan nogle øvelser på gulvet hvor jeg lå på alle fire og lavede en slags roterende bevægelser med hoften. ( Det var IKKE et kønt syn 😅).
    Da vi sad i venteværelset og ventede på at komme ind til vendingsforsøget kunne jeg mærke at hun slog en kolbøtte på et tidspunkt hvor hun ikke lige plejede at være SÅ aktiv. Da lægen skulle til at vende hende, så de på scanningen at hun lige havde vendt sig. Hun blev liggende med hovedet nedad, og jeg fødte hende ukompliceret og vaginalt 5 dage over termin.
    Jeg aner jo ikke om jeg selv gjorde en forskel eller om hun bare bestemte sig for at vende sig i sidste øjeblik 🤷🏻‍♀️
    Håber og krydser fingre for, at din dreng enten selv vender sig, eller der er nogen der kan hjælpe hende lidt på vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Min dreng vendte sig også i uge 36. Han blev vendt på hospitalet et par dage senere. I uge 39 havde han vendt sig igen! Han blev, igen, vendt på hospitalet. Der røg mange tanker gennem mit hoved i de uger. Vi havde nemlig planlagt hjemmefødsel. Og en roligere oplevelse end ved første barn. Efter anden vending blev han der. Jeg fødte 12 dage over termin, helt normalt og uden komplikationer (udover en bristning hos mig).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Du kan bl.a. prøve Rebozo, Spinning Babies og The Miles Circuit for at forsøge på at vende ham og ellers så kan de lave de der vendingsforsøg på sygehuset. Skulle han dog alligevel forblive i sæde så overvej hvem der skal forløse ham – nogle steder er de rigtig dygtige til sædefødsler og gør det jævnligt (jeg mener at de i Viborg er dygtige til det), andre steder foretrækker de at forløse ved kejsersnit. Jeg ville helt klart vælge den metode som personalet var mest tryg ved der hvor man skal føde, er de ikke lige så rutinerede i det ender det hurtigere med kejsersnit end hvis man har en fødselslæge som har født på den måde mange gange før…
    Held og lykke med det!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Kære Matilde,
    Forstår så godt dine bekymringer. Jeg har selv fået tre børn med kejsersnit. To planlagte og ét akut. Den første blev født ved planlagt kejsersnit, netop på grund af at han havde måsen nedad og ikke ville vende sig til vendingsforsøget. Han kom slet ikke fri af bækkenet, hvor han havde boret sig godt og grundigt ned. Jeg var dødsangst for kejsersnittet – for jeg er bange for alt inden for murende i et hospital, men det blev simpelthen sådan nogle gode oplevelser. Så hvis det skulle ende med kejsersnit, så kan det være den fineste, roligste og mest positive oplevelse. Sådan har jeg i hvert fald haft det. Jeg har også fået lagt baby op på brystet og haft tid til at hilse ordentlig på, og det er gået fint med at komme over på og igang med amning og det hele. Særligt de planlagte kejsersnit er jo sådan nogle gode begivenheder med glade læger og sygeplejersker og god stemning. Så hvad end det ender med – krydsede fingre herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laina

    Hej Matilde

    Jeg stemmer i med Sille og råder til SPINNING BABIES

    Simple øvelser som åbner bækkenet godt op, og hjælper baby på rette vej ned. Det virkede SÅ godt for mig! Baby lå stabilt, ikke skævt i bækkenet, og øvelserne hjalp mig også under fødslen til at åbne bækkenet helt ok, så der var god plads.

    Mvh Laina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita

    Hej søde du.
    Jeg vendte selv forkert, og dengang i 1993 så man det jo ikke før, at tid var. Der gik desværre 3 dage, før jeg fik vendt mig i aller sidste øjeblik og yderligere mange timer med selve fødslen. I dagens danmark vil man aldrig lade der gå 3-4 dage. Jeg har ikke hørt om “hjemmemetoder”, man kan gøre det på. Det er så ærgerligt, du skulle igennem det her, men alt kan ske endnu. Og skulle det så ende i sædefødsel, ja, så er det mere kompliceret – men så krydser vi får, du derudover får din egen fødsel, hvor K stadig kan tage imod og lille stædig mand, selv kan finde dit bryst. Jeg vendte mig som sagt i sidste øjeblik, da der ellers var besluttet, at kejsersnit var det eneste rigtige. Min mor humpede ned fra sengen og kom med jordens største brøl og støn og urkvinde-lyd, også vendte jeg mig. Der blev hun så bedt om at springe op (!) igen, også kørte bussen, alt kan lade sig gøre. Stol på, at jeres fødsel bliver, som jeres fødsel skal være, uanset om det er med numsen først, hovedet først, kejsersnit osv. Uanset hvad, så får I jeres lille mand til verden på den måde, I nu engang skal og det bliver helt absolut et lykkerus, I aldrig glemmer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Christina Dueholm var igennem det samme, da hun var gravid med Lilly og hun lavede en masse post om rebozo og øvelser til at få ham vendt. Blandt andet ved at stå på hovedet. Der er også noget med ikke at sidde tilbagelænet, når man sidder ned, men i stedet sidde ret op eller endda læne sig forover med maven mellem knæene så baby få bedre plads. Håber det lykkes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingen gode råd desværre – hepper bare på, han får vendt sig, og lige meget hvad, krydser jeg fingre for at han kommer godt og sikkert ud, lige meget hvordan det ender med, at gå til 💓👏🏻.

    Og tillykke med dagen i øvrigt 🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna katrine

