Sommer make up (jeg bliver aldrig en skønhedsblogger, men vil dog alligevel gerne se nogenlunde ud i femøren)

IMG_0114 IMG_0116   Mærkeligt nok, forstå mig ret, er der mange som spørger ind til hvilken make up jeg bruger. Jeg er absolut ingen ekspert og jeg er også ret kedelig og gør som regel det jeg plejer. Jeg har ikke som sådan et favorit mærke, men har for nylig fået øjnene op for mærket Benecos. Jeg er ikke sådan en økofreak når det kommer til make up - det har jeg vist været. Men jeg går ikke som sådan op i det længere. For mig skal make up holde, både til træning, når jeg er på arbejde og ude og danse. Selvfølgelig tænker jeg over at jeg ikke får alt for mange tilsætningsstoffer og parfume på og i huden, men det er ikke som sådan et krav. Benecos fik jeg anbefalet af min veninde Maja og det er 100% naturligt og økologisk. Jeg blander gerne min make up med økologiske- og ikke økologiske produkter og Benecos er altså den økologiske del. Jeg bruger lipgloss'en ("flamingo"), bb creamen (når jeg skal i byen), concealeren (til trætte øjne) og highligting powder på mine kindben og sommetider helt inde i øjenkrogen - den er min favorit og kan klare selv det mest trætte fjæs. Jeg køber Benecos i Magasin og i helsekostforretninger. Priserne ligger fra 29,- til 99,- kroner. Indlægget er ikke sponsoreret.