Hende jeg gerne ville være

Billedet er taget af min yndlings fotograf Emily Spiro.

Det her indlæg har skrevet sig selv, de seneste par dage. Sådan er det oftest med mine indlæg. De skriver sig selv. Når jeg står i badet, når jeg laver mad, når jeg går tur, træner, inden jeg skal sove – og når jeg vågner om natten, fordi Spir kaster sig rundt på min blære.

Det kommer til at tage udgangspunkt i, at jeg er gravid. For jeg er gravid. Ret meget, faktisk. Eller nok lige så gravid, som jeg var igår, men dog med en ekstremt hurtigt voksende mave. Det er simpelthen så imponerende at kroppen kan lave et menneske. Bygge en baby. Jeg er for evigt forbavset over det. Og taknemlig.

Men – du kan forhåbentlig bruge mine ord alligevel. Selvom at du måske ikke lige gravid, som jeg er lige nu. Da jeg stod i badet for et par dage siden, begyndte dette indlæg at rumstere. Sætningen “hende jeg gerne ville have været” kom pludselig til mig. Sådan starter det ofte. En overskift kommer frem.

For jeg ville gerne have været en anden. Jeg har skrevet lidt om det tidligere, men i disse dage rammer det mig igen. At jeg ikke er den, som jeg gerne ville have været. Og dét skal jeg på en eller anden måde, have lagt fra mig. For det er ikke min virkelighed, at sidde fast i et ønske om, hvordan jeg gerne ville have været. Og her taler jeg om, at jeg gerne ville have været sejere som gravid. Ja – det skrev jeg lige. Man skal jo tale pænt om og til sig selv, det prøver jeg også at huske. Men jeg har svært ved at få vendt at jeg ikke er gravid, som jeg ønskede og troede, at jeg ville være gravid.

Hvordan ville jeg så gerne have været? Jeg kan komme med ønskesedlen her:

  • en der græd (læs: tudede) mindre,
  • en som skulle være mere social og ikke have så stort et behov for, at være hjemme i min lejlighed,
  • en som ikke svingede så meget i humøret (Kristian siger det ikke er så slemt, men sommetider synes jeg hormonbussen kører lige lovlig derud af..),
  • en som lavede mere,
  • en som cyklede mere,
  • en som trænede mere,
  • en som var mindre bekymret,
  • en som var mindre tænksom,
  • en som var sejere.

Jeg tror at jeg troede, at graviditet ville være nemmere. Og det er ret nemt – det skal der ikke herske tvivl om, at jeg mener. Jeg har minimalt med graviditetesgener, jeg formår stadig at være social og se mine veninder og familie. Jeg får trænet (3 gange om ugen, hvilket er rigeligt for mig!), jeg er en god kone, jeg får ordnet min forretning, jeg når mine timings. Men jeg er alligevel ikke helt så sej, som gerne ville have været. Jeg troede jeg ville have mere overskud. Mere peps. Mere fart på. Jeg tror at jeg troede, at jeg ville være mindre ramt af træthed, “brug-for-at-være-derhjemme” og mindre ramt af, at jeg bare har ændret mig. Hurtigt.

Jeg tænker meget. Jeg bekymrer mig. Ikke meget, men det gør jeg. Sådan tænker jeg, at det skal være – med en krop sprængfyldt med hormoner og stor baby. Samtidig har vi gang i et kæmpe boligprojekt, som også stresser. For dét når vi ikke, før baby melder sin ankomst. Jeg tror at det største problem er, at jeg ikke orker særlig mange ting. Og det er svært at forlige mig med. For jeg var sådan en, som aldrig var hjemme. Jeg havde det godt og jeg trivedes godt med, at have mange planer hver eneste dag. Mine veninder har altid været imponerede over, at min kalender er totalt booket. Sommetider er det svært for mig, at finde tid til alle de mennesker, som jeg gerne vil se. Nu er problemet at jeg ikke orker så meget. Jeg vil gerne have dage, hvor jeg er hjemme og arbejder. Hvor jeg kan sidde i sofaen, når lænden bliver træt. Hvor jeg kan nusse maven, gå og tale med ham, tage små pauser og ikke være “på” hele tiden. Det er som om, at jeg er mæt på dét område.

