Reklame. 

Jeg får mange mails fra jer, søde følgere og læsere. Jeg læser dem alle, svarer de fleste (“du har en flot fisse” får altså ikke svar, sorry!). Jeg er glad for at I skriver – og jeg håber at mine svar kan bruges.

Henover sommeren har jeg fået flere mails end jeg plejer. De fleste handler om selvværd og hvordan vi har det i vores krop, bikini-sæson og appelsinhud. Det er ikke fordi at jeg altid hviler i min egen krop og bare synes at den er the shit. Slet ikke. Men jeg har i den grad mærket en forskel indenfor det seneste år. Jeg er ligeglad med hvad andre tænker. Hvad kan jeg bruge det til? Der vil altid være nogen der tænker noget om en – og hvad så? Jeg nægter at lade være at have bikini på (eller bade nøgen på Bellevue) fordi jeg er nervøs for, hvad andre tænker om min appelsinhud, mine kraftige ben, min lille barm og fyldige bagdel. Det er nu engang sådan jeg ser ud. Det bliver ikke meget anderledes, uanset hvordan jeg træner og spiser. Og i virkeligheden vil jeg nok ikke have den anderledes. Det er min krop, den er hamrende stærk og jeg har aldrig fået nogen klager. I Eat, Pray, Love siger Julia Roberts noget a la: “har du nogensinde taget tøjet af foran en mand som så er løbet skrigende væk? Han er i rum med en nøgen kvinde, han har allerede vundet lotteriet“. Og dén sætning elsker jeg.

Men hvordan har du lært at elske din krop? bliver jeg spurgt pr. mails og på instagram. Jeg har ikke en opskrift som sådan. Jeg er ikke ekspert. Det som virkede for mig var, at være ligeglad med hvad andre måske og måske ikke tænkte. Helt fysisk at smide tøjet på stranden og i omklædningsrummet og bare være nøgen eller i badetøj. Løbe op og ned af stranden, plaske med vand, sole mig som jeg er skabt. Det er svært i starten men det bliver hurtigt nemt og jeg fandt ud af, hvor dejligt det egentlig er. Og afslappende. Og rart. Det er f.eks. virkelig rart at bade nøgen. Det skulle du prøve. Det er enormt grænseoverskridende, men også virkelig rart og sundt at prøve. Det lyder så nemt og “elsk-dig-selv-som-du-er” agtigt og det er det vist også. Men det er det som virker. Hold op med at give en fuck – gør hvad der passer dig. Skal andre menneskers mening holde dig tilbage? Det er livet altså alt for kort til, i min verden. Og jeg vil også gerne have solskin på balderne og min barm. Og det får jeg i år og det er pisse befriende.

Du er mere lækker og langt smukkere end du selv tror. Kys!

Hvis du har det svært med dig selv, kan det ofte hjælpe at få hjælp udefra.Det kan blandt andet være metakognitiv terapi i samspil med en psykolog.

Sponsoreret indlæg

“Når du er i dårligt humør eller ked af det, så gå en tur” – det sagde min mormor tit til mig. Tror egentlig aldrig rigtig at hun gik selv. Måske var hun bare ikke sur så tit. Det er jeg nu heller ikke som sådan, men jeg føler ofte at jeg ikke kan være i mig selv og så er en gåtur en god løsning, hvis nu træning ikke lige passer ind i skemaet. Eller også har jeg trænet, men der måske stadigvæk er energi på kontoen. Som skal brændes af. Jeg har altid været glad for at gå ture og vi gjorde det meget da min bror og jeg var børn. Vi var meget i skoven og den giver mig en form for ro. Nu hvor jeg bor i byen har jeg vænnet mig til at gå ture blandt mennesker. Og jeg kan faktisk godt lide det. At have musik i ørene, tankerne flyver, men jeg er blandt mennesker. Det er mindre ensomt. Og der er flere spændende ting at kigge på, inde i byen. I forhold til skov og grusstier. Det må jeg indrømme.

