3 uger som mor

Lidt om fødslen

Jeg har skrevet på det her indlæg et par gange. Slettet igen. Startet på et nyt. Slettet det igen. Jeg skrev om det for et par dage siden – at jeg synes det er svært at finde ud af, hvor meget jeg har lyst til at dele. Og du ved at jeg ellers elsker at dele. Jeg deler gerne det hele (stort set). Opturene og nedturene og alt det imellem. Men nu er jeg mor til den dejligste lille dreng. Som ikke har bedt om at få en blogger-mor. Hvad kan jeg “tillade” mig at dele, hvad har jeg lyst til at dele? Det skal jeg finde ud af, sammen med Kristian. Jeg har læst en eller anden kendis har udtalt, at han deler det som han tænker at hans søn, ikke ville have noget imod at vise sin kæreste når han bliver 18 år. Den tommelfinger regel kan jeg godt lide.

Men jeg har lyst til at skrive lidt om min fødsel. For det var (som for alle mødre) det største jeg har prøvet. FUCK. DET. VAR. VILDT.

Men jeg har lyst til at dele lidt af min oplevelse. For jeg er så stolt af min krop, min mand, min styrke. Jeg synes at slutspurten var hård – altså i graviditeten. For Spir lå jo med hovedet opad, i den såkaldte “UK stilling”, altså underkropsstilling. Det har jeg allerede skrevet lidt om her, for vi måtte igennem et vendingsforsøg. Det havde vi ikke succes med og jeg blev indlagt til observation, da jeg havde ve-lignende symptomer. Det gik heldigvis i sig selv efter et døgn og jeg kom hjem igen. Men Spir lå jo stadigvæk med hovedet opad. Vi blev derfor indkaldt til møde med lægerne, som skulle vurdere om jeg måtte forsøge mig med en sædefødsel (hvor numsen så altså skal ud først) eller om jeg skulle indstilles til kejsersnit.

Jeg græd så meget i de dage. Jeg var så skuffet over, at jeg ikke “fik” den fødsel, som jeg så gerne ville have. Forkælet? Mon ikke. Men sådan havde jeg det altså. Jeg var fast besluttet på en sædefødsel. Jeg ville have den vaginale fødsel. For enhver pris.

Troede jeg. For så fik jeg undersøgt tingene lidt, talt med flere læger og jordemoder og pludselig syntes jeg (og vi) at det var en risikabel affære. Der er mange meninger og holdninger til sædefødsler – og vi har hørt de fleste, både for og imod. Det kommer også an på hvor du skal føde, hvilke læger der er på arbejde når du skal føde etc. På Hvidovre hvor jeg skulle føde, ses en sædefødsel som værende en høj-risiko fødsel. Og dét havde jeg ikke lyst til, at gå ind til. Der er mange som har gode oplevelser og som fint føder med numsen først. Men der findes også eksempler på det modsatte. Som dagene skred frem og terminsdatoen nærmerede sig, blev jeg mere og mere sikker på et planlagt kejsersnit. Selvom jeg virkelig aldrig har så meget som overvejet det. Jeg har altid tænkt, at det skulle jeg ikke. Jeg har været overbevidst om, at jeg skulle føde vaginalt.

Pludselig var alt kastet op i luften og jeg sov ikke meget i dagene op til, at beslutningen skulle træffes. Jeg er normalt ikke en statistik-pige, men 90% af de som har et barn der vender med numsen nedad, vælger planlagt kejsersnit og af de resterende 10% som forsøger sig med en sædefødsel, ender 90% af de alligevel i et akut kejsersnit. Så jeg følte at jeg havde valgene: planlagt kejsersnit eller akut kejsersnit. Og jeg havde ikke lyst til et akut kejsersnit. Jeg ville gerne have så god en oplevelse, tryg og rar oplevelse som muligt. Og jeg havde brug for en smule kontrol, selvom det kan virke som utopi når man taler fødsel. Men jeg havde brug for lidt styring. Det er der mange årsager til. En af dem er, at Kristian er vokset op med en meget syg lillebror, som døde som 18 årig. Han har mange, rigtig dårlige oplevelser med hospitaler. Jeg havde ikke lyst til, at han skulle have endnu en. Derfor syntes vi begge at et planlagt kejsersnit var det rigtige valg for os.