Måske du kender det? Jeg tror nemlig, at jeg har brug for at læse, at jeg ikke er alene. Det der med, at jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være på en anden måde. Og det der med, at jeg har ændret mig. Hurtigt. At jeg havde en identitet i, at være hende på farten, hende med tusindevis af bolde i luften, hende som altid havde energi. Nu bliver jeg hurtigt træt, jeg har et stort behov for, at bygge rede. Jeg har brug for at være hjemme, arbejde og nå de ting, som jeg skal nå inden at jeg skal være mor – og jeg har brug for ro til, at bygge baby.

Kender du det? Måske der er sket noget i dit liv, som gør at du også har ændret dig? Måske til det modsatte? Det kan være svært for mig, at finde mig selv. Fordi det er nyt. Det er ikke fordi, at jeg ikke er lykkelig og glad – for jeg har aldrig været mere lykkelig, end jeg er lige nu. Men jeg skal finde mig selv, i min nye rolle. Det er vel en del af rejsen – og nok også derfor at det er ret smart, at det tager 40 uger at lave en baby. Så det hele kan følge med. Både krop og sind.

Men måske du kan genkende det fra dit eget liv? Måske du har fået en kæreste, og genkender det jeg beskriver ovenfor? Eller blevet single, så det er helt modsat? Eller flyttet, fået nyt job, mistet en veninde, skiftet studie, droppet ud, hvad ved jeg. Byd gerne ind. Jeg har sådan brug for at læse, at jeg ikke er alene – og at det faktisk er muligt, at finde ro i, at jeg blev som jeg er, fordi det er det rigtige for mig. Trods den (semi latterlige) ønskeseddel. For jeg gør jo mit bedste. Ligesom du gør. Så kan ingen forlange mere af os.

 

Et indlæg jeg ikke selv ville læse

Annonce for Danmarks Naturfredningsforening

Det skal nemlig handle om klimaet. Og inden du trykker videre, lukker dette vindue eller smutter videre til næste blogindlæg – så vil jeg lige love dig at det ikke bliver kedeligt. For det synes jeg nemlig at det er. Klima-snakken. Det er kedeligt. Måske fordi vi hører så meget om det hele tiden, måske fordi det virker umuligt at lave om på den tilstand, som vores klima allerede er i. Jeg kan i hvert fald nemt miste modet og håber – når jeg f.eks. rejser sydpå og ser plastik ligge overalt i naturen. Skrald som ikke sorteres korrekt. Se billigt plastik-bras sælges i store kæder, fuldstændig ubrugelige ting. Da Kristian og jeg var i Amsterdam for nylig var der hele butikker (kæmpe butikker) kun med plastikænder. Kun med ænder. De var da meget søde og sjove, men altså. Tænk en hel forretning som er bygget op om plastikænder. Og ænderne var ikke produceret med genbrugsplastik. Nok om de ænder – jeg kan godt miste pusten og tænke: Fuck det, vi er jo DOOMED!

Men så blev jeg gravid. Og så skete der altså noget (meget, faktisk). Nu bringer jeg en lille dreng ind i denne verden. Hvad skal han vokse op til og i? For det første skal jeg være en rollemodel. En autentisk rollemodel, som han forhåbentlig kan se op til. Og jeg vil derfor gøre mit bedste. Og derfor har jeg sagt ja til at være med i denne kampagne, hvor Danmarks Naturfredningsforening opfordrer folk til at lave deres egne klima-aftaler. Jeg har lavet min egen klima-aftale. For min egen skyld, for mit kommende barns skyld, og for din skyld. Vi skal løfte i flok.

