Spædbarn + søvn = ....

Der er meget jeg kan, men også noget jeg ikke kan

Billedet illustrerer noget som jeg heller ikke er god til – at få taget billeder. Jeg bliver sgu altid akavet, når jeg skal have taget billeder. Mærkeligt nok, for jeg har jo gjort det her i mange år. Levet af min blog i over 3 år, men jeg bliver stadig genert. Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Derfor vasen. Billedet er fra igår, hvor Kristian lærte mig noget nyt, eller forsøgte i hvert fald.

Jeg er enormt dårlig til at sige fra eller bare sige noget, når jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Og det har jeg følt i et par uger efterhånden. For ikke at hænge nogen ud, så skriver jeg ikke hvad der konkret er sket (ja, irriterende!), men der er opstået 2 situationer, hvor jeg virkelig føler mig dårligt behandlet. Ikke af mennesker som jeg kender personligt og som er i mit liv, heldigvis, men af et par mennesker som jeg har haft inde i mit hjem, fordi de skulle lave noget for os. Jeg har gået og brokket mig til Kristian over situationerne. Det har muret nede i maven, fordi jeg ikke fik sagt fra eller fik sagt noget overhovedet. Kender du det? Særligt når jeg står i badet, tænker jeg på det. Måske fordi det er et af de eneste steder, hvor jeg bare er mig selv. Så har jeg stået der i badet, grov-masseret shampoo ind i hovedbunden og blevet mere og mere hidsig over situationerne. Og vred på de mennesker, som åbenbart ikke kan regne ud, at jeg er skide sur på dem – men bare ikke har fået det sagt.

Igår blev det for meget. Kristian og jeg talte (igen) om de to irritationsmomenter – og Kristian opfordrede mig til, at jeg gjorde noget ved det. Hvad havde jeg at miste? At de ikke ville kunne lide mig. Det er det, det handler om. Jeg vil så gerne have at folk kan lide mig og at jeg giver god energi til folk. Men de gav mig dårlig energi – så derfor måtte jeg lukke luft ud. Og tage chancen – for hvad så hvis de ender med ikke at kunne lide mig? Jeg skal jo ikke “bruge” dem i mit liv. Det er hverken veninder, kollegaer, familie eller andre, som betyder noget for mig.

Derfor satte jeg mig ned og åbnede min computer – og så skrev jeg to mails. Én til dem hver. Kristian sad ved siden af mig, og hjalp. De skulle nemlig ikke være grove – det var ikke meningen. Men jeg havde brug for at fortælle dem hver især, hvad jeg tænkte om vores møde og samarbejde. Hvad de havde givet mig af følelser og dårlig energi. Kristian er god til at skrive gode, velformulerede og ordentlige mails – og han læste igennem og hjalp mig med, at jeg fik det ud som jeg havde brug for, men også på en god måde.

Og jeg fik trykket “send”. Og så skete det mest fantastiske! Jeg mærkede at alle de dumme følelser og vrede, forlod min krop. Det var som at få taget en tung sten ud af rygsækken. Jeg havde fået fortalt hvordan jeg havde det – og jeg kunne mærke at jeg egentlig var ligeglad med, hvordan det blev modtaget og hvordan der blev reageret på mine mails. Det vigtigste var at få det ud. Hold op hvor det lettede! Sådan helt vildt.

Og det er jo ikke første gang, at jeg har denne oplevelse og erfaring. Jeg har altid haft svært ved, at sige fra og råbe højt, hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet. Men jeg kan mærke at efter at jeg er blevet mor, er blevet vigtigt for mig, at jeg viser Alfred at man altid må sige fra, så længe at man gør det på en ordentlig måde. At man ikke skal finde sig i hvad som helst. At det er skide vigtigt at kende sine grænser og mærke efter – og at en følelse aldrig kan være forkert. Man kan selvfølgelig være for nærtagende i perioder, hvor andre ting i ens liv presser på. Men du kan ikke få en forkert følelse, men selvfølgelig opfatte tingene “forkert”.

