Jeg gider ikke at lave mad nytårsaften, gider du?

3 uger som mor

Det gik slet ikke som jeg havde troet. Velkommen til mor-livet, I guess. Men også rent arbejdsmæssigt. Jeg havde planlagt at jeg ville skrive en masse indlæg, som kunne udkomme mens jeg er i denne barsels-boble. Men pludselig gik det hele så stærkt. Jeg synes at jeg var gravid i uendelig lang tid, samtidig gik det virkelig stærkt. Særligt slutspurten. Nu er jeg mor og har været det i 23 dage. Det er for vildt. Det er slet ikke som jeg troede, og så alligevel. Hormonerne har lagt sig, hvilket er befriende. Det var som at være teenager igen – bare gange med 329 og så med en følelse af PMS oveni. Vanvittigt. Jeg græd meget de første par dage, hvis ikke uger. Igår græd jeg slet ikke – og det er jeg vældig glad for. Kristian og jeg er landet mere i vores nye roller. Vi har fundet hinanden mere i det, vi har lært vores dreng mere at kende. Vi har det godt, vi har det faktisk rigtig godt – og vigtigst af alt: vores lille dejlige, elskede dreng har det fantastisk og stortrives. Vi har netop haft besøg af sundhedsplejersken, som er så sød og som synes at vi klarer det så godt og sagde: “han kan jo ikke have det bedre“. Jeg er overrumlet af kærligheden til ham, til Kristian, til vores nye liv. Det er hårdt, det er svært, jeg er usikker, jeg kan have mange bekymringer, men mest af alt så er jeg rolig, jeg stoler på mig selv i det her og jeg er lykkelig. Og det giver jeg jo videre til min lille familie.

Jeg vil ikke skrive om fødslen nu. Jeg ved godt at mange af jer venter spændt. Jeg får dagligt mange beskeder hvor i efterlyser min beretning. Grunden til at jeg ikke har skrevet om det før – og heller ikke gør det nu er, at jeg lige skal finde ud af, hvad jeg har lyst til at dele. Det er mærkeligt – for jeg deler jo som regel det meste. Det er jo ikke alt som ender sort på hvidt her på min blog – men meget gør. Fordi det omhandler mig selv. Nu handler det også om min dreng, om Kristian. Jeg kan mærke at jeg lige skal finde ud af, hvad jeg har lyst til at dele. Jeg kommer til at dele, hvordan fødslen gik og dagene efter. Men ordene har ikke skrevet sig selv endnu, og det plejer de altid at gøre i mit hoved, inden jeg skriver et indlæg.

Det var den største oplevelse i mit liv. Og jeg vil gerne skrive om den, skrive om dagene før og efter, hvordan fødslen gik i gang, hvilke følelser der gik igennem mig, hvordan det var at se ham for første gang. Jeg vil rigtig gerne dele hans vægt, hvor lang han var og hans navn. For han har et navn nu, det har han haft længe, men jeg er ikke klar. Måske bliver jeg det imorgen, om en uge eller i februar. Jeg har svært ved at forklare, hvad der gør at jeg skal bruge lidt tid. Jeg tror det handler om, at jeg gerne vil beskytte ham og os. Jeg har været i det her show i over 10 år. Jeg er vant til, at andre har en mening om mig. En mening om hvordan jeg ser ud, hvordan jeg træner, hvordan jeg er veninde, datter, hvordan jeg skriver, hvor dårlig jeg er til at sætte kommaer, hvordan jeg var som single, kæreste og nu kone. Jeg har vænnet mig til at nogen har et behov for, at skrive grimme ting om og til mig. Jeg har lært, at alle ikke kan holde af mig og det ikke er min opgave at få dem til det. Og at det er okay. Jeg har lært at have teflon på, ikke at bruge alt for meget tid på, når jeg får negative beskeder. Men nu er jeg ny. Nu har jeg fået en ny rolle – nu er jeg mor. Rollen er helt ny, jeg har ikke meget erfaring og jeg har slet ingen teflon. Det skal jeg lige have, før jeg har lyst til at dele ud af min dreng. Det er nok i virkeligheden dét, som det handler om. Der gik også et stykke tid, før jeg havde lyst til at dele Kristian. Jeg skulle lige mærke efter, føle det var rigtigt. Ikke om han var rigtig, for det var jeg ikke længe om at mærke at han var (og er), men jeg skulle mærke følelsen af, at jeg var klar til at dele ham, fordi jeg hvilede så meget i det – og derfor var ligeglad med andres mening.

Jeg har været vant til at dele rigtig mange ting med dig – og det vil jeg blive ved med. Jeg kan ikke gøre det her på andre måder, jeg vil ikke være anderledes. Men lige pludselig er det ikke mig selv, som jeg skal dele ud af, men min søn. Og jeg vil gerne dele ham, og jeg deler ham også allerede, men det skal foregå i et andet tempo, end dengang jeg f.eks. delte min kærestesorg, hvor jeg oftest skrev mens jeg var i følelsernes vold.

