"Jeg undrer mig over..."

Et helt andet sted

Jeg er ikke tilfreds. Men det er okay. For sådan er det lige nu, sådan ser det altså ud. Jeg er heller ikke helt tilfreds med billedet, jeg fik vist rystet lidt på hånden, måske på grund af dagens emne:

Det skal handle om min krop. Og det skal handle om ikke at være tilfreds. For jeg er ikke tilfreds med min krop som den ser ud nu. Og det er længe, længe siden at jeg har haft det dårligt med min krop. For det har jeg lige nu, jeg har det dårligt med min krop. Og inden det bliver for alvorligt – når jeg kigger på min dejlige, elskede søn som lige nu sover ved min side, så er det jo ligegyldigt for mig at min mave ikke længere er, som den var. Og jeg ved godt at jeg lige har været højgravid og at min mave har vokset i 9 måneder. Og rummet en baby. Og været igennem et kejsersnit. Det er ikke så lidt den krop har været igennem, det sidste år. Jeg er stolt af den, jeg er stolt af at min krop kunne lave et menneske og jeg er stolt af min fødsel. Rationelt kan jeg nemt sige til mig selv, at det sku da ville være mærkeligt hvis min krop lignede sig selv. Men alligevel fylder det for mig. Og jeg tror ikke at det er noget, som vi snakker så højt om. For må man egentlig gerne være lidt ked af sin krop, når man lige har født et totalt lækkert og vidunderligt ønskebarn? Gu’ fanden må man så. Man må i hvert fald herinde, på min blog.

Jeg var rigtig ked af min krop, da jeg var yngre. Faktisk holdt jeg først rigtig af min krop, da jeg havde overlevet min brors død. Jeg kan huske at jeg tænkte, at det jo var hamrende ligegyldigt hvordan jeg så ud, så længe at jeg var glad. Den tankegang fik mig til at holde af min krop, mere og mere – dag for dag. For når nogen dør, nogen som du elsker ubetinget og meget højt, så er strækmærker, appelsinhud og skæve tænder pludselig latterlige detaljer. Så hvorfor kan jeg ikke “bare” tænke sådan igen?

Jeg ved ikke helt hvad det handler om. For jeg ville gøre det igen og jeg gør det forhåbentlig igen – bliver gravid altså. Jeg elsker Alfred og vores nye liv som forældre, mit nye liv som mor. Jeg elsker at være mor. For mig er det to forskellige ting: at være mor og så hvordan jeg har det med og i min krop. Som teenager og helt ung ændrede min krop sig. Men den udvikling gik over et par år. Min graviditet tog 9 måneder og langsomt ændrede min krop sig under graviditeten for til sidst at være højgravid. Men på under en time gik jeg fra at være højgravid, til at være mor.

Maven er slap, mine hofter er bredere, min talje er bredere, min fysiske styrke er virkelig et helt andet sted, end jeg har været vant til i mange år. Og SELVFØLGELIG er tingene som de er. For jeg er lige blevet mor og jeg har lige været gravid og jeg har ikke kunne træne, som jeg ellers har gjort i over 10 år. Men jeg er bare ked af det, som jeg ser i spejlet. Jeg føler mig ikke længere tilpas ved at gå nøgen rundt. Jeg kan ikke lide når Kristian ser min nøgne krop. Men jeg ved at det ikke hjælper at gemme min krop væk. Så jeg går nøgen rundt og Kristian ser mig nøgen. For det er sådan jeg ser ud. Og han elsker mig ikke mindre, fordi min krop har ændret sig. Og jeg ved også at jeg bliver bedre til, at hvile i min krop, hvis jeg ser hvordan den ser ud, i stedet for at gemme den og mig selv væk. Men det er svært. Jeg var så glad for min krop før, jeg hvilede virkelig i den. Det havde jeg knoklet for at kunne. Det skal jeg lige genskabe og jeg skal lige lære at holde af min krop, som den er nu.

Det er forbundet med en snert af dårlig samvittighed at skrive dette. Lige nu strækker Alfred sig ved min side. Han er begyndt at grine og han griner meget. Når jeg kigger på hans smukke ansigt og søde små kinder, så kan jeg mærke at det jo egentlig ikke betyder noget. Det er jo bare en krop. Det er så nemt at skrive, så nemt at sige. Men jeg kan mærke at det fylder og jeg er ked af min krop lige nu. Det varer ikke evigt, for det gør intet. Men lige nu gør det og det må det egentlig også gerne. Det er nok en del af rejsen, det er i hvert fald en del af min.

Kender du det? Del endelig i kommentarfeltet. Jeg tror at jeg har brug for at læse og se, at jeg ikke er alene med disse tanker.

65 kommentarer

  • Natazja

    De tanker fyldte også for mig i starten. Nu er min søn 10 måneder og jeg tænker sjældent negative tanker om min krop nu. Jeg har ikke brugt tid på at træne, men ens krop falder altså rimelig meget tilbage til sig selv, endda også uden det store besvær, i hvert fald for mig. Så tag det roligt, nyd din søn og nyd at vi alle bruger store jakker på denne årstid ❤️😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Strandqvist

    Jeg har ikke født. Men følelsen kender jeg.
    Jeg fik en skade som 21 årig, mistede førligheden fra brystet og ned. Mine lår er flade. Min bagdel ikke eksisterende. Min mave hænger. Alt sammen fordi der ingen muskel kraft er til at holde sammen på det.
    Jeg kan ikke lide at se mig selv uden tøj på.
    Min krop er trods det, stærk! Jeg har flotte arme, et flot bryst og jeg er glad for at mærke hver eneste lille muskelfiber som jeg stadig har adgang til.
    Min krop er sej. Den har overlevet et trafik uheld! Mine ar er min historie og jeg elsker min krop på en anden måde. Jeg elsker den mest når jeg har shapewear og strømpebukser på, for af en kørestolsbruger at være, så er den slet ikke så kedelig i den sammenligning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Kender det rigtig godt! Min søn er næsten 9 måneder og jeg har haft meget svært ved at acceptere min krop efter fødsel. Respektere hvad den har været igennem, og får tit af vide at det jo er ok at den er ændret for “Jeg har jo født”. Jeg er ikke tilfreds, men har først fundet rigtig overskud til at ændre på det for ca 2 måneder siden. Og mit humør er bare steget lige siden fordi jeg kender og mærker mig selv meget bedre 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josaphina

