Status på bristede drømme

Foto af Emily Spiro, øreringene er udlånt af Jannie Baltzer.

Status pt. På bristede drømme, som jeg skrev om her. Det skal ikke være tabu for mig, at tale om - det synes jeg heller ikke, at det skal være for dig. Jeg aborterede, det er 3.gang og det er noget pis og jeg har grædt og været vred, ked af det, befundet mig i offerrollen, smidt med noget tungt til træning og nu, er jeg nogenlunde igennem det. Det sker for 20-25% af alle graviditeter. Det vil sige at jeg:
  1. ikke er unormal,
  2. ikke er unik,
  3. ikke fejler noget (indtil videre, i hvert fald),
  4. er en del af en statistik.
Det trøster mig. Faktisk. Jeg deler gerne ud af processen. For jeg er ikke færdig med, at prøve at få børn. Tværtimod. Jeg har så meget lyst til, at få børn. Jeg har altid gerne ville have børn. Der var en længere periode, midt i sorgen, hvor jeg ikke ønskede børn. Eller det fortalte jeg mig selv, at jeg ikke ønskede mig. Men det var fordi, at jeg var bange. Bange for at miste. Jeg var tilskuer til mine forældres sorg, da min lillebror døde. Jeg fortalte mig selv, at jeg aldrig ville lade den sorg ramme mig. Og det kunne jeg undgå ved, ikke at få børn. Det har heldigvis ændres sig. Frygten vil altid bo i mig, for jeg ved at det ikke kun sker for naboen. Men lysten til at få børn, er stor og jeg har fundet den mand, som jeg vil have dem sammen med. Du ved at jeg er ærlig, deler ud af mange ting og gerne vil aftabuisere diverse tabuer. Dette er ét af de, som jeg gerne vil tale højt om. For du er ikke alene hvis du, som jeg, har aborteret én eller flere gange. Det er normalt og det sker for mange - og flere end du sikkert ved. Jeg var til lægen igår, for at blive tjekket efter min spontane abort. Jeg vil i øvrigt anbefale alle, som har en abort (provokeret eller spontan) at blive tjekket efterfølgende. Om alt er som det skal være. Pres på og kræv det. De tilbyder det ikke altid, af sig selv. Efter min 2.abort (som var en udskrabning), blødte jeg i flere måneder. De fortalte mig, at det var normalt. Til sidst sparkede min far døren ind hos overlægen og bad om, at jeg blev tjekket. Det viste sig, at graviditetsvæv var vokset fast. Jeg kom i narkose og fik det brændt væk. Det er ikke for, at male fanden på væggen - men vær bevidst om, at det er dig som skal presse på. Det er i hvert fald min oplevelse. De har pisse travlt og for dem er du, grundlæggene set, noget som skal så hurtigt ud af systemet, som muligt. Igen min oplevelse. Få tjekket om dit HCG (graviditetshormon) er faldet. Det skal være under 2. Få en gynækologisk undersøgelse, bliv eventuelt scannet. Vær sikker på at alt er, som det skal være - så du kan klø på med babyprojekt (eller det modsatte). Mit HCG er faldet til 0,8 hvilket anses, som værende godkendt. Alt ser ud som det skal, i underetagen. Jeg er klar til at genoptage projektet. Jeg er henvist til Hvidovre Hospital, hvor jeg skal udredes. Hvordan og hvorledes, ved jeg ikke endnu. Jeg formoder at det er en masse blodprøver, så de kan udelukke diverse ting. Når du har aborteret 3.gange i træk har du krav på, at blive udredt. Og det har jeg takket ja tak til. For måske skal vi have lidt hjælp til, at jeg kan blive gravid. Måske ikke. Men jeg vil gerne have det undersøgt. Jeg forsøger at være afslappet, ikke tænke for meget på babydrømme, leve livet som jeg plejer og være i den naive tro, at jeg bliver gravid naturligt. Indtil jeg ved andet, så vil jeg befinde mig dér. Husk at du aldrig er alene. Skriv hvis du har brug for, at jeg fortæller dig det igen.