Det ville jeg gerne have vidst

inden jeg blev mor:

  • hvor magtesløs jeg til tider kan føle mig.
  • hvor lidt søvn jeg får.
  • at mit barn har brug for mig. Ikke udstyr, nuttet tøj eller sutteflaske. Men har brug for mig. Hele tiden.
  • at mor følelsen først kom længe efter, at jeg havde troet den ville.
  • at det hele nok skal gå.
  • at jeg godt kan.
  • at jeg er den bedste mor for mit barn.
  • at amningen kan være et helvede.
  • at hormonerne ikke forsvinder efter fødslen.
  • at lortebleer bliver det mindste problem!
  • at en fødselsdepression også kan ramme faderen. (og apropos dét emne, så lyt til min podcast, hvor jeg taler om det emne – også at det rammer mænd!).
  • at rådet om at fylde fryseren med mad faktisk er en rigtig god ide.
  • at mange vil have en holdning til, hvordan du er som mor. Og du ved bedst, altid.
  • at jeg skal stole på min mavefornemmelse.
  • at jeg ikke var klar.
  • at efterveer er voldsomme. (igen har jeg talt om dette emne i min podcast, afsnit 17!)
  • at amningen gør fucking ondt.
  • at jeg ikke er en dårligere mor, fordi jeg er ung.
  • at jeg ikke har haft lyst til sex siden fødslen.
  • hvor psykisk hårdt det er.
  • at man bløder længe efter fødslen.
  • hvor smadret kroppen bliver.
  • at man tisser ufrivilligt efter fødslen.
  • at lykkefølelsen ikke kan måle sig med noget andet her i livet.
  • at børn virkelig græder meget.
  • at jeg gik fra at være en egoistisk bitch til en blødhjertet kvinde.
  • at tiden går alt for stærkt.
  • at jeg skulle nyde min graviditet mere.
  • at det er muligt at elske to børn lige højt.
  • at det er okay at jeg ikke kan alt selv.
  • at alt ikke skal være perfekt.
  • at jeg er ligeglad med, hvilke møbler jeg har, hvor jeg bor, min karriere og hvilket tøj jeg har i skabet. Han er min verden. Alt andet er ligegyldigt.
  • at jeg ikke forelskede mig i baby med det samme.
  • at jeg skulle lære at elske mit barn.
  • at baby sover 16 timer i døgnet. Han er så nem!!
  • at jeg slet ikke har tid til at lave den lækre kaffe, på min svinedyre kaffemaskine.
  • at min mand ikke ville tænde på min krop igen.
  • at jeg kan sove alle steder. Også til en middagsaftale.
  • at jeg fik et barn, som slet ikke vil sove i den barnevogn jeg har købt. Som kostede 15.000 kroner.
  • at der ikke følger en brugsanvisning med.
  • har du flere? Skriv dem gerne i kommentarfeltet. Det har hjulpet mig så meget at læse dem her, så kom endelig med flere. Pre-morlivet er hårdt. I har lige gjort det lidt nemmere, fordi jeg føler mig mindre alene.

(tak fordi i altid deler så åbent, det er jeg så glad for!)

Hvad ville du ønske at du havde vidst

for 5 år siden?

Dét spurgte jeg dig om – på min instagram. Og der er kommet så mange svar. Tak! Mange af dem har virkelig sat tankerne i gang. Jeg har tænkt meget over, hvad jeg ville have ønsket at jeg havde vidst, for 5 år siden. For jeg troede at jeg vidste det hele – og det ved jeg nu, at jeg ikke gjorde. Måske er det fordi at jeg skal være mor om lidt, jeg har i hvert fald læst, at mange gravide går og grubler og tænker ekstra, særligt i slutningen af deres graviditet.