    Har det på samme måde.. I en alder af 31, har jeg fået 4 piger og fik den første kort efter jeg blev 23år, så efter hver fødsel har jeg savnet min almindelig krop.. Heldigvis har den altid fundet tilbage igen, til nogenlunde det samme, men selvfølgelig ikke 100% som før. Det har altid taget mig og min krop et år at komme tilbage til det den var før og det er uden nogen særlig indsats 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg er selv blevet mor i december ved kejsersnit, til mit 3. Barn. Min dreng er nu 7 uger og jeg higer efter at træne igen. Kroppen er slap og jeg føler mig tung. Får energi ved at gå ture. Nu i lidt mere rask tempo end før og hvor er det skønt. Jeg tog 18 kilo på denne gang og vil gerne tabe dem igen. Og det kan jo kun gå for langsomt, synes jeg. Men når jeg så ser på vores familie med tre børn, må jeg også være realistisk og tage et lille skridt ad gangen.
    Nej jeg er ikke tilfreds med min krop, men jeg er taknemmelig for at jeg har det godt uden smerter og med lyst og gejst til at komme i gang med træning om en uges tid, forhåbentlig 😀.
    Forstår dig fuldt ud. God træning til dig i weekenden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Min krop er absolut heller ikke det samme efter 2 børn og min yngste er 1 år 🙂 jeg har ikke gjort så meget i træning og kost men alt starter vel et sted. Så snart jeg er i job igen og ikke mor 24/7 så kommer kroppen hurtigt tilbage. Jeg undgår lidt spejlet nogle dage og andre dage synes jeg at jeg er pisse lækker på trods af ekstra kilo. Jeg kender det alt for godt og du er ikke alene Matilde ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Jeg fik akut kejsersnit for 2 år siden og min mave og krop er slet ikke noget jeg er pjattet med at se på i spejlet. Men jeg prøver også at fortælle mig selv det jeg har været igennem for at få min pige og så gør det Ingenting og så finder jeg mindst 1 god ting at sige om min krop inden jeg går væk fra spejlet igen. Og så kommer jeg til at elske min krop igen, når tid er og overskuddet er tilbage. ☺️Du er ikke alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Sådan havde jeg det også, virkelig! Jeg var kun 25 da jeg fik mit første barn ved kejsersnit og jeg var SÅ ked af, at min unge krop var så medtaget! Den gik fra at være stærk, slank, spændstig og sprød, til at være stor, slap og ja- noget helt andet. Det var meget svært, jeg tabte mig ikke af at amme, og måtte derfor selv trække mig op og komme i sving med træning og kalorieunderskud, da jeg endte amning.
    Men du skal bare give det tid, når du har overskud, så kan du tage fat med din træning og hvad du ellers har lyst til, som fører dig tilbage på sporet.
    Jeg vil anbefale kejserinde programmet, som er skræddersyet til en kejserinde, som du jo er nu. 💪🏽
    Nøgleordene for mig var viljestyrke og tålmodighed, sidstnævnte besidder jeg ikke rigtigt, men det kan man jo blive nødt til, når man ikke kan trylle😅
    Og så giv dig selv lov til at være træt af det, det fanme i orden! Og man elsker sit barn uanset, og ville jo aldrig i hele verden bytte det om igen. Men derfor kan man godt være træt af sin krop, og det er i orden!
    Du er ikke alene😗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg kender det så godt! Jeg fødte min dejlige søn for 3 mdr. siden, og nu er jeg begyndt at tænke på min krop. Jeg er også rigtig ked af den lige pt. på grund af strækmærker og et løsere maveskind end tidligere. Jeg ved jo godt, at det stadig trækker sig sammen, men det er stadig svært lige at være i. Du er ikke alene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jamen du har helt ret, og du er ikke alene. Det ermange år siden jeg fødte ( snart 13 faktisk 😅) og jeg har aldrig haft et godt forhold til min krop. Først her i 2019 ( slut ‘18) hvor jeg begyndte at træne med Rasmus ( Kelbæk), begyndte jeg at få skabt et positivt syn på min krop. Men jeg knokler stadig med at holde af den. Især op til mens., f.eks., hvor den barebliver blød og uformelig ( synes jeg)
    Så har jeg SÅ svært ved at holde af den.
    Min mave hænger og den buler ud. Dels pga mange års over/undervægt, og to graviditeter.
    Ja! Det er sgu helt okay at have det svært med kroppen efter en graviditet – det bliver hverken dit eller mine børn, mindre betydningsfulde af, ej heller min taknemmelighed over at have båret og født dem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    For mig var det sværere faktisk ikke udseendet, der synes jeg, jeg er meget overbærende med mig selv, for som du siger, det er jo lidt ligegyldigt i det store perspektiv. For mig var det sværeste, at min krop var fremmede for mig, fordi den var SÅ svækket. Jeg kunne først gå og trække vejret normalt 2 uger efter fødslen. Men derefter var jeg stadig enormt svag, og det har taget mig over 5 måneder at komme tilbage på nogenlunde samme niveau, som før graviditeten. Dét synes jeg, var svært. Når man har været vant til at træne og have en stærk krop, så var det enormt svært pludseligt at være så svag. Det går heldigvis meget bedre nu, og jeg mangler at tabe 1 af de 20 kg, jeg to på under graviditeten. De første 18 kg. Røg de første 14 dage (ja sindssygt meget væske i kroppen og baby på 4042 gram).. nu er mit fokus efterhånden på også at forbedre mit udseende, for selvom jeg har det ok med mig selv, så måtte maven da godt være lidt fladere 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg kan sagtens følge dig. Sådan havde jeg det også da jeg fik min søn for 2, 5 år siden. Jeg var vant til at træne 6 gange om ugen og være det jeg vil betegne som veltrænet og slank. Jeg tog massiv på under graviditeten og det satte sine spor. Men da min søn var 4 måneder og alle kilone var røget igen og min træning langsomt blev en del af hverdagen igen kom min krop langsomt tilbage og den sommer han blev 1 år stod jeg og var glad for den krop jeg så i bade tøj. Jeg var stolt af min krop og jeg synes selv jeg så skide godt ud. Så det kommer igen, men det tager tid. Nu har jeg født vores pige for lidt over 2 måneder siden og min mave har fået en del strækmærker efter endnu en graviditet med maaaange ekstra kilo på kontoen, men denne gang er jeg ligeglad. Denne gang er jeg ikke ked af det fordi jeg VED at jeg nok skal komme tilbage. Med flere strækmærker ja, men jeg er ikke ked af dem. De er beviset på at jeg har båret de to vigtigste mennesker i mit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilia

    Søde Matilde det er da helt normalt at man ikke jubler over løst maveskind etc selvom man har fået den dejligste baby i verden er man jo også kvinde ikke kun mor 🙂 MEN det hele bliver godt igen!!!! Jeg har fået 3 børn på 7 år og min mave er helt fald igen, huden er nok en anelse løsere men ikke slemt overhovedet. Ja min bryster er slappere også men altså tænk på at meget kan man selv gøre-træne spise sundt etc (og der kommer tiden også tilgode-mik første crossfit time her efter baby 3 var godt nok ikke som jeg ønskede jeg kunne præstere men det kommer, selvfølgelig gjorde det det og det gør det også for dig 🙂 og hvis man så virkelig er Utilfreds med noget efter man har fået de børn man skal have så kan man jo få fikset noget ting – bare hvis det er 🙂 ved godt det er lidt tabu at sige men egentlig er det vel ok at man som voksen kvinde der har båret børn tager et valg helt for sig selv om ens egen krop, ikk?
    Anyways, giv dig selv lov til dine følelser og tro på du bliver glad for din krop igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Du står bestemt ikke alene med den følelse. Selv fødte jeg en lille dreng for 2,5 måned siden, og jeg er/var så priviligeret at kunne træne og løbe lige op til fødslen ligesom dig. Jeg startede træning og løb 14 dage efter fødsel. Jeg havde det svært i fitness. Jeg følte folk kiggede, og det gør folk muligvis stadig, for mangler stadig nogle kilo. Jeg øver mig i, at sige til mig selv, at det her er sådan jeg er nu, og folk må tænke og kigge alt det de vil. For jeg har en søn derhjemme, som jeg har båret, og han fylder hele min verden, så at min krop ser ud som den gør, grundet en graviditet, det er jeg stolt af. Vi kender historien bag, og vi er skide seje os mødre. I dag 2,5 måned senere, synes jeg det er gået stærkt. Vægten siger ikke det ønsket, men det hæfter jeg mig ikke så meget ved, for jeg synes kroppen bevæger sig hurtigere end forventet tilbage til det gamle. Jeg er sikker på, at med din glæde og passion for træning, skal du nok lære at ”elske” din krop som den er, og især når du nu endelig har fået grønt lys til at gøre det du elsker, nemlig at træne. Vi mødre bliver bare 10 gange bedre mødre, når vi hviler i os selv, og når vi får lov til at være os, og gøre det som gør os glade. Så jeg håber, at når i har fundet en rytme, hvor træning er inkorporeret i jeres hverdag, så kommer der mere og mere glæde ved din krop. Enten i takt med du forhåbentlig ser forandring på vægten, overskuddet generelt, forandring ved kroppen, styrken eller noget helt fjerde. Du er sej, husk det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg blev først “tilfreds” med min krop EFTER at have fået to dejlige piger – begge født ved kejsersnit med tre år imellem.
    Jeg har aldrig været tynd, men altid haft en delle på maven. Til gengæld har numsen og lår aldrig været store.
    At være gravid, gjorde min mave kæmpe enorm. Især under første graviditet! Jeg lignede en hval, selvom jeg kun tog 12 kg på.
    Efter at have født skete det mest fantastiske: Jeg tabte mig uden at skulle kæmpe for det. Og jeg beundrede det helt vildt forunderlige “apparat” kroppen er. Fra at have groet en baby over mange måneder, gik den pludselig til at være en døgnåben bar, hvor der altid var åbent for en lille én.
    Min mave er aldrig blevet stram og fast, og mine bryster – – – de kommer slet ikke på plads igen (medmindre jeg får dem opereret dem på plads). Men jeg vejer mindre end nogensinde før, og min krop overrasker stadig – f.eks. ved pludselig at kunne vågne og trylle energi/løsninger/overskud frem midt om natten, når én af pigerne pludselig har et opstået behov.
    Så at drømme om før-mor-kroppen, synes jeg er synd. For man ér jo blevet mor, og at kroppen vidner om det – på hvilken som helst måde den måtte gøre det – synes jeg bare er den smukke “scrapbog” vi alle bærer rundt på ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Jeg havde det helt på samme måde efter jeg havde født min søn, som snart er et år. Jeg var også meget tilfreds med min krop inden, jeg følte mig heldig. Men da jeg skulle til at føde blev jeg lidt nervøs for om jeg nogensinde fik min krop igen, som den var før. Jeg troede på det, fordi alle på Instagram ser så flotte ud efter en graviditet. Den første tid var sværest, hvor min mave var blød og bulede som den ikke plejede. Mine bryster så noget flade ud, og ikke så fyldige som før. Jeg havde fået større hofter, hofter som jeg ikke havde før. Jeg begyndte og træne lidt, og tænke over hvad jeg spiste. Det er stadig ikke det samme og det bliver det nok heller ikke, men jeg kan leve med det, og vil gøre noget mere ved det på et tidspunkt. Men lige nu har jeg slet ikke tid til træning som jeg havde før og mine hofter genere mig stadig.. Jeg må gøre et forsøg på at trimme min krop helt når jeg har fået de børn jeg håber på. Men indtil da vil jeg prøve og nyde hvordan den ser ud hvor jeg ikke træner. Selvom jeg prøver at holde den nogenlunde fin 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Puha det var dejligt du tog det emne op! Og du er i hvert fald ikke alene. Da jeg fik min datter for 2,5 år siden, var jeg så ked af hvordan jeg så ud. Jeg lovede mig selv at sådan skulle det ikke være efter min næste graviditet. Nu er der tre måneder til min termin, og jeg kan “desværre” se at min krop igen bliver sådan. MEN nu kan jeg se hvilke vidunderligt barn der sidder ved siden af mig, og det er bare det bedste. Dog tror jeg stadig på at jeg nok skal nå min drømmevægt på et tidspunkt. Men hver sin ting til sin tid. 🙂 og du er pisse sej, og skide smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Matilde. Tak tak og tusinde gange tak.
    Jeg er endnu ikke gravid eller blevet mor. Men jeg har en angst og frygt for hvordan min krop forandre sig og ser ud efter fødslen. Jeg er bange for at jeg ikke ville kunne “nyde” min nye rolle som mor, da jeg er bange for at ked af det heden ville kunne overskygge den glæde det ellers skulle være at få et barn. Det er en kæmpe frygt at jeg ikke ville kunne hvile i mig selv og være der for mig barn. Det er rationelt set fuldstændigt ligegyldig hvordan man ser ud, så længe man er rask og barnet er rask og har det godt. Jeg er bare så bange for at det ville overskygge glæden for jeg vil for alt i verden gøre alt hvad jeg kan for at være en god mor for mit barn også ville jeg have så dårlig samvittighed, hvis jeg ikke bare tænkte yes, det hele er bare som det skal være også er det ligemeget med og det hele hænger. Så Matilde, kæmpe tusinde tak for dig og dit indlæg og for at snakke åbent om et så følsomt emme – du er så pisse sej ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Nu ved jeg at det nok er naturligt at have det på den måde, og at det ikke er noget man skal have dårlig samvittighed over ❤️.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Jeg tillader mig at dele min oplevelser, selvom den har været omvendt end hvad jeg tror mange oplever, ligesom du selv skriver. Jeg frygtede at være gravid og hvad det ville gøre ved min krop. Men jeg blev overrasket, for jeg tog ikke særlig meget på under graviditet og en uge efter fødsel, så jeg faktisk ud som før jeg blev gravid. Lidt mindre muskelmasse, men slet slet ikke særlig stor forskel. Jeg trænede rigtig meget under graviditeten og fik ikke stræk mærker eller løs hud, men jeg havde en tydelig Linea Nigra og jeg elskede den, fordi jeg følte det var det eneste der viste at min krop havde været gravid og var blevet mor. Så selvom jeg var rigtig positiv overrasket over hvordan min krop håndterede graviditet og fødsel, så har der alligevel været nogle negative følelser indblandet og jeg har skulle finde mig selv igen. Som jeg skriver dette, går det op for mig at jeg har følt det ikke har været okay at sige man er tilfreds med sin krop efter fødsel og hvor ‘godt’ man synes end krop har gjort det. ALLE følelser omkring egen krop efter graviditet og fødsel er okay. At ikke hvile i sig eget skind er ikke ensbetydende med at man ikke er glad for hvad den har gjort og formået i form af graviditet og barn/børn. Så selvom vores følelser ikke er ens, så er du ikke alene om at skulle lære egen krop at kende igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du er SÅ meget ikke alene!!
    Jeg har Altid været slank og haft flad mave, et trænet udseende, og min krops udseende har altid fyldt, for meget, i mit liv.
    Jeg har 3 kejsersnit bag mig. Tog over 20 kg på hver gang. Første gang var min mave flad efter 14 dage, 2. gang tog 3 mdr og efterlod en kejsersnit delle, og her 3 gang har jeg fået en endnu større kejsersnit delle og delte mavemuskler og dermed en meget større talje, trods det at Jeg hver gang smidt de plus 20 kg. Jeg har været i stor krise over min krop, særligt det første år efter mit 3. kejsersnit, og især over at taljen aldrig bliver lille igen.
    MEN med tiden har jeg lært at elske min krop, faktisk mere end før jeg fik børn (min yngste er lige fyldt 3 år). Jeg har erkendt og accepteret at den aldrig kommer til at se ud som før.
    Men jeg fandt også ud af hvor vigtigt det var, at passe ekstra godt på sin krop, efter et kejsersnit, at man virkelig skal væbne sig med tålmodighed, og hold nu op, det er svært!! Men om et år ser din krop atter anderledes ud, måske ikke som før du fik din dejlige Alfred, men den vil ikke forblive som den er lige nu. Og når træning/motion igen kan få plads i dit liv, så forestiller jeg mig at, glæden ved din krop også atter vil vokse.
    Men lige nu er det svært og det er helt okay, jeg var der også, og jeg var der nok lidt for længe. #DuErIkkeAlene❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg har haft det rigtig skidt med min krop i teenageårene, eller det vil sige, jeg fandt ud, af at jeg havde det dårligt med mig selv i teenageårene. Især i gymnasiet havde jeg det skidt og udviklede en spiseforstyrrelse, fordi jeg havde brug for at fokusere på min krop og kontrollere den, mest fordi jeg ikke kunne kontrollere mit liv, og de ubehagelige ting, der skete mod mig. Dog har jeg siden jeg var 20 år arbejdet med mig selv og lært at min kropsopfattelse ofte hænger sammen med hvor “hårdt” mit mentale jeg har det. Jeg startede job i sommers og kan mærke, at jeg igen er på overarbejde med mig selv mentalt. Det går ud over min energi generelt, og derfor også hvor meget jeg får trænet, hvor sundt jeg spiser og hvor godt jeg sover. Og sjovt nok føler jeg mig endnu tykkere end jeg nogensinde har været, til trods for, at jeg stadig kan passe alt mit tøj. Derfor tror jeg også at jeg ofte godt kan føle sig endnu mere “kvabset” og anderledes, de tider hvor jeg også arbejder på højtryk mentalt for at finde mig til rette i en ny situation. Jeg er begyndt at cykle på arbejde en gang om ugen (15 km hver vej), og det hjælper både på at få det bedre med mig selv mentalt, og med min krop. Jeg synes det er sejt, at du allerede har mod på at træne, og jeg håber for dig, at du også får det bedre med din krop efter det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tone