Jeg tror at jeg vil skrive lidt mere, på et senere tidspunkt. Nu ved du hvordan Alfred som til verden. Det blev nemlig et planlagt kejsersnit d.4 december. Jeg vil meget gerne skrive mere om beslutningen, hvordan det foregik før, under og efter og hvordan vi har det nu. Og hvordan jeg har det med, at jeg endte et helt andet sted, end jeg havde tænkt og håbet på. Men det må blive en anden dag. Lige nu skal jeg amme, kysse og kramme min lille, elskede dreng. Tak fordi du læste med <3

31 kommentarer

  • Lisbeth

    Jeres valg giver så god mening. Tillykke med jeres dejlige dreng❤️ Fødslen er så vigtig mens man er gravid. Bagefter – der er alt det, der betyder noget, at man har sin sunde og skønne knægt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Stort tillykke med jeres dreng og at du fandt ro i at vælge PK, når drømmen oprindelig var noget andet:) Jeg havde også meget svært ved at vælge, da jeg som dig også altid havde drømt og set frem til at opleve en vaginal fødsel.

    Mht. statistikkerne er det lidt forkert.
    Ca. 90% af alle UK mødre vælger planlagt kejsersnit.
    Hvis du er førstegangsfødende er der ca 50% risiko for at få akut kejsersnit og endnu lavere hvis du er flergangsfødende.
    Synes det er lidt vigtigt at få de rigtige tal på, hvis andre står i samme situation 🙂

    Kærligst,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Kære Julie. Tak for komme med de rigtige tal. Jeg undrede mig nemlig, da jeg læste blogindlægget. Jeg synes, det er synd, hvis andre gravide med et barn i UK tror, at risikoen for akut kejsersnit er så høj under sædefødsel. For den er jo kun 50/50. Hvilke nogle vil betragte som gode odds andre som dårlige. Men det er i hvert fald meget meget bedre end 90/10. Kram og tillykke til dig Mathilde <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Velbekomme 🙂
      Ja, jeg tænkte det samme, for står man i samme situation er jeg sikker på at man vil finde frem til dette indlæg, hvis man googler løs efter UK beretninger – som jeg selv fortvivlede gjorde i 2017:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kisser

      Min datter stod i UK og jeg endte med KS, da der ikke var ret meget fostervand tilbage. Jeg læste rigtig meget op på statistikker osv. Og nogle af de mindre gode tal kommer sig af, at man bruger internationale tal, hvorfor ulande (som har en generelt dårlig statistik for fødsler i det hele taget) tæller med.

      I DK er man ret forsigtig med UK fødsler, men det er ikke mange år siden at UK fødsler blev igangsat – så planlagde man et par stykker, når en fødselslæge, som var tryg ved det alligevel havde vagt. I Norge sætter man stadig igang ved UK.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Stigaard

    Stort tillykke med sønnen 💙 jeg kan virkelig godt forstå du gerne ville ha’ født “normalt” men, jeg ville ha’ valgt planlagt kejsersnit som jer, hvis jeg stod i samme situation. Det er simpelthen ikke det værd at risikerer noget.
    Godt nytår til jer alle 3 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Stort tillykke med jeres dejlige dreng ❤️ jeg tror jeg havde det meget som dig. Vores pige lå også i UK, og jeg ville bare så gerne føde hende selv. Gik i fødsel og alt gik hurtigt, og det endte i ak. Jeg var så ked af det bagefter, da min pige blev taget fra mig i flere timer, fordi hun var meget dårlig. Følte mig snydt for en fødsel, men mest af alt den første kontakt lige efter fødslen. Det er selvfølgelig ikke til at vide hvordan barnet har det lige efter fødsel, men skulle det ske igen en anden gang at barnet ligger forkert, så vælger vi planlagt kejsersnit 🙂 håber du har det godt, for det kan være ømt længe efter. Nyder at følge dig/jer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med Alfred

    Først og fremmest tillykke med jeres smukke søn, og hvor er det dog et skønt navn, i har fundet til ham. Jeg glæder mig til at følge jeres udvikling som forældre, og se den lille vokse. Det klær dig at være mor, og det virker gangske naturligt for dig.

