10 ting jeg hellere vil lave end at handle ind

Nu er det nu!

Annonce for X-Jewellery

Så er det i dag! Netop nu udkommer mit link som jeg har lavet i samarbejde med X-jewellery – og som du kan sætte i det armbånd som du bedst kan lide. Du kan nemlig helt selv designe armbåndet og blande farver, kører det i helt sølv eller noget helt fjerde.

Jeg har skabt linket fordi, at jeg ønskede at have noget fysisk, som kan minde mig om, at jeg ikke er alene. Ligesom du ikke er. Du er aldrig alene. Og det kan lyde fjollet og dumt, men det kan noget så banalt som et smykke, være et symbol på. I hvert fald for mig. Tanken har været at skabe et link, som du kan have sidde i et armbånd og som du kan bære med dig, også på de mørke dage. De dage hvor ensomheden trænger sig på, hvor du måske har en følelse af at være helt alene i verden. Jeg forestiller mig at gå på gaden, måske blandt en masse mennesker, men hvor følelsen af ensomhed fylder alting. Så er ideen at du kan kigge ned på armbåndet og konkret se – at du ikke er alene. At der er andre som dig, som også går og har denne følelse LIGE nu. Det trøster mig at vide, at andre end jeg har de følelser som jeg har. Uanset hvilke følelser.

For snart 4 år siden lavede jeg facebook gruppen “Find en veninde #dueraldrigalene” – og der er over 16.000 medlemmer i den store gruppe. Der findes et hav af undergrupper. Kvinder finder hinanden og laver madklubber, strikkeklubber, løber sammen, drikker vin sammen, flytter sammen og finder gode veninder. Jeg lavede gruppen en aften i september. Motivationen for dette var, at jeg oplevede en ensomhed – og jeg tænkte at jeg ikke kunne være den eneste. Og jeg ønskede at lave et fællesskab for alle os, som føler denne ensomhed.

Siden da har jeg mødt Kristian og bor ikke længere alene. Jeg er også blevet mor. Ensomheden har forandret sig, men den er her stadig. F.eks. på en grå tirsdag, hvor jeg er alene med Alfred en hel dag. Det er dejligt og enormt givende – og kan være ensomt. Man vokser ikke fra ensomhed, man bliver aldrig færdig med den. Den er der altid. Træder sommetider mere frem end andre. Kan føles helt fysisk. Andre gange mærker du den ikke. Men ensomhed er et grundvilkår for os mennesker. Og det er en følelse som er okay. Den er ikke farlig, så længe du ikke bor i følelsen.

Jeg har lavet arrangementer med min facebook gruppe. Selvforsvar, middage, gåture. Jeg ønsker at lave flere arrangementer. Jeg ønsker at flere skal ses. Flere som føler sig overset. Jeg synes vi skal tale mere om ensomhed. For når vi taler om den og deler den, så føles den mindre. Det er i hvert fald min oplevelse. Og derfor vil alt jeg tjener på salget af armbåndene og mit link gå ubeskåret til disse arrangementer. Byd endelig ind hvis du har ideer og send gerne en mail.

Jeg håber at du vil tage godt imod mit projekt. Og støt endelig hvis du har overskud og lyst. Jeg synes linket og mulighederne med armbåndet er rigtig fine – og så synes jeg at det er så fin en sag.

Annonce for X-Jewellery

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg hellere vil lave end at handle ind