Det gør jeg for at elske min krop som den er

Hvad laver du i denne tid? Her går dagene med streaming, baby, gåture, kaffe, en smule arbejde, mere kaffe og en masse dejlig tid sammen med Kristian, som arbejder hjemme. Jeg savner min almindelige hverdag, men jeg får det bedste ud af denne tid. Der er jo ikke rigtig andet at stille op. Min far har altid sagt: “Man skal ikke gøre sig til offer overfor noget man alligevel ikke kan lave om“. Og han har ret, også nu. Ham savner jeg i øvrigt virkelig meget. Min elskede far som jeg normalt ser mindst én gang om ugen. Og min mor savner jeg. Og jeg savner at vise Alfred frem. Og at gå i mødregruppe. Og til babyrytmik. Og se mine veninder. Og træne. Nå. Det kommer jo alt sammen tilbage. På et eller andet tidspunkt.

Men jeg gik en lang tur igår og tænkte på en masse ting. Blandt andet hvad du kan bruge din tid på, som du garanteret har masser af for tiden. Med mindre du arbejder (og tak for det!). Jeg siger tak til alle jeg møder på min vej, som er på arbejde. De fleste bliver overraskede, men glade. Jeg synes vi skal sige tak til de, som holder det hele igang. De som sørger for varer på hylderne, de som nødpasser, de som arbejder med de som er syge. Men altså – tid. Det har vi rigtig meget af, lige for tiden. Jeg ved godt at mange af jer skal arbejde hjemmefra OG måske også passe og aktivere børn. Det må være hårdt. Jeg er glad for at Alfred ikke er ældre, han kræver ikke den vilde aktivering. I hvert fald ikke så længe af gangen. Men tid! Vi har måske mere end vi plejer. Og jeg har noget som du kan bruge din tid på.

Jeg bliver nemlig ofte spurgt hvordan, at jeg lærte at elske min krop. Og jeg må da indrømme, at tingene ser lidt anderledes ud lige nu, end før jeg blev gravid og fødte (ja altså både krop men også mentalt!). Læs bare her, hvor jeg skriver lidt om alt det der med at elske sig selv – for hvad hvis man ikke kan det hele tiden? Men jeg har lært det før, så jeg kan lære det igen. Jeg skal bare lige gen-lære det. Og jeg er i fuld gang. Det går allerede bedre og jeg græder ikke længere, når jeg kigger på mig selv nøgen i spejlet. Det gjorde jeg nemlig et par gange, efter at jeg havde født. Det er jeg stoppet med, for det føltes ikke godt og jeg følte ikke at jeg kunne være det bekendt overfor min krop. Den har lige gennemgået en graviditet og et kejsersnit. Den er sej. Den skal have kærlighed og omsorg, ikke skældud.

Men jeg gik altså igår og tænkte på, hvad jeg kan bruge tiden på, hvad du kan bruge tiden på. Mens vi venter, agtigt. Bare mindre hyggeligt end juleaften, i længden i hvert fald. Èt af de værktøjer som jeg har og som jeg har brugt er, at være nøgen. Ikke med nogen, men med dig selv. Og det behøver ikke at være frækt, det er ikke sådan ment. Men tag tøjet af og se netflix nøgen. Gå rundt og vand blomster nøgen. Læg vasketøjet sammen nøgen. Det virker fjollet – og måske lidt mærkeligt. Men det virkede og virker for mig. Jeg er nemlig af den overbevisning, at jo mere at jeg ser min krop som den er – jo nemmere er det at elske den. Som den er. Jeg vil ikke gemme den væk. Forestil dig det her scenarie: din ekskæreste starter på din arbejdsplads. Det var et grimt brud, han/hun var en nar, det gjorde nas. Længe. Du har ikke lyst til at din ekskæreste skal arbejde, hvor du arbejder. Den første dag er det nederen. Akavet. Det gør ondt. Du græder måske. Er vred, frustreret. Måske er den første uge sådan, den første måned, det første år. Men på et tidspunkt bliver du immun. Ligeglad. Det er som det er – måske du kan lære at holde af det? Måske glemmer du helt at i engang var kærester? Det lyder fjollet, jeg ved det godt. Endnu mere på skrift end når jeg siger det højt. Men det virkede altså for mig. Jeg gik meget ofte nøgen rundt. Nu vil jeg begynde på det igen. Måske med amme-bh, for ellers sejler det. Men jeg vil være mere nøgen. Jeg vil ikke gemme mig væk. Jeg er som jeg er. Jeg vil dog lige skrue lidt op for varmen og så ryger kludene. Efter at jeg har deltaget i Momkinds interview på instagram her klokken 20.00. Det er måske alligevel liige friskt nok at sidde nøgen på instagram.