For 5 år siden ville jeg have ønsket at jeg vidste, at alting ville blive godt igen. At verden igen ville være i farver. At jeg ville blive elsket igen, at jeg ville elske igen. Elske så højt, at jeg samtidig er ufattelig sårbar. For 5 år siden ville jeg ønske at jeg havde vidst, at jeg nok skulle blive mor. At den drøm, nok skulle gå i opfyldelse.

Hvad ville du ønske at du havde vidst for 5 år siden?

  • at det aldrig rigtig handler om de 5 kg..
  • at det løser sig, men sommetider kræver det meget arbejde.
  • der var en mening med mit knuste hjerte – og at det ville blive helt igen. Sådan rigtigt.
  • det er okay at blive 30 år.
  • det er okay ikke at blive mor.
  • gid jeg havde vidst mere om amning.
  • at ensomhed ikke er farligt og at alle oplever det.
  • at jeg ville blive rask igen.
  • at jeg ikke behøver at have mennesker i mit liv, som gør mig ked af det.
  • at tålmodighed fandme er en dyd.
  • at jeg godt kunne få børn og ikke behøvede at bekymre mig så meget over det.
  • at han ikke er det værd.
  • at han ville være mig utro. Nu er vi gift og har to børn.
  • at mad ikke er farligt.
  • at det at blive gravid kan tage mange år.
  • at jeg fik alt det som jeg ønskede mig.
  • at jeg ville gennemføre min uddannelse.
  • at livet er fuld af op- og nedture. Og det er sådan det skal være.
  • at jeg fortjener en god kæreste.
  • at stole på min mavefornemmelse.
  • at jeg ikke altid behøver at være den bedste.
  • at sige fra.
  • at sige nej.
  • at sige nej. Jeg havde ikke lyst til sex. Det skulle jeg have sagt noget mere.
  • at jeg blev mor til verdens dejligste dreng.
  • at jeg altid vil have brug for en “voksen”. Og det er okay.
  • at min krop er okay som den er.
  • at det ikke er farligt at være alene.
  • at man ikke kan planlægge sit liv.
  • at det ikke er lykken at veje 10 kg mindre.
  • at alle kroppe er forskellige.
  • at der altid er en udvej.
  • at det er svært at flytte hjemmefra, men jeg kan klare det. Og det bliver godt.
  • at jeg ikke ville komme til at bruge de sko.
  • at den tatovering har en udløbsdato.
  • at alkohol ikke er godt for mig.
  • at jeg skulle have haft talt med en psykolog.
  • at jeg ville slippe af med min angst.
  • at karakterer ikke er alt.
  • at alle ikke behøver at kunne lide dig.
  • hvor meget godt jeg havde i vente.
  • at karriere ikke er alting.
  • at jeg ikke behøver at farvesortere vasketøjet. Spild af tid.
  • at man jo aldrig bliver færdig med, at renovere hus.
  • at jeg ikke har noget at frygte.
  • at en pause mellem mine studier havde været en god ide.
  • at mine børns far virkelig er en lort.
  • at det ikke er min skyld, at han slår mig.
  • at kærlighed ikke er alt.
  • at kærlighed overvinder alt.

Har du flere?

Det skal du ikke sige

..til en i kærestesorg.

Jeg har lavet indlægget før, det kan du læse her. Det skrev jeg tilbage i 2016. Der er fortsat mange som skriver til mig, og som har fået deres hjerte knust. Det gør mig ondt. Jeg kan på mindre end sekund komme tilbage til dén følelse. Bliv endelig ved med, at skrive. Jeg forsøger virkelig at få svaret jer alle. Det er jeres skyld, at jeg kan leve min drøm, har så meget frihed, kan være så meget mor, som jeg snart skal være. Tak! Jeg svarer alle! Men det kan tage tid, så hav tålmodighed. Brænder lortet fuldstændig, så send en mail (matilde@helsematilde.dk), dem ser jeg ofte hurtigere end directs.

