Parforholdet + baby

Det her billede tog vi på hospitalet, lige inden vi smed tøjet for at iklæde os hospitalstøj og kort før vi smuttede ned på operationsstuen for at fejre fødselsdag. Nu har vi været forældre siden 4.december og vi er helt nybagte, stadig lune og totalt nybegyndere. Vi ved lidt, men ikke meget og vi lærer hver eneste dag. F.eks. igår hvor vi skulle ned og handle. Før Alfred gik det ret hurtigt. Ind i bilen, ned i Føtex, godt med tid, måske snavede vi lidt mellem hylderne mens vi overvejede om vi skulle have lasagne eller pitabrød til aftensmad. Igår handlede vi med Alfred. Og vi måtte have barnevognen med i bilen, fordi han endnu er for lille til, at sidde i sin autostol i længere tid af gangen. Så ind i bilen med autostol (inklusiv baby), barnevognslift og stel, net til varerne og en helvedes masse pant (ingen ølflasker, kun danskvand, zero’s og nogle kakaodåser) og så Kristian og jeg. Tæt pakket i den lille UP.. Det gik fint, vi fik handlet og ordnet alt det vi skulle (pant maskinen virkede selvfølgelig ikke, som de aldrig gør når man har sygt meget pant, men der kom sød ansat og lavede den og det var så det action der skete igår for vores vedkommende).

Men vi er nye. Og vi elsker det. Jeg elsker at være mor. Jeg er på barsel alene nu (Alfred er her, nuvel) og det går så fint. I dag har vi været til 5 ugers undersøgelsen og alt er som det skal være. Alfred er så sød at have med, rolig og en glad lille dreng. Jeg elsker ham så højt og højere og højere for hver dag. Det er helt skørt at blive mor. Så helt igennem mega fantastisk. Jeg er lykkelig.

I er mange som spørger ind til vores parforhold. Kristian og jeg har jo ikke været kærester i flere år. Vi mødte hinanden i sommeren 2018 og giftede os et par måneder efter. Da vi giftede os var jeg gravid. Han er min helt store kærlighed.

I ugerne efter at jeg havde født var jeg enormt bekymret for, hvad der nu ville ske med vores parforhold. Mit forhold til Kristian er så vigtigt for mig, det er meget vigtigt for mig, at vi har det godt sammen. Og at vi er fælles om Alfred, selvom at jeg ammer og derfor er den primære omsorgsperson. Men jeg gik og bekymrede mig. Jeg blev så bange for at miste. Miste nærheden, den fysiske kontakt (ikke kun sex) og så miste ham, til sidst. Jeg delte mine tanker og bekymringer med ham.

Vi fik talt om det og vi har lavet en aftale, som jeg gerne vil dele med jer. For at tro at parforholdet kan være som før der kom en baby, er utopi. Ikke fordi at det bliver dårligere eller at man bare skal skændes når man får en baby, men når man får et barn, så bliver barnet naturligvis centrum, det vigtigste og det er barnets behov som skal opfyldes, før dit og din kæreste. Både Kristian og jeg har et stort behov for fysisk kontakt. Jeg har brug for at holde i hånd, få nus, kys, kram, sidde tæt, være tæt og sove tæt. Men nu er der oftest en dejlig baby på mig (eller på Kristian) og det kan godt udfordre den fysiske kontakt. Og jeg får ikke behov “opfyldt” fordi jeg har Alfred omkring mig – det er to forskellige behov for mit vedkommende. Mit barn og min mand. Så derfor har Kristian og jeg talt om – og vi taler stadig om det løbende – at vi ikke skal ordne praktiske ting, fordi Alfred sover. For så bliver det hurtigt sådan at den ene tømmer opvasker, mens den anden støvsuger, fordi Alfred sover. Selvfølgelig skal de ting ordnes, men for mig og for os er det vigtigere at vi også får talt sammen, får krammet og kysset og får mulighed for nærheden. Skidt pyt med opvaskeren, den render jo ingen steder. Så det forsøger vi at efterleve. Og det går godt. Selvfølgelig er der dage hvor overskuddet er lidt mindre, hvor trætheden fylder og hvor vi ikke kan være tæt så længe, som vi egentlig har brug for, men vi er gode til at prioritere det. Og det gør at jeg kan rumme søvnunderskuddet, trætheden og at opvaskeren ikke er tømt. For det vigtigste for mig (udover at Alfred trives) er, at vi har det godt med hinanden. Det vil jeg gerne give videre til vores lille søn – at hans forældre er lykkelige sammen og forstår hinandens behov – for det ved jeg at han kun vil blive en endnu gladere dreng af <3

Hvad gør du for at pleje dit parforhold? Du behøver ikke at have et barn, for at skrive tips og tricks. Jeg kan lære noget af alle! Måske du også har aftaler/regler/rutiner med din partner? Del dem meget gerne i kommentarfeltet!