Det var så rar en oplevelse at få sagt fra. Jeg har stadig en følelse af, at være sej – fordi det er så svært for mig. Jeg håber at jeg bliver ved med at øve mig og ellers har Kristian lovet mig at hjælpe. Jeg vil gerne blive endnu bedre og måske en dag at jeg kan sige fra i situationen, så det ikke når at mure i min mave i lang tid. Det er spild af tid!

Kender du det? Har du det på samme måde og hvordan tackler du det? Del meget gerne i kommentarfeltet, det er så rart at læse at jeg ikke er alene!

12 kommentarer

  • Mette

    Åh gud, hvor jeg dog kender til det, du skriver! Er selv enormt dårlig til at sige fra, hvilket jeg også har været og stadig er nervøs for, at jeg fortsat er, efter jeg blev mor for 2 måneder siden.
    Jeg har især været nervøs for, at jeg ikke kunne sige fra over for min svigerfar kæreste, da hun ofte er meget belærende og kan nogle gange lyde som om, at hun taler til børn, når hun taler til min kæreste og mig. Heldigvis har der ikke været noget endnu, dog håber jeg, at jeg kan sige fra, hvis der skulle opstå en situation, som går over min grænse, for jeg synes det er vigtigt, at børn lærer, at det er helt okay at sige fra, og at man ikke skal finde sig i hvad som helst😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du er ikke den eneste!! Det er min største drøm at kunne reagere i situationen, når jeg oplever at blive behandlet dårligt eller uretfærdigt. Fedt at du deler det, for tror faktisk vi er mange, som er kede af at have det sådan! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Kan fuldstændig relatere til det du skriver. Har endnu ikke haft modet til at sige fra, så kan desværre ikke komme med råd. Men vil lige høre dig, om du fx. har lettere ved at skrive mails end at sige det ansigt til ansigt? Sådan ville jeg nemlig have det, i frygt for hvordan det ville blive modtaget. Tak for at dele <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Om jeg kender det? The story of my life, siger jeg bare. Jeg har også altid haft svært ved at sætte de grænser dér, for man vil jo godt kunne li’s. Når det så er sagt, så har det været SÅ ækelt på min ryg, med alle dem der har pisset mig op og ned ad dén, i alle disse år. For noget tid tilbage, startede jeg til psykolog (ikke at jeg siger at du skal det), men der arbejder jeg bl.a. med grænse sætning, selvværd og at have modet til at stå ved mig selv, mine grænser og holdninger til hvad jeg fx. vil finde mig i fra andre og hvad jeg ikke vil. Smadder godt at du bruger Kristian. Jeg bruger også tit min kæreste, som gerne hjælper, giver råd og er god til, reelt set, at be-eller afkræfte mig i, om jeg er lidt nærtagende eller om der endnu engang er én, der er igang med at tilsøle min ryg. Så nej, du er på ingen måder alene om at stå i de situationer samt føle det du gør. Det føles virkelig rart at få sagt fra og man SKAL sige fra, når noget overskrider ens grænse(r), hvad end det fx. er en fragtmand eller ens veninde! “Vær opmærksom på hvad du tollererer, for du lærer folk hvordan de kan behandle dig”, hvis den frase giver mening 🙂 Kærlighed til dig Matilde <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmine

    Oh yeah. Kender det alt for godt.
    Så fik vi et handicappet barn for knap 2 år siden og så fik det lært mig at sige ordentligt fra – for der er hverken tid eller overskud til andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Øh ja! Jeg brugte altid min far, indtil jeg mødte min mand. Som min far sagde “det hjælper ikke at skælde mig ud. Det lærer de intet af.” Men jeg blev nu ikke bedre, før jeg fik min lille dreng for 5måneder siden.
    Jeg har en veninde (nærmere ex veninde), som gennem flere år egentlig ikke har behandlet mig særlig pænt. Men jeg har ikke set det, da det har udviklet sig gennem årene. Efter min søn kom til, er det som om, at jeg fik åbnet øjnene og indså hvor meget negativ energi hun pådutter mig, hvordan hun snakker til mig, behandler mig og egentlig ikke vil have, at jeg er glad.
    Det endte ud i, at hun ikke blev inviteret med til min søns barnedåb og jeg efterfølgende fik forklaret hvorfor og endelig sagt fra! Jeg kan og vil ikke mere.
    Mine øvrige veninder støttede mig og er egentlig meget glad for, at jeg sagde fra. De kunne jo ikke gøre det på mine vegne.
    Nu har jeg ikke snakket med vedkommende i over en måned og jeg må ærligt indrømme, det er fandme rart og hvor burde jeg havde fra for meget længe siden! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ana