    Hej Mathilde ❤ øv for den at han har vendt sig, men vi krydser for at han vender sig igen 🤞 ellers vil jeg bare anbefale spinning babies. De har en hjemmeside og en insta du kan tjekke. Det er et amerikansk koncept som omhandler hvordan du kan påvirke babys position i livmoderen. Under graviditeten og i fødslen. Det findes forskellige øvelser man kan lave for at påvirke babys stilling. Måske kan du bruge det ❤ alt det bedste til dig! Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Kære Matilde
    Kan godt forstå du er bekymret, og din drøm om en ukompliceret fødsel lige blev sat på stand-by, da du fik det afvise. Jeg stod i samme situation for ca 3 1/2 mdr siden, da min søn vendte forkert 2 uger før termin – det blev opdaget ret sent i graviditeten. Hvis alle de øvelser der er forslået ikke lykkedes, så vil jeg bare fortælle dig, at jeg havde succes med vendingsforsøget og fødte ham vaginalt og han var stjernekigger, og fødslen gik så fint. Faktisk lykkedes det for 50 % af vendingsforsøgene. Ville bare lige dele min succes historie med dig, dem har man brug for at høre <3 Held og lykke med fødslen, er sikker på det nok skal gå så fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Matilde, for godt 5 mdr siden stod vi i samme situation. Vi var til scanning i uge 32 fordi jeg havde på fornemmelsen at hun lå forkert – og det gjorde hun. Hovedet var solidt plantet oppe under mine ribben. Vi fik rebozzo- og spinning babies øvelser af en privat jordmoder og de næste uger var al fokus på at få hende vendt. Men hun var et stædig ræd, som hendes mor og flyttede sig ikke en millimeter. Ej heller ved de 2 vendingsforsøg vi senere fik tilbudt. Så vi skulle beslutte om vi vil prøve med en sædefødsel eller have en planlagt kejsersnit. Hele vejen igennem havde jeg tænkt – den beslutning kan jeg simpelthen ikke tage i min hormonfyldte krop. Men da vi stod og skulle tage beslutningen, var vi ikke i tvivl. Min drøm var at føde vaginalt og jeg stolede på at personalet omkring os vil bakke os op, passe på vores pige og ikke mindst sadle op til et kejsersnit hvis det var det som der var brug for. 14 dage før termin gik mit vand og første step i projekt sædefødsel var igang. Jeg fik veer – men så skete der ikke mere. Da vi i 19 timer havde kæmpet med veer som hele tiden tiltog, var jeg 2 cm åben.. Personalet sagde “kejsersnit”, og det føles helt rigtig fordi vores lille pige havde nu gjort det klart at hun ikke vil ud vaginalt. 1 time efter lå hun på mit bryst efter et stille og roligt “akut” kejsersnit, det var lige så magisk at høre hende græde første gang som vi havde forestillet os. Jeg er så glad for at vi tog beslutningen om at prøve med en sædefødsel, hvis vi havde gået med et planlagt kejsersnit tror jeg at jeg hele tiden vil have tænkt “hvad nu hvis det var lykkedes med en sædefødsel”. Det var min historie – men husk at lyt til din mavefornemmelse og husk at ud til dig skal lille Spir nok komme om det så er med hovedet først, numsen først eller ud gennem maven ❤️ Og selvom jeg ville ønske for jer at Spir vendte rigtig, så er jeg glad for at høre at andre har stået i samme situation, for jeg følte mig så alene og synes det var så svært at finde nogle som havde prøvet det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Min dreng vendte sig 4 gange fra uge 28 og frem. Sidste gang i uge 36+ og heldigvis den rigtige vej. Jeg svømmede og lavede vand rebozo i håb om at han forblev i den rigtige retning eller i håb om at han vendte sig, Når han vendte hovedet op. Fik at vide, når de vender sig i uge 36 har de masser af plads. Så afvent roligt om han selv vender sig eller vendingsforsøg 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Min dreng vendte sig 4 gange fra uge 28 og frem. Sidste gang i uge 36+ og heldigvis den rigtige vej. Jeg svømmede og lavede vand rebozo i håb om at han forblev i den rigtige retning eller i håb om at han vendte sig, Når han vendte hovedet op. Fik at vide, når de vender sig i uge 36 har de masser af plads. Så afvent roligt om han selv vender sig eller vendingsforsøg 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Min fødsel tog 48 timer og var kompliceret på mange måder. Kort og godt så synes jeg stadig det var en fin fødsel og hun er ikke engang 1 år endnu og jeg glæder mig allerede til næste gang. Uanset hvordan det forløbet får du din lille dreng i armene og derefter er du så ligeglad med hvordan fødslen gik 💜 held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Hej Matilde

    Først og fremmest tillykke med graviditeten ❤️

    Jeg fødte selv for præcis 3 uger siden, og det er den bedste følelse i verden at få lillemanden /lillepigen i armene 😊Jeg var selv bange for en sædefødsel, fordi jeg selv kom med numsen først.. Dog tilbage i 1990. Men efter at have talt det hele i gennem med min mor, der fødte vaginalt. Var jeg slet ikke bekymret (jeg fødte dog normalt, og han havde vendt sig “rigtig”) fordi hun beskrev det som en ukompliceret fødsel og verken mere eller mindre smertefuldt end ved mine 3 søskende 🙂

    Håber det bliver en skøn oplevelse, uanset hvordan du ender med at føde❤️😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har lige født i nat. For anden gang. Hun vendte også forkert, for tre-fire uger siden. Blev vendt i første forsøg og satte sig fast. 😊
    Men inden det lykkes blev jrh fortalt meget om sædefødsler og det lød faktisk ikke så slemt igen, selvom jeg også havde ønske om det mest naturlige, som muligt. En fødsel er fantastisk! Held og lykke. 🤞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Min lille pige havde også vendt sig “forkert” kort før fødslen. Jeg fik nogle øvelser med hjem fra mit fødselsforberedelses-hold.
    Benene op i vejret (op af en væg), og en masse puder under numsen – så højt som muligt, hvor det stadig er behageligt. Og så “ryste” bækkenet. Ellers ned på alle fire, røven i vejret og vrik med mave/rumpet. Så får baby mulighed for at “glide” ud af dit bækken med sin numse, og har dermed frit lejde til at vende sig rundt igen. 🙂 virkede for os. 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Rebozo er vildt godt til at hjælpe baby med at finde “rigtigt” ned i bækkenet! Maria Allingham i KBH er mega dygtig og kan anbefales 👌😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Kære Matilde
    Jeg må på det kraftigste anbefale rebozo som jeg har haft held med under begge graviditeter. Begge mine unger vendte sig også med hovedet op ad relativt sent i mine graviditeter, men med hjælp fra min skønne jordemoderveninde blev de hjulpet på rette vej med rebozo. Desuden siges det at man ved rebozo stimulerer barnet til selv at vende sig, hvorimod vendingsforsøg på hospitalerne ofte er lidt mere en fysik tvang. Hvis jeg var dig ville jeg til en hver tid prøve rebozo af inden de tilbudte vendingsforsøg. Alle de bedste tanker til jer alle tre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Bo

    Min datter lå hele graviditet med hovedet opad. Hun blev vendt i første vendingsforsøg på hospitalet. Det gik så helt utrolig nemt i en rolig glidende bevægelse og gjorde på ingen måde ondt. Slet ikke. Jeg havde ellers læst alle skrækhistorierne om, hvor forfærdeligt, det kunne være. Fordi det gik så nemt, og der åbenbart var fin plads, fik jeg også at vide, at hun sandsynligvis ville vende sig tilbage igen. Men det gjorde hun ikke og blev født til termin 3 uger efter. 4 kg stor.
    Om det går sådan med dig, kan vi jo selvsagt ikke vide. Men jeg syntes lige, du skulle have mulighed for at høre en god historie, da jeg selv synes, jeg kunne finde dårlige oplevelser den gang, jeg googlede løs i let panik over situationen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia Bo Petersen

