Annonce for Weleda

Jeg frygtede det. Virkelig. Og det skammer jeg mig ikke over, at skrive her. Jeg frygtede så meget, at min hud ville gå amok, så snart et æg havde sat sig fast, i min livmoder. Det må jeg indrømme. Jeg glædede mig selvfølgelig, da jeg tissede to streger frem, men jeg tænkte også: “fuck! Jeg vil så nødigt have uren hud“. Måske jeg skal uddybe. Jeg fik så dårlig hud, da jeg aborterede for et par år siden, grundet hormoner der tæskede rundt i kroppen på mig. Og det gjorde virkelig noget, ved min selvtillid. Og nok også mit selvværd, egentlig. Og jo jo, det er måske bare noget, som man må tage med – og det kan jo være, at det kommer senere i min graviditet. Men indtil videre har jeg undgået det – og jeg tror det er fordi, at jeg er rigtig god til, at fugte min hud. Og det kan Skin Food altså bare. Det er fugt på tube og det er mit all-time favorit produkt. Without a doubt. Der findes mange gode alternativer og jeg bruger ikke udelukkende Skin Food, men jeg har den altid med mig. Særligt hænderne og mit ansigt ynder jeg at smøre med Skin Food. Jeg smører gerne fjæset om morgenen og tager sminke på – og jeg føler stadig fugt mange timer efter. Engang imellem (hvis jeg har cyklet eller været udendørs) kan jeg lige knalde lidt mere på, i løbet af dagen. Også fordi at jeg virkelig elsker duften!

Jeg har skrevet om Skin Food og Weleda før – det er nemlig et brand, som jeg er rigtig glad for. Jeg rejste sågar til Tyskland, for at blive klogere. Og udover at produkterne er lækre og effektive – så kan jeg også rigtig godt lide virksomheden og brandet Weleda.

Det er så moderne at være bæredygtig, eller forsøge at være det. Vi skal også tænke over, hvordan vi behandler vores klode. NU! Og på det punkt, lever Weleda også op til tidens krav og ønsker – så du kan bruge produkterne med god samvittighed. Weleda er nemlig meget engagerede i bæredygtighed og arbejder med 3 områder:

• miljømæssig bæredygtighed
• social bæredygtighed
• økonomisk bæredygtighed

Hvordan? Jeg kan kort sætte nogle ord på, er du mere nysgerrig, så kan du læse her. Weleda bestræber sig på, at beskytte og respektere miljøet og dets biodiversitet. Medarbejdere bliver derfor behandlet og aflønnet ordentligt og virksomheden er (og har i snart 100 år været) fuldkommen bæredygtig. Derudover er Weleda blevet kåret som den mest bæredygtige virksomhed inden for naturlig hudpleje af The Beauty Shortlist og de er derfor blevet certificeret af UETA og NATRUE. Du kan altså godt smøre Skin Food på din hud og vide:

• at du bruger et produkt som er bæredygtigt (f.eks. bruger Weleda vedvarende energi)
• at dem som har lavet produktet til dig, bliver behandlet ordentligt og bliver betalt som de skal, de bliver samtidig sikret under deres arbejde, så deres sikkerhed er i orden,
• at det er naturlige ingredienser.

Weleda har rigtig mange produkter, jeg er fan af mange af dem – men ubetinget størst fan af Skin Food. Og jeg er ikke alene. Den bruges af rigtig mange i hele verden – også af makeup artister, som bruger den som primer inden sminken. Og dét fungerer den altså også rigtig godt til! Jeg bruger den også på fødderne, albuerne og i hårspidserne og i ansigtet. Der findes også body butter, som er til hele kroppen, lip balm som er god at have med i tasken eller på natbrodet, så du kan smøre inden du skal sove og så findes Skin Food i en light version, som er mindre drøj og som er god til dig, som måske ikke er til så drøje cremer eller om sommeren, hvor en tyk konsistens måske ikke lige er det, du har lyst til at smøre i ansigtet.

Find alle produkterne her!

Annonce for Weleda

Reklame. 