    Jeg fødte ved at akut kejsersnit, da min datters hjerterytme lå for højt i de 15 timer det blev målt. Jeg toede bare at jeg skulle ind til tjek, og sættes igang med piller, men blev i stedet for indlagt og fik taget vandet. Jeg åbnede mig kun 3 cm, så efter 12-13 timer i fødsel, skulle der pludselig gå stærkt. Jeg havde dog en god oplevelse hele vejen igennem.

    Min krop var dog så svægget, og jeg havde ingen appetit, så selvom vi kæmpede kom amningen aldrig rigtig op at kører. Jeg har lært meger af den fødsel og tiden derefter, så vil se om jeg kan gøre tingene anderledes næste gang. Jeg ønskede også en vaginal fødsel og at amme.

    Igår gik jeg igang med, at hører dit podcast afsnit omkring kejsersnit, hvilket jeg end til videre synes rigtig godt om. Fedt du båede har en læge med og en der har født ved kejsersnit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Det er mig der er med i kejsersnit-afsnittet og det gør mig så glad at du synes om det! Håber du kan tage noget med derfra. Det lyder til et hårdt forløb og fødsel du havde!
      Knus Mette

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Årh hvor fint – vores lille August kom til verden den 4. September 2019 på Hvidovre ved planlagt kejsersnit ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg vil også lige korrigere tallene 🙂 Ikke for at være sådan en irriterende type 😉
    Hvis man vælger at føde et barn i sædestilling vaginalt, er der mellem 25 og 50 pct. risiko for kejsersnit.

    Stort tillykke med jeres flotte dreng <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    P.s. så stod jeg selv i samme situation for 4 år siden, da min yngste datter skulle fødes. Eneste forskel var, at de først opdagede, at hun lå i sædestilling, da veerne var godt i gang, vandet var gået, og jeg var 7 cm åben.
    Valgte kejsersnit efter lægens anbefaling (men kan faktisk stadig tænke tilbage og ærgre mig over, at jeg ikke forsøgte mig med en fødsel. Det er dog så dumt, for kejsersnittet gik helt fantastisk og blev endda filmet af min mand).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie

    Det er et mega svært valg. Jeg har lige været igennem det for anden gang her med mit tredje barn som jeg har termin med om en uge. Min første var uerkendt uk og er født vaginalt. Hvis vi havde vist han lå sådan på forhånd havde vi også valgt planlagt kejsersnit. Fødslen var en fed, men mega hård oplevelse. Jeg vil bestemt ikke anbefale alle at kaste sig ud i det. Min nr 2 lå i hovedstilling og fødslen var som at smutte en mandel. Nu har jeg så et barn i uk igen og har valgt en sædefødsel igen og jeg ærlig talt mega spændt på det selvom jeg har gjort det før. Hvis jeg havde været førstegangsfødende havde jeg som sagt valgt præcis som dig. Man ved ikke hvordan man klarer en fødsel før man har prøvet det. Det vigtigste er at der kommer et sundt og raskt barn ud. Tillykke med ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kæmpe stort tillykke med din guldklump!
    Og jeg håber du havde en god fødselsoplevelse også med planlagt kejsersnit.

    Jeg er så en af dem, som vist har gået uden om alle statistikker og retningslinjer. Jeg havde planlagt en hjemmefødsel igen (nr 2) og viste fra nr 1 at det kunne gå stærkt. Men havde en opdaget UK sædefødsel, uden jm da hele fødslen alt i alt kun tog 30 minutter og jm ikke nåede frem (igen 😂).
    Anbefalingerne er at man ikke må føde hjemme i sædestilling. Men jeg havde en fantastisk fødsel og en urkrop, som var sej uden lige og som guidede og gjorde hvad den skulle 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Kære Louise

      Jeg har summet lidt over din historie og kommentar. Det er en balancegang. For selvfølgelig var du mega sej, og hvor er det godt, at det hele gik som det skulle, især når du nu havde statistikkerne imod dig. Jeg ved godt, at det ikke er det, du mener – men den sidste del af din kommentar kan komme til at lyde lidt som en devaluering af alle de kvinder/kroppe, der ikke var så heldige som dig. En krop er jo ikke mindre sej, fordi en vaginal fødsel enten ikke er mulig eller går galt. Der er så meget ”det kan du gøre selv” og ”kroppen er jo lavet til at føde” i vores retorik om fødsler, at det er rigtig svært at være i, når man ikke kan skrive en ukompliceret vaginal fødsel på CV’et. Din fødsel gik godt, fordi du var pissesej OG pisseheldig 🙂