    Kære Mathilde,
    Jeg har født den dejligste datter for 5 uger siden og elsker vitterligt mit nye liv som mor. Du sætter virkelig fint ord på de følelser jeg netop tumler med omkring min krop lige nu. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville få det på denne måde og det er træls at det skal fylde når man aldrig har følt mere lykke. Jeg tror dog på det nok skal komme og vi begge bliver godt tilfredse igen. Jeg nyder at følge med hos dig og Alfred, især fordi jeg er præcis samme sted i livet☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Du er på ingen måde alene, tænker der er mange kloge, smukke, rationel tænkende fantastiske kvinder der føler lige som dig i hjertet, selvom vi i hjernen godt ved at det burde vi ikke bruge krudt på.
    Jeg tog 35 kg på i begge mine graviditeter, og der var lidt af en kamp at smide dem igen. Jeg elskede på ingen måde min krop, men jeg faldt ro i tanken om at den havde haft behov for 9 mdr for at blive stor imens den byggede et barn, så den havde behov for mindst den samme mængde tid for at blive mindre igen.
    Jeg tabte mig heldigvis igen efter min 2 graviditet, men selvom vægten viste noget godt, og kroppen så nogenlunde pæn ud og jeg var stærk så føltes det mærkeligt. Jeg havde simpelthen ikke haft hovedet med i det hele.
    Hvorom alt er, var jeg så uheldig så for 6 år siden, da min yngste var Ca 3 år, blev jeg kronisk tarmsyg. Det har så gjort (fordi kroppen slet ikke virker ordentligt mere+ en masse medicin) at jeg har taget over 20 kg på igen. Det har jeg så brugt rigtigt mange år på at været ked af, og kæmpe en kamp mod min krop for et tabe mig imens jeg er syg. Jeg ville ikke erkende at jeg da ikke “bare” lige kunne tabe mig igen, men det var ikke en mulighed. Jeg er på ingen måde tilfreds med min krop i dag, men jeg gør en masse for at passe godt på den, så den kan havde det så godt som muligt så jeg kan passe på mine børn, for det er trods alt det vigtigste. Vigtigere end at jeg har et par kg for meget, eller min mave ikke er stram mere. Vigtigere at jeg kan leve og være glad, og leve uden pt at skulle have stomi.
    Men man må godt være øv over det man har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Jeg ved hvor du er. Jeg har født 3 børn. Taget sammenlagt 76kg på.. tabt det meste. Taget på igen. Tabt det igen. Og nu 45.. og ALT omrokerer sig. Kroppen ser ikke ud som den gjorde for 1 måned siden. Kjolerne og bukserne sidder anderledes .. MEN min kæreste elsker mig uanset hvad. Han elsker MIG. Men hold nu kæft hvor jeg kender det. Spejlet er min fjende ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Kære Mathilde
    Som andre før har nævnt er du ikke alene.
    Jeg var ikke glad for min krop inden jeg blev gravid, men da min mave voksede i takt med at ugerne gik og min lille baby voksede elskede jeg det for nu var det pludselig “okay” at være lidt rund og have lidt på siderne og ja så kunne folk jo se at man var “tyk” af en grund.
    Her efter følgende tabte jeg mig og tænkte “fedt!” Det er kik starten til en ny livsstil, bahhh nej overskud er der nul og niks af og nu sidder jeg tilbage med en vægtøgning på 3-4 kg på 3 måneder pga lidt for meget fastfood pga gode undskyldning om “min baby var sulten så jeg satte mig lige ind på burger baren, og det er jo frokost tid så jeg slog lige to flugter med et smæk” men snød jo bare mig selv 🤦‍♀️
    Men så sent som i går kiggede jeg mig i spejlet og tænkte fuck de stræk mærker og at maven er blævret for jeg har i følge mig selv jordens dejligste baby som jeg har båret rundt på i 9 måneder, at den tanke så måske kun lige var der i en times tid, nuvel men det var en dejlig tanke 😅
    Jeg ville ønske at jeg var gravid igen bare for at være glad for min mave bare engang til, måske jeg er heldig en dag igen at skulle være gravid men burde gøre noget for at komme til at holde af den skide mave noget før for ellers bliver godt nok for surt.
    Men hvad min vej skal være derhen er jeg ikke klar over endnu, men håber at jeg ender der på er tidspunkt hvor jeg kan hvile i min krop som den er