Med én hånd

Mad du kan spise med én hånd – fordi barsel. Eller måske sidder du og læser til eksamen, måske har du større børn, måske elsker du bare at multitaske.. Derfor en liste med mad som du kan indtage, med én hånd. Jeg har fået hjælp fra jer – i er altid fulde af gode råd og tips. Tak! Jeg skal i køkkenet asap og lave pølsehorn..

Her er listen over mad du kan spise med én hånd, hvis du f.eks. (som jeg) sidder og ammer mere eller mindre konstant.

  • pølsehorn (skal laves asap og kan jo fryses ned!)
  • overnight oats som kan laves dagen før og høvles ned en én hånd
  • grøntsags stave (kan med fordel laves på forhånd og opbevares i køleskabet). Jeg er glad for gulerødder, agurk, peberfrugt, blomkål og sukkerærter
  • det meste frugt, selvom jeg kæmpede med at åbne en banan forleden. Men et æble, en blomme, en pære kan spises uden problemer
  • drikke yoghurt eller drikke skyr
  • proteinbarer (de her smager bedre end marcipanbrød..)
  • protein snack (seriøst, de her..de er vanvittige hvis du godt kan lide kit kat!)
  • snickers…
  • æggemuffins. De kan laves i en uendelighed! Til 12 muffins skal du bruge 8 hele æg, salt, peber og lidt vand. Bland det hele sammen og knald det i du lige har. Det kan være grønt, bacon, purløg, svampe etc. Bages ved 175 grader (varmluft) i 12-15 minutter. Smager godt kolde, så kan med fordel laves til et par dage.
  • toast!
  • pirogger
  • pizza snegle
  • rugbrødsmadder (men så hellere pizza snegle ikke?)
  • Har du flere bud?

Træning og barsel?

Jeg er officielt gået på barsel – ikke fuldtid, men 75%, hvilket passer mig glimrende. Det betyder nemlig at jeg kan arbejde en smule hver uge, hvilket jeg har det godt med. Det kan dele vandene, sådan noget snak om barsel og hvordan og hvorledes man forvalter dét. Jeg synes man skal gøre det, som passer bedst til ens familie og hverdagsliv og gå efter mavefornemmelsen. Det kan sagtens være at jeg bliver “klogere” og gerne vil have lidt fuldstidsbarsel, men som tingene ser ud nu, så passer det mig godt. Kristian kan også tage mere barsel, hvilket jeg ville elske at han gjorde. Jeg synes det er sådan en god idé med barsel til mænd.

Nok om barsel – jeg bliver ofte spurgt om min træning – både den jeg dyrker her mens jeg er gravid, men også hvad jeg har tænkt mig efter fødslen. Pt. træner jeg 1-2 gange om ugen, afhængig af energiniveau og lyst. Jeg er voldsomt træt og udmattet for tiden, så det bliver ikke til så meget træning. Men det skal jeg i gang med, når min krop er klar igen. Lige nu er den på standby og laver baby (og det er en helt fantastisk rejse), men jeg glæder mig godt nok også til at få min krop igen – og træne, svede og dyrke fællesskabet ved træningen, som jeg savner allermest.

I mange år har det været crossfit, som har været min kærlighed. Og det er det endnu! Men efter graviditet og fødsel tænker jeg, at jeg lige skal i gang igen. Og der kommer Mommy holdene ind i billedet. Jeg har kigget på de hold i så mange år og tænkt, at jeg glædede mig til at prøve dem. Det ser så hyggeligt ud. Hvis du ikke kender konceptet, så er det træning for mødre og du må have baby med. Du må amme og til og fra, som det passer dig og dit barn. Der er ingen mænd (udover træneren måske, og dét er så kært at se de mænd nusse og holde babyer!), så der er altså frit rum til at være nybagt mor, have søvnunderskud, bakse med bleskift og amning – under træningen. Dét kan jeg godt lide. Mødregruppe, træning, sved og et fælles tredje. Dét er lige noget for mig!

Derfor skal jeg teste mommy holdene – lige så snart baby og jeg er klar. Jeg glæder mig helt vildt! Jeg glæder mig til at træne igen, med andre som holder af træning. Jeg glæder mig til at være sammen med andre kvinder, som er samme sted i livet som jeg. Så jeg kan dele frustrationer, glæder og stille spørgsmål. Jeg glæder mig til at svede, til at squatte og til at lave ting i baren, som jeg gjorde nærmest dagligt, inden jeg blev gravid. Jeg synes det virker til, at holdene bliver en form for ekstra mødregruppe, hvilket jeg er meget tiltrukket af.

