Det skal du ikke sige

..til en i kærestesorg.

Jeg har lavet indlægget før, det kan du læse her. Det skrev jeg tilbage i 2016. Der er fortsat mange som skriver til mig, og som har fået deres hjerte knust. Det gør mig ondt. Jeg kan på mindre end sekund komme tilbage til dén følelse. Bliv endelig ved med, at skrive. Jeg forsøger virkelig at få svaret jer alle. Det er jeres skyld, at jeg kan leve min drøm, har så meget frihed, kan være så meget mor, som jeg snart skal være. Tak! Jeg svarer alle! Men det kan tage tid, så hav tålmodighed. Brænder lortet fuldstændig, så send en mail (matilde@helsematilde.dk), dem ser jeg ofte hurtigere end directs.

Nå. Men kærestesorg. Av for helvede. Det er den værste smerte, som jeg har oplevet. At blive forladt – ikke til fordel for en anden, men fordi livet alene, og uden mig – blev valgt til. Det gjorde så ondt, det gjorde så ondt, så længe. Jeg var næsten 4 år om, at komme mig over min ekskæreste. Jeg har skrevet usandsynlig meget om dét. Søg i feltet her øverst på bloggen, hvis du har brug for at læse mere.

Læs indlægget her, hvis du er pårørende til en, som lige nu går igennem hjertesorg. En ting som er vigtig at huske er, at man ikke kommer sig over kærestesorg. Man kommer igennem det. Sådan er det i hvert fald for mig. Og listen fortsættes her, med hjælp fra jer. Tre år efter, at jeg lavede den første liste. For hjertesorg er for evigt aktuelt.

Byd gerne ind med flere ting, som du ikke skal sige til en, som har fået sit hjerte knust, i kommentarfeltet.

Ting du ikke skal sige, til en som er i kærestesorg:

  • du skal da bare ud og knalde. GIV DEN GAAAAS!
  • der er masser af fisk i havet!
  • du skal da bare videre.
  • han er ikke værd at samle på!
  • jeg har altid hadet ham!
  • jeg har altid tænkt, at han var dårlig for dig.
  • nu er det også på tide at komme videre (sagt to uger efter bruddet).
  • for at komme over en fyr, skal du under en anden (efterfulgt af “blink blink” og evt. et klik med munden)
  • op på hesten igen, so to speak!
  • det skal nok gå.
  • det bliver godt igen.
  • der er ikke kun en spand fuld, men et helt land fyldt.
  • du skal nok finde en anden.
  • sådan en som dig dør ikke alene!
  • så elskede han dig nok ikke så højt, som du troede, hva’?
  • der findes ikke én eneste ene, der findes mange!
  • gå på Tinder!
  • I told you!
  • du fortjener også bedre!
  • græsset er grønnere på den anden side!
  • du skal bare med i byen, du!
  • du er så smuk, sådan en som dig ender ikke alene længe.
  • når du mindst venter det, så møder du en ny. (lige den her, kan jeg skrive under på, er sand. I hvert fald i mit tilfælde. Men det er ikke godt at sige til en, som sidder midt i stormen).
  • jeg hørte han knaldede med en anden i weekenden. Så glem alt om ham!
  • det er også sundt at være lidt alene.
  • så lang tid kendte i heller ikke hinanden. Læs indlægget her, for det hørte jeg også.
  • godt du ikke fik børn med ham, hva’?
  • i passede altså heller ikke sammen.
  • han fortjener ikke dine tårer.
  • han var heller ikke særlig pæn.
  • du straffer ham hvis du er glad.
  • der er nogen som har det værre end dig.
  •  har du flere?

Jeg vil gerne tilføje, at de her kommentarer ikke er sagt i ondskab. Det vælger jeg i hvert fald, at tro. De er sagt som trøst, som en hjælp, for at dumle – måske også fordi det bare er det, man siger? Noget skal man jo sige? Det er bare ikke altid at det hjælper.

Hvad kan du så sige? Læs indlægget her og få tips fra en ekspert (mig!).

Jeg har råd til at få lavet silikonebryster

12985344_10207751995290358_264521970721006522_n

 

Det har taget mig noget tid at få skrevet det her indlæg. Jeg har brygget på det oven i hovedet, i noget tid.