      Hun blev vendt 2 uger før termin. Ikke 3, som jeg fik skrevet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Der er masser af ting, du kan prøve. Folk har nævnt rebozo. Du kan kombinere med flere “hjemmeting” såsom at stille noget koldt på toppen af maven (det vil de helst ikke have “i hovedet”). Du kan også prøve moxa.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Kære Matilde. Mit første barn lå også med numsen nedad og nægtede at vende sig selv med to vendingsforsøg. Jeg valgte planlagt kejsersnit og det var en utrolig fin oplevelse hvor vores datter kom direkte op og ligge på mit bryst efter hun kom ud. Jeg ved ikke om de gør sådan alle sted men de gjorde på Hvidovre. Alt var stille og roligt og der var også noget rart ved på forhånd at vide at i “i dag sker det”.
    Her for knap 5 måneder siden kom vores søn til verden og han lå rigtigt så han er født vaginalt. Efter at have prøvet begge dele vil jeg sige at uanset hvilken vej babyen kommer ud er det fantastisk at møde sit barn for første gang😊
    Jeg håber du får en fantastisk fødsel lige meget hvadd det ender med! Kh Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Matilde! Åh hvor jeg dog kender din følelser du går rundt med nu.. jeg stod i samme situation for cirka 12 uger siden. Jeg var i uge 36 hos jordmoder besøg og får at vide at hun ligger forkert.. jeg var dybt ulykkelig! Jeg havde på intet tidspunkt tænkt tanken om hun skulle ligge anderledes end de skal.. vi prøvede vendningsforsøg , hvilket den lille dame ikke ville være med til. Vi skulle derfor tage stilling til sædefødsel eller kejsersnit.. min første tanke var kejsersnit da jeg slet ikke forbandt en sædefødsel med noget godt.. vi fik dog nogle gode samtaler med læger som beroligede mig og min kæreste, nok mest mig. Min kæreste var sikker på fra start ar jeg sagtens kunne klare en sædefødsel. De skød hende til omkring 3 kilo når jeg nåede termin så de mente jeg kunne få en lige så fin fødsel selvom hun kom med numsen først. Så vi valgte st måtte gå sin gang. Hun kom til verdenen 5 dage før termin og hun var ude 12 timer efter de første veer og var virkelig bare en god fødsel. Jeg følte mig sikker da msn er i de rigtige hænder og der er masser af kontrol på under sådan en fødsel. Man hører og læser tit negative ting om sædefødsler, så vigtig for mig at skrive dette. Jeg håber det kan give lidt ro, hvis det ender ud med at han vil med numsen først. Al held og Lykke til jer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Hej Matilde,
    Jeg har ingen gode råd til hvordan du kan få vendt Spir, men kan blot fortælle, at jeg fik min søn ved planlagt kejsersnit for 4 måneder siden og det var den fineste oplevelse. Det blev først opdaget 2 uger før termin, at han lå med numsen nedad og derfor var det for sent at vende ham. Du skal vide at kejsersnit også er en overvældende og perfekt måde at bringe sit barn til verden på – du kan få ham op til dig med det samme og give ham nærvær og tryghed og kærlighed lige fra starten præcis som hvis du selv havde født ham. Held og lykke ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    Helt klart rebozo, og selvfølgelig en god snak med din jordemoder 🙂 Som jordemoderstuderende (og snart jordemoder) har jeg set mange lækre fødsler! Også sædefødsler 🙂 Det er de færreste sædefødsler som “går galt”, da både læger og jordemødre bare er pisse kompetente. Men det bedste er at få snakket med en jordemoder om det. Hun kan fortælle dig alt om de valg du har, risici, fordele og ulemper vil alt. I er stærke, og uanset hvad i gør, er det det rigtige ❤️ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej Mathilde! Hvis du googler spinning babys så kommer der en masse gode videoer med øvelser og forklaringer frem! Ud over det er rebozo også vejen frem! Han skal nok nå at vende sig igen 🙂 sender en masse god energi din vej! Stærke kvinde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg valgte ikke og få ham vendt ( synes ikke det virkede rigtigt og var Bange for det gjorde ondt) så valgte last minute et planlagt kejsersnit som jeg stadig i dag føler var det rigtige for mig
    Havde på ingen måder Lyst til og føde på den måde
    Har senere hen fået fortalt at akunpunktur kan hjælpe med han vender igen
    Uanset hvad så skal det nok gå, mærk efter hvad føles rigtig for DIG
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    SPINNING BABIES! Super nemt og du kan finde inspo på YouTube om jeg ikke husker forkert! Skriv endelig om du ikke kan finde det – så kan jeg godt sende en video med hvordan og hvorledes 😅🙏🏻👶🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min baby vendte også forkert helt frem til uge 37 – og det fyldte helt vildt hos mig også. Var sikker på, jeg skulle ud i en sædefødsel, men jeg blev anbefalet øvelserne fra spinning babies, og da jeg var til jordemoder i går havde han vendt sig! Nu er jeg gået ind i uge 38 og han er klar med hovedet ned – så din baby kan sagtens nå at vende sig endnu! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Det gjorde begge mine piger også 😬🙈 jeg lå meget med numsen i vejret, fik akkupunktur, zoneterapi, moxa behandling , rebozo vendingsforsøg hos fødeklinik Maia. Jeg har nærmest prøvet alt tror jeg 🙈😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Min søster havde held af at få vent hendes pige ved hjælp af zoneterapi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Min baby vendte også forkert til scanning i uge 34. Jeg lavede en masser øvelser (stod på hovedet, lå med numsen oppe osv et par gange om dagen). Til scanning to uger efter havde han vendt sig og jeg havde ikke mærket det 🤷‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petra