Hvilke værktøjer har du? Hvis du har nogle? Hvad virker på rejsen til at holde mere af sin krop som den er? Hvad har du gjort og hvad gør du? Måske føles det helt umuligt og som utopi, og det er okay. Første skridt på rejsen er at beslutte sig for, at man ikke vil bruge tid eller liv på, at hade eller ikke at kunne lide sin krop. Det må jeg skrive mere om en anden gang. Tak fordi at du læste med <3 du er aldrig alene!

Den vigtigste disciplin

..er ikke at være sur og tvær, selvom at du ikke har fået så meget søvn. Og dét er svært og for mig er det en beslutning som jeg skal tage, inden jeg enten slår øjnene (fulde af grus) op eller inden Kristian vågner. For jeg kan jo også beslutte mig for at være sur på ham INDEN han vågner – hvilket jo er ret tarveligt. I går sov Alfred først ved midnat (han tog en lur fra 19-22.30, så det var jo egentlig fair nok) og Kristian sov og jeg var så sur over at han sov, at jeg ikke gad kysse ham, som jeg ellers plejer, når han sover og jeg har ammet. Jeg vidste udemærket at jeg var dybt uretfærdig og latterlig (og han opdagede det ikke engang) men jeg havde så svært ved at rumme, at HAN kunne sove og jeg IKKE kunne sove. Fordi-at-jeg-ammer. Jeg ammede i øvrigt to gange i nat og det var lange amninger (30 minutter), hvilket Alfred ikke plejer.

Jeg vågnede ved at Kristian kom ind med Alfred. Han havde ladet mig sove i 1 time og 10 minutter (hvis du er mor så ved du at de 10 minutter er vigtige at nævne!). 10 minutter er sin vægt værd i guld. Hvad det så end vejer. Jeg ammede, lagde Alfred, gik i bad, fik morgenmad og kaffe og så vågnede Alfred igen og jeg ammede lidt igen.

Nu er der gået nogle timer siden at jeg skrev på dette indlæg. Klokken er over middag nu og Alfred har ikke sovet før nu. Jeg har leget meget med ham – måske også lidt for at gøre ham lidt træt, indrømmet. Det hjalp ikke rigtig. Det gjorde tiden dog. Vi har sat ham på altanen i barnevognen og han falder altid så hurtigt i søvn, når han kommer i barnevognen. Jeg har en dag hvor jeg ikke har særlig meget overskud, hvor jeg bliver let irriteret og hvor jeg godt kan synes at det er lidt irriterende at Alfred ikke bare lige gør hvad jeg synes. F.eks. sover, så jeg kan skrive indlægget færdigt. Jeg orker bare ikke at gå tur i dag. Jeg vil egentlig bare gerne nå at arbejde lidt og SÅ er jeg egentlig klar på alt det som Alfred gerne vil. Jeg tror det frustrerer mig i dag, at det er HAM som bestemmer hvornår jeg skal gøre tingene. I hvilken rækkefølge. Altså sådan er det jo at være mor, for fanden. Jeg ved det godt. Det fylder bare i dag. Kender du det?