      Da jeg fødte min dreng for 3 år siden, pådrog jeg mig en stor bristning (dog ikke pga. UK stilling). Det har taget mig flere år at komme fri af følelsen af, at det var min egen skyld og at min krop var ”dårlig til at føde”. Men jeg var bare virkelig uheldig, og der var nogle omstændigheder, jeg ikke kunne battle selv med al min urkraft, styrke, vejrtrækning osv. Din kommentar er sådan en, der før i tiden ville ramme mig – det gør den ikke mere – men jeg tænker på andre som mig, der måske gennemgår en svær efterfødselsperiode lige nu, fordi deres fødsel var svær, endte med et KS eller noget helt andet. Det er særligt med tanke på dem, at jeg skriver denne kommentar.

      Og til dig Matilde: Tusind tak fordi du deler. Pga. min sidste fødsel er jeg af lægerne blevet anbefalet at føde ved planlagt kejsersnit, når jeg til foråret skal have mit andet barn. Jeg er så skrækslagen for særligt efterforløbet, og det giver på en måde en ro, at du har gennemgået/gennemgår det samme og stadig kan stråle af lykke – så er det måske ikke SÅ slemt, som jeg frygter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Kære Signe,
      Tak for din bemærkning. Jeg er nok én af dem der bliver ramt af følelsen af ikke at have slået til som kvinde og ikke at have været sej nok, når jeg læser ovenstående bemærkning – og det selvom det er to år siden det endte i et akut kejsersnit. Den er sikkert ikke ment sådan, men jeg kan blive så træt af den retorik, som den ligger sig op ad. Så tak for dit nuancerede svar, det gav mig et godt humør igen.
      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Stort tillykke med jeres fine dreng! Hvis du på et tidspunkt får lyst til at skrive mere, om jeres oplevelse med planlagt kejsersnit, vil jeg se frem til at læse om det 🙂
    Jeg skal også tage en beslutning om planlagt kejsersnit til min næste fødsel, da min første fødsel ikke endte så godt. Jeg er ikke stødt på så mange fødselsberetninger fra planlagte kejsersnit, og det lyder som om, at I havde en stor oplevelse, selvom det ikke var det, I oprindeligt havde forestillet jer – det synes jeg er vildt dejligt at læse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kirsten

      Kære Anne. Fik sådan en lyst til lige at sende en besked din vej, selvom vi jo slet ikke kender hinanden. Hvis du vil have en solstrålehistorie om et PKS anden gang efter en meget traumatisk fødsel, der endte i AKS første gang, så send mig en mail på kirstenbrasklillevang@gmail.com 😘 Jeg synes nemlig selv, at det var så svært at finde PKS historier, da jeg skulle træffe et valg her anden gang. Kh Kirsten

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Han ser så skøn ud. Man får jo helt lyst til en mere. Med eller uden KS, så længe man får dem med hjem.
    Jeg har født to gange: 1 i uge 22- dødfødsel. Voldsom oplevelse for sjælen.
    Og vores regnbue i u37, igangsættelse pga svangerskabsforgiftning. Der var fart på og en sugekop involveret. Men det endte lykkeligt. Og det som sagt det vigtigste.
    Tillykke med hinanden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Ribers

    Kalder man det også en fødsel, når man får kejsersnit?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Ja 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      JA!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • HeidiHelle

      Et kejsersnit er en operation, ikke en fødsel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Hvis der bliver født et barn, er det en fødsel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kisser

      Det er godt nok ikke en særlig pæn kommentar. For nogle af os er der en vis sorg forbundet med, at vi ikke kunne føde som vi ønskede. Der kom et barn ud og derfor er det en fødsel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Kisser og Signe: jeg er så enig! Skal mit barn ellers fejre operationsdag i stedet for fødselsdag?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg fødte også ved planlagt kejsersnit pga UK ved min første. Det var så god og rolig en oplevelse. Det foregik så tjekket og professionelt og alle på stuen var glade: Vi skal fejre fødselsdag i dag!
    Min anden fødsel var igangsat og blev lang og hård, men hun kom ud. Med kop.
    Hvis jeg skulle have flere børn (det skal jeg ikke), ville jeg vælge et PKS.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Tak fordi du deler Matilde, og hvor lyder det som en smuk fødsel, hvor I var helt klar til at møde jeres lille dreng, og hvor I som hans forældre havde skabt de allersikreste rammer for hans vej til verden.
    Min fødsel blev et semiakut kejsersnit da jeg pludselig blødte efter et mislykket vendingsforsøg i sommer på Hvidovre. Kejsersnittet gik godt og heldigvis havde min datter det godt. Selvom jeg var chokeret over pludselig at skulle føde og efterfølgende havde en masse tanker om, at jeg følte mig snydt for en naturlig fødsel, fokuserer jeg nu på det vigtigste, nemlig at min pige kom helt sikkert og trygt til verden. Og hold kæft hvor er vi fødende kvinder seje.
    Ønsker jer alt det bedste og hvor er jeres lille dreng skøn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Stort tillykke med ham😘