Nå. Men kærestesorg. Av for helvede. Det er den værste smerte, som jeg har oplevet. At blive forladt – ikke til fordel for en anden, men fordi livet alene, og uden mig – blev valgt til. Det gjorde så ondt, det gjorde så ondt, så længe. Jeg var næsten 4 år om, at komme mig over min ekskæreste. Jeg har skrevet usandsynlig meget om dét. Søg i feltet her øverst på bloggen, hvis du har brug for at læse mere.

Læs indlægget her, hvis du er pårørende til en, som lige nu går igennem hjertesorg. En ting som er vigtig at huske er, at man ikke kommer sig over kærestesorg. Man kommer igennem det. Sådan er det i hvert fald for mig. Og listen fortsættes her, med hjælp fra jer. Tre år efter, at jeg lavede den første liste. For hjertesorg er for evigt aktuelt.

Byd gerne ind med flere ting, som du ikke skal sige til en, som har fået sit hjerte knust, i kommentarfeltet.

Ting du ikke skal sige, til en som er i kærestesorg:

  • du skal da bare ud og knalde. GIV DEN GAAAAS!
  • der er masser af fisk i havet!
  • du skal da bare videre.
  • han er ikke værd at samle på!
  • jeg har altid hadet ham!
  • jeg har altid tænkt, at han var dårlig for dig.
  • nu er det også på tide at komme videre (sagt to uger efter bruddet).
  • for at komme over en fyr, skal du under en anden (efterfulgt af “blink blink” og evt. et klik med munden)
  • op på hesten igen, so to speak!
  • det skal nok gå.
  • det bliver godt igen.
  • der er ikke kun en spand fuld, men et helt land fyldt.
  • du skal nok finde en anden.
  • sådan en som dig dør ikke alene!
  • så elskede han dig nok ikke så højt, som du troede, hva’?
  • der findes ikke én eneste ene, der findes mange!
  • gå på Tinder!
  • I told you!
  • du fortjener også bedre!
  • græsset er grønnere på den anden side!
  • du skal bare med i byen, du!
  • du er så smuk, sådan en som dig ender ikke alene længe.
  • når du mindst venter det, så møder du en ny. (lige den her, kan jeg skrive under på, er sand. I hvert fald i mit tilfælde. Men det er ikke godt at sige til en, som sidder midt i stormen).
  • jeg hørte han knaldede med en anden i weekenden. Så glem alt om ham!
  • det er også sundt at være lidt alene.
  • så lang tid kendte i heller ikke hinanden. Læs indlægget her, for det hørte jeg også.
  • godt du ikke fik børn med ham, hva’?
  • i passede altså heller ikke sammen.
  • han fortjener ikke dine tårer.
  • han var heller ikke særlig pæn.
  • du straffer ham hvis du er glad.
  • der er nogen som har det værre end dig.
  •  har du flere?

Jeg vil gerne tilføje, at de her kommentarer ikke er sagt i ondskab. Det vælger jeg i hvert fald, at tro. De er sagt som trøst, som en hjælp, for at dumle – måske også fordi det bare er det, man siger? Noget skal man jo sige? Det er bare ikke altid at det hjælper.

Hvad kan du så sige? Læs indlægget her og få tips fra en ekspert (mig!).

Plukkeveer + tips

Og jeg som troede at det hed plukveer. Men næ nej. Plukkeveer, åbenbart. Men uanset hvilken variant jeg vælger, så kender du nok ordet. Om ikke andet, så kommer du til det, når du engang bliver gravid. Plukkeveer er den øvelse som livmoderen gør sig, når den skal gøre klar til at føde. Kort og groft sagt. Og kan altså begynde allerede i uge 20. Jeg har ikke været plaget af det, før nu. Jeg vil ikke skrive mere om hvad plukkeveer er, men hvis du er nysgerrig så synes jeg at denne side gav mig de bedste svar.

