Karantæne aktiviteter

Den vigtigste disciplin

..er ikke at være sur og tvær, selvom at du ikke har fået så meget søvn. Og dét er svært og for mig er det en beslutning som jeg skal tage, inden jeg enten slår øjnene (fulde af grus) op eller inden Kristian vågner. For jeg kan jo også beslutte mig for at være sur på ham INDEN han vågner – hvilket jo er ret tarveligt. I går sov Alfred først ved midnat (han tog en lur fra 19-22.30, så det var jo egentlig fair nok) og Kristian sov og jeg var så sur over at han sov, at jeg ikke gad kysse ham, som jeg ellers plejer, når han sover og jeg har ammet. Jeg vidste udemærket at jeg var dybt uretfærdig og latterlig (og han opdagede det ikke engang) men jeg havde så svært ved at rumme, at HAN kunne sove og jeg IKKE kunne sove. Fordi-at-jeg-ammer. Jeg ammede i øvrigt to gange i nat og det var lange amninger (30 minutter), hvilket Alfred ikke plejer.

Jeg vågnede ved at Kristian kom ind med Alfred. Han havde ladet mig sove i 1 time og 10 minutter (hvis du er mor så ved du at de 10 minutter er vigtige at nævne!). 10 minutter er sin vægt værd i guld. Hvad det så end vejer. Jeg ammede, lagde Alfred, gik i bad, fik morgenmad og kaffe og så vågnede Alfred igen og jeg ammede lidt igen.

Nu er der gået nogle timer siden at jeg skrev på dette indlæg. Klokken er over middag nu og Alfred har ikke sovet før nu. Jeg har leget meget med ham – måske også lidt for at gøre ham lidt træt, indrømmet. Det hjalp ikke rigtig. Det gjorde tiden dog. Vi har sat ham på altanen i barnevognen og han falder altid så hurtigt i søvn, når han kommer i barnevognen. Jeg har en dag hvor jeg ikke har særlig meget overskud, hvor jeg bliver let irriteret og hvor jeg godt kan synes at det er lidt irriterende at Alfred ikke bare lige gør hvad jeg synes. F.eks. sover, så jeg kan skrive indlægget færdigt. Jeg orker bare ikke at gå tur i dag. Jeg vil egentlig bare gerne nå at arbejde lidt og SÅ er jeg egentlig klar på alt det som Alfred gerne vil. Jeg tror det frustrerer mig i dag, at det er HAM som bestemmer hvornår jeg skal gøre tingene. I hvilken rækkefølge. Altså sådan er det jo at være mor, for fanden. Jeg ved det godt. Det fylder bare i dag. Kender du det?

Indlægget har muligvis mistet sin røde tråd, da jeg har skrevet det i flere etaper og fordi min hjerne ikke fungerer optimalt i dag. På instagram har jeg spurgt jer hvad I gør for at vende humøret, skudden, dagen. I har skrevet så mange gode ting. Blandt andet at gå tur og få frisk luft. At have sex.. At gå i et langt bad, løbe en tur, spise noget lækkert, sove når baby sover. Del meget gerne hvad du har lyst til i kommentarfeltet – det behøver ikke at være gode råd, det kan også være at du har lyst til at dele din dag? Hvordan er humøret? Har du sovet? Kender du de dage, som jeg skriver om? Hvad gør du når du bare har lyst til at være sur?

12 kommentarer

  • Christina

    Jeg ammer min 3 måneder gamle datter minimum hver anden time, hver (!!!!) nat, og har gjort det i 2 to måneder snart, så jeg kender virkelig godt til det at være gnaven grundet manglende søvn. Jeg har virkelig kæmpet med ikke at være skidesur på min kæreste fordi han bare sover. Især når han så ovenikøbet ligger og snorker lige ved siden af 😫 Det har hjulpet mig meget at tænke, at dagen bare bliver nemmere hvis én af os i det mindste får vores søvn, så at han kan sove dejligt og være veludhvilet gør, at han kan tage vores datter lidt ekstra om dagen og generelt bare have mere overskud. Han står derfor for alt madlavning herhjemme og det er altså også guld værd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jep!

    Min datter er kun 3 uger, og amningerne tager gerne 1 times tid. Også om natten 😴 Og så laaaaarmer hun mens hun sover, snorker, grynter, piver osv.
    så jeg kender virkelig også det med at være irriteret over manglende søvn, især fordi hun kun vil sove på mig om dagen, eller i barnevognen når vi går tur. Jeg ved ikke hvordan enlige mødre gør det, men for satan de er for seje!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg kæmpede meget med barselsbitterhed i min første barsel, med en baby der ikke sov. Hverken om dagen eller natten.
    Denne gang gør jeg meget ud af at nyde de gode dage, og af erfaring ved jeg at efter en dårlig dag kommer der en der er bedre. Så det prøver jeg at huske på. Ift at være sur på sin mand… well. Jeg prøver at rumme det og tænke at det er ok. Når han sover går det ikke ud over ham, og det er som regel glemt når vi vågner 😅 Og helt ærligt? Det er jo bare pisse irriterende at mænd kan sove igennem alt 😂
    Hvis baby ikke lige følger min plan om at sove, så jeg eks. kan nå en varm kaffe, så lægger jeg hende på legetæppet, drikker min kop mens jeg lige omstiller mig i 10 min.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det er som om du har stjålet tankerne ud af mit hoved! Min Alfred på 6 mdr. har også været sådan idag. En af de dage hvor han bare intet gider, hverken sove, spise, lege eller være hos mig. Og det hjælper ikke når min kæreste sidder lige inde i det andet rum og arbejder og kan høre hvor utilfreds A er, uden at han kan hjælpe, fordi han jo arbejder.
    Tilgengæld var han sød at stoppe med at arbejde tidligere idag og gik en lang tur med barnevognen så jeg kunne få sovet. Og det er forresten den bedste lur jeg har fået siden jeg fødte 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min smertegrænse ligger altid på under 4 timer – så får jeg stiksårs-følende øjne midt på dagen, er kortluntet og evigt sulten .. altså, mere evigt sulten end vanligt😎