    Det er så vildt det med fødsler. Det kan fylde så absurd meget “hvordan” de bliver født, når det vigtigste jo egentligt er “at” de kommer ud og er i verden….jeg har selv siddet med samme overvejelser ved 2. fødsel, pg vidste godt rationelt set, at selve fødslen er et splitsekund i forhold til det liv med barnet man får bagefter, men alligevel er det et svært valg……kan ikke helt finde ud af hvorfor. Det lyder som om i traf det helt rigtige valg for jer, og det er dejligt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carolinne

    Tak for at dele ❤️ Jeg vidste ikke min datter sad i UK, før vandet gik og vi skulle på fødegangen, jeg valgte selv at forsøge mig med en sædefødsel, men min krop kunne undervejs ikke helt finde ud af at numsen vendte ned af, jeg åbnede mig ikke nok kun 5 cm og veerne begyndte at gå i stå, og efter 30 timer, så valgte et “akut” kejsersnit 😅 det har man nemlig altid lov til at vælge undervejs, men så akut var det jo ikke, det var som et planlagt ville være. Min datter havde det godt derinde under forløbet, og der findes forskellige grader af “akut” begrebet, det foregik meget stille og roligt, vi kom til når der var plads, og forløbet var stille og roligt.
    Jeg er glad for mit forsøg på en sædefødsel, for det gjorde for mig at jeg var mere indstillet på hvad der skulle ske.
    Min venindes datter vendte også med numsen ned og, hun valgte med det samme de kom ind, et kejsersnit, de vidste det heller ikke før de kom ind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tillykke med det lille vidunder!
    Jeg havde selv termin d. 22 nov. 19 med en pige i UK. Efter et mislykkedes vendingsforsøg valgte jeg at forsøge mig med en sædefødsel. Vi havde en tid på sygehuset d. 21, nov. da der skulle planlægges kejsersnit hvis jeg gik over termin – vandet gik så natten til d. 21. Nov. Kl. 01:10 til min store glæde, da jeg nærmest havde vinket farvel til drømmen om en vaginal fødsel.
    Kl. 02:00 startede mine veer, og ved 7:00 tiden mistede jeg totalt tidsfornemmelsen. Da veerne tog til fik jeg lattergas indtil presseveerne startede, og det var en hård omgang. Jordmoder kunne se hende forneden, men hun havde ikke rigtig i sinde at komme ud.
    Omkring kl. 17:15 besluttede læger og jordemødre, at nu skulle hun ud – faktisk til min store lettelse, for smerterne var mange!
    Der blev igangsat et akut kejsersnit, og oplevelsen var intet mindre end fantastisk! Stemningen var god og høj, for lige om lidt skulle vi endelig møde vores datter 💕
    Det hele forgik stille og roligt, og det kejsersnit som jeg virkelig havde frygtet, blev til den bedste beslutning og jeg kunne ikke være mere lettet.
    Kl. 17:32 kom vores velskabte datter til verden ❤️
    Jeg er ikke god til sygehuse, operationer og alt det det indebære, og derfor var frygten for det planlagte kejsersnit enorm! Derfor er jeg i dag lykkelig over, at jeg forsøgte med en UK fødsel, hvor jeg kæmpede til min krop ikke kunne mere, for til sidst at se det som en lettelse med et kejsersnit ❤️
    Set i bakspejlet havde jeg trods smerter, en mislykkedes uk fødsel og et akut kejsersnit alligevel en helt perfekt fødsel, og jeg ville ønske jeg kunne få hele oplevelsen igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 uger som mor