Jeg vil bruge dette indlæg på, at give jeres bedste tips videre. For jeg har været plaget af plukkeveer og det var voldsomt i torsdags. Jeg havde været på farten hele dagen, haft møder, optaget podcast og sluttede dagen af hos Vibe, men på vejen hjem spændte maven så hårdt op, at det var svært at cykle. Det gjorde ikke som sådan ondt, men jeg blev rigtig bekymret. Jeg græd og ringede til Hvidovre, som bare var så søde, imødekommende og forstående. Vi blev enige om at se tiden an, skrue ned for tempoet og være så meget hjemme de næste par dage, som muligt. Derfor har weekenden stået på sofa, seng, C-more (få 5 uger gratis her) og kanelsnegle. Og så har jeg haft brug for at være så meget sammen med Kristian, som overhovedet muligt. Det har hjulpet. Jeg delte min frustration på instagram – og som altid strømmede det ind med kærlighed og gode råd. Derfor deler jeg nu de råd, som jeg fik. Jeg er ikke ekspert, læge eller jordemoder. Ring altid til din fødeafdeling, hvis du føler dig utryg. Hellere én gang for meget, end én gang for lidt. Byd i øvrigt gerne ind med flere tips og gode råd, i kommentarfeltet.

  • varmt bad
  • varmepude
  • dybe vejrtrækninger
  • få tjekket blærebetændelse
  • fodmassage
  • godt med væske
  • latexhandske fyldt med varmt vand, også på maven i 20 minutter. Der er mange som har skrevet netop dette trick og beskriver at de gør sådan på barselsgangen? Det lyder i hvert fald rart!
  • akupunktur (det ved jeg ikke noget om, men det lyder rart!)
  • bland selv slik (kan i øvrigt bruges i følgende kriser: kærestesorg, tømmermænd, forkølelse og ved hold i ryggen)
  • en tur i varmtvandsbassin
  • stop med at støvsuge (noteret!)
  • tag det alvorligt og skru ned for tempoet (også noteret..)

Har du flere?

Og husk nu (dig som er gravid): ring hellere én gang for meget, end én gang for lidt. Drop flinkepigen og “jeg vil ikke være til besvær” (hvis du også godt kan få det sådan). Du er gravid, du og dit kommende barn er vigtigst – og hvis det giver ro at ringe til fødeafdelingen eller endda smutte forbi, så gør det! Det kan være skide svært at være gravid, utrygt og du står alene med at bedømme, om du skal til jordemoder eller om det du oplever, er normalt. Og sommetider skal man lige have lidt hjælp til, hvad der er normalt og hvad der ikke er. Sådan er det i hvert fald for mig.

Bekymringerne

Jeg lavede en Q&A på min instagram i onsdags, fordi det er meget efterspurgt. Og der kom rigtig mange spørgsmål omkring min graviditet. Særligt om de bekymringer som måske fører med sig, når man bliver gravid – og har aborteret. Jeg tror i øvrigt at bekymringerne følger med – uanset om du har aborteret spontant eller ej. Men måske er der flere, når du har. Det er svært for mig at sige, for jeg har jo kun prøve at være gravid, efter at have aborteret 3 gange.

Men mange af jer spørger ind til, hvordan jeg tackler de bekymringer, som mange gravide går med. Og det vil jeg rigtig gerne svare på. For det er svært og jeg skal bruge energi på, at dæmpe mine bekymringer. For de kommer. For mig – og måske også for dig.

Først var det bekymringerne for, om jeg ville gennemføre graviditeten. Fordi jeg netop har aborteret 3 gange. Hvorfor skulle det lykkes denne gang? Jeg tjekkede konstant mine trusser for blod, når jeg havde været på toilettet kiggede jeg i kummen, hvis jeg fik ondt i maven (ligamentsmerter), så var jeg sikker på, at jeg var i gang med at abortere. Det fyldte vildt meget og jeg græd til samtlige scanninger. Det var som at gå til eksamen, og jeg var altid forberedt på, at dumpe. Derfor var nakkefold- og gennemscanningen virkelig hård og den tog mange kræfter – mentalt. Jeg tænkte enormt meget på det og bekymrede mig. Jeg havde mareridt og græd op til scanningerne. Min jordemoder (fra moderliv.dk) sagde til mig, at det var okay, at sådan var jeg bare som gravid og jeg gjorde mit bedste – og hun sagde også, at jeg nok ville være nervøs hele graviditeten igennem. Det er heldigvis blevet meget bedre.