Jeg ved ikke om mit skriv giver mening. Jeg havde bare sådan lyst til at skrive det. Jeg forstår godt hvis du læser det og tænker: “hvorfor kan du ikke bare skrive hans vægt“. Det ville jeg tænke, hvis jeg læste med på en blog og afsenderen skrev sådan. Jeg ville nok også tænke “så spændende er den vægt heller ikke“. Og det er sgu ikke fordi vægten er hemmelig, faktisk kan jeg ikke huske den helt nøjagtigt, men det er mere det med at dele, som jeg lige skal finde ud af, hvordan jeg gør. Og hvordan Kristian og jeg gør, for det er noget som vi taler dagligt om – og som vi lige skal finde vores vej i. Og garanteret noget, som vil ændre sig løbende.

Med det skrevet – så glæder jeg mig enormt til at dele min fødsel med dig. Hvis du orker at læse sådan noget. Jeg har aldrig læst andres fødselsberetninger. Men pludselig er det noget af det største og det vildeste jeg har gjort. Det slog sgu at rejse alene til Australien, hoppe i faldskærm og rejse til Costa Rica for at surfe, når jeg nu er så angst for hajer. Alt det jeg gjorde før jeg fødte – det er barnemad. Det kan i hvert fald ikke sammenlignes. Jeg glæder mig til at dele det og få det skrevet ned.

Lige nu skal jeg lige finde mig selv i det her, nyde min dreng, min mand og boblen, som jeg stortrives i. Tak fordi i er så interesserede, nysgerrige og kærlige – alle de beskeder jeg har fået, betyder så meget for mig. Jeg har ikke svaret på så mange af dem endnu, men det skal jeg nok få gjort. Jeg vil i hvert fald gøre et hæderligt forsøg.

Jeg håber i øvrigt at du har haft en rigtig dejlig jul <3

 

27 kommentarer

  • Jeanette

    Jeg glæder mig til du er klar til at dele ❤️ Og tillykke med jeres smukke søn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Smukkeste sjæl – det var et meget, meget fint skriv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Jeg forstår godt det er svært at dele. Da jeg var gravid kunne jeg slet ikke forstå folk der ventede med at dele om barnet var født, vægt, osv.
    Men da min søn kom til verden ville jeg slet ikke dele det med nogen. Kun den Aller nærmeste familie. Vi havde lige været ét i næsten 9 mdr. så jeg var slet ikke klar til at dele ham med resten af verdenen.
    Tak fordi du deler dine følelser og tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    Så lad være med, at dele dit barn med omverdenen. Ser mange, hvor deres børn ikke bliver delt og det synes jeg er så befriende . For de har jo ikke selv bestemt, at komme på internettet. Ligesom L.O.C og christianes dreng. De vil ikke vise ham . Og det er sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Nielsen

    Den der følelse med at være ny i rollen. Usikker. Den manglende teflon. Den rammer lige plet hos mig, fem måneder inde i rollen som mor.
    Jeg har aldrig været generet af at folk har en mening om mig, mine valg. Men I den her nye rolle som mor, er jeg så sårbar. Den mindste kommentar kan få mig til at tvivle på alt hvad jeg gør. Selv, hvis den ikke engang var særlig negativ. Det værste er at jeg kan mærke teflonen krakelere på andre områder også og det er sgu svært at acceptere.
    Du skal bare gøre alt i dit eget tempo, hellere det end at fortryde noget senere, internettet glemmer aldrig. Og de negative følgere gør slet ikke.
    Hilsen fra Heidi, solomor til Bertram på 5 måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg forstår dig SÅ godt – også selv om det er 20 år siden jeg blev mor for første gang – inden insta/snap osv😆 Du skal gemme på jeres historie så længe det føles bedst sådan. Tillykke med den smukke lille gut og jeres smukke lille familie❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Matilde.
    Hvor er det bare godt at du gør det der føles rigtigt. Kæmpe knus og endnu engang tillykke❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Bjødstrup

    Stor og kærlig respekt for dit blogindlæg!
    Det handler om at føle efter, og det har du gjort! Det vigtigste først, og det er det, DU VÆLGER!
    Kærligste hilsner og tanker til jeres lille ny familie!🙏♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Sandberg

    Jeg forstår dig 100%. Tag den tid du har brug for. Er spændt på at høre hvordan det gik når du er klar/ hvis du bliver klar. ( det må være gået forholdsvist ok, for spir er jo ude og ser så sund og rask ud 🙂 )

    noget jeg Tilgengæld ikke forstår…
    Tænk at der er nogen mennesker der skriver noget grimt til andre mennesker…….. Som de selv har valgt at følge.. det er mig en gåde…