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Iiiihhh Mathilde, tusinde tak for dit indlæg og for at dele dine tanker. Jeg fødte for 2 måneder siden og jeg er SÅ ked af min krop. Jeg har fået indbegrebet af en MOR-krop med “hofteskred”, bildæk, strækmærker, appelsinhud, dobbelthage, hængebabser der er skæve, for ikke at tale om nedsunken livmoder der giver konstant sjattis i trusserne. Det rører mig dybt det du skriver omkring Kristian og nøgenhed, for det er et noget jeg åbenbart ikke har fået bearbejdet. Jeg pakker min krop væk og vil ikke have at min mand ser den, jeg føler mig så ulækker. Det må jeg gøre noget ved! TAK fordi du sætter de tanker igang hos mig. Du er ikke alene❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Iiiihhh Mat, tusinde tak for dit indlæg og for at dele dine tanker. Jeg fødte for 2 måneder siden og jeg er SÅ ked af min krop. Jeg har fået indbegrebet af en MOR-krop med “hofteskred”, bildæk, strækmærker, appelsinhud, dobbelthage, hængebabser der er skæve, for ikke at tale om nedsunken livmoder der giver konstant sjattis i trusserne. Det rører mig dybt det du skriver omkring Kristian og nøgenhed, for det er et noget jeg åbenbart ikke har fået bearbejdet. Jeg pakker min krop væk og vil ikke have at min mand ser den, jeg føler mig så ulækker. Det må jeg gøre noget ved! TAK fordi du sætter de tanker igang hos mig. Du er ikke alene❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja MN

    Sødeste Mathilde, først vil jeg sige, at hvis jeg ser ud som dig, 8 uger efter min fødsel (baby er 19 dage gammel her) så vil jeg være lykkelig! Og her tænker jeg ikke på vægt/krop. Men seriøst, du STRÅLER og ser SÅ hamrende godt ud 😊
    Og når der er sagt, så tænker jeg at det er helt ok, at du selv er tilfreds. Det er din krop og du kender den bedst. Så at man ikke bare er happy på lyserødeskyer for alt efter fødsel, er vist både naturligt og noget der rammer de fleste. Det handler jo på ingen måde om, at vi ikke er taknemmelige for vores arvinger.
    Er sikker på at du snart er tilbage i vanlig Mathilde-form 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kan godt følge dig. Jeg har altid været overvægtig. Tabte 30 kilo, tog lidt på, blev gravid – tig 20 kilo på, tabte dem, tog lidt på, blev gravid – tog 30 kilo på, tabte 20 kilo. Og nu vil jeg faktisk gerne smide 20 kilo mere. For mig er det svært for ønsker at lære mine piger at man godt kan have et ønske om at ændre noget uden at være fanatisk. Og det er okay at være utilfreds😘 Du er velkommen til at følge mit vægttab under #mormedmuller 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Tålmodighed..var for mig nøgle ordet:)
    Jeg var som dig ked af min krop efter fødsel. Da baby boy var 6 md. var jeg skuffet over mig selv over at min krop ik var tilbage. Jeg har altid trænet meget og fem uger efter min fødsel sad jeg på spinning cyklen og kørte stille og rolig styrke træning.
    Da baby boy var 10-12 md var jeg tilbage til normal vægt.
    Baby boy er nu 17 md og jeg vejer 5 kg mindre end før fødsel.
    Ja jeg træner og ja jeg tænker over hvad jeg spiser, men jeg er ikke fanatisk på nogen måde. Der er masse af plads til slik og choko ….livet er for kort til andet 😛
    Tålmodighed…du har trænet i din graviditet og vil gerne begynde igen og du ammer..ren plusser til dig☺️ Kroppen er fantastisk …det kommer😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Jeg tror at du selv er inde på det. Nemlig at din krop igennem 9 måneder har vænnet sig til dén ændring det er at være gravid og at du så på “nul komma fem”, ikke er gravid længere. Og at du har delt din krop med en anden i 9 måneder og du skal lige “lande i” at ha kroppen (næsten) for dig selv igen. Ros til dig for at sige tingene højt, både for dig selv og andre. Det tror jeg personligt på, er det bedste – ligesom dét du skriver med at gå nøgen rundt, selvom du ikke hviler helt i det endnu. Du har nogle gode overvejelser omkring det,, synes jeg. Stort kram herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Du er så absolut ikke alene, det tager tid og ikke mindst indsats for at nå tilbage til det du er vant til. Jeg har personligt aldrig nået det… og er stadig ikke tilfreds men arbejder med mig selv.
    Din følelse er din men jeg synes du ser smask flot ud også kun 8 uger efter 🤩
    Håber du lander der hvor du er tilfreds.
    Ps man må gerne have det sådan også selvom du lige har født … det er helt ok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Desi

    Jeg går og er i tvivl om jeg tør blive gravid på trods af at mit højeste ønske er et barn, men tør jeg være i den proces med min krop under og efter en graviditet. Jeg ved det ik

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg fødte selv min søn i oktober – ved et akut kejsersnit. Jeg har været så “priviligeret” at min krop ikke har ændret sig så synderlig meget, MEN… jeg har fået utrolig mange strækmærker på maveskindet og dem kan man jo ikke komme af med igen. Derfor kæmper jeg lidt med at fortælle mig selv, at det er stolte tigerstriber efter jeg har båret min dejligste søn. Men det er sgu ikke altid nemt og jeg ved endnu ikke, hvordan jeg ville have det med at hoppe i en bikini igen til sommer 🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Det er svært. Og det tager lang tid. Jeg prøvede at være så godt i det som muligt, dvs ikke træne/være på slank, men lade naturen gå sin gang, med alle de gåture med barnevognen og normal kost – der gik 11 mdr før min krop var tilbage. Og har hørt mange eksperter sige der kan gå to år. Men var så glad for jeg kunne lade den ligge og vente for det var det hele værd – ikke at gøre en indsats, have masser af mælk til baby, og naturligt og roligt komme tilbage. Lige pludselig kommer det. Og sikkert før hos dig når du er i så go form.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har siden 13 års alderen haft et meget forskruet billede af min krop, og kunne finde fejl ved alt. Da jeg så som 26 årig blev mor for første gang, var jeg fuldstændig ligeglad med min krop, fordi jeg var virkelig lykkelig for første gang i lang tid. Kunne sagtens se på vægten og tøjet at kiloerne ikke forsvandt, men var komplet ligeglad. Da jeg så for 2 år siden fik barn nummer 2, og så et billede af mig selv, blev jeg helt chokeret, og kunne ikke holde ud at se mig selv i spejlet. Jeg besluttede mig så for at ændre mine kostvaner og gå en lang tur hver dag, og til sidst endte jeg på min vægt fra før jeg fik børn. Nu idag, er der sneget sig 5 kilo på igen, og jeg er begyndt igen på at få kigget på mine kostvaner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte

    Jeg tror, du vil opleve en helt anden accept/glæde ved din krop, når du kommer i gang med træning igen, og mærker styrken så småt vænne tilbage og får rørt dig, som du plejede. Eller i hvert fald derhen af. Jeg fødte 2 dage før dig, og da jeg startede træning, som i starten bare var kropsvægt og strækøvelser, fik jeg lynhurtigt den velkendte følelse af at røre mig og føle mig stærk og mobil, og det gjorde så meget for mit hoved. Så det håber jeg, du også vil kunne genkende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Jeg kan fuldt ud følge dig!
    Grundet voldsom kvalme der gjorde jeg skulle spise hver time, har jeg nu 8 kg det skal af igen.
    Amning hjalp ikke for hvis jeg spiste for lidt stoppede produktion.
    Jeg et taknemmelig for, at min krop har kunne bære vores dejlige datter. Men jeg ser frem til nu at komme mere tilbage til mig selv og mit klædeskab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hej Helse. Tal for din ærlighed og dit mod. Jeg har født for 8 måneder siden, og i virkeligheden vil mange nok sige at min krop ikke er ændret særlig meget, men jeg har også svært ved at holde af min krop post fødsel og amning. Jeg håber på at kunne få sparket mig selv igang med træning, der kan styrke min mave og holdning og blive bedre til at holde af trætte ammebryster og små slatten maveskind🤞🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Du er bestemt ikke alene!
    Så sejt og dejligt at du deler dine tanker 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    ELSKER at du tør dele hvordan du har det. Jeg har det på præcis samme måde. Fødte en datter i december 2019 en lille uge efter Alfred og jeg har det på helt samme måde som dig.
    Jeg er ked af de brede hofter, den løse hud som er kommet på maven som betyder at hvis jeg har stramt tøj på som jeg tidligere ville gå i, så har jeg en mave som ligner at jeg allerede er gravid igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg fødte for 7,5 måned siden. Jeg er først nu begyndt at genoptage træning. Og det går MEGET langsomt. Jeg havde kæmpet SÅ hårdt året inden jeg blev gravid på at tabe mig og føle mig tilpas og være lækker i min egen krop. Jeg tabte hele 10 kg og endte på 58,5 kg med en højde på 163. Jeg var så glad og stolt over jeg ikke var “tyk” længere og selvtilliden var helt i top. Efter min graviditet havde jeg taget alle tabte 10 kg på i vægt igen. Jeg er helt ødelagt over det, og kan kun nikke genkendende til dine følelser omkring at være nøgen eller blive rørt ved i det hele taget. Jeg har efterhånden uden træning smidt halvdelen af graviditetsvægten, men min krop er slatten og min mave hænger… Værst af alt er mine bryster. Det ene 2 skålrstørrelsers større end det andet, eftersom min datter absolut efter uendelige kampe blev ved med at afvise det bryst…
    Jeg er 24 år og føler min krop ligner en på 60.
    Så tak for dit ærlige indlæg, det er rart at høre, det ikke er forbudt at være ked af sin krop – tak for dig Matilde! Du for sej mama!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg fødte min første søn for 4 år siden, og det var en kamp for mig at finde mig tilpas i min krop bagefter -som jeg faktisk aldrig havde været tilpas i i de 27 år, jeg ikke var mor 😅
    Men jeg begyndte at se på det sådan, at jeg skulle lære den at kende helt forfra, for den vil aldrig blive som før (efter en hård fødsel som har sat permanente spor). Og det hjalp mig rigtig meget, og så blev jeg mere tilpas i den end nogensinde før, og stolt af hvad den havde præsteret 💪
    I juli fik jeg så min anden dreng, og denne gang hader jeg ikke min krop på samme måde som efter første gang 😊

    Jeg håber, at du finder tilbage til at være glad og tilpas i din krop igen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Du er ikke alene!!!
    Jeg har det 100% på samme måde – så tak for at dele!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min krop ændrede sig også meget under min første graviditet. Strækmærker på hele maven og nogle meget laaange bryster. Det er ikke sjovt. Her i min anden graviditet var jeg kommet i rigtig god form – men med strækmærker, lange bryster og “pøllen” ved kejsersnitarret. De er beviset på, at jeg har båret min datter. Så er det okay, og jeg lærte igen at holde af min krop. Her i min anden graviditet frygter jeg igen for, hvad der sker med min krop bagefter. Men det skal nok gå, jeg kan kæmpe mig frem mod noget, jeg igen kan holde af. Du er sej – du kan også nå derhen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg fødte for 3 måneder siden – også ved kejsersnit og jeg er så splittet. Jeg hade synet af min krop der er blevet deform og 15 kg tungere og samtidig kigger jeg på min lille søn som vi har KÆMPET for at få og så tænker jeg fuck jeg er blevet større, for hvert et kilo er det hele værd for min søn er vokset der inde. Jeg ved hvad jeg skal spise for at tabe mig, men overskuddet er der bare ikke. Manglende søvn er hårdt.
    Jeg forstår dig så meget!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • x