Jeg spurgte jer hvad I gerne vil træne (hvis i overhovedet vil træne mens i er på barsel) og hvad der kunne motivere jer til, at få trænet når i har født. I delte mange forskellige synspunkter og jeg deler her nogle stykker af dem:

  • mange af jer vil gerne styrketræne efter en graviditet og en fødsel – fordi kroppen har været på en rejse og måske ikke er som før baby flyttede ind i kroppen. Mange vil gerne gå til crossfit (hvilket jo varmer mit crossfit hjerte!),
  • mange af jer vil gerne svede, bare én gang om ugen.
  • mange savner samværet med andre nybagte mødre og vil gerne dele dét og træning med andre.
  • ting der ville motivere jer er ting som: god søvn (forståeligt!), fællesskabsfølelse, plads til at kunne gå fra og amme, skifte etc. uden at det genere de andre som træner og uden at man skal føle sig til besvær.
  • ting som ville motivere jer til at komme afsted til træning: længere træningspas (mommy holdene er halvanden time btw) og at musikken ikke brager derud af og generer baby. Jeg har ikke selv deltaget på et mommy hold endnu, men når jeg har set holdene træne, har der altid været lav musik.
  • andre ting som ville kunne motivere jer: at træne sammen med mig. Så sødt at så mange af jer, har skrevet det. Jeg har givet det videre til Crossfit Copenhagen, så jeg tænker at lave en træning sammen med jer som også snart skal føde, i det kommende år. Dét glæder jeg mig til!

Erfaringer, tips og tricks til en aktiv barsel? Del dem meget gerne i kommentarfeltet!

Ny sorg

Et nyt liv starter lige om lidt, faktisk er hans liv allerede begyndt. Spir, som han hedder for nu, lever i min mave. Det har han efterhånden gjort i mange uger nu. Jeg elsker ham.

Det gør mig så lykkelig – at jeg er i gang med, at skabe en familie. Tænk at jeg er kommet hertil. For halvandet år siden følte jeg mig, i perioder, så ensom. Jeg var ked af det, trist, jeg kæmpede med ikke at være selv destruktiv. Sommetider var jeg. Alt for tit. Andre gange nød jeg min tid som single. Nød friheden, rejserne, oplevelserne, glæden ved at finde ud af, at jeg sagtens kan klare mig selv. Det var sundt for mig at opdage. At jeg selv kan, når det gælder. Det er godt at have med mig i rygsækken. Det giver mig styrke. Jeg føler at jeg aktivt har valgt livet med Kristian til – det har ikke været fordi jeg var så ensom, at jeg ikke kunne andet. Jeg vil tosomheden (snart med én ekstra), jeg vil skabe en familie, lave madplan, se Landmand søger Kærlighed og have Kristians nattøj på, når jeg bager boller (af fucking surdej). Alt det som jeg godt kunne smile lidt af, da jeg var single. Og jeg vil ikke skamme mig over, at jeg ikke længere ønsker at hoppe i faldskærm i Australien, rejse alene til USA eller ro 20 kilometer i ukendt kanal i Tyskland, for at prøve mig selv af. Det har jeg gjort. Det kan være at lysten kommer igen. Behovet for at prøve mig selv af, på dé måder. Lige nu vil jeg være mor, være en del af min egen familie, leve lidt mere roligt. Det har jeg brug for.

Mine 20ére var hårde. De var også gode. Mange gode oplevelser udspillede sig, mens jeg befandt mig i dét årti. Men det var også i de år, at jeg mistede min lillebror. Min elskede, bedste ven. Jeg var lige blevet 25 år, da han døde pludseligt. Jeg savner ham mere i dag end igår, men mindre end imorgen. Og netop dén følelse fylder meget, nu hvor jeg skal i gang med det vigtigste kapitel i mit liv. At blive mor. Jeg savner ham. Jeg savner at han kan være en del af rejsen, jeg savner at ringe til ham og fortælle ham om mit liv, jeg savner at holde ham i hånden, træne sammen med ham, gå ture, drikke kaffe på Vesterbro, gå i biografen, jeg savner følelsen af, at blive hevet ind i hans store favn, som han så ofte gjorde. Tit efterfulgt af en lammer på skulderen, han var jo lillebror og dreng. Jeg savner at høre hans stemme. Dufte til hans hår, nusse ham på kinden og følge med i hans liv. Det kan jeg aldrig mere. Aldrig igen. Først da min lillebror døde, kendte jeg ordet aldrig.

Sorgen og savnet vil aldrig forsvinde. Det var i mange år årsag til, at der opstod en klaustrofobisk følelse i mit indre. Om jeg så fløj til månen, så ville savnet bo i mig. Det var svært for mig, at forholde mig til. Nu er det kommet igen, med fornyet styrke og på en hel anden måde, end jeg har oplevet før.