Jeg får mange mails fra jer, søde følgere og læsere. Jeg læser dem alle, svarer de fleste (“du har en flot fisse” får altså ikke svar, sorry!). Jeg er glad for at I skriver – og jeg håber at mine svar kan bruges.

Henover sommeren har jeg fået flere mails end jeg plejer. De fleste handler om selvværd og hvordan vi har det i vores krop, bikini-sæson og appelsinhud. Det er ikke fordi at jeg altid hviler i min egen krop og bare synes at den er the shit. Slet ikke. Men jeg har i den grad mærket en forskel indenfor det seneste år. Jeg er ligeglad med hvad andre tænker. Hvad kan jeg bruge det til? Der vil altid være nogen der tænker noget om en – og hvad så? Jeg nægter at lade være at have bikini på (eller bade nøgen på Bellevue) fordi jeg er nervøs for, hvad andre tænker om min appelsinhud, mine kraftige ben, min lille barm og fyldige bagdel. Det er nu engang sådan jeg ser ud. Det bliver ikke meget anderledes, uanset hvordan jeg træner og spiser. Og i virkeligheden vil jeg nok ikke have den anderledes. Det er min krop, den er hamrende stærk og jeg har aldrig fået nogen klager. I Eat, Pray, Love siger Julia Roberts noget a la: “har du nogensinde taget tøjet af foran en mand som så er løbet skrigende væk? Han er i rum med en nøgen kvinde, han har allerede vundet lotteriet“. Og dén sætning elsker jeg.

Men hvordan har du lært at elske din krop? bliver jeg spurgt pr. mails og på instagram. Jeg har ikke en opskrift som sådan. Jeg er ikke ekspert. Det som virkede for mig var, at være ligeglad med hvad andre måske og måske ikke tænkte. Helt fysisk at smide tøjet på stranden og i omklædningsrummet og bare være nøgen eller i badetøj. Løbe op og ned af stranden, plaske med vand, sole mig som jeg er skabt. Det er svært i starten men det bliver hurtigt nemt og jeg fandt ud af, hvor dejligt det egentlig er. Og afslappende. Og rart. Det er f.eks. virkelig rart at bade nøgen. Det skulle du prøve. Det er enormt grænseoverskridende, men også virkelig rart og sundt at prøve. Det lyder så nemt og “elsk-dig-selv-som-du-er” agtigt og det er det vist også. Men det er det som virker. Hold op med at give en fuck – gør hvad der passer dig. Skal andre menneskers mening holde dig tilbage? Det er livet altså alt for kort til, i min verden. Og jeg vil også gerne have solskin på balderne og min barm. Og det får jeg i år og det er pisse befriende.

Du er mere lækker og langt smukkere end du selv tror. Kys!

Hvis du har det svært med dig selv, kan det ofte hjælpe at få hjælp udefra.Det kan blandt andet være metakognitiv terapi i samspil med en psykolog.

Sponsoreret indlæg

“Når du er i dårligt humør eller ked af det, så gå en tur” – det sagde min mormor tit til mig. Tror egentlig aldrig rigtig at hun gik selv. Måske var hun bare ikke sur så tit. Det er jeg nu heller ikke som sådan, men jeg føler ofte at jeg ikke kan være i mig selv og så er en gåtur en god løsning, hvis nu træning ikke lige passer ind i skemaet. Eller også har jeg trænet, men der måske stadigvæk er energi på kontoen. Som skal brændes af. Jeg har altid været glad for at gå ture og vi gjorde det meget da min bror og jeg var børn. Vi var meget i skoven og den giver mig en form for ro. Nu hvor jeg bor i byen har jeg vænnet mig til at gå ture blandt mennesker. Og jeg kan faktisk godt lide det. At have musik i ørene, tankerne flyver, men jeg er blandt mennesker. Det er mindre ensomt. Og der er flere spændende ting at kigge på, inde i byen. I forhold til skov og grusstier. Det må jeg indrømme.