Jeg er blevet voksen. Jeg har nemlig fået en opsparingskonto (og købt en andel, har a-kasse og vist også noget med noget pension). Og jeg sætter flittigt penge ind på den konto. Og det gør mig glad at jeg kan – at jeg kan klare mig selv økonomisk og endda spare op. Det er jeg glad for, for da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden var jeg meget bekymret for, om jeg kunne klare mig økonomisk. Mine forældre ville have hjulpet mig til enhver tid, men jeg har kunne klare mig selv. Økonomisk i hvert fald. Det psykiske har jeg fået hjælp og støtte til.

Og nu har jeg penge nok til at få lavet mine bryster. Da jeg var 19-20 år drømte jeg om at få lavet mine bryster. De er små og de er kun blevet mindre efter jeg er begyndt at træne crossfit. Alt fedt er forsvundet fra dem. De sidder som de skal, men de er satme små. “Problemet” er bare: Jeg vil ikke længere have dem lavet. Måske fordi jeg er blevet ældre, mere moden, hviler mere i mig selv. Måske fordi tanken om at få fremmede ting ind i mine bryster gør mig semi-angst. Måske fordi jeg har lært at være glad for min krop. Jeg kunne aldrig drømme om at få dem lavet. Men jeg havde det helt anderledes for 7-8 år siden. Jeg er glad for, at jeg ikke have råd til nye bryster dengang, for så havde jeg fået dem lavet. Ingen tvivl om det. Nu, hvor jeg har råd, har jeg ikke længere lyst. Jeg kan godt lide mine bryster. De er små – men hvem har egentlig fortalt mig at de skal være store? De passer fint til min krop og de er mine egne. Hjemmelavede, om man vil.

Budskabet med det her indlæg (hvis du da finder et..) må være, at du er god nok som du er. Som du ser ud. Og det er så pisse nemt at skrive, så svært at efterleve. Jeg mener bare at, du måske skal vente nogle år, hvis du overvejer at få lavet dine bryster. For måske kommer der en dag, hvor du faktisk er glad for, at du ikke fik dem lavet. Jeg skriver ikke det her indlæg for at tale ned til de kvinder, som vælger at få lavet deres bryster. Slet ikke. Respekt for det – du er herre over din egen krop. Jeg skriver det her, fordi jeg gerne vil fortælle dig, at din holdning til din krop godt kan ændre sig. Nok vil ændre sig. Mine bryster er som de er og jeg har lært at elske dem. Jeg er glad for at jeg ikke fik dem lavet, glad for at jeg fik overbevidst mig selv om, at jeg er god nok som jeg er. Uden silikone.

Hvis du sidder lige nu og hater på din krop (som jeg selv gør engang imellem) så vil jeg bare fortælle dig, at det er en proces, en rejse at komme til at holde af sin krop. Måske når vi aldrig helt i mål. Jeg har hatet på min krop siden jeg var helt ung. Jeg er med alderen blevet bedre til at lade være. Jeg er som jeg er, jeg er stærk, sund og glad. Min krop er glad og jeg er faktisk glad for at være i den. Fuck idealerne, forventningerne fra fucking medier, dine egne forventninger, fuck hvordan din veninde ser ud, fuck hvordan hende den lækre ser ud på instagram. Vær dig selv, for fanden. Om du har små eller store bryster. Om de hænger eller vender opad. Om dine brystvorter er små, store, brune, lyserøde, orange. Fuck det. Du har bryster. Og du er perfekt lige præcis som du er. Det er spild af tid at hade dig selv. Spild af tid. Og spild af liv.

KYS!

Det må ikke være kompliceret at være sund

IMG_2606

Der er en grund til at jeg ynder at bruge #detskalværesjovtatværesund og ovenikøbet også har kaldt min bog det. Det skal være sjovt, lystbetonet og det må aldrig blive en straf eller en forhindring eller en grund til at hade dig selv eller blive ked af det. Det er det simpelthen ikke værd. At være sund er at du er glad – ikke hele tiden, men det meste af tiden. At du er i balance, glad og gør de ting som gør dig glad og som giver dig energi. Det skal ikke besværligt at være sund. Det er slet ikke meningen. Du behøver ikke at bage dit eget glutenfrie brød, spise chiagrød hver morgen eller leve af økologiske og biodynamiske grøntsager. Slap af. Træk vejret. Lad være med at sætte barren for højt – for at er svært og pisse hårdt at skulle leve op til.

Jeg lever sundt. For det meste. Der er plads til det hele i mit liv. Jeg spiser grøntsager, jeg spiser havregryn, jeg træner gerne 5-6 gange om ugen, jeg prøver at få sovet 6-7 timer om natten, jeg drikker godt med vand, men jeg drikker også rødvin og jeg spiser gerne fastfood og bland selv slik. Der er ikke som sådan noget som er forbudt i min verden. Det gider jeg ikke bruge min tid og energi på.