Indlægget har muligvis mistet sin røde tråd, da jeg har skrevet det i flere etaper og fordi min hjerne ikke fungerer optimalt i dag. På instagram har jeg spurgt jer hvad I gør for at vende humøret, skudden, dagen. I har skrevet så mange gode ting. Blandt andet at gå tur og få frisk luft. At have sex.. At gå i et langt bad, løbe en tur, spise noget lækkert, sove når baby sover. Del meget gerne hvad du har lyst til i kommentarfeltet – det behøver ikke at være gode råd, det kan også være at du har lyst til at dele din dag? Hvordan er humøret? Har du sovet? Kender du de dage, som jeg skriver om? Hvad gør du når du bare har lyst til at være sur?

Karantæne aktiviteter

Nu har savnet meldt sig. Jeg savner mine veninder, mine forældre, min mødregruppe, at træne.. Men vi må alle væbne os med tålmodighed. Facetime er én af de ting, som gør at jeg føler mig tættere på verden udenfor. Som også opholder sig indendørs. Hvad skal man finde på? Jeg orker ikke at sidde og se film og serier dagen lang. Jeg får pip. Jeg går ture hver dag, og det håber jeg at vi bliver ved med at have vores frihed til. Men hvad skal jeg bruge resten af dagen på? Jeg har forsøgt at lave en liste over de ting du kan lave, så du ikke får karantæne pip. Byd endelig ind med flere i kommentarfeltet, så vi alle kan få glæde af ideerne!

  • Rydde op i køkkenskabe og gøre rent over alt. Lyder semi kedeligt, men det er jo rart at få gjort. Tjek om tomatpuréen er udløbet og om du har møl i havregrynene. Gør køleskabet rent, omrokér, få orden på den rodeskuffe. Jeg bruger rengøring uden kemi og det er altså rart, særligt med et barn i hjemmet. I spørger ofte til hvor jeg køber dét, find rengøringsmidlerne her.
  • Imens du rydder op og gør rent, kan du passende lytte til en lydbog fra mofibo. Jeg har en rabatkode lige nu: “HM2020” giver dig 30 gratis prøveperiode (gælder kun nye brugere). Der er mega mange bøger som du både kan læse eller lytte til. Jeg elsker alt der har med mord at gøre. Jeg kan anbefale dig at læse dette indlæg, hvor jeg anbefaler dem jeg lytter til nu. Hvad lytter du til på mofibo?
  • Ryd op (ja endnu et oprydningspunkt) i dit skab. Det er sådan noget som jeg aldrig får (eller tager mig) tid til. Men sæt en lydbog på og ryd på. Tag bare lidt af gangen. Måske én skuffe eller hylde om dagen? Du kan også prøve forskellige outfits og tag et billede af det, tilføj det i et album og så kan du altid kigge det album igennem, når du får en tøjkrise.
  • Shop online. Holder hjulene i gang og du slipper samtidig for at gå udenfor en dør. Jeg shopper nærmest altid online – også når der ikke er corona virus. Jeg bliver ofte spurgt hvor jeg shopper online, her er et par bud: Bestseller har gode priser og har lige netop nu nyheder, Lykke By Lykke har de fineste kjoler og ammevenligt tøj, apopro er et online apotek hvor du altså også kan købe dine receptpligtige produkter. Jeg har købt flere gange her under min barsel og altså også nu, under corona. De leverer typisk dagen efter, at du har bestilt.
  • Træn indendørs. Jeg deler næsten dagligt træning du kan lave helt uden udstyr på min instagram @matildestraening – det er nemlig muligt at få sved på panden og pleje sine guns, selvom at dit træningscenter er lukket.
  • Vask dine makeup børster,
  • Giv dine læderstøvler og sko læderfedt,
  • afkalk dit badeværelse og elkedel,
  • køb fint tøj til din baby. Jeg køber ofte i Børneloppen, men der vil jeg ikke ned lige nu. Men jeg er også glad for at købe tøj til Alfred her, hvor jeg lige har forelsket mig i den her, det her par, den her body.
  • tag fodbad og file og smøre og putte ny neglelak på,
  • tag ansigtsmaske på, denne er min favorit og jeg bruger den gerne et par gange om ugen. Den er i øvrigt på tilbud lige nu.
  • tag middagslur – hvornår kan du ellers gøre det?
  • Har du flere?

