Vi har jo alle sammen noget lort i tasken

rachel1 ..kunsten er jo at gøre det lort til dit lort og have magten over det lort. Men hvordan gør man så lige det? Jeg har ikke de vise sten, men jeg ved hvad jeg gjorde dengang alt var lortet og jeg ved hvad jeg gør nu, når der dukker lort op. For det gør der jo engang imellem, vi er jo bare mennesker og sådan er det nu engang. Det kan ikke være en fest hver dag, det kan ikke være nemt hele tiden, det skal vel egentlig heller ikke være nemt hele tiden? Du har to valg, når lorten rammer dit liv. Du kan lade det svine det hele til og ligge begravet i dét - eller du kan rejse dig og begynde at gøre rent. Det er så nemt at skrive og så svært at efterleve, jeg ved det godt. Men du har et ansvar, når livet er svært. Du må handle og det værste du kan gøre er, at vælge offerrollen og have ondt af dig selv. Det må man gerne engang imellem og jeg har ofte ondt af mig selv. Men jeg ved også at det ikke giver mig noget, som jeg kan bruge til noget. Det er ikke konstruktivt at vælge offerrollen. Og det er ikke godt for dig. Du kan lade det fylde eller du kan handle på det, æde den (om man så må sige) og komme videre derfra. Jeg har fået en del lort serveret igennem de sidste 5 år. Min lillebror døde, jeg aborterede to gange, min kæreste og jeg gik fra hinanden, jeg havde pludselig ikke et sted at bo, jeg var pludselig helt alene. Tab på tab på tab. Det kunne jeg vælge om skulle definere mig eller jeg kunne vælge at vokse af det og ikke finde en mening med det (for det kan man ikke), men finde en mening i det. Jeg ville ikke lade det ødelægge mit liv og jeg ville ikke lade det spænde ben for min udvikling som menneske. Så hvad gjorde jeg? Jeg mærkede det. Krisen, sorgen, tabet. Det har taget mig 2,5 år at komme videre efter min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. Jeg har følt så meget, at jeg har været ved at kaste op. Jeg har drukket sorgerne væk, lidt for tit. Jeg har været destruktiv, jeg har mistet lysten til at leve flere gange undervejs og jeg har været dybt ulykkelig. Jeg vidste også at det var nødvendigt og jeg vidste at det ikke ville vare evigt. Det er der nemlig intet der gør. Jeg var åben omkring, hvordan jeg havde det. Jeg var ærlig, jeg græd hvis jeg havde behov for det, jeg gjorde mit allerbedste og sommetider var mit allerbedste at drikke mig fuld på en tirsdag og glemme. Sommetider var det at træne for meget. Sommetider var det at ligge i min seng. Jeg tog det som en udfordring. Jeg havde konstant en bevidsthed om, at det ikke skulle have lov til, at ødelægge mit liv. Jeg prøvede at kigge på det, som en mulighed for at udvikle mig. Hvad skal det her lære mig, tænkte jeg sommetider. Og det er ikke fordi jeg er specielt alternativt anlagt, men jeg måtte jo "få det bedste ud af det"-agtigt. Det hjalp at holde mig i gang. Det hjalp at være sammen med mine veninder og mine forældre. Det hjalp at træne. Det hjalp at skrive. Det hjalp at græde og..kaste med ting engang imellem. Jeg kunne være hende der har mistet eller jeg kunne være Matilde. Jeg valgte at blive Matilde igen, efter at have været hende den triste i lang, alt for lang tid. Jeg gjorde min nye lejlighed til min egen, jeg fandt en håndfuld gode træningsmakkere, så jeg fik en masse socialt mens jeg trænede, jeg sås med mine veninder ofte - og gør det stadigvæk. Jeg trak stikket, tog hjem til mine forældre og var bare mig. Jeg prøvede at vælge at være glad - selvom det var rigtig svært. Jeg prøvede at vælge den glade side, så tit som jeg kunne. Du har et ansvar for dit eget liv - der kommer ikke nogen og fikser det og der kommer ikke nogen og redder dig og der kommer ikke nogen og ordner tingene for dig. Det hele kan se sort ud, men jeg lover dig at alting bliver lysere og hvis tingene ikke er som de skal være, så må du lave dem om. Det tager tid at være i krise og i sorg (og det kan være alt fra kærestesorg til at droppe ud af sin uddannelse, ikke have et sted at bo, et kompliceret forhold til sin familie, en spiseforstyrrelse eller hvad det nu kan være). Giv det tid og tag ansvar, jeg tror på dig! Du kan godt. Gør det lort til kunst.