Nu, i 2.trimester er der kommet mere ro på. Jeg har mareridt engang imellem, oftest at jeg føder alt for tidligt. Da jeg gik ind i uge 25 skrev jeg til min mor: “nu er der kun 5 uger til, at jeg kan slappe HELT af“. Jeg har nemlig hørt mange sige at hvis du føder i uge 30, så er det selvfølgelig ikke optimalt – men barnet vil højst sandsynlig overleve. Og dét giver ro – og det er næste milepæl, som jeg skal hen til. Men jeg er stadigvæk bekymret. Og det handler ikke så meget om, om jeg går i for tidlig fødsel. Det handler mere om, om baby vejer det baby skal, om baby har misdannelser, som de ikke har opdaget eller om jeg får spist og drukket det, som jeg skal. Det kræver lidt energi, men jeg synes det er blevet bedre.

Så hvordan? Det er svært at sætte ord på. Tiden er din ven, det gælder i sorg bearbejdelse – og det gælder her. Jeg har taget én dag af gangen. Jeg har talt med Kristian og mine forældre og mine veninder, når det har fyldt. Jeg har grædt op af Kristian, hvis jeg har følt at det trykkede i brystet. Jeg har undgået at google (jeg googler INTET! og det er helt overlagt). Jeg har ikke spurgt så meget, eller læst. Jeg har forsøgt at mærke efter på min krop, og forsøgt at stole på, at jeg kan mærke hvis der er noget galt. Jeg har forsøgt at aflede mig selv, fra de mørke tanker. Jeg har lavet andre ting, når det har fyldt for meget. Jeg har tvunget mig selv til at tænke, at det nok skal gå. Og Kristian har været helt utrolig i denne proces. For han er, og har hele tiden været, overbevidst om, at alting går som det skal. Det har virkelig hjulpet mig meget. Han er helt rolig, afslappet og rummer samtidig, når jeg har været overvældet af bekymringer. Så det er også et godt råd – brug din partner, hvis du har en rolig en af slagsen. Hvis i begge er vildt bekymrede, så find måske andre at tale med om dét, så i ikke får hinanden kørt op og bliver grebet af stemningen. Kristian sagde også meget (særligt i starten af graviditeten): “hvis det ikke går, så klarer vi den. Vi kan alting sammen. Én dag af gangen“. Det hjalp mig meget. Uanset hvad, så har jeg ham. Det trøstede mig i de mørke timer, hvor jeg var rædselsslagen for spontan abort.

Opsummeret:

  • undgå at google (særligt netdoktor, hvor du hurtigt kan selv diagnosticere dig selv med kræft, abort eller andet gruopvækkende).
  • tag én dag af gangen. Det er svært i starten, fordi det føles som om det går langsomt, men efter uge 20 (i min verden) går det stærkt og det hjælper helt klart, når du kan mærke liv.
  • tal om det, sæt ord på, græd, tud, råb. Du må gerne. Det er en kæmpe proces, lang rejse og der sker så mange ting + en helvedes masse hormoner. Føl det og giv los. Det hjalp mig at tude ud, for du kan ikke græde for evigt og det tager trykket.
  • del det med andre, som er samme sted – find andre gravide, eller kvinder som har været gravide. De kan godt huske det, de som er gravide lige nu kan sagtens forstå dig og det hjælper altid (altid!) at mærke, at du aldrig er alene. Heller ikke med bekymringerne om dit ufødte barn.

Har du flere gode råd? Erfaringer? Inputs? Skriv dem altid gerne i kommentarfeltet <3