Lidt om fødslen

Life Hack

Life Hacks. Uundværlige at have et par stykker af dem – særligt her under barsel og med en hverdag med et spædbarn. Men også til dig som måske har en skade, er blevet opereret, kæmper med en eksamen eller på anden vis har brug for lidt tricks til, at gøre hverdagen nemmere. I har delt jeres bedste lifehacks med mig (TAK!) og jeg deler dem nu videre her på bloggen. Tilføj endelig flere i kommentarfeltet hvis du har gode i ærmet. De er tiltrængt og jeg kan altid lære noget nyt!

  • brug en vikle/bæresele (jeg leger med det pt. men skal lige have hjælp til det, så det skal jeg lige finde i løbet af ugen!)
  • smør en madpakke, enten om aftenen eller få din partner det til om morgenen.
  • lav overnight oats (jeg laver et indlæg med mad du kan spise med én hånd!)
  • bestil wolt og få maden bragt lige til døren!
  • download din fjernbetjening ned på din telefon, så kan du altid skifte kanal mens du ammer.
  • hav en kurv/bakke/et net ved sofaen/sengen med snacks, oplader, læbepomade, ammeindlæg, hvad du nu ellers har brug for.
  • hæld altid te og kaffe op i en termokop, så du ikke altid skal drikke det koldt!
  • Lav grøntsagsstænger og hav i køleskabet!
  • hav proteinbarer/måltidsbarer inden for rækkevidde. Jeg er glad for de her og de her.
  • lav en snapchat gruppe med din mødregruppen – så kan du dele om natten hvor du ammer, og måske kan føle dig lidt alene. Jeg er endnu ikke startet i mødregruppe, men synes ideen er så hyggelig!
  • køb en robotstøvsuger..
  • køb måltidskasser.
  • hav altid snickers i barnevognen..
  • lav mad til flere dage.
  • hav altid vand inden for rækkevidde. Jeg bruger denne dunk som er uden alt muligt pis – og som kan rumme meget vand OG kan åbnes med én hånd!
  • brug en skråstol (må de efter 8 uger) og tag evt. med ud på badeværelset, så du kan tisse og gå i bad i ro og fred (hvis altså baby tillader det..)
  • hav en mikroovn så du kan varme mad op hurtigt!
  • spis kopnudler.. (jeg laver snart det indlæg med life hack måltider!)
  • stå op før din partner, gå i bad, på toilettet og få børstet tænder – så har du allerede mere energi inden du skal være alene med baby resten af dagen.
  • drop underbukserne, så kan du amme og gå på toilettet. Jeg har dog ikke luret hvordan det er muligt at tørre sig, men det må komme an på en prøve en dag, hvor jeg er desperat..
  • hyr rengøringshjælp hvis du har råd eller spørg om din veninde vil svinge støvsugeren. Bed om hjælp – det skal jeg selv øve mig voldsomt på, men jeg prøver. De som elsker mig og holder af mig, vil gerne støvsuge og smøre mig en mad, ligesom jeg ville gøre det for dem!
  • tørshampoo tørshampoo tørshampoo.. jeg bruger denne for tiden og den er god og billig.
  • bestil varer på nemlig.com og få leveret lige til døren!
  • har du flere?

22 kommentarer

  • Jette

    En skråstol mener jeg er unødvendig. Baby kan jo bare ligge på dynen på gulvet eller puslepuden på gulvet 🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria S

      Det kan din baby måske. Det fungerede ikke her fordi min dreng ret hurtigt vendte sig og trillede. Skråstol var perfekt til os så mor her kunne nå noget. Husk hver baby er forskellig ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • N

      Helt enig. Og hvis man alligevel anskaffer sig en skråstol skal man huske at de ikke må sidde der i mere end 10-15 min. Ryggen er slet ikke stærk nok til at kunne bære hovedet længere tid. Rent motorisk får baby ingenting ud af en skråstol, det er kun til gavn for mor/far. Generelt bør baby ikke sidde op før den kravler og kan sætte sig selv, men det kan være svært at overholde 🙂
      Der findes en gynge på samme måde som skråstol bare hvor baby ligger på maven i stedet, det er meget bedre for rygmusklerne.
      Ergokarin har lavet et rigtigt godt skriv om det her http://ergokarin.dk/wp-content/uploads/2014/06/3-ting-du-bør-vide-version-1.2.pdf
      Hilsen en anden ergoterapeut 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna S.