De næste 14 dage (ish)

Jeg har netop slukket for tv’et og for TV2 News. Jeg orker ikke at høre mere om corona lige nu. Der er intet nyt som tingene ser ud lige nu, så jeg skal lige have en pause. Jeg synes det er hårdt at høre om det hele tiden. For jeg bliver bekymret og jeg kan nemt få sat gang i katastrofe tankerne. Film som “The day after tomorrow”, “I am legend” og “2012” kan godt fylde mine tanker, hvis jeg ikke passer på.

Jeg synes dog at jeg har fået lidt mere ro på igår aftes og i dag. Alfred har igennem en længere periode haft en infektion, som lægerne ikke kunne finde ud, hvad var. Da Mette Frederiksen onsdag aften holdt pressemøde, var vores tanker meget på Alfred og hans behandling. En ting er at have ham med i et venteværelse hos lægen (der er folk jo syge og kan smitte med alt muligt, ikke bare corona), men ville han blive prioriteret? Vi var ret desperate, da den behandling han fik på daværende tidspunkt, ikke var nok. Han er derudover på penicillin, hvilket gør at hans immunforsvar er svækket. Derfor har katastrofetankerne fyldt lidt mere hos mig, end de måske ville gøre hvis Alfred var helt rask. Men det er bedre nu, for Alfred har fået den behandling som virker og forhåbentlig kan vi slutte hans penicillinbehandling i næste uge. Vi har dog alligevel taget vores forholdsregler og vil de kommende to uger (måske mere end dét) holde os fra andre og opholde os mest herhjemme. Vi skal ikke se familie eller venner – og det bliver hårdt, for vi savner dem (og de savner Alfred), men sådan må det være. Better safe than sorry. Vi skal ikke risikere at Alfred (eller Kristian og jeg) bliver syge og får brug for lægebehandling eller måske endda at komme på hospitalet. For vores læge tager ikke patienter og jeg skal ikke ind på et hospital lige nu.

Jeg blev mere fortrøstningfuld igår da Kristian og jeg skulle på apoteket og ud og købe bleer. Jeg forventede spøgelses by og tomme hylder efter at der var blevet hamstret – men der var masser af mennesker på gaderne (som tog de hensyn vi nu skal tage) og hylderne var og er fyldte og folk var søde og der var god stemning. Det var rart. Vi fik også købt de ting til Alfred på apoteket, som han havde brug for. Det gav ro. Medicin og bleer, det gav mig så meget ro. Skidt pyt med om vi har friske grøntsager og toiletpapir, det skal vi sgu nok klare. Men jeg kan godt forstå de som hamstrede – for det er en naturlig reaktion, når der sker det, som skete i onsdags. Det har jeg hørt mange adfærdspsykologer udtale sig om. Jeg kan godt forstå at panikken bredte sig.

Det går lidt bedre nu og jeg skal ikke bruge nær så meget energi på, at dæmpe katastrofetankerne. Vi har det alle 3 godt og Kristian arbejder hjemme, så vi er sammen. Vores planer er at opholde os indendørs, gå lange ture og træne i stuen. Det bliver lidt mærkelige uger, måske mere end uger. Uvisheden er nok den sværeste. Hvordan det bliver fremover og hvornår det bliver normalt igen. Hvor mange vil blive syge, vil et familiemedlem blive syg, hvor stor en effekt vil det have for jobs og økonomien. Der er uendelig mange tanker. Og bekymringer.

