Nye modige boller på suppen

Jeg har skrevet om, at være modig før. Modig er ét af mine yndlingsord. Jeg er modig på mange områder - men også bange på mange andre. Det skal handle om kærlighed. Eller mødet med mænd, om ikke andet. Det er et tema som fylder meget i mit liv - jeg er single og jeg har ikke lyst til, at være single for altid.

Er du single, så synes jeg at du skal lytte til den her podcast

Men det er også noget, som fylder i mit liv lige nu, fordi jeg gerne vil lave noget om. Den måde, som jeg indgår i en relation med en mand. Dét vil jeg gerne kigge lidt på. Og lave lidt om. Og det kan man faktisk - du har faktisk en stor magt over, hvordan du vil være med andre mennesker. Mænd eller kvinder. Og jeg har bestemt mig for noget. Jeg vil være modig - og hvordan er man så det? Jeg har for eksempel droppet alle spillene. Du kender dem, er jeg overbevidst om. Den her hører jeg tit, i min venindekreds: "Han svarede mig efter to timer, så nu venter jeg altså fire". Jeg elsker mine veninder og jeg har også sagt dén sætning før. Men det er længe siden og jeg gider ikke at spille spil, længere. På den måde vil jeg nemlig være modig. Jeg vil blotte mig og jeg vil satse og jeg vil turde. En del af spillene kan også være, at man er lidt kostbar, gerne vil virke som om, at man har helt vildt travlt, måske tør man ikke at være helt så sårbar, som man i virkeligheden er, når man er sammen med den person. Og jeg blotter mig heller ikke fuldstændig, i nye relationer - sådan skal det ikke forstås. Men jeg viser hvem jeg er, jeg klæder mig som jeg vil, jeg siger de ting, som jeg har på sinde og jeg giver udtryk for, hvis jeg er interesseret i en mand - og gerne vil se ham igen. Hvad er det værste der kan ske? Du får måske et nej. Pyt. Så kunne han bare ikke se fidusen ved dig, det er der garanteret en anden som kan. Inviter ham ud, selvom du måske også spurgte sidste gang. Skriv som den første - vær umiddelbar og sig at han er dejlig, hvis du synes, at han er dejlig. Er du nogensinde blevet sur på nogen som sagde, at du var dejlig? Måske syntes du det ikke tilbage, men pyt. Det er rart at få at vide. Jeg datede engang en mand, som ikke kunne lide at jeg sagde "sgu". Så lod jeg være. Det gjorde mig ked af det, fordi at jeg følte mig forkert, hver gang at jeg slugte et sgu. Dét skal ikke ske igen. Kan han ikke lide mine sgu'er, så kan han sgu blive fri. Det blev han i øvrigt også. Kast dig ud i det. Jeg prøver og jeg tænker samtidig: "Hvis han ikke kan se hvilket dejligt menneske jeg er, så er der en anden som kan". Det hjælper mig, selvom det måske ser skørt ud, her på skrift. Det ser så nemt ud, på skrift. Det er så svært at efterleve. Jeg tror bare at jeg er nået dertil, hvor jeg ikke vil bruge så meget tankevirksomhed på, om han kan lide mig eller ej. Det skal han nok vise, hvis han kan. Det viser mine erfaringer mig. Og jeg vil ikke længere spille halvhjertet - hvis jeg finder en mand sød og dejlig, så vil jeg vise ham det. Det kan godt være, at han ikke er interesseret i mig, men så har jeg prøvet. Og jeg har lært, af bitter og dyr (i rødvin) og brutal erfaring, at du altid rejser dig efter et knust hjerte. Alting har en ende. Også sorg. Jeg har lagt alle spil og regler på hylden. Jeg kaster mig ud i livet igen, forsøger at glemme gamle hjertesorger og mænd fra min fortid. Jeg ved at jeg kan elske igen - som var jeg aldrig blevet såret.