Jeg har tidligere på mine stories på instagram talt om, at det kan være mega svært at indgå i denne klima-snak. For hvad skal man lige stille op. Det kan godt komme til at virke sort/hvidt. Du er et miljøsvin hvis du spiser en bøf, flyver til Spanien i din sommerferie og smider rådden frugt ud (måske ovenikøbet importeret frugt! FY!). Sådan kan det godt fremstilles – i debatten, mener jeg. Men det skal ikke være sort/hvidt. Jeg har derfor sagt ja til denne kampagne, fordi jeg gerne vil gøre en forskel – på min måde, på den måde som er mulig for mig, uden at det skal være sort/hvidt. Og vigtigst: fordi jeg gerne vil vise dig, hvordan jeg griber det an. Jeg tror på at vi skal løfte i flok, at en lille ændring i vores hverdag kan gøre en forskel. For det kan den! Mange bække små, gør en stor å. Det handler ikke om at undgå at udlede Co2 det næste år, det handler om at forsøge at reducere det!

Ud af 10 klimamål har jeg valgt 3:

  1. flyrejser. Jeg har fløjet rigtig meget de seneste år. Jeg har været jorden rundt. Jeg vil virkelig forsøge at holde det kommende år fri for flyrejser og kun tage de, som er yderst vigtige. Der er ofte kampagner som inkluderer flyrejser, men jeg vil virkelig overveje mine ture, inden jeg siger ja.
  2. mindre madspild. Vi smider ikke så meget mad ud, for jeg synes vi er gode til, at bruge det vi har. Vi juicer rigtig meget og der kaster vi altid det i, som måske har set bedre dage (altså frugt og grønt, ikke leverpostej, trods alt). Men vi kan godt blive bedre, og vi kan godt øve os på, at få det optimale ud af vores madvarer. Og det vil jeg gerne gøre bedre det kommende år.
  3. gå og cykle fra a til b. Kristian har bil, men vi bruger den meget sjældent. Kristian cykler oftest på arbejde og jeg forsøger enten at cykle eller at gå, når jeg skal til events, møder og når jeg skal ses med mine veninder. Jeg har et rejsekort, men jeg vil virkelig forsøge at cykle mest muligt, det kommende år.

Hvilke mål er realistiske for dig og din hverdag? Tjek dem ud her og lav din egen klima-aftale.

Jeg er meget spændt på denne kampagne og dette samarbejde. Jeg synes det er vigtigt. Jeg vil gerne gøre det bedre – for det skal jeg. Jeg har et ansvar, ikke kun fordi jeg er influent og har mange mennesker, som følger med i mit liv og min gøren – men fordi jeg bor på denne jord. Skal du være med? Det kan du sagtens. Du kan gøre det på din måde, tjek det ud her.

Efter at jeg delte at jeg er indgået i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening – fik jeg utrolig mange henvendelser. Mange af de, bliver snart til et indlæg om, hvordan man kan gøre det at starte en familie mere miljøvenligt, billigere og hvordan man kan integrere genbrug når der kommer en baby i hjemme. Del meget gerne erfaringer i kommentarfeltet, så kan jeg tage dem med i kommende indlæg.

Annonce for Danmarks Naturfredningsforening

Gerda og mig

Reklame for SCO cykler

Gerda. Jeg elsker hende. Jeg havde aldrig troet det – men hun er blevet et kært eje for mig. Gerda er min el-cykel. Jeg har det med at døbe mine ejendele. Jeg har en lampe som hedder Frank, bilen hedder Henning, Gerda står i kælderen og fragter mig rundt og så har jeg min kontorstol Tove. Helt skørt – og jeg er nok alt for gammel til, at gøre det. Men det har jeg altid gjort. Kristian har (af)fundet sig med det, han kalder også selv sin bil for Henning og vi kalder den aldrig andet. Selv vores forældre kalder den for Henning.

Men nu har jeg fået Gerda, som jeg er blevet usandsynlig glad for. Hun er drevet på el – og hun gør min hverdag nemmere. Jeg er jo gravid, hvis det skulle være gået din næse forbi – og den største forandring i den proces er, at jeg er voldsomt træt, meget af tiden. Jeg har god energi om morgenen og får gerne trænet, men så fiser energien også ud af mig, hurtigere end jeg kan nå at tage min svedige sports bh af.