Jeg får til gengæld mere tid til at skrive indlæg, rydde op i mit tøjskab (!), bage boller, lave mad, få en lille lur i ny og næ da både Kristian og jeg er hjemme – og selvom at han skal arbejde, så er vi mere fælles om de praktiske ting og det giver lidt luft. Jeg forsøger at fokusere på de positive ting. Det lykkes for det meste. I går delte jeg på min instagram, at Kristian og jeg “leger en leg” hver dag. Det gælder om at nævne 3 ting for hinanden, som vi er taknemmelige for. Jeg er f.eks. taknemmelig for at Alfred har fået den rette behandling, at jeg ammer så jeg ikke skal bekymre mig om MME (og det skal man heller ikke, for vi har ikke en fødevarekrise, men jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ville have bekymret mig) og så er jeg taknemmelig for, at Kristian og jeg ikke er adskilt.

Jeg har oprettet gruppen: “Vi kan hjælpe hinanden #Corona” på facebook – alle er velkomne. Der bliver både tilbudt at handle for hinanden, gå ture med hunde, passe børn, gå på apoteket og andet. Kun fantasien sætter grænser, så længe vi passer på hinanden.

Jeg tænker meget på de af jer, som bor alene. Som skal klare alting selv og som skal være i tankerne og måske bekymringerne alene. Mange af jer har skrevet til mig – og delt jeres ensomhedsfølelse med mig. Jeg ville ønske at jeg kunne komme forbi og drikke en kop kaffe med dig. Men det går jo ikke. Mit råd til dig er at melde dig ind i en af mine venindegrupper (“Find en veninde #dueraldrigalene” på facebook), for der er mange som har det ligesom dig. Del det med din omgangskreds, selvom du måske ikke kan være sammen med dem fysisk. Alle forstår dig, for vi kan alle relatere til dén følelse, det er jeg ikke i tvivl om.

Vil du dele hvordan du har det? Hvordan du har grebet hele det her an? Måske er du i karantæne eller måske du har valgt at blive inde? Måske ikke? Måske skal du stadig på arbejde? Hvilke følelser fylder? Har du behov for noget, som jeg måske kan hjælpe dig med? Del gerne 3 ting som du er taknemmelig for! Del hvad du har lyst til i kommentarfeltet. Også gerne hvis du har ideer til hvad man kan lave, når man får så meget tid foræret? Alt er velkomment i kommentarfeltet <3

10 ting jeg har lært i de 10 minutter jeg har været mor

Jeg har været mor i 10 minutter (altså snart 13 uger) og jeg har allerede lært en del. Jeg mangler dog en hel del af pensum, som man jo aldrig bliver færdig med. Jeg har allerede lært 10 ting, som jeg lige vil dele med dig:

