dengang jeg målte temperaturen på mit tevand

dsc_dfdf0900_crop Dette indlæg kom til mig i mandags, hvor jeg mødtes med en sød pige, som hedder Lea. Vi har noget spændende i ærmet, jeg glæder mig til at fortælle jer mere. Vi fik te - og pigen som serverede den, bad mig vente med at dyppe teen, da vandet var for varmt. Det skulle ned på 80 grader. Så kom jeg i tanke om dengang, da jeg hver eneste dag drak grøn te. Forfærdelig, bitter og modbydelig grøn te. I pulverform. Som skulle røres op med 80 grader varmt vand. Jeg fik ondt i maven, når jeg drak det. Det smagte så forfærdeligt! Men jeg drak det hver eneste dag. Gerne to kopper. Billedet er fra.. engang i 2013. Kort tid efter at Rasmus døde, husker jeg i hvert fald. Jeg var besat. Jeg var i sorg. Jeg trænede, fordi jeg ikke kunne overskue, at mærke mig selv. Jeg trænede fordi, at jeg ville straffe mig selv. Jeg trænede fordi, at jeg ikke anede, hvad jeg ellers skulle stille op. Det gjorde så ondt indeni, at jeg gjorde dét, som havde virket før døden besøgte mit hjem. Træning. Styr på kost og mange regler omkring kost. Dengang sagde mange til mig, at jeg måske skulle slappe lidt af. Måske skulle spise lidt mere. Måske skulle træne mindre. Måske være mere til stede. Jeg lyttede ikke. Jeg trænede og jeg spiste meget af min mad, fra plastik bokse, som jeg havde forberedt på forhånd. Jeg var ikke glad. Jeg var stærk, jeg var i hamrende god form, jeg havde styr på min kost og hvad jeg fik indenbords. Men jeg havde et stort tomrum indeni. Så da jeg sad og drak te i mandags, så blev jeg pludselig helt glad. Fordi jeg ikke længere er dér, hvor jeg spiser fordi maden er sund og proteinrig. Fordi jeg ikke længere er dér, hvor jeg træner, fordi jeg ikke vil mærke mig selv. Fordi jeg har fundet balancen - som virker for mig. Det er jo ikke sikkert, at den virker for dig. Jeg spiser lige hvad jeg har lyst til, jeg træner fordi jeg godt kan lide det - jeg har ingen systemer i hverken kost eller træning. Jeg træner med mine veninder, fordi det gør mig glad. Jeg spiser, fordi jeg elsker mad og fordi jeg ikke vil have et liv, hvor jeg har regler for mig selv. Jeg drikker aldrig grøn te i pulver mere. Aldrig nogensinde. Dét er livet simpelthen for kort til. Så hellere en stor cappuccino.