Derfor er jeg fysisk

toughviking2016 I lørdags lavede jeg Tough Viking for anden gang i mit liv - denne gang sammen med min elskede far. Som er den sejeste jeg kender (virkelig) og som er 68 år gammel. Han lavede jernmænd før de blev moderne og han har aldrig blæret sig med dem (hvilket jeg ofte gør på hans vegne). Da jeg for nogle måneder siden spurgte ham om han ville løbe med mig, sagde han ja med det samme. Han har trænet op til det og løbet, købt nye løbesko og vi har talt enormt meget om det. Vi havde en strategi fra start: vi tager det stille og roligt, gør det i vores eget tempo og har det sjovt. Dét var det vigtigste for os. Lørdag tog vi til Amager Strand og blev angrebet af amerikanske fodboldspillere, vi sprang i iskoldt havvand, vi løb i sand (jeg hader løb og jeg hader løb i sand endnu mere), vi slæbte tunge vanddunke, kravlede og slog os. Det var hårdt og jeg var presset. Vi fulgtes og løb sammen over målstregen, mens min mor ivrigt tog billeder og heppede. Jeg er altid stolt af min far, fordi han har været så mange ting igennem i sit liv - og altid formået at være positiv. Men i lørdags var jeg mere stolt end jeg plejer. Min far var by far den ældste i feltet - og han pev ikke en eneste gang. Han var ikke i nærheden af at give op. Det gør han sig ikke i. Jeg klarede ikke rampen sidste år, hvilket har naget mig siden. I år havde jeg ikke høje forventninger til mig selv og rampen og jeg regnede virkelig ikke med at klare den. Jeg havde sagt til mig selv at jeg ville give den to forsøg. Jeg gav den fire og på den femte fik jeg den. Jeg kom fandeme op af den rampe. Som er så stejl, våd, hård som beton og ubesejret af de fleste. Da søde mænd havde trukket mig det sidste stykke og lagt mig ned på toppen græd jeg lidt. Jeg råbte og hoppede og dansede. Jeg fik, netop dér, et ton af selvtillid ind på kontoen. Tiltrængt. Og så utrolig dejligt. Jeg var flyvende og det er jeg faktisk stadigvæk. Det er bare en rampe og det er så banalt - men når jeg opnår mål, så vokser jeg helt enormt. Rampen gav mig glæde, selvtillid og i den grad håb - nu føler jeg at jeg kan alt. Dét er derfor at jeg træner og sætter mig selv mål: fordi jeg vokser af det og fordi jeg kan bruge det i alle sammenhænge. Jeg er tough viking - og jeg skal helt klart lave den igen næste år. Med min seje far.