Kristian og jeg havde en alvorlig samtale for nylig, og vi tog beslutningen om, at en el-cykel var en god ide for mig, særligt mens jeg er gravid. Jeg har haft rigtig svært ved, at skrue ned for tempoet, mine aftaler og mit ambitionsniveau. Og derfor gør Gerda livet nemmere for mig – og jeg kan stadig lave mange af de ting, som jeg gerne vil, men hvor det ikke koster særlig meget energi. Jeg elsker at cykle og jeg cykler til det meste. Jeg cykler nemt 12-15 kilometer om dagen, hvilket var ganske fint før jeg blev gravid. Men i takt med at jeg tager på, får en større mave og hurtigere bliver decideret udmattet, så hjælper el mig godt på vej. Jeg er så glad for hende – som jeg også flere har fortalt og vist på min instagram story.

Jeg bruger gerne Gerda de dage, hvor jeg træner. Så kan jeg træne og bruge min energi der, og så kan Gerda få mig fra A til B og videre til F og Q, uden at jeg skal bruge kræfter på det. Men jeg får stadig den friske luft og friheden, som jeg er så glad for, når jeg cykler.

Jeg bruger hende når jeg skal handle, hente pakker, når jeg skal til møder, events, besøge veninder og når Kristian og jeg skal cykel på caféer og restauranter de dage, hvor vi har trænet sammen først. Det overrasker mig, hvor glad jeg er blevet for min el-cykel. Jeg glæder mig helt til, at bruge den når Spir kommer til verden. Det bliver fedt at kunne cykle rundt med ham, give ham gode oplevelser og frisk luft – uden at mor her skal være helt udmattet. Og så kan jeg handle og hente, uden at cykle mig halvt ihjel. Det skal også testes, hvor mange bleer Gerda kan cykle op af bakken med..

Jeg havde jo egentlig en fordom omkring el-cykler. Måske du kender dem? At det er ældre damer, dem med de der cykelhjelme, som ligner en hat? (men som overhovedet og slet ikke ligner en hat!!). Dem som overhaler dig på cykelstien, men hvor du kigger på deres store batteri og tænker: “du snyder jo”. De fordomme havde jeg. Nu er jeg ligeglad. For det gør mit liv nemmere og lettere – og vigtigst af alt: så kan jeg stadigvæk træne tidligt om morgenen og stadig passe mine pligter rundt omkring i byen.

Du slipper i øvrigt også for svedig overlæbe og svedige armhuler, inden et vigtigt møde eller en vigtig date. Et hamrende godt alternativ til en bil! Et nemt og fleksibelt transportmiddel i byen.

SCO har samarbejdsaftale med BikeREP. Hvis du downloader APP’en Bikerep, så kan du få direkte kontakt til en cykelmekaniker, hvis der skulle opstå problemer eller du har spørgsmål.
Min cykel er en: SCO Premium E-Shopper og du kan tjekke den ud her! Den kan også test-køres i Bilka og altså købes online på Føtex.dk og Bilka.dk . Den er pt. sat ned til 7999 kroner (koster normalt 12.499 kroner), hvilket er en stor udgift! Men jeg synes virkelig at det er en god, kvalitetscykel. Og den gør det hele meget nemmere, hvilket er rart nu, hvor jeg er gravid og bliver mere og mere besværet.

Reklame for SCO cykler

Om et stødarmbånd

Jeg er afsat. Jeg har på 11 måneder fået en kæreste, flyttet sammen, blevet gift og om 3 måneder skal jeg være mor. Bum. Det var så det. Eller hvad? Næ. Men jeg er altså ikke single mere. Men mange af jer skriver til mig, spørger mig om dating relaterede spørgsmål. Og det har undret mig, i et stykke tid. For hvad skal jeg dog kunne hjælpe med? Min veninde sagde: “Øh. Har du glemt de 4 år som single, eller hvad? Du er ekspert, selvom du er gift nu. Du har meget erfaring, del dog ud af det!“. Og det er jo sådan set rigtigt. Jeg var single i 4 år – med alt hvad det indebærer. Og jeg vil jo rigtig gerne hjælpe og støtte, hvis jeg på nogen måde kan dét.

