Du skal ikke være bange

11221642_10206711597441062_4125911929028924268_n Der er flere af jer som skriver til mig og spørger, om i er seje nok til at dyrke crossfit. For det første: Fuck ja! For det andet: Du skal ikke være bange. Men jeg husker det: fornemmelsen og semi-angsten som fyldte mig dagene op til at jeg skulle prøve crossfit for første gang. På selve dagen svedte jeg og tankerne blev ved med at sværme om hvad jeg dog skulle lave og træne. Og om jeg ville blive til grin. Om jeg var stærk nok og om jeg ville dumme mig. Jeg havde ondt i maven og jeg havde simpelthen slet ikke lyst. Heldigvis blev jeg meget positivt overrasket. For det første har jeg aldrig mødt nogle crossfittere som er lede eller arrogante. Alle starter et sted og på forskellige niveauer. Det smukke ved crossfit er at alle kan være med. Og det er ikke noget jeg bare skriver. Alle kan være med. Der findes altid skalleringer og andre øvelser. Jeg har dyrket crossfit i over 1 år og der er stadigvæk hundredevis af ting, som jeg ikke mestrer. Heldigvis! Ellers ville det blive kedeligt! Der er nogle dage hvor jeg er så øm i mine arme, at jeg ikke kan hive mig selv op i en pull up - så gør jeg det bare i ringene i stedet. Der er træninger hvor jeg ikke gider at tage vægtskiver på min vægtstang, så gør jeg det bare uden. Alle kan vitterligt være med! I alle former og med forskellige kondital. Så hvis du sidder derude og drømmer om at prøve en crossfit time - så gør det! Hiv en veninde med, grin af hinanden og jer selv og hav det sjovt mens i gør det. Det er ikke farligt og alle har været nye engang - hvis de ikke kan huske det og virker arrogante, så er det deres hovedpine. Skriv hvis du bor nær Frederiksberg - så tager jeg gerne en træning med dig :-) Du kan læse mere om crossfit her - jeg træner her.