    Sikke nogle gode råd! Jeg brugte og bruger stadig meget Vigo (Rema 1000) og bilkatogo, når jeg skal have handlet ind og er alene. Jeg kunne i perioder slet ikke overskue at skulle ud og handle alene med baby, så det var så nemt at bruge ovenstående 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tørshampoo skulle også virke som pletfjerne til de mere genstridige pletter af babybæ

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nete

    Uhh… Sikke mange gode ideer, dem skriver jeg mig lige bag øret til det forhåbentlig en dag bliver min tur… Jeg kender en der købte et mini køleskab (minibar str) som stod ved siden af sofaen, så kunne hun bare række armen ud. Jeg har også selv brugt at tage på barselsbesøg og købt ind til en ordentlig omgang spaghetti bolignese eller andet, som jeg så lavede til de nybagte forældre, og de så havde til et par dage. Frem for at have blomster med (de fik stadig en gave). Det har været meget værdsat og kan jo give lidt adspredelse imellem Wolt. En veninde ønskede sig også “middagsmads barselsbesøg” og der var lavet en besøgsplan for hendes første 14 dage hjemme med lille baby. Kodeordene må være: forberedelse, planlægning og udnyttelse af dyrbare minutter❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Lidt input herfra.. min den yngste er dog 10 mrd.
    Jeg elsker min Pramzac taske til min Odder barnevogn, som klikkes på side. Mangler altid plads når man er på tur eller skal ud og handle. Derudover har vi haft stor glæde af en baby sovepose, når de små sparker dynen af sig.
    En skål med kolde sutter i køleskabet er også uundværlig når der er tænder på vej.
    Tak fordi du dele kære Matilde😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for at dele! Synes ikke alle bloggere er lige god til at dele alle de gode råd de får ind, når de laver ‘Hjælp søges’-opslag, men du er altid flink til at få alle de gode råd på bloggen. Så tak for det Matilde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    God indsamling, og tak for at dele 👍🏻😊..
    Mit input er: book evt en slyngevejleder eller lignende, så du kommer godt igang med vikle/bæresele, så bliver man pludselig ikke så begrænset til alle “en-hånd-tingene” 😉…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elise

    Der er mange gode vikle-grupper på facebook, hvor der helt sikkert er en der vil hjælpe dig.. Ellers så ved jeg at Abudabihousefrau har fået ret godt styr på der, hvis du kender hende? ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Popsa fotobøger! Jeg kan lægge billeder ind løbende, så jeg ikke behøver bruge lang tid på det, når jeg vil lave en bog til min søn. Jeg har lavet en fra min graviditet og er nu i gang med hans første år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Life hack: Bedsteforældre! Er man så heldig at have babys bedsteforældre i nærheden kan jeg anbefale at inddrage dem allerede fra starten.

    Jeg havde det lidt svært med min svigermor inden min datter kom til verden, men hun ændrede hele vores forhold – nu havde vi en fælles interesse! Hun har fra starten gerne kørt 50 min hver vej for at passe min datter i 45 minutter mens jeg var i bad. Hun er pædagog og den bedste at snakke opdragelse med, og hun synes kun det er spændende at jeg har gjort det anderledes end hende selv (fx viklet meget, ammet i 12+ mdr og brugt BLW). Hun elsker at købe ting, hvilket er lidt overvældende, men hun accepterer at jeg fx nævner konkret hvad vi mangler og at “nu har vi 15 rangler, det er vist rigeligt”. Det har krævet kompromisser og accept af, at ikke alt bliver 100% efter min bog, men til gengæld har jeg nu en svigermor der passer min 3-årige en dag om ugen, og samtidig vasker det meste af vores tøj, nu hun er hjemme hos os. Og hun tager datteren på overnatning uanset hvornår vi har behov, og aflyser så fx en planlagt teatertur.

