Hvis du tog på, ville du have mere succes

dsc_0313 Min vægt diskuteres ofte - det er nu ikke en diskussion jeg selv indgår i, for det siger mig ikke noget. Men jeg får ofte kommentarer og beskeder omhandlede min vægt. I weekenden lagde jeg et billede og nogle videoer ud på min story (på instagram) fordi jeg var (og er) ramt af sygdom, havde vejet mig hos mine forældre og havde tabt mig næsten 3 kilo. Det bryder jeg mig ikke om, for jeg ved udmærket at det er muskler jeg mister og dét har jeg jo netop brugt så lang tid på, at bygge op. Så fik jeg beskeder fra flere som mente at det kun pyntede, hvis jeg tabte mig og gerne yderligere. De fik altså ikke noget svar, jeg orkede det ikke med feber, snot og selvynk. Jeg havde nok heller ikke orket hvis jeg var frisk og rask og klar i hovedet. Så fik jeg en kommentar igår. Jeg tror ikke at afsenderen havde tænkt sig at gøre mig ked af det, men det blev jeg lidt. Og jeg har tænkt meget over det, særligt da jeg vågnede omkring 17.000 gange i nat og hostede som en KOL patient. Personen som jeg kender og godt kan lide, sagde at jeg ville få mere succes med mine budskaber, hvis jeg tog på. Jeg var for tynd, jeg var for pæn, jeg var for ualmindelig til at sige, at det er okay at være almindelig og det er okay ikke at leve op til idealet. Igen var min vægt i fokus. Igen blev jeg træt i mit ansigt. Jeg er ikke overvægtig, jeg er ikke undervægtig, jeg er normalvægtig. Når jeg skriver at jeg ikke lever op til idealet og at jeg ikke vil eller kan, leve op til idealet så mener jeg at idealet er væsentlig tyndere end jeg, har længere lemmer end jeg, større barm, smallere talje, mindre numse. Dem du ser på forsiderne, du får garanteret et billede af hende jeg taler om, når du læser det her. Men selv hende på forsiden har det sikkert svært i sin krop. Det har vi jo alle sammen, det er bare ikke sikkert at vi kan forstå hinandens problematikker, det er bare ikke sikkert at vi kan se hinandens problemområder, men det betyder jo ikke at de ikke er der. Det betyder jo ikke at du er lykkelig bare fordi du er på en forside, er model og har lemmer så lange som jeg ved ikke hvad. Det hverken kan eller skal andre afgøre. Det kan du kun selv, dig der er indeni i den pågældende krop. "Så jeg tror at du skal tage på, for at folk kan tage dig seriøst". Jeg var mundlam. Jeg blev ked af det. Jeg brænder for at fortælle DIG at du er god nok som du er, at du ikke skal bruge så meget energi og tid på at leve op til fucked up forventninger (nok mest dine egne) og at du skal slappe af. Det har ikke noget at gøre med, hvordan jeg ser ud. Jeg har mine egne kampe, hvor synlige de så end er for andre. Jeg kan blive taget seriøst og jeg bliver taget seriøst (af de fleste i hvert fald) og det har ikke en skid at gøre med min krop. Vi har alle sammen vores egne kampe, som vi sommetider kæmper i stilhed. Ingen skal afgøre hvorvidt jeg har belæg for de ting jeg skriver og udtaler mig om. Det er så nemt at gøre sig til dommer overfor andre og andres liv. Jeg gør det også selv. Tager mig selv i at tænke, at hun må have det nemt, hende modellen på forsiden. Hun er jo tynd, har mange penge, sikkert en flot kæreste, alt for meget flot, moderne tøj i skabet. Men jeg ved det jo i virkeligheden ikke. Jeg ved ikke en skid om hende. Jeg har ikke hendes sko på - ergo skal jeg lave være at tro alt muligt. Jeg er helt almindelig, det er vi vel alle - når redigering, det rigtige lys og filtrene tages fra os. Lad være at tro at du ved hvordan det er at være en anden, du ved det ikke. Jeg har flere gange oplevet at blive helt forbavset, når jeg har mødt en kvinde som jeg havde indtrykket af, var lykkelig og on top of the world og når jeg så fik kradset lidt i overfladen viste det sig, at hun var ulykkelig. Husk på det. Og pas dine egne sko. Og din egen vægt.