Forleden var jeg hamrende sulten, men jeg magtede ikke at handle. Jeg rørte en dåse tun op med et par skefulde skyr, lidt salt og peber og kastede det på knækbrød og skar en semi-moden avokado og lagde ovenpå. Perfekt frokost, nem og hurtig og sund. Det behøver ikke at være så svært og det skal aldrig blive kompliceret.

Om at kunne træne klokken 6 om morgenen

13627253_10208408651826361_3310816140247288637_n

Jeg gør det. Gerne 2-3 gange om ugen. Sætter vækkeuret til 05.15, trækker i træningstøjet, skovler havregryn ind og cykler ned i Værkstedet og får mit pump på. Og hvorfor, tænker du måske? Det er der mange grunde til. For det første er det på et hold, hvor jeg kender rigtig mange af deltagerne og det er altid skide hyggeligt og sjovt at træne sammen med dem. For det andet kan jeg godt lide at få træningen i hus, inden dagen rigtig går i gang. Det er ikke fordi jeg som sådan vil have det overstået – men jeg har lange, travle dage og derfor er det rart at have styr på træningen. Så kan jeg lave alle mulige andre ting, når jeg har fri fra arbejde om eftermiddagen. Og så er jeg også et morgenmenneske udover det sædvanlige. Jeg sover aldrig til længere end højst 8.00 – kun hvis jeg har været i byen og dalret hjem i morgentimerne. Jeg synes faktisk at det er enormt kedeligt at sove og jeg føler ofte at går glip af mange timer, hvor jeg kunne have lavet noget effektivt. Men søvn skal der til. Jeg kan træne på alle tidspunkter af døgnet, men jeg foretrækker at starte dagen med det. Måske er du anderledes indrettet?

Der er mange træningscentre som har morgentræning og hold på programmet – og hvad holder dig tilbage? Hermed nogle gode råd til dig, som gerne vil have jern på tidligt om morgenen (høhø):

  • Læg alt det du skal bruge frem, inden du går i seng og læg det et sted hvor du ser det når du åbner øjnene. Træingstøj, vanddunk, sko, nøgler, musik, håndklæde etc. Dét hjælper altså og du magter ikke at pakke klokken 05.45 om morgenen og hvis du gør – så glemmer du garanteret en masse ting. Jeg har været nødsaget til at tage på arbejde uden: a) bh, b) trusser, c) efter at have duppet mig tør med toiletpapir fordi jeg havde glemt håndklæde. Det er bare en dum start på dagen..
  • Gå lidt tidligere i seng end du ville have gjort, hvis du ikke skulle op og træne inden skole/arbejde. Det kan godt betale sig og du indstiller langsomt dig selv på, at du altså skal tidligt op og træne.
  • Planlæg hvad du og om du skal spise morgenmad. Stil det eventuelt frem. Så kan du nærmest hoppe ud af sengen, trække i tøjet, spise og smutte ud af døren. Jeg spiser altid havregryn – så det hælder jeg gerne op inden jeg går i seng om aftenene – så skal jeg bare hælde mælk på og skovle ind næste morgen.
  • Spiser du ikke morgenmad inden træning, så sørg for at have noget med dig som du kan spise, når du har trænet. Det er ikke fedt at starte dagen med at være sulten som en løvinde!
  • Lok nogle af dine veninder med – hvis du kan. Det er dejligt at starte med at svede og det er også dejligt at starte dagen med søde piger.

GOD TRÆNING!

3 for 2’s pris på en kedelig søndag

capacitycheryl_cd35ddb62a0a449ab752eb76baba535e

Shit et kedeligt og mærkværdigt vejr. Efterårsagtigt. Jeg mangler sports bh’er og smuttede ind på Sportamore og så tilfældigvis at de i denne weekend kører en kampagne, hvor du kan hapse 3 af deres produkter og kun betale for 2! Der er virkelig nogle gode kup at lave og jeg er allerede i fuld gang med at fylde kurven. Jeg tænker at finde noget med farver på – det bliver snart koldere, mørkere og mere nederen og der hjælper farver altså bare. Du kan f.eks. købe 3 sports bh’er og kun betale for 2! Se dem her!

Rigtig god søndag, i søde mennesker!

Affiliate links.

Tights til 149 kroner!!

7325600012257_001_39855bd8929a4746879d7ca12016dc9b_2-0_c1469de7de66446e_4xQjt4i