Jeg har fødselsdag!

11203053_10206627993431014_5250846630016612247_n I dag har jeg fødselsdag. Jeg fylder fucking 29 år. Shiiit. Hvor filan blev tiden af? Jeg synes lige at jeg var 18 år, hvor jeg boede på kollegium og læste (jeg pjækkede en del, hvis jeg skal være ærlig). Jeg er et helt andet sted i mit liv, end jeg havde forudset og havde forestillet mig. Det må jeg indrømme. For 2 år siden fejrede jeg min fødselsdag blandt venner, i min lejlighed som jeg delte med min ekskæreste. Vi havde været igennem helvede, men var på en eller anden måde videre og vi var igang med at skabe noget nyt. Troede jeg. Nu - 2 år efter - sidder jeg i min egen lejlighed, som jeg har købt. Jeg er single, jeg er ikke engang tæt på at have en kæreste og det har jeg det faktisk godt med. Virkelig. Selvom jeg til tider føler ensomhed og jeg ofte ikke aner hvor jeg er på vej hen. Men hvem ved egentlig det? Det ville da også være kedeligt at have en plan, for sit liv. Jeg aner ikke hvor jeg er på vej hen, og det er helt fint. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side og selvom jeg ofte misunder de piger, som har en kæreste og tosomheden, så nyder jeg virkelig også at være alene og kunne bestemme alting selv. I dag skal jeg fejres og på lørdag skal jeg fejres med alle mine dejlige venner på Hive og jeg glæder mig helt enormt! Alder er kun et tal - seriøst. Da jeg var 15 år var det min drøm, at jeg var mor nu og levede et familieliv, gerne i provinsen. Sådan blev det ikke og det er okay. Jeg er overbevidst om, at jeg får det skal have, når tiden er til det. Jeg ved bare at jeg snart skal til Paris med en dejlig veninde og i januar rejser jeg til Thailand i lang tid, med en anden dejlig veninde. Det er de planer jeg har lige nu - og selvom de er anderledes end jeg troede da jeg var 15 år, så er jeg glad for de planer. Jeg bliver 29 år i dag og jeg har tænkt mig at smile og være glad hele dagen - for det er jeg i dag. Og det håber jeg også at du er. Det fortjener du. Kys og kram herfra <3