Lidt om min kommende bog

 AT8V7050

Ubehandlet billede taget af dygtige og utrolig søde Stine.

Jeg er som mange af jer nok ved, i fuld gang med at lægge sidste hånd på min bog. Jeg har gjort mit allerbedste og jeg har lagt følelser, kærlighed og hårdt arbejde i den. Jeg skrev meget af materialet mens min ekskæreste flyttede ud af vores fælles lejlighed. Faktisk er meget af bogen skrevet med en vasketøjskurv som skrivebord. Fordi jeg ikke havde flere møbler tilbage efter vores break up. Ikke destomindre er jeg både stolt og utrolig spændt på at vise jer mit arbejde.

Meningen var at bogen skulle udkomme her til januar - men jeg har i samarbejde med mit forlag Rosinante valgt at rykke udgivelsen til april. På den måde får jeg lidt mere tid til at gøre bogen helt som den skal være. Jeg vil nemlig ikke have stress med bogen, det skal være en rar proces - det er nemlig en stor drøm for mig og hvorfor haste sig igennem det?

Jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat! <3