    Kender det alt for godt… Jeg er super dårlig til at sige fra – specielt overfor fyre. Jeg kan godt selv se det men ved ikke hvad jeg skal gøre ved det… Det lyder som om en baby måske er svaret 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg har nok lidt det modsatte problem, hvis man kan det.. hvis jeg endelig får sagt fra, får jeg sagt fra på en måde som er total uhensigtsmæssig! Og får nogle gange sagt nogle grimme og dumme ting, som jeg bagefter fortryder så meget. Det er blevet bedre efter jeg mødte min kæreste, og endnu endnu bedre efter vi fik vores skønne søn!
    Det er især svigermor jeg får sagt hårdt fra overfor og hun er super nærtagende af person – så det er en skøn kombi🤦🏼‍♀️ Men vi er til gengæld gode til at snakke om tingene nu, og få sagt undskyld

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg er endt i en rigtig dårlig arbejdsrelation med en kollega. Vi har været i konfliktmægling, hvor én af konklusionerne var, at jeg skulle blive bedre til at sige fra, så hun kunne lære hvornår hun overtrådte mine grænser. Det er sådan noget med at grine af mig, tage papir ud af hånden på mig, ikke se på mig, når jeg taler til hende. Men altså helt ærligt, hvem kan sige fra over for et andet voksent menneske, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt?! Ikke mig, i hvert fald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Årh jeg gør det samme! Især det med at tænke situationen igennem og hvordan jeg kunne have sagt/gjort i stedet.
    Jeg prøver virkelig at gøre noget ved det, men oftes ser jeg det ikke komme før situationen er ovre.
    Den seneste oplevelse var i søndags med vores nye underbo. (Min kæreste, datter og jeg er lige flyttet i lejlighed) Jeg er rigtig træt af situationen og håber at næste gang jeg ser ham at jeg siger noget om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    JA det kender jeg! Har oplevet en gammel veninde der har “udnyttet” mig og kunne endelig sige stop og forklare hende hvordan det føles. Hun kunne ikke forstå det fordi hun åbenbart er så selvoptaget men jeg er glad for at hun ved hvordan jeg har det.
    Og jeg oplever med tiden at jeg bliver bedre til at sige fra (oplever rigtig tit små situationer og kommentarer hvor jeg senere tænkte at jeg skulle have sagt noget i nuet) og indtil videre er jeg ligesom dig begyndt at sige fra når jeg har tænkt over tingene og så sige det pænt, men vil gerne kunne sige det i nuet når det sker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Det er SÅ vigtigt at kunne sige fra! Både for én selv, men også for andre. Der er ikke noget værre end hvis man skal gå og bekymre sig om om folk har noget i klemme – så hellere sige det, hvis der er noget man er blevet ked af. Det letter så sindssygt meget.
    Og man skal ikke finde sig i særlig meget negativt og holde fast ved sine grænser!
    Selv har jeg også svært ved at sige det lige i situationen, jeg skal lige gå og mærke efter og tænke over hvad der skete og hvorfor jeg følte mig overrumplet/ dårligt behandlet osv. Og jeg vender det også tit med en ven eller familie. Og så konfronterer jeg personen med det efterfølgende på en så ordentlig og konstruktiv måde som muligt (som netop er muligt, for mig, fordi jeg har gået og tænkt over det, og ikke siger det i vrede lige med det samme).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spædbarn + søvn = ....