  1. “Sov mens du kan” var små irriterende at få at vide, da jeg var gravid. Men de havde ret. Søvn. Det er ikke for sjov at søvn er noget som vi mødre taler meget om. For vi får det ikke. I hvert fald ikke sammenhængende. Og jeg er endda heldig får jeg fortalt, for Alfred vågner kun 2 gange om natten. Men 8 timers sammenhængende søvn, det har jeg ikke fået siden jeg var gravid i 2.trimester!
  2. “Du har det aldrig bedre end dit barn” hørte jeg engang en sige. Og det er sandt. Alfred har en infektion lige nu og jeg føler at jeg også har en. Det gør ondt i hjerte og jeg tænker på den fucking infektion 60% af tiden.
  3. “Jeg glæder mig til at få de der pornopatter!” hørte jeg mig selv sige, da jeg var gravid. En sagde: “rooolig nu. Du bliver klogere”. Og jeg tænkte: “Næ! Jeg har aldrig haft en stor barm, så jeg glæder mig!”. Jeg blev klogere. Jeg vågner med piv-spændte bryster om morgenen og de gør nas. Forleden sprøjtede jeg mig selv til, fordi den ene pat sprang læk. Ammeindlæg, ammebh’er og stofbleer skal være omkring mig konstant, ellers er der mælk overalt.
  4. Tid. Tid er blevet en helt anden størrelse. Før brugte jeg gerne en time på at gå i bad, ordne hår, smører mig ind i alle mulige (og umulige) ting, vælge outfit, drikke (varm) kaffe og hygge med en serie. Nu når jeg alt dét på 12 minutter. Inklusiv balsam. Sommetider husker jeg deodorant i begge armhuler.
  5. Varm mad. Det var en ting jeg prøvede før baby. I morges lavede Kristian havregrød til mig, som jeg spiste en time efter. Det mindede om tapetklister og jeg spiste med højre hånd (jeg er venstrehåndet) hvilket er ret udfordrende.
  6. Planer…skal jeg øve mig på, ikke at lave for mange af. For Alfred styrer showet og det er hans dagsform som er afgørende for, hvad der kommer til at ske. Jeg har altid haft enormt mange planer og aftaler og må sande, at jeg ikke kan lave så mange planer som jeg har gjort hidtil. Jeg savner særligt mine veninder, som jeg så rigtig meget før Alfred, men ser mindre nu. Overskuddet er mindre, men jeg savner dem meget. Men nu er jeg mor og Alfred kommer først. Jeg skal bare lige finde balancen og finde en ny formel på, hvordan jeg skal se mine veninder. Jeg trøster mig med at Alfred ikke bliver ved med, at være så afhængig af mig, som han er lige nu. Intet varer evigt og snart kan jeg besøge mine veninder, hvor Alfred hygger sig med Kristian.
  7. Ambivalens.. for selvom at jeg glæder mig til at tage ud, uden Alfred, så er tanken nærmest også ubærlig. For jeg kan ikke undvære ham som det er lige nu, og jeg elsker at han er så afhængig af mig. Jeg har enormt mange ambivalente følelser og dét er sommetider svært at finde ud af (også for Kristian! Hæhæ..)
  8. Jeg har også lært praktiske ting. Jeg kan drikke kaffe, skifte kanal på tv’et og amme på samme tid. Jeg kan skifte en..lad os sige tung ble – på 1,5 minut. Med højre hånd. Og uden lys, da jeg skifter i mørke om natten, så Alfred ikke opmuntres til fest. Jeg har dog en gadelygte, som hjælper mig lidt.
  9. “Ej se nu mig, jeg har da helt glemt at spise i dag” – SAGDE INGEN NOGENSINDE. Eller.. jeg gjorde ikke, før jeg blev mor. Jeg elsker mad og er et madøre. Men efter at jeg er blevet mor er det sket mere end én gang, at jeg har glemt at spise. Favre nye verden.
  10. Shopping. Jeg shopper mest online og må sande, at jeg ofte finder mig selv kigge på ting og sager til Alfred, gerne under natamningerne. Jeg finder ikke rigtig siderne med tøj til mig interessant længere. Men Alfred og hans garderobe er interessant. Derfor er Børneloppen også ét af de steder, som jeg besøger hyppigt. Jeg elsker at gå og kigge på tøj til ham, noget jeg havde svoret aldrig ville falde mig ind. Jeg blev klogere..

Og jeg bliver fortsat (heldigvis) meget klogere, dag for dag. Lige nu er udfordringen at Alfred har en infektion. Han er glad og vi mærker ikke at han er syg, men det er hårdt for mig mentalt. Og det er okay. Det skal jeg nok lære at rumme, for det er ikke sidste gang at han er syg. Alting har sin start.

Fortsæt endelig min liste i kommentarfeltet…og del da også gerne din største udfordring som mor. Det hjælper mig (og de som læser med) at vi kan se at vi ikke er alene. Det trøster mig enormt meget, så tak til jer som allerede har skrevet til mig på instagram at i godt kender til det, at være ked af det når ens barn er syg <3