    Idag har jeg haft besøg af lillesøster og svoger på terassen – vi er friske og alle i jobkarantæne hjemme, men stadig selvfølgelig stadig med to meter mellemrum, ved hver vores ende af langbordet og snakkede højt, drak flaskeøl, hørte musik, spiste takeaway og havde håndsprit som bordpynt. Så dejligt at se et par kendte ansigter, også selvom det inkludere afspritning af en selv, service, oplukker, takeaway-indpakning og så videre på inden, under og bagefter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Syntes det er hårdt når man har et andet barn som også kræver noget af en, så jeg bliver frustreret når lillebror så ikke lige gør som han plejer, så man kan få fordelt sin tid lidt mellem begge børn (Mega fjollet for jeg ved jo godt de små er utilregnelige) 😕 Og baby der ikke vil sove fordi han er for træt gør mig lidt presset 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Åh jeg kender det .. Søvn er så sindsygt vigtigt og afgørende for overskuddet og humøret. Har ikke overblik over hvor mange gange jeg har været sur/misundelig/uretfærdig overfor min mand, fordi jeg føler at jeg har det hårdest. Hvilket jeg også synes jeg har (på grund af meget mindre søvn end ham), men det er jo bare ikke hans skyld. Så ja. Ville ikke bytte min søn for noget i verden, heller ikke en sammenhængende nattesøvn 😉 , men fuuuuck jeg glæder mig til overskud på søvnkontoen <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg kan så meget følge dig. Jeg kan på dårlige dage nogle gange få sådanne nogle tanker i forhold til veninder med kun ét barn, der “brokker” sig over manglende søvn, manglende overskud og manglende tid til sig selv. Når jeg tænker mig om, ved jeg jo godt at deres overskud har intet med mit overskud at gøre. Når jeg får sådanne tanker er det også et vink med en vognstang om, at jeg skal pleje mig selv. Så træner jeg, går en tur, sover lur når den yngste sover og den ældste får lidt ipadtid, så “sænker jeg baren”. Og beder måske nogle “Bedster” om at komme et smut forbi i en times tid imens jeg tager et bad For mig selv 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kender det så godt. Har en datter på 6mdr, som er godt igang med mad. Ammening fylder mindre, det motorisk mere, og det fylder om natten, og om dagen, står den på 3×30 min lure, hvor det tidligere tog 2timer. Det er virkelig hårdt 😂😂 men Yoga hjælper, og så acceptere jeg, det er sammen med hende på hendes premisser og så går vi gode ture i Bæreselen. Så føltes dagene ikke heeelt ligeså lange 🙈😅 og så leger vi selvfølgelig☺️. Men jeg er træææt 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det er faktisk skide fejt ☺️ Jeg blir nemlig halv sur når jeg ser hvor meget Alfred sover om natten – jeg har en god robust dreng på 13 uger på ca 9kg og ham kræver mad hver 2. time.. jeg elsker når det går andre godt og synes det er så vigtigt at sige højt når det går godt, men self kan det også være svært når man selv er oppe 5-6 gange pr. nat.. så jeg blir muggen over dumme ting.. for jeg er jo godt klar over at det kan jeg sket ikke tillade mig..
    Blir dig aldrig muggen over at min kæreste sover.. for mig er det super vigtigt at han er frisk til at passe sit arbejde og at kunne aflaste mig lidt når han kommer hjem.. ❤️ Så længe vores dreng ikke er flaskebarn, er det vigtigt at i hvert fald en af os får sovet.. 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Du er ikke alene 🙈 jeg har det på præcis samme måde! det er svært, for jeg ønsker virkelig alle andre gode ting. Men lige den der med søvn er svær, for jeg har ikke fået ordentlig søvn i 17 måneder (sov elendigt hele min graviditet og vores søn er 8 mdr). Min svigerinde har en datter på knap fire måneder og hun sover virkelig godt. Og jeg bliver bare lidt bitter, når vores søn på 8 mdr stadig sover ret dårligt en god del af tiden. Vi kan godt på en god nat nøjes med at være vågen 3 gange. Men på de dårlige er det hver time og tit med lange perioder med gråd. Vi kører 50/50 med flaske og amning og min mand står op og laver flasker, men ellers er det primært mig der har ham om natten i hverdagene.
      Jeg bliver ret kort for hovedet med det søvnunderskud jeg render rundt med, især fordi det er kombineret med en fødselsdepression. Og nu den jer lockdown. Vi har også en søn på 5 År og det går desværre oftest ud over ham, hvilket jeg hader. Men jeg gør mit bedste hver eneste dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanett

    Jeg synes man skal tillade sig selv at have det sådan. Det er altså okay at alting ikke altid er lutter idyl. Og ja man må altså godt blive irriteret over at ens tid ikke er ens egen. At en anden vil bestemme over den. Også selv om det er en nuttet lille baby der er chefen.
    Vi skal passe på ikke at forherlige det at være forældre. Det er benhårdt og vi gør alle det bedste vi kan!

    Men når det så er sagt så plejer jeg altid at minde mig selv om at alt er en fase, at intet af det man oplever nu varer ved. (Og sådan er det stadig med børn på 7 og 10 år)
    Det gør at man fjerner den værste brod af irritation. At man kan kapere at være i det.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karantæne aktiviteter