Så jeg stod i bussen tidligere i dag. Vi sad fast i trafikken, fordi der åbenbart er spærret på noget af Vesterbrogade. Det stod ned i stænger, jeg svedte i min regnfrakke og jeg var stresset, fordi jeg kom for sent til et møde. Men jeg fik så god tid til, at tænke over de beskeder jeg har fået, med dating relaterede spørgsmål, frustrationer og undren. Og pludselig kom jeg i tanke om en speciel episode, som jeg havde glemt. En episode i mit datingliv, som på det tidspunkt hvor det skete, ikke rørte mig – men som har (be)rørt mig efterfølgende. Fordi jeg simpelthen fandt mig i alt for meget. Og noget af det jeg lærte, da jeg mødte Kristian var, at jeg generelt enten: 1) havde fundet mig i for meget, 2) var gået alt for meget på kompromis, 3) havde glemt mig selv i visse relationer.

Denne relation var heldigvis kortvarig, dog stormfuld. Jeg troede faktisk at jeg var forelsket, da jeg var i det. Da jeg kom væk fra det, kunne jeg godt se, at jeg nok mest af betaget. Fysisk tiltrukket. Jeg ville det så gerne, at jeg lavede rigtig meget om på mig selv. Pludselig fandt jeg kun fejl ved mig selv, følte mig forkert og jeg ville så gerne lave om på mig selv. Det ser nu – hvor jeg ikke længere er i den relation. Lad mig komme med et eksempel på, hvor vidt jeg gik. I min optik, var det i hvert fald alt for vidt.

Jeg sov med et stødarmbånd. Fordi jeg snorker. Og jeg snorker – dét kan jeg ikke løbe fra. Maja, som nok er den veninde jeg har sovet mest sammen med, bekræfter det. Hun skubber til mig, så plejer jeg at stoppe. Nu er Kristian den, som jeg sover mest sammen med. Han har hørt det få gange, men kan altså sagtens sove fra det, og han sover endda let. Det er derfor ikke en voldsom og unormal snorken, men den er der. Nuvel. Ham som jeg datede dengang – han vågnede af det, skubbede til mig, vækkede mig for at fortælle mig, at jeg snorkede. Vækkede mig for at fortælle mig, at han sov i det tilstødende rum, fordi jeg snorkede så meget. Jeg optog min egen nattesøvn flere nætter i træk, når jeg sov alene, så jeg kunne høre hvor højt det var. Det var ret fredeligt, i mine ører.

Det stressede mig voldsomt. Jeg forsøgte altid at sove på forskud, når jeg skulle se ham. Så jeg måske ikke var så træt, og derfor ikke snorkede så meget og sov så tungt. Jeg forsøgte at holde mig vågen, så han sov først, så jeg ikke holdt ham vågen med min snorken, og forhåbentlig ikke vækkede ham. Hvis han vækkede mig, fordi jeg havde vækket ham, så satte jeg mig op i sengen – så jeg ikke faldt i søvn igen. Det var ret hårdt. Mest fordi jeg havde så dårlig samvittighed, følte mig forkert og fordi han gav mig en følelse af skyld. Jeg er med på at snorken er fucking irriterende. Men så højt snorker jeg altså ikke – jeg hørte det selv. Jeg har faktisk talt med to andre, som han også har datet – som oplevede det samme. Måske en måde, at kontrollere på?

Jeg endte i hvert fald med, at sove med et stødarmbånd. Sådan et som reagerer, når man snorker. Det gør mega nas. Der er fra 1-10 på stød-styrken. Han skruede op for armbåndet, når jeg sov. Det gjorde ondt på 5. Ofte var det skruet længere op, end det, når jeg vågnede. Det hjalp, for jeg snorkede kun i kort tid, så vågnede jeg med et sæt. Og med en smerte i håndleddet.

Relationen var usund. Men jeg er glad for, at jeg har haft den. Den har lært mig så meget. Jeg er blevet så meget klogere på mig selv – og da det sluttede vidste jeg, hvad jeg ville have en anden gang. Og hvad jeg ikke ville have. Jeg vidste at jeg aldrig ville sove med stødarmbånd igen. Og forleden smed Kristian og jeg det ud. Han var rystet over, at jeg havde sovet med det. Og derfor giftede jeg mig med ham. Han elsker mig – præcis som jeg er. Også de nætter hvor jeg snorker.