Nu hvor foråret langsomt flytter ind i gaderne, går jeg langt mere. Jeg går gerne flere timer af gangen, for mig selv. Jeg kan godt have nogle ærinder undervejs og jeg går også gerne med en veninde under armen. Men jeg går også gerne på egen hånd. Undersøger byen, finder nye gode steder at drikke kaffe, blomsterhandlere, finder nye veje og genveje. Godt fodtøj er et must, når man går meget. Ecco er et solidt mærke og har altid haft en god kvalitet – men jeg har ikke ejet et par siden jeg var helt lille. Jeg har simpelthen været for forfængelig og ikke syntes at de var pæne nok. Ecco er nok kendt for at være sko til det ældre publikum. Og det er ærgeligt – for de har faktisk lige lavet en sko til den yngre målgruppe, og de har gjort deres arbejde godt. Jeg er dybt imponeret og det samme er mine veninder, når jeg fortæller dem at skoene er fra Ecco. “De er jo fodformede” er ofte kommentaren – men nej. Ikke længere. Jeg er fan. Nu kan jeg gå og gå og gå – uden at få vabler og få støttet min fod og min holdning imens. Man ved at man er ved at blive 30 år, når man sætter pris på godt fodtøj. Men det er altså bare federe at gå byen tynd, uden at halte. De findes i laksefarvede (som er pænere end de lyder) og i blå (som jeg også bliver nødt til at eje!). Og i dagens anledning – et billede som ellers ikke ville være kommet på bloggen, men synes det er ret skægt!

Sponsoreret indlæg

Jeg sad og hørte noget Nik & Jay forleden dag – indrømmet: jeg elsker det! Og det gør du sikkert også. Jeg er samtidig så flov over at høre det, at jeg skruer ned for det når jeg har det i ørene i toget og jeg er meget forsigtig med, at høre det på anlægget herhjemme. Dét kender du sikkert også. Jo du gør.

Ikke desto mindre så fik “En dag tilbage” mig til at tænke. Ville jeg træne, hvis jeg fik at vide at jeg kun havde én dag tilbage at leve i? Jeg har tænkt over det i nogle dage, og svaret er ja – det ville jeg. Og hvorfor så det, tænker du måske. Fordi træning for mig er meget mere end kalorieforbrænding og sved på panden (og alle andre steder, egentlig). Træning er forbundet med en stor glæde for mig, jeg elsker det virkelig. Og det er ikke noget jeg bare skriver, fordi det lyder fedt og overskudsagtigt. Jeg elsker det virkelig. Så ja, jeg ville træne hvis jeg havde 24 timer tilbage at leve i. Jeg ville træne sammen med mine dejlige veninder, jeg ville presse mig selv, svede, grine og elske det. Og det er faktisk rart at have det sådan med træning – så rart at jeg ville bruge en time på det af mit allersidste døgn her på jorden. Det viser mig at jeg træner fordi det giver mig langt mere end større muskelmasse, en flot bagdel og tonede arme. Træning er glæde, lykke og en stor fornøjelse for mig. Ville du træne, hvis du havde en dag tilbage at leve i?

Jeg vasker mit hår mange gange om ugen, jeg sjældent hårtørrer (men det sker), jeg reder det, jeg glatter det, jeg putter ting og sager i det. Mit hår er tykt som en pony’s og der er rigeligt af det – men jeg vil gerne passe på det alligevel. For selvom mit hår er skide irriterende at træne med (fordi det vælter ud, slår som en pisk når jeg sjipper og hopper og ikke kan holdes tilbage af 2 solide elastikker) så elsker jeg mit garn højt. Mit elskede glattejern døde forleden – da jeg netop havde glattet den ene side af frisuren. Og jeg kan bare ikke leve uden glattejern – længere er den ikke. Men jeg gider ikke bruge mange penge på et – derfor gik jeg benhårdt efter det billigste.

Og jeg fandt et billigt et – som tilmed er godt! Og det koster altså 188 spir. Det er til at have med at gøre.. Mit hår er som sagt så tykt som en fuldvoksen pony’s, men dette glattejern klarer altså ærterne. Og så varmer det hurtigt op, hvilket jeg også er fan af – da jeg ofte har travlt som ind i helvede. Anbefaling herfra!

Indeholder affiliate link.