Nu hvor foråret langsomt flytter ind i gaderne, går jeg langt mere. Jeg går gerne flere timer af gangen, for mig selv. Jeg kan godt have nogle ærinder undervejs og jeg går også gerne med en veninde under armen. Men jeg går også gerne på egen hånd. Undersøger byen, finder nye gode steder at drikke kaffe, blomsterhandlere, finder nye veje og genveje. Godt fodtøj er et must, når man går meget. Ecco er et solidt mærke og har altid haft en god kvalitet – men jeg har ikke ejet et par siden jeg var helt lille. Jeg har simpelthen været for forfængelig og ikke syntes at de var pæne nok. Ecco er nok kendt for at være sko til det ældre publikum. Og det er ærgeligt – for de har faktisk lige lavet en sko til den yngre målgruppe, og de har gjort deres arbejde godt. Jeg er dybt imponeret og det samme er mine veninder, når jeg fortæller dem at skoene er fra Ecco. “De er jo fodformede” er ofte kommentaren – men nej. Ikke længere. Jeg er fan. Nu kan jeg gå og gå og gå – uden at få vabler og få støttet min fod og min holdning imens. Man ved at man er ved at blive 30 år, når man sætter pris på godt fodtøj. Men det er altså bare federe at gå byen tynd, uden at halte. De findes i laksefarvede (som er pænere end de lyder) og i blå (som jeg også bliver nødt til at eje!). Og i dagens anledning – et billede som ellers ikke ville være kommet på bloggen, men synes det er ret skægt!

Sponsoreret indlæg

Jeg sad og hørte noget Nik & Jay forleden dag – indrømmet: jeg elsker det! Og det gør du sikkert også. Jeg er samtidig så flov over at høre det, at jeg skruer ned for det når jeg har det i ørene i toget og jeg er meget forsigtig med, at høre det på anlægget herhjemme. Dét kender du sikkert også. Jo du gør.

Ikke desto mindre så fik “En dag tilbage” mig til at tænke. Ville jeg træne, hvis jeg fik at vide at jeg kun havde én dag tilbage at leve i? Jeg har tænkt over det i nogle dage, og svaret er ja – det ville jeg. Og hvorfor så det, tænker du måske. Fordi træning for mig er meget mere end kalorieforbrænding og sved på panden (og alle andre steder, egentlig). Træning er forbundet med en stor glæde for mig, jeg elsker det virkelig. Og det er ikke noget jeg bare skriver, fordi det lyder fedt og overskudsagtigt. Jeg elsker det virkelig. Så ja, jeg ville træne hvis jeg havde 24 timer tilbage at leve i. Jeg ville træne sammen med mine dejlige veninder, jeg ville presse mig selv, svede, grine og elske det. Og det er faktisk rart at have det sådan med træning – så rart at jeg ville bruge en time på det af mit allersidste døgn her på jorden. Det viser mig at jeg træner fordi det giver mig langt mere end større muskelmasse, en flot bagdel og tonede arme. Træning er glæde, lykke og en stor fornøjelse for mig. Ville du træne, hvis du havde en dag tilbage at leve i?

Jeg vasker mit hår mange gange om ugen, jeg sjældent hårtørrer (men det sker), jeg reder det, jeg glatter det, jeg putter ting og sager i det. Mit hår er tykt som en pony’s og der er rigeligt af det – men jeg vil gerne passe på det alligevel. For selvom mit hår er skide irriterende at træne med (fordi det vælter ud, slår som en pisk når jeg sjipper og hopper og ikke kan holdes tilbage af 2 solide elastikker) så elsker jeg mit garn højt. Mit elskede glattejern døde forleden – da jeg netop havde glattet den ene side af frisuren. Og jeg kan bare ikke leve uden glattejern – længere er den ikke. Men jeg gider ikke bruge mange penge på et – derfor gik jeg benhårdt efter det billigste.

Og jeg fandt et billigt et – som tilmed er godt! Og det koster altså 188 spir. Det er til at have med at gøre.. Mit hår er som sagt så tykt som en fuldvoksen pony’s, men dette glattejern klarer altså ærterne. Og så varmer det hurtigt op, hvilket jeg også er fan af – da jeg ofte har travlt som ind i helvede. Anbefaling herfra!