    Godt nytår til jer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hyggeligt med en update på livsomvæltningen😍 Stort tillykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    Du tager bare AL den tid du har brug for. Du skal på INGEN måde føle dig presset til at skrive noget, før du føler det er det rigtige tidspunkt.
    Sender dig et kæmpe kram ❤❤❤😘😘
    Kh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Stort tillykke med endnu en titel i dit liv, den titel er grobund for en masse spændende i dit kommende liv som mor – her mener jeg på både ondt og godt. Mens titlen “Mor” gør dig både hård og svag på samme tid, vil den altid gøre dig stærk! Den titel kan noget helt særligt, nærmest magisk – nyd du tiden med mand og barn.
    Jeg følger dine tanker, og når du er klar, er du klar eller også er du ikke – det går nok 😊❤️✨ …
    Godt Nytår til dig og dine ✨
    Knus Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Forstår udemærket at du har brug for tid til at tænke over om du vil dele hans liv med omverden. Jeg tænker bare at det er synd at det (måske) kommer til at kræve teflon som du skriver. Hvis det føles bedst slet ikke at udlevere ham på sociale medier så håber jeg ikke at du føler et pres til at gøre det alligevel med alle de 1000 spørgsmål du modtager. Du er hans mor og dig og Kristian ved bedst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Så fedt, at du tager dig tid til at mærke efter. Vi har overhovedet ikke krav på at høre om din fødsel – nogensinde. Så mærk efter om din profil måske bare fortsat skal handle om dig og så behold din skønne dreng for dig selv?❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nyd boblen ❤️ Den er fantastisk og nu med børn på 10 og 14 år kan jeg savne den. For den er helt speciel; helt vidunderlig.
    Kram til jer og Spir

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Nyd babyboblen …tiden flyver især efter man er blevet forældre ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Bliv bare i boblen så længe du kan og har lyst til ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anvi22

    Nyd det 1

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liza

    Sådan havde jeg det også, nogle måneder, efter jeg fødte min dreng .. det er en beskytter træng man ikke rigtig kan beskrive for andre .. men pludselig kunne jeg slet ikke lade være med at dele ham med omverdenen og fortælle (så giv dig den tid det tager) Det hele er så nyt og man skal lige selv finde plads til alle de nye følelser , får man kan dele dem med omverdenen ! Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan sagtens følge dig. Det kommer når tiden er til det. Når det så er sagt, så er fødselsberetninger (på afstand) meget underholdende.
    Som min veninde, der i en vestorm, trak en knagerække ud af væggen på OUH og hendes mand måtte gribe hende på vej ned og ut., der også i en sindssyg vestorm, sagde OK til, at en lægestuderende måtte være på badeværelset, hvor min mand sprøjtede varmt vand på min lænd, mens jeg stod foroverbøjet, nøgen med kæmpe store fødselsbryster og prustede som en væddeløbsheste.
    Ind træder den smækreste unge sprøde lægestuderende. Han fik fuld valuta for pengene. Det var retrospektivt meget prækert. Både for min mand og jeg 🤪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Vi delte hele historien hele tiden, men mest fordi det var komisk at baby sked den sorte lort lige efter de begge var kommet op af badekaret, og fruen derefter trådte i den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh han er så fin ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Er det rigtig han skal hedde Melvi? Det siger rygterne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Så fint et skriv ❤️ Som du selv har sagt i din story, så er det vigtigt at følge sin mavefornemmelse med nogle ting ❤️
    Gør hvad I synes er det mest rigtige 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det er SÅ spot on det du skriver! Jeg havde det på præcis samme måde, da jeg fødte min datter for snart 3 år siden. Alle følelser var så rå, og jeg havde det så svært med, at alle (sådan føltes det i hvert fald) pludseligt skulle have en holdning til, hvordan jeg var mor. Det var kun min mand der havde min ryg, og jeg syntes alle andre kritiserede mig for at være ‘for’ omsorgsfuld/bekymret/hysterisk osv osv. Jeg har i dag fundet helt ro i, at min måde at være mor er det helt rigtige for min datter og vores familie. Men det var svært i starten, og jeg manglede klart flere ‘heppere’ i mit hjørne. Det var hårdt! Du gør det så godt, og jeg håber du (hurtigere end jeg) finder en ro i, at du er verdens bedste mor for jeres søn – og det bliver nemmere, alt tager bare tid, og du er sej, at du gør det i dit/jeres tempo! #powermama !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super godt indslag Mathilde. Nyd boblen og vi glæder os alle til du er klar til at vise din graviditet og guldklump frem.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg gider ikke at lave mad nytårsaften, gider du?