    Hej du

    Du må se det her som generelle advices, jeg kender dig ikke, og derfor skal du altid tale med din jordemoder/læge. Jeg er selv jordemoder, og jeg arbejder til hverdag udelukkende med fødsler. Alle kvinder har ønsket om at føde ukompliceret og uden indgreb, men virkeligheden er langt fra kvindernes ønsker. MEN det behøver ikke at betyde, at din fødsel bliver dårligere af den grund. Husk på, at vi er et kæmpe team omkring jer, og vores ypperste ønske er at gøre det til den bedste oplevelse nogensinde. Bare fordi fødslen skal være overvåget, kan man godt bevæge sig, man får altid den samme jordemoderomsorg, og vi vil altid arbejde for at I får den bedste oplevelse. Og trygheden for jer bør ligge i, at vi altid kan “trække stikket” og få den lille ud på anden vis (altså hvis han er truet). Måske kan man se det som en tryghed i stedet for en trussel.
    Når det er sagt, kan man sagtens forsøge at vende. Vi gør ikke noget ved dig, uden du selv giver lov. Hvis du er for utryg eller det gør for ondt, så lytter vi til dig. Du skal også prøve at stole på, at vi arbejder i et felt, hvor vi på daglig basis ser mennesker overgå deres vildeste forestillinger, men vi anser det for vores fornemste opgave at læse jer og se, hvornår det hele bliver for meget. Derfor må man godt huske at sige fra!
    Hver dag møder vi kvinder, som har forestillinger om, hvem vi er, og som oftest er folk overraskede over, at vi slet ikke er så slemme, som I tror. Jeg brænder netop for de komplicerede fødsler, for i selv de mest komplicerede tilfælde, findes der plads til ukomplicerede elementer, som netop er jordemoderens kerneopgaver. Du bestemmer selv, om du vil forsøge vending, om du vil forsøge at føde en numse først eller ønsker et kejsersnit (hvis han altså ikke bare vender rigtig i morgen) jeg vil blot sige, at vi lytter til dig, og vi er der for dig. (Har lige brug for igen at understrege, at det her er generelle råd – du skal selvfølgelig altid tale med din egen jordemoder først)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    En sædefødsel behøver ikke at være en kompliceret fødsel. For 3 måneder siden, fødte jeg en datter ved en helt ukompliceret sædefødsel. Og du får en jordmoder på stuen hele tiden, under aktiv fødsel. En dejlig fordel 🙂
    Jeg deler gerne min positive oplevelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    Hej Matilde
    Jeg deler gerne min oplevelse med et kompliceret kejsersnit / det efterspurgte du også. Som jo i sidste ende endte godt, og Villum er glad og sund. Jeg vil helst ikke skrive det her, men hvis det kan bruges i podcast eller andre steder deler jeg gerne, Er sikker på du får en dejlig fødsel ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Mærk efter i maven hvad der føles rigtigt for dig. Jeg fødte for 5 måneder siden min datter ved en ukompliceret sædefødsel. Det var en god oplevelse, og jeg ville uden tvivl gøre det igen, hvis jeg stod i den situation.
    Jeg prøvede forinden div. øvelser (spinning babies), ispose på barnets hoved, mens jeg lå med numsen i vejret, og spillede musik for mine ladyparts imens. Desuden fik jeg rebozo og akupunktur, for at forsøge at få hende vendt. Jeg fik også et vendingsforsøg på fødeafdelingen, udført af overlægen. Men hun ville sgu ikke vendes.
    Hvis lægerne siger god for det (baby skal skønnes mellem 2500-3800 gram, din graviditet har været ukompliceret og spir ligger korrekt med fødderne oppe), så overvej en sædefødsel vil være rigtig for dig og Kristian.. altså hvis spir ikke selv vender sig spontant inden sin fødselsdag.
    Kvindekroppen er sej og ved godt hvad den skal gøre.. også selvom baby mooner fødestuen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Min dreng vendte sig også. Så fik tilbudt vendingsforsøg. Jeg vil bare sige, at det faktisk var en rigtig god oplevelse at få ham vendt, til trods for hvad jeg havde fået at vide. Jeg fokuserede på min vejrtrækning og fik ham vendt uden ubehag. Det underligste var, at mine fingre begyndte at snurre pga medicinen, jeg fik. Og det grinede vi sgu af, da jeg endte med at tabe et glas saft efterfølgende. 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Min datter lå den “forkerte vej” stort set hele graviditeten. Af samme grund skulle hun have scannet hofterne da hun kom, det er bare standard når de har ligget i omvendt åbenbart. Jeg fik til jordemoder forsøg konstateret at baby stadig vendte forkert. Til gengæld var baby ikke så stor, så der var gode chancer. Jeg blev tilbudt at være med til et forsøg med rebozo inden et vendingsforsøg. Jeg skulle lave forskellige øvelser hvor det generelt handlede om at have røven opad og så enten blive rystet og overtale til en kolbøtte. Det lykkedes ikke ved rebozo, men jeg dik vendt min datter af en dødsej læge. Det var rigtig ubehageligt, men min fødselsforberedelse kom mig til gavn. Jeg fik min datter vendt i uge 37/38 og hun vejede 4740 da hun kom ud 40+2. Så helt lille har hun ikke været. 🙈🙈🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg blev anbefalet at rotere godt med hofterne hver dag og så skifte stolen ud med en pilatesbold for at kunne sidde og rotere lidt der også og så vippe bækkenet lidt anderledes. Ved ikke om det var det der virkede, men da vi kom ind til vendingsforsøget, havde hun vendt sig selv med hovedet nedad igen, og jeg fik min drømme fødsel hvor hun kom ud af fødekanalen. Første fødsel endte i mit skrækscenarie med akut kejsersnit. Men begge fødsler er mundet ud i perfekte børn selvom den første oplevelse ikke var perfekt ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis Y

    Kære Matilde. Jeg kan godt forstå din frustration og tårer. I min anden graviditet lå baby også med numsen ned af. Jeg fik ham vendt fire gange på sygehuset, og trods skrækhistorier var det ikke slemt for mig. Jeg gik ind i mig selv og via fokus på vejrtrækning forsvandt jeg til mit “happy place” – ha, ha hvor hippie agtigt lyder det lige, men det virkede for mig 😁 Nå baby røg tilbage til udgangspositionen alle gange og det endte med planlagt kejsersnit. Jeg fik ikke den store vejledning eller viden om sædefødsel og frygtede måske også risikoen for baby ved den metode pga. min uvidenhed. Kejsersnittet blev en smule kompliceret af, at min livmoder havde vendt sig. Men ud kom han, sund og rask. Det fyldte meget før og efter fødslen, og jeg havde sværere ved at genfinde min krop end efter min første vaginale fødsel. Men så var kejsersnitbarnet til gengæld en sugekop på brystet fra dag 1 og har aldrig ville tage en sut eller sutteflaske. Så måske fik jeg ikke min drømmefødsel, men så fik jeg så meget andet ❤ Alt muligt held og lykke til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg deler gerne min historie (den viser, at det godt kan lykkes)
    Siden uge 25 havde både læge og jordemoder sagt, at baby lå med hovedet ned af (selv synes jeg det var umuligt ar mærke, hvad der var op og ned, viste bare der var en STOR klump ved højre ribben). Men ved en helt alm. jordemoderkonsultation udbyder jordemoderen lige pludselig, at hun ikke kan finde hovedet, der er så ingen tider til scanning før 3 dage senere, så bliver sendt hjem med en masse papirer og endnu flere bekymringer, frygt og uvished, præcis som du beskriver.
    38,1 er det afsted til scanning og evt vendingsforsøg, med bilen pakket med ALT i frygt for at evt vendingsforsøg ville resulterer i akut kejsersnit.
    Vi blev mødt af den sødeste jordemoder, som ved scanning kunne konstatere, at hovedet lå godt placeret oppe under højre ribben, vi takkede ja til vendingsforsøg uden så mange overvejelser og lægen sagde god for det. Og uden nogen form for smerte eller ubehag lykkedes det lægen i første forsøg at vende baby og den blev liggende.
    39,3 kom en 58 cm lang og 4240 g tung dreng til verden ved en drømme fødsel uden nogen form for smertestillende og uden den mindste revne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrinett

    Ved min anden graviditet lå min datter med hovedet op ad, og det blev først opdaget 10 dage før termin (så meget for at være gravid 2. gang uden at opdage, at noget var anderledes). Jeg blev sendt til vending, og det gik meget hurtigt med at få vendt hende rundt. Og det gjorde på ingen måde ondt. Fødte herefter på normalvis 12 dage senere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Kære Matilde ❤️ Begge mine lå forkert og selv om jeg brændende ønskede at føde dem selv, så kom jeg aldrig i mål, men fik i stedet to akutte kejsersnit. Det fyldte enormt meget dengang men i dag har jeg to lækre, sunde og raske børn og det er det vigtigste ❤️ Mit bedste råd til dig vil være, at du skal spare på dine kræfter og tænke på af du skal have energi og overskud til din lille dreng der kommer 💙 Med det mener jeg at vendingsforsøg osv. ikke er slemt, men alligevel fylder meget psykisk når man er i det, så det er en god ide at stoppe i tide. Jeg håber han vender sig og så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Først og fremmest en masse kærlighed til dig. For 8 måneder siden fødte jeg mit andet barn. Først i pressefasen, helt præcist anden presse-ve, opdager jordemoderen, at vores lille mand havde snydt alle, og vendte med hovedet nedad. Der blev en masse postyr på fødestuen. Efter det, der føltes som evigheder, fik jeg endelig grønt lys fra fødselslægen til at forsøge at føde ham naturligt, hvilket var mit højeste ønske. Det var hårdt arbejde, og måtte grave mentalt dybt i mig selv. Uden hjælp, smertestillende, voldsomme smerter eller store bristninger, kom vores Aksel til verden ved en sædefødsel. Kære Matilde en fødsel er den smukkeste og mest vidunderlige oplevelse. Du får de vildeste ur-kvinde-kræfter, og kommer til at sparke røv!
    Du har formentlig kendskab til smertefri fødsel, men vil virkelig slå et slag for det. Det er fantastisk, og der er iøvrigt et hav af dejlige fødselsberetninger. Rigtig god fødsel, når tiden er inde til, at Jeres barn vil have fødselsdag ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fik min søn vendt i uge 38. Jag ha de hørt alverdens skrækhistorier og de sagde de kun prøvede to gange og de stoppede hvis det gjorde ondt. Jeg var panisk da han var stor! Jeg tænkte det værste og det viste sig, at det gik så let som i at jeg fik lidt muskelafslappende medicin, Jeg lå i et stykke tid, jeg blev lagt med hovedet lidt nedad og en garvet jordemoder kom ind med 2 studerende som skulle se en vending. Jeg lyver ikke. Det tog hende sådan ca 5 sek. så var han vendt fuldstændig uden smerter og han lå fast med det samme. Så mit råd er prøv for pokker st få ham vendt rundt. Det behøver slet ikke være Spor slemt. Pøj pøj med det hele. Det går aldrig som man forventer. Nogle gange den kedelige vej og andre gange til den bedre vej en forventet. Jeg kan ihvertfald varmt anbefale en vending af ham. Det skal siges at jeg 2 uger efter fødte en kæmpe velskabt søn på 4750g.😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg fik det råd, at lægge mig flat på gulvet med fødderne oppe på en stol/taburet (eller lignende) i ca en halv time. Gerne et par gange om dagen.
    Min datter nåede at vende sig.
    Jeg håber, at du kan få Spir til at vende sig inden fødslen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Min mor fik rådet at sætte/lægge sig på alle 4 så længe hun kunne holde det ud, hver dag. De sidste uger..
    Da hun kom til kontrol havde min bror vendt sig 🙏
    Skal ikke kunne sige om det var tricket fortjeneste, men et forsøg værd

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Rebozo er super.
    Jeg kan virkelig anbefale jordemoder Helle Ella på Christianshavn. Hvis du skal have ham vendt på hospitalet er overlæge Birger på Hvidovre ekspert. Håber det lykkedes 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Nogle siger at reboza virker godt til at kunne lokke dem til at vende sig.
    Jeg fødte selv med en opdaget sædefødsel 🙈 men jeg havde en fantastisk fødsel!
    Mit bedste råd er, få styr på din vejrtrækning og hav ro på og lyt til din krop 💙

    Som sagt fødte jeg selv mit andet barn med numsen først. Ingen viste det (og heldigvis for det i min situation 🙈). Vi havde igen planlagt en hjemmefødsel, da storebror tog 1 1/2 time fra første ve til han var født. Her anden gang skulle vi ringe straks der skete noget. Jeg vågner om natten skal på wc og så kommer veerne da jeg går ind i soveværelset. Manden ringer og jeg indtager min position i sofaen henover en sækkestol. Efter 15 minutter går vandet og kørt efter presser det som at jeg skal skide. Og vi ved fra storebror at den følelse er lig presseveer 🙈 jeg går på badeværelset og er på alle fire hen over en skammel, for det fungerede godt for min krop. Manden ville gerne tage imod denne gang. Så siger han der kom hovedet OG benene?? Resten gispede jeg ud da det gjorde ondt at presse. Det hele varede 1/2 time fra første ve til jeg havde født og jm kom ind af døren i minuttet efter jeg havde født.. 🙈
    Men jeg havde en skøn og helt fantastisk fødsel, hvor alt (helsigvis) gik, som det skulle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie Hjælmhof

    Spinning/rotating babies! En serie af øvelser online der kan vende baby naturligt i maven. Og så er det dejlig træning ovenikøbet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Johnsen

    Kære Matilde
    Jeg har ikke selv været i samme situation, men under min graviditet og til selve fødslen brugte vi rebozo til at få vores dreng til at træne ordentlig ned. Jeg ved, at rebozo også kan bruges til at vende baby. Jeg vil helt klart anbefale en rebozobehandling hos HélT. Sender en masse gode tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Min første søn vendte også forkert. Ulykkelig og bange mor! Besluttede planlagt kejsersnit. Endte med semi-akut, da vandet pludselig gik i uge 37. Det var den bedste oplevelse. Alt gik fint både med barn og mor. Mht tilknytning og “rigtig” fødselsoplevelse følte jeg mig på ingen måde snydt. Mit hjerte eksploderede da jeg så den lille baby blive trukket ud af min mave! Ren lykke. Amning forløb problemfrit. Så, skrækscenarie kan ende med at blive drømmescenariet. HELD OG LYKKE det bliver dit livs største oplevelse uanset

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Du er ikke alene! Vores søn vendte også forkert. Vi havde tid til vendingsforsøg i uge 37+0, men nåede det aldrig, da vandet gik aftenen inden. Da han havde en fod nederst, måtte vi en tur med ambulance, og fik foretaget et stille og roligt “akut” kejsersnit. Selvom ham og jeg var adskilt de første 2,5 timer, fungerer amningen, og vi var hjemme fra hospitalet efter halvandet døgn. Selvom det ikke var den måde, jeg havde forestillet mig at blive mor på, er kærligheden til vores 3 uger gamle baby enorm. Et kejsersnit kan godt være en god oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min den yngste sad også op – vi jokede med at det var så hun bedre kunne følge med i hvad vi sagde 😉Men altså, hun blev vendt i uge 36-37 (kan ikke huske det, det er længe siden) og hun vendte sig ikke igen. Fødslen forløb uden komplikationer. Hvis din jm ikke råber vagt i gevær, så skal det nok gå 🤗 Der er tid nok til han kan vende sig af sig selv og når det sker bliver der pludselig plads til at trække vejret igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg kan anbefale rebozo eller rolig vendingsforsøg hos Fødeklinikken Maia. De er FANTASTISKE!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibe

    Min datter lå på tværs indtil uge 38, hvorefter hun helt af sig selv besluttede sig for, at det var tid til at vende snuden sydpå. Jeg var også enormt bekymret, men det hele viste sig jo at løse sig selv og i uge 39+5 fødte jeg ved en helt ukompliceret fødsel på Hvidovre, og jeg følte mig så tryg med de helt fantastiske jordemødre (og min søde mand).
    Jeg krydser fingre for, at din lille bebs også selv beslutter sig for at vende 180 grader.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Min førstefødte kunne på ingen måde vende sig selv eller vendes ved rebozzo eller vendingsforsøg. Vi valgte at få et kejsersnit, selvom det slet ikke var det, som jeg havde ønsket. Det endte dog med at være verdens største og bedste oplevelse – at få min datter ud til mig og både hende og jeg var i god behold og uden nogle akut-situationer – det var det Aller vigtigste for os. Jeg havde heller ingen gener pga sår/ar efterfølgende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Matilde,
    Jeg fødte for 8 måneder siden vores søn – ukompliceret, med hovedet først. Han havde ligget omvendt hele graviditeten og blev vendt i uge 37. Vendingsforsøget gjorde ikke ondt men var naturligvis lidt kvalmt og ubehageligt. Inden da, havde jeg kastet tusindevis af kroner efter rebozo, zoneterapi, akupunktur, yoga etc. i forsøg på at få ham til at vende sig af sig selv. Den gik altså ikke. Jeg er sikker på de vender sig hvis de vil og kan – og hvis ikke, havde jeg også gået ind i en sædefødsel med stor kampgejst. Held og lykke, uanset hvordan han kommer til verden, med den ene eller anden ende først, så er det ubegribeligt og helt fantastisk! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min ældste vendte også forkert op til ret tæt på fødslen. Til fødselsforberedelse dagen før første vendingsforsøg skulle vi lave noget rebozo med partner. Den nat vendte hun sig og blev liggende med hovedet ned frem til fødsel.
    Man kan selv gøre det, men der er også flere steder der tilbyder det. Dengang kørte Hvidovre et forsøg med det som supplement til almindelige vendingsforsøg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Spinning babies and rebozo 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Min søn lå på tværs, da vi var ved jordemoder i uge 36, så vi fik tid til en scanning 4 dage efter. I løbet af de 4 dage lå jeg på alle fire samt på knæ på et par puder på gulvet og vendte hovedet nedad et par gange om dagen. Derudover sørgede jeg for at give god plads i bækkenet ved at sidde på en yogabold med spredte ben. Den sidste ting, jeg gjorde, var at tage i svømmehallen. Alle nogle ting min jordemoder anbefalede mig at gøre.
    Da vi kom til scanning, havde han vendt sig med hovedet nedad og blev liggende sådan resten af graviditeten. Om det var øvelserne, der virkede, ved jeg ikke, men de gjorde jo ingen skade.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Hej Matilde.
    Babyer der lige synes de skal ligge i UK er nogle værre slamberter 💙💚
    Når det er sagt så vil jeg anbefale dig allerede nu at prøve rebozo og presse jordemødrene på det hospital du er tilknyttet, til at få en hurtig tid til et vendingsforsøg. Jeg fik et i 37+0, smertefuldt og mislykkedes. Ville ønske jeg havde lyttet til min mavefornemmelse og få det gjort i 36+0..
    Held og lykke med det. Vh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Matilde. Min datter havde også vendt sig i maven, da jeg ventede hende for 3 år siden. Jeg havde det præcis som du beskriver og var så frygteligt bekymret fordi jeg gerne ville føde helt ukompliceret. En måned før vendte lægerne hende i maven, det krævede ét forsøg, hvor jeg lå på en briks, de målte hjertelyd og havde tjek på det og så kiggede jeg væk mens der stod tre jordemødre og maste rundt – men jeg siger dig – jeg kunne INGENTING mærke og vupti så var hun vendt rundt på under et minut og blev dér til hun ville ud måneden efter (11 dage over termin)! Held og lykke til dig Matilde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Åh Matilde, jeg forstår dig så godt. Havde det fuldstændig som dig mht det stærke ønske om en naturlig fødsel plus jeg er angst for operationer. Min datter vendte forkert og sad faktisk fast med hovedet i ribbene (av!), hvilket blev opdaget ved sidste jordemoder besøg inden terminsdatoen (havde flere gange selv sagt jeg ikke forstod de sagde at bebs vendte rigtig for det gav ikke mening for mig i forhold til den aktivitet jeg mærkede i maven). Men altså jeg ville for alt i verden føde naturligt om så jeg sprækkede fra ende til anden og det tog flere døgn, så jeg fik 2 vendingsforsøg i uge 39 og det var yderst smertefuldt og selvfølgelig nytteløst. Med det vil jeg frem til, at det er en god ting de har opdaget jeres skønne dreng står forkert allerede nu, for så er der altså stadig en god mulighed for at alt løser sig – enten af sig selv eller ved vendingsforsøg. Jeg forsøgte med rebozo, stå på hovedet (altså ikke nemt som højgravid, men 🙈) og at spise is – noget med at så blev det koldt ved deres hoved, hvilket de ikke bryder sig om, så de måske ville blive lokket til at vende sig på den måde, jeg læste om nogle der bandt en snor med en klokke i rundt om hofterne fordi så ville de søde ned mod lyden (det prøvede jeg dog ikke).
    Jeg blev på det kraftigste frarådet en sædefødsel pga barnets størrelse og de risici det ville betyde for barnet, så jeg fik planlagt kejsersnit og min frygt for det overskyggede helt og aldeles glæden ved at skulle blive mor og idag fortryder jeg mest at jeg ikke var i stand til at skubbe det væk – der ville jeg gerne have haft lidt mere tid til at bearbejde det, så jeg kunne finde glæden igen.
    På trods af den sidste uge af graviditeten var virkelig frygtelig og jeg græd og græd og var bange og ulykkelig, så forsvandt det hele fuldstændig idet jeg hørte min datter skrige og så hende. Det at blive mor og fødsel og alt hvad det indebærer er bare så stort og vigtigt at det gør så ondt når forestillinger og ønsker brister, men så snart du har det vigtigste i armene betyder forløbet dertil ikke noget. Og jeg ved godt det ikke hjælper det vilde at høre fordi de følelser du har lige nu bare er så stærke, men selv hvis fødslen ikke bliver som ønsket så får I jeres skønne dreng uanset ❤️ Jeg håber han får sig vendt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Kære Matilde,
    Jeg kan se, at du har fået mange gode historier og råd herinde. Det fik jeg også selv i sommer, da jeg var gravid. Min historie er en lidt anden, da min datter havde ligget i UK meget længde og nok aldrig havde ligget i hovedstilling. Historien kort: Vi var til (mislykket) vendingsforsøg og endte med et planlagt kejsersnit. Jeg brugte den sidste måned af min graviditet på at gå i hi og tude, fordi alt jeg nogensinde drømte om var som dig en naturlig fødsel. Jeg fik som dig mange gode råd og historier, men jeg kunne slet ikke rumme det. Men her på den anden side – 3,5 måned efter, så er det ikke fødslen der fylder, men det at være mor. Og det bliver du under alle omstændigheder ❤️ Og helt sikkert en fantastisk en! Alle dine mange bekymringer kommer et sted fra – hjertet. Det er kærlighed og hold fast i det!
    Det hjalp mig lidt, at en fødselslæge sagde til mig, at hvis rebozo, moxa, at ligge med numsen højt (alt det som jeg havde brugt kræfter på) – ja hvis det var bevist at det virkede, så havde man også tilbudt det i offentligt regi. Jeg ville i dag ønske, at jeg havde brugt mindre energi på disse ting og gemt energien til min lille baby. Men sådan er der så meget og man kan altid være bagklog.
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Min søster fødte for 4 mdr. siden. Han lå også forkert og var ovenikøbet for lille, så derfor vurderede lægerne, at han ikke ville kunne klare en sædefødsel, så hun blev sat til et kejsersnit. Min søster var virkelig ked af det og forklarede det med, at det var som om hun havde forberedt sig 9 mdr. på en maraton, som hun nu ikke kunne gennemføre. 5 dage inden det planlagte kejsersnit gik hendes krop selv i fødsel. Overlægen på Hvidovre den aften var én, der var stor fortaler for sædefødsler, og da min søsters krop allerede var langt i fødslen, blev det en sædefødsel. Personalet var enormt søde til at fortælle, hvad der skulle ske og hvad de holdt øje med og den slags. Fødslen gik helt efter bogen. Og det var SÅ befriende, at alt bare lykkedes i sidste time. Jeg ønsker dig virkelig alt held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hver gang du skal sidde på en stol så sæt dig på en pilatesbold og hop. Hop. Hop. Hop. Hav den med overalt hvor det kan lade sig gøre.
    Hilsen Heidi – mor til Bertram på 3 måneder 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • June