Indeholder affiliate link.

Du skal ikke være særlig skarpsindig for at have opfattet, at jeg er bidt af en bindegal crossfit’ter. Jeg elsker det og jeg burde efterhånden betale husleje, så meget som jeg er der. Jeg har dyrket det siden november og jeg bliver hele tiden en lille smule bedre. Jeg er dog (stadig) amatør til mange af øvelserne, men jeg kæmper og sætter mig hele tiden nye mål. Det giver mig nemlig helt vildt meget selvtillid, når jeg så når et af mine mål. Og det selvtillid kan jeg bruge i “mit rigtige liv” – læs eventuelt mere her.

Det her indlæg skal nemlig handle om crossfit (eller bare sport hvor du sveder som en okse) og make-up. Nogle vil sikkert tænke at jeg virker overfladisk – men jeg er nu bare skruet sådan sammen, at jeg gerne vil se pæn ud – mens jeg træner. Jeg er forfængelig og det er jeg næppe den eneste pige der er. Og så er der bare rigtig mange (flotte og stærke) mænd der dyrker crossfit, og så vil jeg da gerne se flot ud – på trods af sveden som hagler, håret der absolut ikke sidder som da jeg ankom, panikken i øjnene når jeg ser at jeg skal ro og lugten som langsomt (men sikkert) flytter ind i armhuler og andre steder, mens jeg træner. Det er vel ikke for meget at forlange, at jeg som minimum gerne vil have at mit fjæs er nogenlunde ok at glo på? Måske er det. Men ikke destomindre handler dette indlæg altså om make up som holder til hård, fysisk aktivitet (du kan derfor også bruge det i andre sammenhænge, if you know what i mean..).

Jeg har efterhånden i en del år været svært glad for produkter fra Youngblood. Der er ikke noget at komme efter – pudderen som jeg er kæmpe fan af, sidder altid lige som den skal. Og det er næsten ikke til at se, at man har noget på. Den er så naturlig, nem at lægge og utrolig drøj i brug at jeg har svært ved at forestille mig at bruge andet nogensinde. Jeg bruger Natural Mineral Loose Foundation i farven “Soft Beige”. Og den er gennemtestet! Jeg har haft den på til alle mine crossfit timer og den sidder stadig perfekt efter timen. Der er faktisk ofte (søde) piger som kommer hen til mig efter timen og spørger mig, hvad jeg har brugt af make-up. Virkelig et produkt som jeg kan anbefale. Den ligger lidt i den dyre ende, men den er som sagt virkelig drøj. Jeg bruger min 1-2 gange om dagen og har altså en pudder i mindst 3 måneder, så pengene er godt lagt ud. Du kan finde den her.

Mascara. Seriøst! Jeg spørger ofte mig selv og mine veninder om, hvad man som pige dog skulle stille op uden dét vidunder middel! Den kan jo redde alt! Jeg har sorte og ret lange vipper, men ser stadig utrolig træt ud, uden mascara. Mascara kan fixe tømmermænds-, tude- og søvnunderskudsøjne. Jeg kan ikke undvære det.. Jeg har testet nogle forskellige – hvilket har resulteret i panda øjne efter noget som føltes som en milliard burpees. Det var ikke kønt. Så den mascara bruger jeg kun til hverdag, hvor jeg ikke skal svede. Jeg skifter imellem en almindelig og en vandfast – de virker lige godt! De er billige og kan findes her og her.

Mine bryn farver jeg altid op med den her – den er billig og den sidder (og bliver siddende) hvor den skal – trods vandfald af sved, kalk i hele hovedet og sommetider lidt tårer (mest hvis der er øvelser som jeg ikke kan finde ud af..!)

Udover pudder og mascara bruger jeg en blush hvis jeg har en af de dage, hvor jeg ser lidt bleg ud. Jeg er særlig glad for den her – farven i kinderne kommer dog ganske af sig selv til træningen, så den kan du godt undvære 😉

Indeholder affiliate links.