    Det er næppe alle der er så heldige, men jeg tror i hvert fald at det hjælper at investere i den gode bedsteforældre-relation helt fra starten🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Brunsæbe fjerne ALTID pletter fra ble-uheld på tøj og stofbleer – og er meget billigere end pletfjerningsmidler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Slyngevugge, gode trådløse høretelefoner til lange gåture og putning, termokop til både at holde kaffen varm hjemme men også at have med på tur, snacks til mor i pusletasken – her var grovkiks og bananer et hit, altid have vikle med under barnevognen til hvis baby bliver utilfreds med at ligge ned, en god drikkedunk til mor og egentlig også baby, når han begynder at skulle have andet end mælk. Jeg var i hvert fald bedre til at huske og tilbyde vores datter vand, når drikkedunken stod fremme. Og så er snapchatgruppen verdens bedste opfindelse. Her 21 mdr senere snapper vi stadig dagligt og det er så dejligt at kunne følge med hos hinanden. Både når ting er svære men også når ting lykkes ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Få dine barselsbesøg (veninder, familie mv.) til selv at medbringe forplejning (plus det løse 😉), min mor kom med aftensmad i portionsstørrelser til fryseren 👌👏 Balsam-spray til at blive i håret, hvis man kun når et hurtigt bad med shampoo.. Og så brugte jeg engle-hu på mit kejsersnit-sår og har fået det fineste ar + husk at massere arret, så følelsen i huden omkring kommer tilbage.. OG læn dig tilbage og nyd dit vidunder!!! ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Ordn praktiske ting (bad, rengøring osv) mens baby er vågen. De kan godt ligge og se på man er i bad. Så kan man sove/hvile mens de sover også! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Fjernbetjening som app? Hvordan fungerer det? 😍👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Som Malene skriver – ordn ting mens baby er vågen. Det er så vigtigt at få sovet/slappet af/restitueret efter fødsel og med nyfødt, amning, søvnmangel osv. Alternativt når baby sover så stil iPhone til at ringe efter 10 min og ordn hvad du kan nå på den tid af toiletbesøg, bad, opvask, skoldning, vasketøj, oprydning. Husk at prioriter rækkefølgen, så du tænker på dine personlige behov først 😉 Tag så en snack og en kop te med hen i sofaen eller ind i sengen og slap af eller sov <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Ift. toilerbesøg når man ammer eller har en sovende baby i armene så kan man fordel lægge toiletpapir klar så er det faktisk nemt nok at tørre sig😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Lig baby på spisebordet når du skal amme. (På noget blødt, dyne eller babynest) Så har du to arme fri til at både få lun kaffe og spise mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mt

    Den med at putte kogt vand i en termokop og bruge til at lave en flaske på turen eller om natten er stadig relevant her hvor min søn er tre år og er blevet forkølet. Han koster og hakker og har fået kamillete med honning i en flaske igår aftes efter han blev puttet. Jeg lavede en portion mere og gemte lidt kogt vand i en termokop, så da han hostede meget tidligt imorges fik han lidt mere uden jeg skulle stå og koge vand og alt muligt. Har det først været kogt kan man også give det 15-20 sek i mikroovnen.
    Man kan iøvrigt købe en kop der selv holder en bestemt temperatur på det der er i. Den er pebret (1000kr), men enhver barslende forældres drøm! Aldrig mere kold te/kaffe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Aflevér pant hos nemlig og undgå forevigt at komme frem til et lukket flaskeautomat!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om fødslen