For mig og min egen skyld

Om pludselig at være nogens mor

Annonce for Husk dig selv

Da jeg var gravid gik jeg hos Izabella som er zoneterapeut. Jeg startede fordi jeg oplevede at have enormt ømme fødder, særligt om morgenen (hvilket jo ikke er så mærkeligt, når jeg nu var ret stor og havde vand i kroppen). Izabella hjalp mig med fødderne og vi fik en masse gode snakke. Op til fødslen fyldte kontroltabet pludselig virkelig meget. Jeg tog egentlig ret let på det at skulle føde – indtil at jeg skulle føde. Det gik op for mig, at jeg snart skulle være nogens mor, at alt andet på en måde var slut og at jeg var på vej ind til noget, som jeg intet kendte til. Og fødslen skræmte mig. Særligt efter at vi fandt ud af, at Alfred sad med numsen ned af og derfor skulle tages med et kejsersnit.

Jeg fik rigtig god hjælp og vejledning af Izabella. Udover at hun er kompetent og har talt med mange kvinder som har stået i samme situation som jeg gjorde – så er hun også imødekommende og hun mødte mig hvor jeg var. Hun prøvede ikke at tale mig fra en følelse eller fik mig til at føle at jeg var åndssvag. Izabella er selv mor og det spejlede jeg mig meget i. Hun havde prøvet det og kunne huske mange af de følelser, som fyldte for mig. Jeg kan varmt anbefale dig et besøg hos Izabella – hun har også haft mange kvinder som går eller har gået i fertilitetsbehandling.

For et par uger siden deltog jeg så i hendes podcast serie, som du kan lytte til på podimo. Her talte vi om hvordan det føles at miste kontrollen, når du får et barn. Hvordan jeg har oplevet det og håndteret det og hvordan jeg har oplevet det første halve år som mor.

Lyt til podcast afsnittet hvor jeg deltager

Find alle afsnittene fra Izabellas zone (der er virkelig gode temaer og gode snakke)

Det er episode 7 som jeg er med i og det hedder: Matilde har mistet. Afsnittet er beskrevet således: Matilde, også kendt som HelseMatilde, kom til behandling hos Izabella første gang, da hun var gravid. Dengang handlede behandlingen en del om kontroltab og sorg, da Matilde har mistet sin lillebror for et par år siden og ydermere haft tre aborter. Nu kommer hun på briksen igen, og Izabella ser frem til at spørge hende, hvordan kontroltabet føles på den anden side af fødslen. Hvordan forener hun den nye mor-rolle med sorgen og bevidstheden om, at man kan miste?

Podcasten er produceret af Christine Ronøe fra Heartbeats.

Det var i øvrigt første gang at jeg var væk fra Alfred, sådan rigtigt. Kristian har gået ture med Alfred, men jeg har ikke været væk så længe og “på arbejde” før. Kristian tog det i stiv arm og sad på café med Alfred som vågende 10 minutter efter jeg gik, men nød tiden med sin far og da jeg kom tilbage efter halvanden time blev Alfred så glad og rakte ud efter mig – og det var det hele værd! Så jeg øver mig nu, for Kristian skal også have mulighed for at være alene med Alfred, det kan han nemlig sagtens. Men igen: det er et stort kontroltab, som jeg øver mig på.

Annonce for Husk dig selv

1 kommentar

  • Maja

    Jeg får lyst til at skrive til dig, at jeg har haft to børn med numsen ned. Den første også ved kejsersnit og den næste som sædefødsel. Hvis du har brug for en at snakke med ift overvejelser om at give sædefødsel et skud ved næste fødsel hvis det skulle ske igen at den næste (hvis i skal have sådan en) også vender forkert – så skriver du bare ☺️
    Jeg havde selv mange tanker og overvejelser og vil bare sige at jeg har haft to fantastiske fødselsoplevelser 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For mig og min egen skyld