    Jeg var også i god form op til min fødsel og var så klar til at komme i gang med hård træning efter fødslen. For mit vedkommende altid reformer, pilates, i perioder crossfit og meget løb… Jeg begyndte at løbe efter 7 uger med C25K, hvor man går/løber. Jeg fulgte deres to og tre ugers program en del uger inden jeg sprang videre for at være sikker på ikke at gøre skade. Det vigtigste er man virkelig mærker sin bækkenbund og skruer ned, hvis det gør ondt eller den føles træt. Derudover dyrkede jeg i en lang periode fra 8 uger blid hjemmetræning – b.la. Tracy Anderson Post-partum og ballet beautiful post-partum. Det sidste jeg havde lyst til var hård crossfit eller kettlebel træning, og det gjorde jeg først 1/2 år efter. Jeg gik også til powerhouse efterfødselsreformer og det synes jeg hjalp meget på at samle kernen. Generelt vil jeg mene du skal være blid i starten, virkelig tænke at få stabiliseret din core og genskabe kontakten til dine mavemuskler og din bækkenbund. Jeg fik min normalvægt ca. 4 mdr efter fødslen og synes og min krop var nogenlunde på plads efter 1/2 år. Jeg fødte i slut maj 2018, hvor det var så varmt. Jeg fik konstant sår mellem mine lår, når jeg havde kjole på og følte mig som den største hval den sommer. Tror også min kropsforskrækkelse kom omkring de 6-8 uger, hvor fødslen havde lagt sig og jeg længtes efter at hvile i min krop igen. Held og lykke med træning. Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Du er på ingen måde alene om at have det sådan. Jeg fødte tvillinger ved kejsersnit for 5 år siden, og må da sige at min mave bestemt ikke hører til de kønneste. Jeg har ikke meget fedt på maven, men den buler som et skildpaddeskjold, har delte mavemuskler, og den famøse hudfold hænger hen over arret. Det hedder badedragt og ikke bikini.
    Ydermere fik jeg et navlebrok af graviditeten, så har gået med noget, der lignede en næse midt på maven. Jeg har dog netop fået opereret brokket, så navlen er lidt mere normal at se på nu. Jeg synes dog ikke det går mig voldsomt på, det er jo en stor præstation at være gravid, og jeg er sgu stolt over at jeg har båret tvillinger, som blev født store, sunde og raske💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Fødte for 14 dage siden og natten til d. 2 januar var det som om min datter voksede sig kæmpe stor, for jeg sprækkede fuldstændig med strækmærker.. Åh jeg blev så ked af det og har det stadig svært når jeg ser på dem og min krop. Men når jeg kigger på min datter, så er hun det hele værd og det er et tydeligt bevis på at jeg har båret min egen datter ❤️ men som du så godt siger matilde, så skal jeg virkelig vende mig til at se på dem og løs hud på maven.. Det skal nok komme med tiden og med tiden bliver strækmærkerne også mindre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille brauer

    Jeg havde det rigtigt svært med min krop efter fødslen af mit første barn, inden fødsel var jeg utroligt aktiv og meget fit. Min mave var efter fødsel fyldt med strækmærker og meget blød, selv med vægttab og træning ville min mave aldrig blive det samme. Da jeg stoppede med at amme, blev jeg igen ked af min krop. Mine ellers tidligere fyldte bryster var blevet slappe og lange. Jeg skulle virkeligt lære at elske min krop igen, men må erkende at selv her snart 6 år efter, og med endnu en fødsel i bagagen elsker jeg min krop endnu mindre. Jeg forsøger nu at tabe mine sidste kg. Og drømmer om en lille maveplastik operation, så jeg forhåbenligt kan hvile lidt mere i mig selv igen. Jeg har heldigvis altid haft et stort selvværd, og lader ikke mit udseende påvirke mig i dagligdagen eller overfor mine børn, de ser deres mor som hun er dagligt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Al ja. Fødte for ti mrd siden.
    Fik virkelig mange strækmærker, og huden på min mave er slasket og “krøllet”. (No offence til cana b – men den er derhen af.. og det synes jeg er virkelig svært! Også selvom verdens aller dejligste dreng har boet derinde).
    Jeg kunne såmen nok også miste et ben for mit barn og stadig ville det være okay, fordi.. ham.. men min krop kommer aldrig til at ligne sig selv. Og jeg har smidt alt mit undertøj ud. Skal kun gå i højtaljet for evigt. Amme-hænge-brysterne og ændringen af mine (før) meget pæne brystvorter (og mega pæne faste små bryster) har jeg det heldigvis overraskende godt med. De har jo så også stadig en funktion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linette

    Jeg er gravid i uge 15 og jeg har taget 5 + kg på og jeg har det så mega svært ved forandringen og vægtøgningen og tøjet som lige pludselig ikke passer mere , jeg føler slet ikke behag i at være i min krop for tiden og har også svært ved tanken om at der muligvis går laaaaang tid iden jeg (måske) får den tilbage 😔 der kommer heldigvis noget godt ud af det 👶❤men det er altså svært med den krop 🙃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Bøttcher Larsen

    Du er bestemt ikke alene søde du!.
    Min rejse startede længe før jeg blev mor. Som teenager var jeg meget ulykkelig, jeg trøstespiste, og toppede med en kampvægt på 112 kg. Så blev jeg gravid og fødte min første datter som 19 årig, en graviditet hvor jeg tog 30 kg på, og som endte i et ultra akut kejsersnit. Mit ar strækker sig fra side til side, kæft det er svært at træne mavemuskler som har været skåret over altså 🙈 Efter fødslen af mit 3. Barn for snart 18 år siden var der noget i mig som ændrede sig. Jeg tog kampen op, smed en pokkers masse kg, løb, styrketræning og landevejsracer blev min nye afhængighed sammen med den sunde mad. Jeg ramte et BMI på 21,4 – men var stadig ikke tilfreds med min krop. Følte stadig min mave var alt for stor, og måsen for bred. Rejsen har hverken efterladt strækmærker eller ualmindeligt slap hud – nok det man må påregne efter børnefødsler. For 12 år siden fødte jeg min yngste. Nej, min krop er bestemt ikke som den var før mine 4 børn, den er egentligt meget smukkere og i en endnu bedre og sundere balance, alligevel syntes jeg stadig min mave er alt for stor og ulækker. MEN jeg ville ikke undvære at se ud som jeg gør, mavens bløde kurver, de ikke eksisterende, lettere slappe bryster fortæller bl.a. historien om, at mine 4 guldklumper har boet de første vigtige måneder af deres liv lige derinde under mit hjerte, ligesom brystpartiet fortæller historien om hvor mange timer med livsvigtig kontakt samt hvor mange timer jeg har siddet og ammet i de sammenlagt 3 1/2 år hvor de har fået de aller vigtigste dråber fra mig – jeg har givet dem alle 4 livet, de har alle 4 givet mig så uendeligt meget mere tilbage. ❤️💙❤️💙 Kæmpe knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg må nok først lige starte med og sige at jeg er ikke gravid og har heller ikke været det.
    Jeg har været på en 5 måneders verdensrejse, og skal hjem til Danmark igen om små 14 dage.
    For at være helt ærlig har jeg ikke lyst til at tage hjem fordi jeg kan se at jeg har taget på…
    Jeg er bange for at jeg aflæse folks tanker omkring at jeg har taget på under min rejse, og samtidig er jeg bange for realiteten af min øget vægt når jeg skal hjem og prøve mit gamle tøj igen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Stol på processen! ❤️ Du er helt normal. Alle har den der overgang, hvor man panikker lidt over forandringen. Når du har trænet en periode, og du mærker hvor rocker sej du er, så bliver alt okay igen 👍🏽 Din krop ser ikke ens ud, men om lidt kan den det samme eller mere end før.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Årha hvor jeg dog kender det alt for godt.
    Mit forhold til min krop er da blevet bedre her 14 mdr efter fødsel, men der er stadig vej. Der sker så mange ting, efter man er blevet mor, og der er alt for mange nye ting at forholde sig til. Den med kroppen, kom faktisk virkelig bag på mig, hvor lang tid det tog, og hvor meget det fyldte. Jeg har stadig nogle ting, som jeg kæmper med, maven over aret fx. Osv. Men det bliver bedre, og i takt med man får mere tid til træning osv. Hjælper det også lidt ❤️ men tak fordi du deler. Jeg følte mig så alene med det for 1 år siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg er ikke mor. Endnu. Vi vil gerne gå i gang med at prøve. MEN! For Ca. 10 år siden (jeg var 16/18 år) fortalte min mor mig helt random at hun jo vejede mindre end jeg gjorde på daværende tidspunkt, da hun blev gravid med mig… Så jeg skulle huske at komme så langt ned i vægt som muligt før jeg blev gravid… Nu er jeg 27 og vil gerne være mor, men hvad nu hvis jeg vejer for meget nu og så bare bliver mega tyk som mor… Det stopper mig i at gå i gang. Dengang havde jeg fullblown bulimi, min mor vidste ingenting. Idag er jeg stadig ikke tilfreds med min krop. Bliver det værre når jeg bliver mor?…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mathilde