    Hej søde Matilde.
    Da jeg skulle føde min datter for snart 12 år siden, var det først da jeg kom på sygehuset og var 8 cm åben, at de kunne fortælle mig, at min datter sad ned = en sædefødsel.
    På en måde var jeg glad for, at jeg ikke vidste det inden, da jeg så havde været meget bekymret for det og HELT UDEN GRUND.
    Det skal lige siges, at for 12 år siden, der ønskede de ikke at gennemføre en sædefødsel og da jeg var til fødsels forberedelse, der sagde det bare, “det sker ikke i dag”, så jeg vidste faktisk ikke ret meget om det.
    Men der lå jeg så – min datter var på vej ud, men med numsen først… Og jeg gennemførte min fødsel. Jeg fik ingen smertestillende, jeg revnede ikke – det tog 1 1/2 time at presse hende ud – det var HÅRDT, men alt gik lige efter bogen. Der var 3 x studerende, chef jordemoder, overlæge og flere andre på stuen, for de oplever så sjældent en sædefødsel, så jeg var årets højdepunkt…
    Følte mig ikke lige klar til at være en turistattraktion, men det blev jeg.
    Alt gik godt og ud kom min lille pige, der lå og suttede på sine tæer.

    Jeg havde været til jordemoder få dage inden fødslen og der sagde hun, at alt var som det skulle være. Hun lå så fint og med hovedet ned – det undrede mig dog, at jeg syntes at det pressede meget under mine ribben, men jeg skulle jo ikke pylre, så bed smerten i mig.
    Hvis jeg var blevet tilbudt vendings forsøg, så var mit svar “Nej tak” – jeg har hørt om grimme oplevelser i den forbindelse. Også gode naturligvis, men jeg vil ikke udsætte hverken mit barn eller mig selv for det, så NEJ TAK… Så hellere tage en sædefødsel og hvis ikke du vil det, så ta’ et kejsersnit.

    Da jeg kom på sygehuset 2 år senere, kom flere at de sammen ind på stuen, for de håbede på endnu en sædefødsel (der havde ikke været nogle på Kolding sygehust siden jeg havde været der), men nej – lillebror kom med hovedet først.

    Vil ønske jeg lige kunne ringe til dig og fortælle om min oplevelser… Men du har min mail adr. så skriv hvis der er spørgsmål.
    Held og lykke uanset hvad.
    //June

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Min søn på nu 10 uger lå også forkert. Han lå ikke med numsen ned, men lå og roterede som det passede ham. Det gør SÅ ondt. Jeg ville meget gerne undgå kejsersnit – sædefødsel var jo ikke aktuelt.

    Han blev vendt med succes da jeg var 36+3 på hospitalet, men til jordemodertiden 36+4 lå slamberten igen på tværs. Og det var på trods af, at jeg havde hoppet som en gal på pilatesbold efter vendingen.

    Jeg endte med at blive sat i gang. De gjorde det, at de vendte ham da jeg var 38+3 og gav mig vedrop. Da de kunne tage vandet, gjorde de det. Og ud kom han.

    Det var meget langt fra min drømmefødsel, men det var bedre end kejsersnit. For mig gjorde vendingen ikke ondt overhovedet.

    Tal med din jordemoder og med Hvidovre og få lagt en plan.

    Er du informeret om, at du skal lægge dig ned prompte og ringe til fødemodtagelsen hvis dit vand går?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hvis du på YouTube søger på “vendingsforsøg af baby” kommer der flere videoer med øvelser, som du selv kan lave, for at hjælpe med at få ham vendt. Jeg håber, at det lykkedes for dig! Jeg var der selv i sommers, da både jordemoder og læge mente, at min datter lå forkert. Det hjalp mig – rent psykisk – at tage stilling til, hvad jeg ville, hvis hun ikke vendte sig – altså sædefødsel eller planlagt kejsersnit. På den måde kunne jeg få lidt ro på. Heldigvis vendte hun sig selv og jeg fik endnu en skøn vaginal fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    Begge mine drenge har vendt med hovedet opad. Første gang lå jeg med måsen i vejret i flere dage for st overtale ham til at vende sig om, men trods flere vendingsforsøg nægtede den lille bandit. Jeg havde ikke mod på en sædefødsel, så jeg fik et planlagt kejsersnit. Jeg følte mig lidt snydt over ikke at skulle opleve en vaginal fødsel, men jeg må sige, at jeg virkeligt havde en god oplevelse med kejsersnittet! Da min søn i anden graviditet også lå med hovedet opad, gav jeg det et enkelt vendingsforsøg, men han blev liggende… så nu har jeg to kejsersnit bag mig, og begge gange har jeg haft en rigtigt god oplevelse, og jeg føler mig ikke snydt for noget som helst, jeg har to fantastiske drenge og ingen gener efter kejsersnittene 🙂 Så skulle det ende med det, så er det heller ikke helt skidt 🙂

    Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Min søn lå ikke forkert, men stod lidt skævt i bækkenet under fødslen. Det var en hård én, men rebozo var simpelthen nøgleordet, vi fik kirker ham ud og forfra ned i bækkenet på den rigtigte måde. Google rebozo og spørg din jordemoder, hun ved alt om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Min dreng lå også omvendt. Jeg blev tilbudt vendingsforsøg på Hvidovre Hospital. Og det lykkedes. Det gjorde ikke ondt. Og var alt i alt en rigtig god oplevelse. Pøj pøj med vending med egne tricks eller med hjælp fra lægen❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej Matilde
    Jeg kender til dine bekymringer, da jeg selv stod i samme situation for lidt over et år siden, da jeg ventede min søn. Han lå i UK-stilling ved sidste lægeundersøgelse, og lægen var mildest talt ikke særlig fortrøstningsfuld over for, at han ville vende sig så sent i graviditeten, da han han ligget trygt og godt med hovedet opad til alle undersøgelser. Lægen mente bestemt, at der nok skulle et vendingsforsøg til. Trods lægens pessimisme var jeg fast besluttet på at gøre alt, hvad jeg kunne for at give ham de bedste betingelser for at vende sig af sig selv. Jeg opsøgte en privat jordemoder med speciale i spinning babies og rebozo. Det var et intenst forløb med mange øvelser flere gange dagligt, hvor jeg skulle ligge med hovedet nedad på er strygebræt og lave rebozoøvelser. Men trods lægens formaninger lykkedes det den lille mand at få plads nok i maven til at vende sig af sig selv. Om det var øvelserne, eller om han havde vendt sig uanset hvad, er jo ikke til at sige, men det gav mig en ro at vide, jeg havde gjort, hvad jeg kunne for at sikre en naturlig vaginal fødsel – som det heldigvis også endte med. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at du kan fokusere på den gave, som venter sig på den anden side – vaginal fødsel eller ej. Mange hilsner Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanya

    Kæreste Mathilde. Har du hørt om free birth society? Tjek dem ud, for de taler til kvinden om den ukompliceret fødsel. For den ligger i dig! Jeg snakkede med Emilee fra free birth society og hun siger at, og det tror jeg på(!), at vi med tankens kraft kan gøre meget! At tænke sig til at baby vender rigtigt, at tænke sig til at fødslen går lige som du ønsker. Jeg tror på, at hvid kvinden under fødslen bliver så lidt forstyrret som muligt, så går alt som det skal! Det har jeg selv oplevet. Og vil gerne snakke mere om det, et andet sted end i kommentarfæltet her. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Min datter fik aldrig vendt hovedet nedad, trods en overlæges ihærdige vendingsforsøg. Det værste var at skulle træffe en beslutning om hvad planen så var, for der var ikke nogen fuldt ud gode løsninger.
    Jeg har dog aldrig haft ønske om kejsersnit og var derfor grundlæggende ikke i tvivl om at jeg helst ville føde hende vaginal, også selvom det måske ville medføre et klip.
    Ventetiden var ret lang, særligt når man skal ligge sig ned med det samme hvis vandet går – og det var bare ikke lige midt i Netto at jeg skulle ligge.
    Men efter lang tids venten og ca 30 minutter efter jeg havde modtaget brev med tid til kejsersnit gik vandet, og heldigvis var det bare hjemme i sofaen.
    Så ned at ligge og afvente ambulance. På fødestuen blev alt tjekket og der var kompetent personale på vagt, så alt var godt. Det gik hurtigt og pludselig ramte de sidste par centimeter som virkelig bed. Jeg nåede et par sug lattergas stående på alle fire og klar til at føde – for sådan siger de at det er bedst. Jeg hørte i baggrunden at stuen blev fyldt, men det var ikke noget jeg rigtig tænkte mere over. Kroppen blev født og da blev der sagt at der var fire minutter til hun skulle være ude. Veerne svigtede lidt og de endte med at ligge et klip og tage hende med et af de greb de bruger. Hun var noget slatten, men der viste sig også at hun reelt var for stor til at blive født vaginalt i forhold til deres anbefaling.

    Samlet set var jeg rigtig glad for at jeg fødte vaginalt, også selv min sygning blev lavet om nogle uger senere. Av! Jeg vil anbefale at man er afklaret med at man kan blive klippet og at man ved hvilke greb/hjælpemidler de kan anvende, ellers kan det være lidt voldsomt når de kommer med tangen. Derudover er det nok mest far som oplever de mange mennesker og ser hvor medtaget barnet evt. er, for de er bare lidt mere påvirket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Min datter lå også omvendt men blev vendt på Hvidovre i første forsøg og de var rigtig dygtige! Fødslen gik helt normalt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Velia

    Som jordemoder vil jeg anbefale at opsøge en jdm der kan vise dig spinning Babies øvelser. Det hjælper med at afspænde livmoderen så han selv nemmere kan vende sig eller at han bliver nemmere at vende. Derudover er rebozo godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibe Appel Rosenberg

    Jeg fik min yngste søn vendt ved hjælp af Rebozo hos fødeklinik Maia. Han vendte sig også pludseligt i uge 36, men kom tilbage i rigtig position og blev født helt ukompliceret. Min jordemoder anbefalede mig det inden evt vendingsforsøg, der vist ikke skulle være så behagelige. Rigtig god fødsel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Bøttcher Larsen

    Uhhh kan virkelig godt følge dig!. For mit vedkommende havde jeg fået at vide, at Gabriella vendte rigtigt og stod fast. Jeg havde flere gange påtalt, at jeg aldrig mæglede liv og spark op i ribbenene, det som alle taler om. Der imod havde jeg ligesom en “kugle” jeg kunne holde fast i, presset op under højre sides ribben. Men hvad ved man, når både læger og jordmoder siger alt er som det skal være. Jeg var nok heller ikke super stær til at holde fast i, at jeg følte noget andet – jeg var trods alt kun lige fyldt 19 år, og kendte ikke andre der havde fået børn. Lige på termins dato, da min mand og jeg var gået til ro, gav det et smæld i maven – som at prikke en ballon med en nål, og vups var fostervandsprøvers gået. Jordmoder sagde, at når ikke der var veer, så var det helt op til mig selv hvornår jeg kom ind, så når jeg følte for det, så kunne jeg komme og blive tjekket. Heldigvis følte jeg for det med det samme. Vi pakkede os sammen og trillede mod fødegangen. Gik op ad alle trapperne – ingen sagde dengang, at når vandet er gået så skal man ligge ned – men hun bliver selvfølgelig også 22 år i foråret 😜 Jeg blev undersøgt – og pludselig ser jm total underlig ud, altså har du fået besked om, at dit barn står fast? Og jo det havde jeg jo – noget er helt galt sagde hun så. Jeg blev undersøgt indvendigt, og her kunne hun tælle alle Gabriellas tæer!. Så gik det hurtigt – en sædefødsel er ikke en mulighed, når baby har strakt benene – et mega akut kejsersnit og 20 minutter senere, kunne jeg stolt kalde mig for MOR til verdens smukkeste lille pige. ❤️ Mine andre 3 børn, har alle sammen vendt den rigtige vej, og er født gennem fødselskanalen.
    Jeg håber inderligt, at ham jeres lille drillepind får vendt rumpetten opad i en vis fart, og at I får den fødselsoplevelse som du drømmer om. ❤️
    Kram til dog.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svindel