Mit bagland, min redning

10268432_10206462024641898_5871168868436215823_n

Man må nok egentlig ikke sige det højt. Men det gider jeg egentlig ikke rette mig efter. Jeg er heldig. Rigtig heldig. Jeg har nemlig en mor og en far som giver mig så meget kærlighed, støtte og hjælp som man kan forestille sig. Jeg har haft nogle hårde år, det har de nu også, hvilket har gjort at vi er kommet meget tætte på hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ville være faldet, hårdt, hvis det ikke var for mine forældre. De har været der for mig, hele tiden. Min far har ordnet det meste af min lejlighed, mens jeg ikke engang har kunne tage mig sammen til at vaske kaffepletter af mit gulv, som fik lov til at være der i en måneds tid. Min mor har købt blomster til mig, indrettet min lejlighed med levende lys, fine ting, billeder, duge, stole så jeg kan invitere mine veninder på besøg. De har skabt nogle rammer for mig, som har gjort at det har været nemmere for mig at være i sorgen. Jeg har kunne finde mig til rette i min nye base, finde ro, finde mig selv lidt. Mine forældre kommer ind til mig et par gange om ugen. Jeg græder meget af tiden, jeg orker ikke rigtig så meget, jeg har måske ikke så meget initiativ for tiden - de er der alligevel. Og det er ikke en selvfølge, selvom at de er mine forældre. Jeg har en del veninder som gang på gang er blevet svigtet af deres forældre. Jeg er så heldig at jeg har de forældre som jeg har. De betyder hele verden for mig.