      Kære du, nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad dit udgangspunkt er, men hvis dit BMI bare ligger inden for normalområdet, så kan du altså bare gå i gang med at prøve. Man behøver ikke at tage helt vildt meget på under en graviditet – omkring 10 kilo er helt normalt, og de ekstra kilo forsvinder hurtigt igen efter fødslen. Jo, ens krop ændrer sig og man bliver måske lidt mere slap i det, fordi man ikke har trænet så meget under graviditeten, men man kan sagtens træne sig op igen.
      I mine øre var det en ret tarvelig besked, du fik af din mor dengang. Det er fantastisk at blive mor og er det dét du ønsker, er det bare at komme i gang ❤️ De kærligste tanker herfra!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sirid

    Min datter er 4,5 måned gammel, så jeg ved lige præcis hvordan du har det lige nu. Jeg tror på, at det bliver bedre. Jeg er ikke nået dertil endnu, at jeg elsker min krop og hviler i den, men jeg har uden tvivl fået meget mere respekt for min krop, efter det, som den har været igennem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tvillingemor aka. Ninjamor

    For snart 4 år siden fik jeg mine to dejlige drenge, da jeg blev gravid var jeg en str. 36/38 trænede en time eller to 5/6 dage om uge og havde det for første gang godt med min krop. Nu 4 år efter jeg fik dem – kejsersnit – hænger min mave stadig, ikke så meget som lige efter bevares. Jeg syns jeg knokler men hverdagen med arbejde og to børn køre mig ofte træt og jeg er blevet glad for sofaen… barslen var også lidt for god ved mig og chokolade/take out blev min bedste ven..
    Så nej jeg er ikke glad for min krop og jeg har beslutte mig for at inde jeg bliver 30 næste år skal jeg være tilbage på min idealvægt så ca -25 kg, og jeg skal nok gøre det, har allerede smidt 6 kg og 8 cm på maven siden årets start 💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg fik også et planlagt kejsersnit for 15 mnd siden. De første mange måneder var jeg meget nervøs for arret, men det er virkelig faldet på plads nu. Og det samme med resten af kroppen. Jeg følte mig smattet, blød og blævret de første måneder. Jeg har ikke trænet, men i takt med at min søn er blevet større, tungere og meget mere aktiv, så kommer motionen og vægttræningen helt af sig selv og jeg vil vove at påstå, at jeg er stærkere og mere muskuløs nu, end før jeg fødte ham (der er noget med tyngdekraften ift min røv, men det vil jeg ikke dvæle ved lige nu) 🙂 Og takket være amningen kan jeg give den fuld gas med kager og lækkerier samtidig – det er ren win win. Men nu hvor amningen langsomt aftager må jeg indrømme, at jeg er nervøs for at se, hvordan mine bryster har ændret sig. Jeg kunne godt forestille mig, at der også kommer en fase, hvor kroppen igen skal accepteres, når kroppen ikke længere agerer mor i form af amning. For så bliver det pludselig mere tydeligt, hvordan den rent faktisk har ændret sig og hvad jeg er ladt tilbage med efter fødsel og amning:) Så må jeg hellere blive gravid igen!;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg er fuldstændig enig med dig! Jeg har nu været mor til min højt elskede datter i et år, og min krop forandre sig stadig så længe her efter fødsel. Min krop bliver aldrig som den var før, og det er helt ok, for som du skriver, så har den udrettet noget helt utroligt og fantastisk, men bundærligt, så gad jeg da godt se ud som jeg gjorde før jeg fødte. Faktisk havde jeg snakken med en veninde for et par uger siden, som ikke helt forstod det. Hun sagde, at man ikke behøver at følge et kropsideal og alle kroppe er smukke, og det er jeg enig i, men det er virkelig en proces at skulle vænne sig til sin krop igen, og føle sig tilpas i den efter fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kære Matilde. Det ramte mig virkelig, da du i din story omtalte ikke at trives i sin krop. Jeg tror, at det er relaterbart for mange – og flere end du tror. Og det er rart at føle, at man ikke er alene, også selvom grunden til mistrivslen ikke er den samme vi deler. Jeg har netop gennemgået et rigtig hårdt højdosis kemoforløb, da jeg desværre fik konstateret kræft for nogle måneder siden. Og min post-kemokrop er ikke ligefrem den, jeg havde før diagnosen. Og jeg trives sgu ikke i den; jeg har mistet så meget muskelmasse, at jeg føler alt hænger både på lår og arme – ja selv i ansigtet! Og så er der selvfølgelig dét med at have mistet håret (og dermed 70% af min kvindelighed – som der i forvejen ikke er meget af qua små bryster og lille numse). Og selvom jeg er PISSE stolt af at min krop har holdt til den hårde kemo (ligesom du er PISSE stolt af din krop har groet verdens sødeste baby), så er jeg PISSE irriteret på min krop over at den for det første udviklede kræft, og bagefter ikke er, som den var før. Men eller andet sted må vi bare prøve at hylde og omfavne vores kroppe, uanset hvad grunden er til at vi ikke trives i den – for HOLD KÆFT de fantastiske, hvis vi lige tænker over det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    Kroppen er for vild, og den har været på benhårdt arbejde i forbindelse med graviditet og forløsning. Og det tager tid at komme sig efter ni måneder med ekstrem hormonel påvirkning.

    Jeg oplevede begge gange, at det tog lige så lang tid som selve graviditeten at genfinde balancen og føle, at alting havde fundet “tilbage” på plads. Ikke at jeg så ud som før. Men begge gange oplevede jeg at være glad i min krop igen, da baby var cirka 10 mån.

    Tålmodighed, middagslure (når det er muligt) og lange gåture eller træning, hvis man kan. Det har virket for mig. Og så hjælper det selvfølgelig også, at man gradvist (synes jeg) føler en større og større accept af, at kroppen har skabt mirakler og dermed ikke ser ud helt som før.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jeg undrer mig over..."