For jeg mangler en onkel til min lille dreng. Jeg har ikke andre søskende, så Spir får aldrig en onkel eller en moster. Kristian er også blevet enebarn som voksen, så heller ikke på hans side af familien, er der en onkel eller en tante. Det er hårdt, det gør os kede af det, det er virkelig et savn. Og et stort tab for os. Jeg har savnet min lillebror så længe. På egne vegne, men også på mine forældres vegne. Men mest har jeg savnet ham, fordi jeg ikke længere kunne se ham, elske ham, være en del af hans liv. Nu savner jeg ham på Spir’s vegne. For jeg ved at min lillebror og Mikkel, som er Kristians lillebror, ville elske Spir lige så højt som os. Så min kommende lille dreng, vil mangle kærlighed fra to onkler. Og de to dejlige drenge, skal undvære den kærlighed som Spir ville have givet til dem.

Det gør ondt i mit hjerte. For dem alle 3. Og på mit eget hjertes vegne.

Ofte spørger mennesker mig, hvordan jeg kom over det. Kom over at miste min eneste lillebror. Sandheden er at jeg aldrig er kommet mig over det, og aldrig vil. Men jeg kom igennem det. Og lige nu er der en ny form for sorg, som jeg skal igennem. Og som jeg kommer igennem, men som alligevel altid vil bo i mit hjerte.

Du er aldrig alene.

Alt det jeg ikke har brug for

Igår skrev jeg et status indlæg – nu laver jeg et indlæg, hvor jeg gerne vil liste alt det, som jeg ikke får brug for. Altså de ting som vi får brug for i forbindelse med, at vi udvider familien. Jeg er så heldig at have jer, en online mødregruppe, som hjælper og giver gode råd, primært igennem bloggen og instagram, så mange af jer skriver hvad jeg behøver og særligt hvad jeg ikke behøver. Det vil jeg gerne lave en liste over – for det kan være at du også kan bruge den!

Et par lister jeg allerede har lavet, som du måske kan bruge:

En del af at være gravid, er også at bygge rede. I hvert fald for mit vedkommende. Jeg forsøger at købe en del genbrug, men også nye ting. F.eks. badekar, som jeg gerne vil have er nyt. Sådan er jo forskellige. Men det er så nemt at få købt noget, som man aldrig får brug for. Derfor denne liste. Måske du bruger eller får brug for et par af de ting, som står på listen. Måske jeg selv får. Det må vi selv erfare. Here it goes (og endnu engang, tak for jeres dejlige hjælp og input! I er de bedste følgere og læsere, tak for jer!):

hvad fik i ikke brug for…

  • den dyrt indkøbte blespand som aldrig blev pakket ud
  • de 10 t-shirts i størrelse 56.. det er jo fucking upraktisk med sådan en lille baby og t-shirt!
  • babynesten.. dét gad hun sgu ikke at være i!
  • milkeymeter (måler mælkens temperatur hvis man opvarmer)
  • badetermometer. Jeg mærker med albuen og hænderne. Dét er helt gratis og langt nemmere!
  • sutsko i størrelse 17….
  • babyshampoo. Som om jeg vil putte shampoo på sådan et fint lille hoved!
  • kortærmede bodyer…meget nemmere med lange ærmer for så kan man undgå at skulle have en langærmet trøje udenover!
  • babyalarm. Jeg vil gerne være i nærheden af ham hele tiden, så alarm er slet ikke nødvendig! (jeg har endnu ikke investeret i en, men har undersøgt grundigt og lavet dette indlæg og fundet 3 som virker gode, hvis du mangler!)
  • skråstol. Jeg købte den så jeg kunne gå i bad, mens jeg er alene med hende. Det gider hun ikke. Så jeg går i bad, når min mand kommer hjem…
  • det dyre mærketøj, som vi købte i starten. Han voksede ud af det på få dage og skider i det uanset om der står Lacoste eller H&M..
  • den der babyindsats til badekaret. Sikke noget fis! De glider rundt og jeg vil hellere have ham i armene.
  • sko før de kan gå…
  • den der snotsuger..
  • hoved og halefad. Jeg bruger én skål og starter fra hovedet og ned. Det fungerer fint!
  • bedside crib. Jeg brugte sgu bare liften!
  • sutteflasker + sutteflaskevarmer. Jeg fuldtidsammede.
  • gåstol
  • hoppegynge
  • babyvatpinde.. jeg tør ikke stikke dem ind i de små ører!
  • savlesmække. Han savler aldrig!
  • kravlegård. Det vil han ikke!
  • puslesele. Helt latterligt koncept!
  • de fineste og sødeste Hugo Boss sko i størrelse 13….
  • har du flere køb som du aldrig fik brugt?