Sådan holder jeg min hud fin

Annonce for Weleda

Jeg frygtede det. Virkelig. Og det skammer jeg mig ikke over, at skrive her. Jeg frygtede så meget, at min hud ville gå amok, så snart et æg havde sat sig fast, i min livmoder. Det må jeg indrømme. Jeg glædede mig selvfølgelig, da jeg tissede to streger frem, men jeg tænkte også: “fuck! Jeg vil så nødigt have uren hud“. Måske jeg skal uddybe. Jeg fik så dårlig hud, da jeg aborterede for et par år siden, grundet hormoner der tæskede rundt i kroppen på mig. Og det gjorde virkelig noget, ved min selvtillid. Og nok også mit selvværd, egentlig. Og jo jo, det er måske bare noget, som man må tage med – og det kan jo være, at det kommer senere i min graviditet. Men indtil videre har jeg undgået det – og jeg tror det er fordi, at jeg er rigtig god til, at fugte min hud. Og det kan Skin Food altså bare. Det er fugt på tube og det er mit all-time favorit produkt. Without a doubt. Der findes mange gode alternativer og jeg bruger ikke udelukkende Skin Food, men jeg har den altid med mig. Særligt hænderne og mit ansigt ynder jeg at smøre med Skin Food. Jeg smører gerne fjæset om morgenen og tager sminke på – og jeg føler stadig fugt mange timer efter. Engang imellem (hvis jeg har cyklet eller været udendørs) kan jeg lige knalde lidt mere på, i løbet af dagen. Også fordi at jeg virkelig elsker duften!

Jeg har skrevet om Skin Food og Weleda før – det er nemlig et brand, som jeg er rigtig glad for. Jeg rejste sågar til Tyskland, for at blive klogere. Og udover at produkterne er lækre og effektive – så kan jeg også rigtig godt lide virksomheden og brandet Weleda.

Det er så moderne at være bæredygtig, eller forsøge at være det. Vi skal også tænke over, hvordan vi behandler vores klode. NU! Og på det punkt, lever Weleda også op til tidens krav og ønsker – så du kan bruge produkterne med god samvittighed. Weleda er nemlig meget engagerede i bæredygtighed og arbejder med 3 områder:

  • miljømæssig bæredygtighed
  • social bæredygtighed
  • økonomisk bæredygtighed

Hvordan? Jeg kan kort sætte nogle ord på, er du mere nysgerrig, så kan du læse her. Weleda bestræber sig på, at beskytte og respektere miljøet og dets biodiversitet. Medarbejdere bliver derfor behandlet og aflønnet ordentligt og virksomheden er (og har i snart 100 år været) fuldkommen bæredygtig. Derudover er Weleda blevet kåret som den mest bæredygtige virksomhed inden for naturlig hudpleje af The Beauty Shortlist og de er derfor blevet certificeret af UETA og NATRUE. Du kan altså godt smøre Skin Food på din hud og vide:

  • at du bruger et produkt som er bæredygtigt (f.eks. bruger Weleda vedvarende energi)
  • at dem som har lavet produktet til dig, bliver behandlet ordentligt og bliver betalt som de skal, de bliver samtidig sikret under deres arbejde, så deres sikkerhed er i orden,
  • at det er naturlige ingredienser.

Weleda har rigtig mange produkter, jeg er fan af mange af dem – men ubetinget størst fan af Skin Food. Og jeg er ikke alene. Den bruges af rigtig mange i hele verden – også af makeup artister, som bruger den som primer inden sminken. Og dét fungerer den altså også rigtig godt til! Jeg bruger den også på fødderne, albuerne og i hårspidserne og i ansigtet. Der findes også body butter, som er til hele kroppen, lip balm som er god at have med i tasken eller på natbrodet, så du kan smøre inden du skal sove og så findes Skin Food i en light version, som er mindre drøj og som er god til dig, som måske ikke er til så drøje cremer eller om sommeren, hvor en tyk konsistens måske ikke lige er det, du har lyst til at smøre i ansigtet.

Find alle produkterne her!

Annonce for Weleda