hvis du gerne vil holde mere af dig selv – lige som du er. Det er en af de ting som jeg oftest bliver spurgt ind til. Hvordan jeg har lært at holde af min krop, lige præcis som den er. Hvis du har læst med her ofte ved du, at jeg har kæmpet. Ligesom de fleste andre, formoder jeg. Jeg har været indendørs mester i selvhad flere år i træk. Det tog jeg en beslutning om at droppe, da jeg mistede min lillebror. Ikke sådan over natten, det var en del af sorgbearbejdelsen. Pludselig virkede det fjollet og enormt selvoptaget at gå op i strækmærker på røven, om jeg nu også “var for meget” og hvorfor jeg ikke havde…

For fanden hvor er det åndssvagt. Jeg synes at det er så dumt. Af mange årsager. Dels er det corona tid og hvorfor bruge tid på noget, som ikke er vigtigt? Dels har jeg fået alt det jeg drømte om: Kristian og Alfred, en familie. Min familie. Men uanset hvor dumt jeg synes at det er, så fylder det og det er sådan at jeg har det. Jeg har det svært i min “nye” krop. Måske er det fordi at jeg i ret mange år, har hvilet i min krop og faktisk været glad for det jeg så i spejlet. Og det er ikke fordi at jeg græder, når jeg kigger på mig selv nu, men jeg føler ingen glæde…

Billedet tog Emily af mig sidste år. Jeg elsker stemningen som hun fik fanget her.  Panelbarn (sådan et barn, som går langs panelerne. Jeg tror ikke ordet eksisterer officielt, men jeg bruger det flittigt alligevel). Sådan et var jeg, da jeg var yngre. Jeg gjorde mig ikke særlig bemærket, hvis jeg kunne slippe afsted med det. Jeg spenderede det meste af folkeskolen, uden at række hånden op. Jeg rakte ikke hånden op, mens jeg gik på HF og kun et par gange, mens jeg gik på seminariet. Jeg var genert som ind i helvede, jeg rødmede hurtigere end jeg kan nå at stave til det, jeg gik i sort for at blende ind i mængden. Sådan gik de fleste år,…

Jeg startede med at blogge over for 10 år siden. Dengang skrev jeg om træning og så delte jeg opskrifter. Udelukkende. Jeg delte intet personligt, det gjorde man ikke rigtig dengang. Der havde man ligesom en passion, én interesse – min var sundhed. Det var dengang de første modebloggere så dagens lys. Efter et par år, blev jeg ramt af sorg. Og derefter skrev jeg meget om sorg, krise, om at være ulykkelig og føle sig ensom og alene. Så gik min daværende kæreste og jeg fra hinanden. Så skrev jeg også om sorgen over dét, kærestesorg og de voldsomme efterveer, som bruddet bød på. Det er snart 7 år siden, at min lillebror døde. Det er snart 5 år…

inden jeg blev mor: hvor magtesløs jeg til tider kan føle mig. hvor lidt søvn jeg får. at mit barn har brug for mig. Ikke udstyr, nuttet tøj eller sutteflaske. Men har brug for mig. Hele tiden. at mor følelsen først kom længe efter, at jeg havde troet den ville. at det hele nok skal gå. at jeg godt kan. at jeg er den bedste mor for mit barn. at amningen kan være et helvede. at hormonerne ikke forsvinder efter fødslen. at lortebleer bliver det mindste problem! at en fødselsdepression også kan ramme faderen. (og apropos dét emne, så lyt til min podcast, hvor jeg taler om det emne – også at det rammer mænd!). at rådet om at fylde…

for 5 år siden? Dét spurgte jeg dig om – på min instagram. Og der er kommet så mange svar. Tak! Mange af dem har virkelig sat tankerne i gang. Jeg har tænkt meget over, hvad jeg ville have ønsket at jeg havde vidst, for 5 år siden. For jeg troede at jeg vidste det hele – og det ved jeg nu, at jeg ikke gjorde. Måske er det fordi at jeg skal være mor om lidt, jeg har i hvert fald læst, at mange gravide går og grubler og tænker ekstra, særligt i slutningen af deres graviditet. For 5 år siden ville jeg have ønsket at jeg vidste, at alting ville blive godt igen. At verden igen ville være…